Gud der betragter Gud

En aften i sidste uge, hvor jeg sad udenfor i haven, her i skoven hvor jeg nu er flyttet ud, der mærkede jeg pludselig det her store sug af forbindelse imellem alting.

Jeg så insekterne, alle de millioner af insekter, som én stor organisme. Èn stor organisme som har udtrykket: Mange små og vidt forskellige insekter. Jeg så den store ‘insektorganisme’ delt op i en hel masse små underarter. I en helt masse forskellige udtryk, liv, former, farver, lyde, reaktioner, levemåder og med hver deres individuelle udtryk, som et billede på den store Kraft.

På samme måde så jeg alle pattedyrene, alle fuglene, alle krybdyrene, alle fiskene.

Som om de hver især hørte til og var del af den samme store organisme, delt ud i alle de her ‘underarter’: Ko, gris, laks, salamander, ræv, ravn, solsort, gedde o.s.v. ud i det uendelige jo nærmest…

Det samme så jeg om træer, buske, planter, bjerge, jord, klitter, hav, strand, vulkaner, sten, grus, græs, blomster, floder, søer o.s.v. o.s.v.

Jeg så hvordan at fordi naturen og alt i den, er helt uden ego, så gør det aldrig ondt på naturen. Den er uden mening om død, om smerte. Den er.

Måske har du selv oplevet, at slå din tå så hårdt, at du ikke kan andet end at være helt tilstede i den smerte du oplever og pludselig opdager du, at det ikke længere er smerte.

For du har mistet alle dine programmeringer om smerte, når du virkelig er tilstede i den og bare føler den. Pludselig er smerten en kilden, en summen, en dunken.

Idéen om smerte forsvinder fra sindet, fordi det der skete, opleves helt rent.

At slå sin tå rigtig hårdt kan virkelig bringe en tilbage til nuet og hel ren væren og observation af det der er!

Det var på samme måde jeg så alt det vi mennesker forstår som ‘lidelse’ i naturen. Lidelse eksisterer ikke i naturen. Fordi alt i naturen er i nuet hele tiden og derfor opleves det vi mennesker kalder for smerte eller lidelse altså på en helt anderledes måde.

Der eksisterer naturligvis modstand på smerte og død i naturen, fordi Kraften vil leves. Men ikke på den måde som egoet forstår den modstand på. For modstanden er uden mening i naturen. Det er ikke helt tilfældet i egoet…

Overlevelsesinstinkterne handler ikke om et personligt ønske om ikke at dø, men fordi Kraften er vild med at blive levet i alt liv, så derfor udtrykker den sig som det vi forstår som modstand. Men det er kun bevægelse, løb, “kamp” i en eller anden form, for at leve.

Den store organisme, som indeholder alle de andre små og mindre suborganismer, er planeten, som er inde i en større organisme som vi kalder for universet. Alt er et billede på Kraft, på det vi kalder for Gud eller for det Guddommelige.

Alt er altså Gud der betragter Gud.

En Kraft der betragter Kraften blive udfoldet i et paradis af de vildeste dimensioner. Temmelig mindblowing hvis du giver det lov til at synke ind!

Universet er altså i gang med at erfare sig selv på tusind millioner måder. Igennem alt det vidunderlige liv her.

Egoet er blevet skabt et eller andet sted i det her vidunderlige virvar af liv. Det har givet anledning til en del spekulationer om hvorfor, lige siden og sikkert også før, både Buddha og Jesus gav deres mening til kende om tingenes tilstand her.

Hvad egoet har at gøre i det her fabelagtige paradis er der mange forskellige holdninger til. Måske synes Kraften eller Universet, at det er en interessant oplevelse at transcendere egoet og det er det som det altid vil søge at gøre.

Vi bliver født uden ego og opbygger det stille og roligt. Når vi lærer at elske og acceptere egoet 100% så slipper smerten i os og vi bliver lige så frie og glade som dyrene er det, bare med den bevidsthed vi som mennesker er i besiddelse af. En bevidsthed egoet i høj grad også har været med til at bygge op gennem alt det smerte det har påført os og sig selv.

