Der er to stemmer indeni mig. Sangen fra mit hjerte og klynkeriet fra mit ego.
Det er ikke længere svært for mig at høre hvad der er hvad. Det var det i mange år og jeg forvirrede mig selv, ved hele tiden at stille spørgsmål til mit hjertes længsel, fra mit egos ængstelse. Så jeg tvivlede og tvivlede på hvad det var jeg følte og ofte så vandt egoet med dets ‘rationale’ og frygt.
Når jeg går igennem noget nu hvor mit ego føler sig meget usikker og frygtsomt, så sørger jeg hele tiden for at holde en god og konstant kontakt til mit hjerte. Jeg kan mærke hvad det er der er sandt for mig at gøre, det kan godt ske jeg stadig er skidebange for det, men når jeg kan mærke mit hjerte juble, så bliver jeg tryggere fordi jeg så ved jeg er på rette vej.
Jeg kan stadig ikke se vejen for mig, jeg ved bare at jeg skal tage skridtet ud på den og fordi mit hjerte hopper af begejstring over eventyret og spændingen ved udsigten til en ny sti, så kan jeg nemmere berolige mit bange ego.
For hvad kommer der mon ikke til at ske? Hvordan skal det hele dog ikke gå? Hvad nu hvis det er en fejl? Hvad nu hvis stien fører mig direkte i min død?
Det er okay, hvisker mit hjerte. Den sti som man kan se enden på, den er ikke værd at gå. Gå derud hvor det hele vibrerer. Hvor det ikke er statisk. Gå derud hvor du griner og har det sjovt, også selvom dit ego skælver.
Mit hjerte fortæller mit ego at døden alligevel ikke er noget at være bange for. Døden er bare en overgang, ikke andet. På et tidspunkt ender stien i døden, men det gør den alligevel. Døden kan ikke undgås, selvom man følger egoets råd om stagnation.
Mit hjerte siger: Min største frygt er fortrydelse. At fortryde alt det jeg ikke gjorde af frygt for hvad der ville ske. At se døden komme og have lyst til at løbe tilbage i tiden og tage alle de skridt jeg ikke turde, da jeg skulle.
Mit ego svarer: Vent lidt. Lad os bage en kage. Der er nye serier på Netflix. Der skal også ordnes vasketøj.
Men det er for sent. For jeg har hørt hjertets sang, jeg er allerede trådt ud på stien, der er ikke nogen vej tilbage nu.
