UDESIDNING

Udesidning er en ny vej til frihed, selvværd og glæde

En udesidning vil sige, at du sætter dig ud i skoven eller i naturen om natten. For at søge indsigt og for at spørge naturen til råds eller opsøge de magiske lag af livet. Men det er også healing fordi din energi bliver renset af at sidde i naturen, og du kommer i kontakt med andre bevidsthedslag i dig selv.

Når du sætter dig ud om natten henter du inspiration, beder om kraft og får svar på de spørgsmål, du går med. Du kan også bruge en udesidning som en del af et overgangsritual for at få råd og vejledning, hvis du står over for et nyt livsafsnit. Eller som en del af din mindfulness-praksis.

Udesidning er en del af min mindfulness-værktøjskasse

Jeg lavede min første udesidning for 10 år siden. Det var et af flere nye redskaber, jeg begyndte af bruge til at blive gladere, få mere selvtillid og mod til at gøre det, jeg ønskede i mit liv og til at lære mig selv at løse de udfordringer, jeg møder i mit liv. Derfor har jeg f.eks. ikke længere brug for at tale med en psykolog. I stedet har jeg en mindfulness-værktøjskasse af indre redskaber og naturen som jeg bruger.

Det er ikke længere så almindeligt at bruge udesidninger som en del af ens problemløsning og som et overgangsritual. Men at lave en udesidning har været praktiseret siden de første tider her på Jorden. Historien er fuld af eksempler på alt lige fra almindelige mennesker til shamaner og endda guder, der har siddet ude og prøvet sig selv af ved at være i naturen om natten. Som en åndelig praksis og en slags manddomsprøve. Og det er også for dig!

I den nordiske måde at lave en udesidning på sidder du ude fra solnedgang til solopgang. I det tidsrum har du det mindset, at alt hvad der sker, mens du sidder ude er beskeder til dig. Beskeder som du tolker i lyset af det ærinde, du havde med dig ud.

På kort sigt vil udesidning gøre en forskel, du kan mærke i din hverdag:

  • Du kommer ned i tempo og bliver bedre til at forholde dig til dig selv
  • Åbner dig for at livet er magisk, fuld af eventyr & glæde
  • Skærper dine sanser
  • Styrker kontakten med din intuition, så du kan høre dens stemme tydeligere
  • Får din puls & stresshormoner til at falde betydeligt
  • Et fint & særligt minde som du vil bære med dig i dit hjerte resten af livet

På længere sigt vil en udesidning styrke dine indre redskaber, du kan bruge i din selvudvikling:

  • Give dig mod & selvtillid fordi du overvinder egoets stemme i dig
  • Kigge indad efter glæde og tilfredsstillelse i stedet for at søge det i den ydre verden
  • Gøre det nemmere for dig at møde udfordringer i dit liv pga. du har mødt din egen kraftfuldhed
  • En ny følelse af frihed fordi du har lært dig selv bedre at kende
  • Give dig grounding så du har nemmere ved at mærke dig selv og være tro mod den du er

På min første udesidning fik jeg at vide, at det jeg ville møde var min frygt. At lave en udesidning er noget, du laver for at teste dig selv og møde dig selv på et andet niveau. Du oplever en stor styrke ved at gå igennem ting som du umiddelbart synes er ubehagelige eller slet ikke tør gøre. Så når du beder om kraft på en udesidning, får du den i høj grad også af dig selv. 

Anja Dalby

INSTAGRAM