Vi lærer nemlig sindssygt meget af smerte, af at lide! Lidelse åbner os faktisk, gør os til større mennesker, når vi husker ikke at gøre os selv til offer gennem egoet…

Måske er det det, det Guddommelige, Kraften vil her, at åbne sig endnu mere for sig selv, ved at transcendere egoet. At blive endnu større, ved at opleve alt den lidelse egoet påfører os alle sammen.

Når en bevidsthed oplever, at være helt tilstede her uden at egoet blander sig i oplevelsen, føles det som tusind blomster der springer ud på en gang i et festfyrværkeri af stille lykke. Måske føles den lykke endnu større, fordi bevidstheden har oplevet egoets lidelse, og det kan være at det er dét som er meningen med det hele…

Er du også interesseret i at lære mere om dit ego og af den vej gå ud af det? Så kan jeg lære dig det gennem No Ego Mentoring 1:1, se mere lige her.

Relationsarbejde med naturen!

Teksten herunder er fra det nyhedsbrev jeg sender ud. I det nyhedsbrev har jeg det sidste stykke tid beskrevet hvordan det har føltes for mig, at min søn er flyttet hjemmefra i forbindelse med at jeg er flyttet i skoven.

Derfor virker indledningen måske en lille smule indforstået, men det er det jeg hentyder til når jeg skriver, at jeg har haft det svært. Selvom teksten her allerede er sendt ud på nyhedsbrev, ville jeg dele den her også, da det nok kan være relevant for flere, at arbejde med at styrke deres kontakt med naturen.

 


 

Når jeg har det svært, som jeg har haft det i de sidste par måneder, så arbejder jeg med emnet (i dette tilfælde sorgen) på flere planer. For det første har jeg jo opdaget at The Work virker fremragende på mit ego.

Kærlighed er altid svaret og med The Work får jeg muligheden for at erfare det helt ned på micro-planet. Det er virkelig et redskab jeg kan bruge til at transformere mørke til lys i mig.

Men noget andet jeg også gør, det er at jeg går i Naturen.

Det har været helt oplagt at gå i skoven, nu hvor jeg var flyttet ud i den. Men i de sidste par måneder, har jeg følt mig mærkelig afskåret fra den Natur jeg ellers føler virkelig er mig. Mig på sådan en måde, at det normalt næsten føles som om det er Naturen der trækker vejret i mig og får mit hjerte til at slå.

Når jeg ikke føler mig forbundet, så er jeg klar over at det er mit ego der er på spil. Det er kun egoet der står i vejen for mig og Kraften der er her.

Og jeg var godt klar over, at mit ego havde gang i en voldsom omgang selvynk. Det kunne jeg ligesom fornemme på alle de tanker der fulgte med den helt naturlige sorg der kan opstå i forbindelse med at give slip (i dette tilfælde på min søn).

Egoet benyttede, som jeg også skrev tidligere, lige muligheden for at smide lidt ekstra i puljen med sorg og jeg tog også lige en omgang Skyld, Skam og Svigtfølelser med også. Alle sammen følelser som er ligeså “muntre” at være i selskab med, som en 4-årig på Coca Cola og M&M´s.

Så jeg gjorde det som jeg gør i alle de relationer jeg gerne vil styrke eller genopbygge; Jeg gør mig umage med at være venlig og jeg tager bevidst kontakt.

Så jeg er gået i skoven og har talt med den, også selvom den var tavs. Jeg har talt med svampene, givet bladene et high five når jeg er gået forbi. Hilst på træerne med klap og nus og jeg indledt større samtaler med de træer jeg følte var mest åbne for det. Jeg har siddet og ligget på jorden. Duftet skovbunden og er med alle mine sanser gået på opdagelse i dens uendelige rigdom, i form af en kæmpe diversitet af dyr, planter og svampe.

Efter lidt tid uden svar fra Naturen, blev jeg lidt ked af det og begyndte at tænke på om jeg mon havde mistet min ven for altid. Det er ikke så opmuntrende, at prøve at gøre et forhold godt igen og så blive mødt med koloenorm tavshed.

Men for to dage siden svarede Naturen mig endelig igen.

Jeg kørte i bil gennem skoven og jeg blev fyldt af en taknemmelighed i mig, der var så stor at jeg fysisk kunne mærke mit hjerte og min brystkasse åbne sig.

