LÆSNING | HJEMME HOS MIG

DKK 800,00

Denne type læsning foregår ved at vi mødes i mit hus i skoven på Syddjurs. Læsningen varer omkring 1 1/2 time. I modsætning til den skrevne læsning, så har du her muligheden for at spørge ind undervejs og kommentere på de informationer der kommer. Det er altså en meget mere levende læsning, der former sig gennem os to i den tid vi er sammen.

Når du har lavet bestillingen her, så vil jeg kontakte dig og vi vil i fællesskab finde en dato for dit besøg hos mig.

Du kan få 25% rabat på en læsning hvis du er på en eller anden form for overførselsindkomst eller SU. Det vil sige, at hvis du er på dagpenge, kontanthjælp, i fleksjob, sygedagpenge, på førtidspension eller er folkepensionist, så kan du købe en læsning til 600 kr. Hvis du af andre årsager er hårdt spændt op økonomisk, så kan du også købe læsningen med 25% rabat. Og jeg stoler på, at jer der har behov for en læsning med rabat, ved hvem I er. Jeg behøver ingen dokumentation for, at I virkelig er berettiget til rabatten. En økonomisk svær situation er hård nok at være i, uden at man behøver bevise det over for andre. Det ved jeg af erfaring fra alle de gange, jeg også har stået der i mit liv. Du skal blot taste rabatkoden RABAT25 ind når du har lagt varen i kurven og vil tjekke ud og de 25% rabat bliver automatisk trukket fra prisen.

Kategori:

Beskrivelse

EN LÆSNING HOS MIG GIVER DIG ET NYT UDGANGSPUNKT

De læsninger jeg tilbyder fungerer på den måde, at det jeg ser er det energetiske aftryk af, hvor du er lige nu, hvad du har med dig og hvordan det har formet dig. Jeg ser eventuelle blokeringer i din energi, og jeg ser også der hvor den strømmer frit. Det vil sige, at jeg ser de områder, der vil være gode for dig at arbejde med og det i dig som du kan støtte, så du kommer til at stå endnu stærkere. Jeg ser altså både de styrker du står med og dine udfordringer. Det er vigtigt at blive bevidst om begge dele i dig selv for, at du kan tage ansvaret for der, hvor du er. Kun ved ærligt at se på dig selv, kan du rykke dig fremad. Der er ikke noget, der er nogens ‘skyld’, alt hvad der findes her i vores verden er feedback. Feedback som du enten kan bruge til at styrke dig selv med eller til at knække dig, det er helt dit eget valg.

I min læsning gør jeg mit allerbedste for på en kærlig måde at videregive de beskeder, der kommer til dig. Det er ikke svært for beskederne kommer altid i en fanfare af kærlighed. Men jeg ved også, at nogle ting kan være svære at acceptere og sluge, især for egoet. Derfor gør jeg mig altid meget umage med at videregive beskederne på en måde, der ikke skaber for meget uro indeni dig.

Helt generelt, så drejer de fleste henvendelser til mig om læsninger sig altid om spørgsmål til fremtiden på den ene eller anden måde. Hvordan får jeg et nyt job? En partner? En anden partner? Hvordan finder jeg mit livsformål? Hvordan kan jeg bedst tackle det, jeg står i lige nu? De svar, du kan forvente at få i en læsning fra mig vil være svar på, hvordan du energetisk arbejder med blokeringerne i dig, som gør, at du lige nu ikke tiltrækker den virkelighed, du ønsker dig. Du vil få både praktiske anvisninger til, hvad du kan gøre for at tiltrække det, du ønsker dig i dit liv, og du vil få forklaringer på, hvorfor der er en blokering, der forhindrer dig i at være i det liv, du ønsker dig.

Du får altså en dybere forståelse af dig selv. Samtidig får du et meget kærligere og mere omsorgsfuldt billede af, hvorfor du står, hvor du står lige nu end det som egoet i os selv som regel tilbyder.

Du kan læse mere om hvorfor jeg har sat mine læsninger ned lige her.

DU KAN BETALE VIA MOBILEPAY PÅ 61262171 ELLER LÆGGE LÆSNINGEN I VAREKURVEN OG BETALE VIA PAYPAL ELLER KONTOOVERFØRSEL.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “LÆSNING | HJEMME HOS MIG”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.