Min skumle plan

Lad mig starte med at være ærlig og sige, at jeg ikke synes det var nemt at være mig, da jeg voksede op. Jeg følte mig meget anderledes og fordi jeg blev bekræftet i den følelse fra verden omkring mig, så kom jeg også hurtig til den konklusion, at jeg så nok også var forkert.

Når jeg som voksen ser tilbage på det barn, som insisterede på at gå baglæns til og fra skole i flere år. Som havde en besynderlig kærlighed til virkelig store damehatte i en meget tidlig alder. Som ikke kunne vælge mellem Duran Duran eller Wham, fordi jeg synes begge dele var noget lort. Som hørte “bøssemusik” (jeg er opvokset på landet), hvilket var musik af mænd med make-up på. Som ret sikkert fik aids (i følge klassekammeraterne), af at høre den type musik jeg hørte og derfor blev endnu mere umulig, for de andre børn at lege med. Når jeg tænker på det barn jeg var, som altså hånden på hjertet, virkelig ikke var ligesom de andre børn, så husker jeg også på hvorfor jeg var sådan.

For uanset hvor smertefuldt det var at være udenfor, så rettede jeg ikke ind. For jeg var så sikker i min sag, om at alle skulle have lov, til at være som de ville være. At vi alle sammen måtte have lov til at gå i det tøj vi ville, om det så var Ball trøjer og stone-washed jeans, eller besynderlige kjoler fra genbrugsen. At vi måtte have lov til at høre det musik vi kunne lide. At vi måtte være lige så fjollede og kreative som vi havde lyst til.

Det gav en del knubs at være sådan i firserne på landet i Danmark.

Ud af følelsen af at være forkert, voksede også en trodsighed og en vrede. For det kunne dælme ikke passe. At vi ikke bare kunne lade hinanden være og at alle skulle være ens. Så kom der en social indignation og en politisk bevidsthed ind i mig, og vreden kunne rettes endnu bredere ud, på samfund og verden i det hele taget.

Det gav en del år i græsrodsbevægelser og punk miljøet. Men selv de miljøer, viste sig at være lige så konservative og fascistiske i deres fanatisme, som bønderne på landet havde været det.

New Age bevægelsen virkede for fimset set udefra. Der var fra mit perspektiv, ikke nok kraft i den. Det blev for pastelfarvet, for meget noget med krystaller og engle. For meget noget med at følelser var forkerte og i det hele taget, var det bare lidt noget skidt at være et menneske. Det at være menneske, skulle transcenderes så hurtigt som muligt, så alt det dyriske som lyster, begær, drifter, kunne efterlades på det jordiske plan.

Men stille og roligt begyndte jeg at finde redskaber forskellige steder, som jeg kunne bruge til at komme over min følelse der hang ved fra min barndom, af at være forkert. Jeg brugte de redskaber til at rydde op i min frygt for at være udenfor. Jeg brugte dem til at styrke mig, så jeg kunne stå alene og bare være lige så sær som jeg var (er).

Jeg er virkelig ingen. Jeg er Anja og ikke engang det er jeg helt sikker på længere. Jeg har ingen mystiske agendaer med mit liv eller i mit arbejde. For jeg er så meget med, på at jeg ikke er nogen. Jeg er her bare lige nu. Jeg deler det arbejde jeg laver med mig selv og jeg har fundet ud af, hvordan jeg kan blive brugt til at hjælpe andre videre.

Men Anja er ikke nogen. Jeg tegner og hører Heavy Metal i mine hovedtelefoner. Jeg spiser kartofler og tager karbade. Jeg går lange ture i naturen og er vild med mine veninder og min familie. Anja er ingen.

Min eneste plan, min eneste tilnærmelsesvis skumle plan, er at når jeg deler mig. Deler ud af hvem jeg er. Deler ud af de redskaber jeg har brugt, til at arbejde gammelt lort igennem. Så kan det være at andre har lyst til at stå selv og være lige så sære og ingenting som de er. Så meget som muligt uden ego og ligeså besynderlige i al deres vidunderlighed som alle andre.