Taknemmeligheden opstod af ingenting. Af bare at føle at jeg er. At jeg har fået lov at få et liv her. At få lov at opleve det hele. Glæde, sorg, ego og ingenting.

Da jeg sad der i bilen og smilede af lykke over hele hovedet og jeg næsten ikke kunne være i min krop af brølende taknemmelighed, så vinkede et træ til mig fra en mark.

En skovkant gik i selvsving og jublede tilbage til mig. Glenten skreg Velkommen Hjem da jeg åbnede vinduet på bilen og så den svæve lige over mig.

Sådan har det været lige siden. Naturen svarer mig igen og den svarer mig med ligeså stor begejstring og kærlighed som jeg har været vant til fra hele mit liv.

Det var taknemmeligheden der var nøglen, til at jeg kunne åbne op og se at Naturen havde været i kommunikation med mig hele tiden.

Jeg havde bare ikke været været åben for at kunne høre den. Alt for opfyldt af min tristhed, til at jeg kunne mærke den.

Taknemmeligheden åbnede mig op, så jeg igen kunne forstå sproget og mærke den uendelige kærlighed der altid er tilstede, når jeg er åben for at kunne modtage den.

 

HVORDAN DU LAVER EN UDESIDNING

Året rundt

Du kan lave en udesidning hvornår du vil året rundt. Jeg synes, det er dejligt om sommeren, fordi nætterne er så korte og lyse, og de føles så kraftfulde og magiske heroppe nordpå. Men det er naturligvis også muligt at sidde ude i december måned, det bliver bare en lang nat, fordi man sidder ude fra solnedgang til solopgang.

Faste

Når jeg laver en udesidning, så faster jeg dagen før jeg går ud. Nogle gange kun fra kl. 12 middag, men det kan du mærke, hvad du har det bedst med. Hvis du let får det skidt af ren vandfaste, så kan du lave en frugt-, grøntsags- eller juicefaste. Men uanset, spise ikke store, tunge kulhydratrige måltider den dag, du vil ud at sidde om natten.

Find dit sted på forhånd

På forhånd har jeg fundet det helt præcise sted, jeg gerne vil sidde, så jeg skal ikke gå og lede efter det gode sted, når jeg skal til udføre udesidningen. Jeg forbereder mig ved at være lidt i stilhed den dag, altså det er ikke strengt nødvendigt med total stilhed, men det giver f.eks. ikke rigtig mening at rejse sig fra et selskab mennesker og gå ud at sidde alene.

Tag nok tøj på – og så lige det allervigtigste!

Sørg for at have ordenligt med tøj på, det er bedre at have det varmt og tage af end det modsatte. Husk at tjekke vejrudsigten, så du kan forberede dig med eventuel regnslag. Myggebalsam kan være en god idé at smøre sig ind i på forhånd, men ellers er det også en god øvelse bare at sidde og være med de myg, der måske sværmer om dig. Måske er du heldig, at der kommer flagermus og blander sig i festen.

Men ellers er det vigtigste: Ingen telefoner. Intet ur. Ingen vand. Ikke noget hygge. Ingen snacks. Kun dig og naturen om natten.

Sæt en intention

Du kan sætte en intention for dig selv inden du går ud, måske er der noget i dit liv som du gerne vil have svar på. Så den intention tager du med dig, og så giver du slip på spørgsmålet og forholder dig åbent til svaret. Jeg gik f.eks. engang ud med et spørgsmål til min søns trivsel. Svaret jeg fik, kom i form af en stor, hvid bøffel i himlen. Det billede gav først mening mange år efter.

Anja Dalby Udesidning

Nu er du klar til at tage afsted

Så lidt før solnedgangen går du ud og sætter dig på det sted, du har fundet på forhånd. Du må gerne tage en lille pude eller andet med at sidde på, men ingen stole eller noget i den stil. Det er ikke meningen, du skal sidde super komfortabelt. Du sætter dig og bliver siddende. Hvis du skal tisse, så rejser du dig og træder væk fra den plads, du har skabt.

Og så sidder du bare til solopgang. I løbet af natten vil du mange gange komme i tvivl om solen nogensinde står op igen, og du får lyst til at opgive. Du vil opdage, at egoet har mange mange gode grunde til at gå hjem i seng igen. Men sid til solen står op, og så skal du naturligvis have dagen efter til at hvile og sove i.

