18. maj 2019: NAT I SKOVEN – GUIDET UDESIDNING

Guidet intro til udesidning – Workshop forløb

Dette er en helnats-udesidning. Det vil sige, at vi sidder ude fra solnedgang til solopgang sådan som man traditionelt laver udesidninger. Denne workshop giver det fulde udbytte af en udesidning ift. grounding og træning af mindfulness.

  • Kl. 19 mødes vi i skoven og går i fællesskab og stilhed ud i det område, hvor vi skal sidde.
  • Kl. 19.30 – 20.50 giver jeg en grundig introduktion til, hvad en udesidning er, og hvordan man kan bruge den ift. arbejdet med intuitionen og det mål du har for aftenen. Vi går hver især ud og finder det sted i skoven, vi har lyst til at sidde og lave udesidningen. Derefter returnerer vi til cirklen, hvor jeg guider et ritual for gruppen i fællesskab. Ritualet samler gruppens energi og vi sætter hver især en intention for vores udesidning (i os selv, intentionen skal ikke deles).
  • Kl. 20.50 – 24.00 går vi ud og finder vores plads i skoven igen, så vi er klar til at sidde i stilhed fra kl. 21.
  • Kl. 24-07 når trommen lyder er det tegn til, at alle bliver kaldt hjem til cirklen, hvor vi startede aftenen. Herefter samles vi og får lidt at spise og drikke mens vi deler vores oplevelser i natten. Der vil være god tid til at snakke og stille spørgsmål
  • Dagen efter udesidningen får du dit eget udesidnings-kit på e-mail. Et kit som du kan bruge til at genopfriske den viden du fik om aftenen om udesidning. Du kan også bruge kittet til at lære mere om, hvordan du bruger udesidningen efterfølgende i din spirituelle praksis, hvilke forandringer du vil mærke og hvordan du arbejder videre med intentionen du satte.

Det praktiske

Vi mødes i en skov på det sydlige Djursland (alle de praktiske detaljer vil du få tilsendt ved tilmelding, men skoven er ca. 30 min. fra Aarhus i bil og hvis du kommer med offentlig transport, så vil du blive hentet i bil og kørt til skoven).

Prisen for workshop’en er 1250 kr. og ved tilmelding får du tilsendt betalingsmulighederne. Der er plads til 8 deltagere. Tilmeld dig ved at skrive til anja@anjadalby.dk med ordet ‘Udesidning’ i emnefeltet.

Hvis du har spørgsmål, både praktiske eller af en mere spirituel karakter, så er du meget velkommen til at skrive til mig.


Feedback fra tidligere deltager – Udesidnings-workshop sommeren 2018

Jeg synes, at det var tilpas tid til både intro, ritual og sidning, da det var min første gang. Jeg kunne måske fristes til prøve igen på egen hånd, måske til næste sommer, hvor nætterne er kortere …

Selve det at mødes og få informationer var for mig rigtig godt – at sidde i gruppen, være i skoven og at høre på dig. Det hele var trygt og fint.

– L.L.

FÅ ET SPIRITUELT BOOST

 

Vil du gerne træde ud af hovedet og ned i hjertet? Lære at se naturen som en dåseåbner for din intuition, så du kan bruge spiritualiteten som redskab til at skabe positive resultater i dit liv? Du får samtidig mulighed for at stille spørgsmål til min spirituelle brevkasse, hvor jeg flere gange om måneden svarer på spørgsmål.

 

Skriv din e-mail i feltet og klik på ‘TILMELD’.

You have Successfully Subscribed!