Meditationsgrupperne jeg arrangerer handler ikke om mig. De handler, om jeg godt selv kan lide at sidde i en gruppe og meditere. At det booster min egen ro og jordforbindelse. Og muligheden for at få ro og jordforbindelse, vil jeg gerne give andre. Det er så simpelt som det.

Den Stille Vej er den vej jeg selv går på. Den har jeg skrevet ned og jeg ved den virker, fordi den virker for mig og jeg er hverken noget særligt eller mystisk. Desuden har den virket for alle andre, i alle tider før nu, som har haft lysten til at arbejde med dem de er. Trinnene er simple men meget effektive. De kræver kun at man tager dem. At man går ad vejen, ikke andet.

Clairvoyancerne laver jeg fordi jeg kan se de virker og de hjælper andre mennesker videre. Men helt ærligt, så har jeg stadig svært, ved at beskrive præcis hvad det er der sker i de clairvoyancer. Ligesom jeg ikke aner hvorfor det er mig der skal lave dem, for det er ikke en rolle jeg nogensinde har ønsket eller havde set mig selv i. Men jeg accepterer at personen Anja ikke ved så meget, om hvorfor det er hendes job og jeg stoler på, at så længe clairvoyancerne virker for andre, så behøver jeg heller ikke vide så meget mere end det. Jeg er meget ydmyg overfor det arbejde og meget taknemmelig for at få lov til at se det finde sted.

Måske har du haft det ligesom mig da du voksede op. Vi er flere end du tror. Her kan du læse mere om det.

Hvordan du holder rummet i dig

En af grundene, til at det kan være en god idé at mødes med andre og lave spirituelt arbejde, eller arbejde med selvudvikling, er at der rent energetisk bliver skabt et rum, hvor du har mulighed for at dykke længere ned i dig selv, end du måske kan alene.

En facilitator af en gruppe, holder rummet, energien, for de andre deltagere. Det vil sige, at i tilfældet med meditationsgrupperne (link), så sørger jeg for at holde energien stabil under meditationen.

Det betyder, at det kan være nemmere at dykke ned i andre lag af bevidstheden, under meditationen. Så dem der sidder og mediterer erfarer, at de rent faktisk når et skridt længere ned, end de måske gør når de sidder alene. For rummet bliver holdt for dem, imens de sidder.

Modsat når vi sidder alene og måske først skal til at bruge tid på at få os selv i ro. For derefter først at komme til selve meditationen, og så kan der nogle gange næsten allerede være gået 30 minutter bare der…

Den erfaring vi får fra en gruppemeditation, hvor rummet bliver holdt for os, med at vi rent faktisk godt kan nå ned under det vi kan kalde for tankelaget. At vi faktisk godt kan nå derned hvor vi bare er, uden tanker eller følelser. Den erfaring gør, at det går meget nemmere, med at nå ned i de lag når vi fx efterfølgende sidder alene hjemme og mediterer.

Ligesom hvis du går til yoga, eller en anden kropslig udfoldelse, og mærker at henne hos din underviser, der kunne du strække dig endnu mere end du plejer derhjemme. Når du så kommer hjem, så har du erfaringen af at det kunne du. Du kunne godt gå i spagat. Du kunne godt få din hjerne helt i ro. Så derfor er det meget nemmere at gøre det igen hjemme. Du har strakt din krop, eller bevidsthed, til et andet sted og derfor kan du nemmere strække dig dertil igen.

I meditation, bliver der skabt et rum af nærvær i dig. Det nærvær kan du tage med dig ud alle steder. I alle dine relationer. Det er ikke kun i meditationen det nærvær bliver brugt. Det er det nærvær, som også så populært bliver kaldt, at være tilstede i nuet.