En manddomsprøve

Det der som regel skræmmer os allermest er mørket. Så det du vil møde er dig selv i mødet med mørket. Det er meget interessant, og især jo at sidde her i Danmark, hvor det vildeste, der kan ske er, at der kommer en ræv eller en grævling rendende. Men tankerne har en anden mening og at konfrontere den angst er en rigtig god ‘manddomsprøve’.

Du må gerne synge, hvis du har lyst til det, men det er også dejligt at sidde helt stille og opleve natdyrene komme ret tæt på om natten. God fornøjelse! Glæd dig. Det er en meget, meget smuk oplevelse.

Hvis du endnu ikke føler dig parat til at lave en udesidning selv, så tag med på en af mine guidede udesidnings-workshops og del oplevelsen med mig og en lille gruppe af andre udesiddere. Du kan læse meget mere her

Glædelig 2016!

“A human being is a part of the whole called by us universe, a part limited in time and space. He experiences himself, his thoughts and feelings as something separated from the rest, a kind of optical delusion of his consciousness. This delusion is a kind of prison for us, restricting us to our personal desires and to affection for a few persons nearest to us. Our task must be to free ourselves from this prison by widening our circle of compassion to embrace all living creatures and the whole nature in its beauty.”

– Albert Einstein citat in “How can i help?” af Ram Dass

Glædelig 2016!

September Kys

Lad dig kysse af septembersolen, vinden, regnen, den bløde morgen dis. Lad september kærtegne dig og giv dig selv lov til at fylde lungerne med den skarpe klare luft. Tag imod omsorgen fra september, den kærlighed som kan bære dig igennem de mørke måneder der ligger forude.

Lad afgrøderne fra jorden fylde din mave og dit væsen. Hele forårets og sommerens varme og energi er i æblerne, hyldebærrene, brombærrene, kålen og rodfrugterne. Spis det med glæde og taknemmelighed, for at du får lov at opleve dette smags og næringsvidunder.

Snus dybt ind i et dansk dyrket æble. Mærk hvor godt det gør dig på alle planer, at overgive dig til dette lille mirakel.

Naturen er tilstede over det hele. Naturen er hverken bedre eller finere på landet. Naturen er også i din lille rækkehushave, den er tilstede når du går ud af døren i byen. Der er vind, sol, luft, regn alle vegne. Der er stjerner der skinner, månen der lyser, planter imellem fliserne på fortorvet. Jord under fliserne og asfalten.

Du er naturen. Du er ikke adskilt fra den, heller ikke selvom du bor i lejlighed. Du vil altid være forbundet til den store moder, jorden, og den store fader, himlen. Du er et barn af naturen. Din sjæl er her nu, for at føle hvordan det er at have krop. At være fysisk. Om det er en straf eller en gave er helt op til dig. Vi ved det ikke, om det er det ene eller det andet, men vi kan bestemme os for at få det bedste ud af den tid vi er her.

Vi kan bestemme os for at takke for den overflod naturen viser os. Og lade den overflod inspirere os til at blive bedre og større og kærligere mennesker. Et blommetræ laver ikke kun én blomme. Det laver blommer i hundredvis og lader os plukke dem fra træet. Det smider dem på jorden, lader dyrene og insekterne mæske sig i dem.

Del ud af dig selv og dine gaver. Del ud af dig selv og din kærlighed. Der er ikke mangel på noget. Det viser naturen os så smukt her i september. Der er rigeligt af alt. Rigeligt regn, sol og vind. Rigeligt med svampe og blade der falder og lader sig formulde.

Vi er ikke separerede. Vi er en del af alt. En dag bliver vores kroppe til jord igen. En dag lader vi vores egne kroppe, gå ind i det her store kredsløb og vores sjæle kan gå videre til andre erfaringer. Tak for den tid du har her. Tak for september, for store røde æbler, for morgendis og dagsregn. Det er også dig. Behandl det med samme respekt og ærbødighed som du behandler dig selv, din krop, dit liv.

Tag imod det her store kys september giver dig og kys tilbage, ved at vise din taknemmelighed for alt hvad september indeholder.