Så du træner dig selv i nærvær, vil du opdage, at du også begynder at holde rummet for andre. Med dit nærvær, med din opmærksomhed. Ligesom du vil opdage, når du ikke gør det, så ryger du ud i dine tanker og ikke er tilstede i det nu du er i.

Nærvær er noget vi dyrker konstant hele dagen. Når vi er opmærksomme på hvad en kollega siger. Når vi arbejder koncentreret på en opgave. Når vi ser vores partner dybt i øjnene. Når vi er sammen med vores børn. Når en ven eller veninde åbner op for et sårbart rum. Der er ikke noget mystisk i det nærvær. Men prøv at blive opmærksom på det, så vil du kunne mærke når du er i det og når du ikke er.

Vi træner nærvær i meditation. Nærvær overfor andre, livet og os selv. Meditation skærper sanserne. Det skærper evnen til at kunne holde rummet, både dit eget og når andre har brug for at du gør det for dem. Meditation gør dig stærk energetisk, så egoet får også sværere og sværere ved at trampe igennem med sine besynderlige idéer. For du holder rummet for dig selv, med din rolige, nærværende og kraftfulde energi.

 

Vil du læse mere om meditationerne jeg faciliterer i Aarhus så se her: https://anjadalby.dk/meditation/. Der er intet mystisk ved dem, de kræver ingen bestemt religiøs eller spirituel overbevisning. Vi sidder bare stille sammen, for at skærpe nærværet i os selv og dermed overfor andre. Et roligt menneske af gangen, ændrer vi verden.

Vil du være endnu mere fri fra egoet?

Da jeg begyndte at interessere mig for selvudvikling, var jeg heldig at falde over lærere, som var ret skrappe hvad angik egoet. Der var ikke meget pjat og dillerdaller i forhold til ego-arbejdet. Det var noget med at smøge ærmerne op og så ellers bare klø på med krum hals.

Det var rigtig godt for mig, at gå til egoet på den måde. For egoet i mig, skabte en del ravage i form af angst, selvmedlidenhed og manglende selvværd. Senere fandt jeg lærere, som viste mig hvordan det også er muligt at arbejde med egoet, på en kærligere måde. Ego-militærlejren i mig selv, fandt et mere roligt leje.

Men jeg er altid på udkig efter nye måder, at gå til egoet på. Min taske med redskaber er rigtig godt fyldt og jeg føler mig efterhånden virkelig godt beredt. Så næsten lige meget hvad egoet finder på, så har jeg lige den ting med mig nu, som kan hjælpe til at få dysset det ned igen.

Meditation er et af mine rigtig gode redskaber blandt andet.

Her i oktober måned, var jeg så heldig at tilbringe en weekend med Ernest Holm Svendsen. Ernest er (blandt meget andet andet) uddannet facilitator i The Work. The Work er et redskab som Byron Katie har udviklet, til netop at sætte spot på egoet og alle de spøjse historier det bærer rundt på.

The Work virker på den måde, at det er et arbejde man laver i sig selv. Og det er en af grundene, til at jeg rigtig godt kan lide det. For det er ikke nødvendigt, at jeg skal ud og have fat i en terapeut for at løse en problemstilling i mig selv. Jeg kan sidde hjemme, med min besynderlige overbevisning om noget og så kan jeg stille spørgsmålstegn ved, om det nu virkelig er sandt.

The Work er for mig et redskab i min rygsæk, der hjælper mig til at blive et menneske, som er endnu mere fri af egoet. Det fungerer fantastisk med alle mine andre redskaber, for det er ligesom alt det andet jeg har taget til mig, fri fra dogmer og skøre religiøse regler.

The Work er bare et ærligt og rent redskab som jeg kan bruge, til at sætte spot på mit ego. Som en arkitektlampe jeg drejer ind på egoet og kærligt spørger: Kan det nu også passe? Kan det nu være sandt, at du skal påføre mig så meget smerte, fordi du tror at verden er på den og den måde? Det kan det aldrig. Det kan aldrig passe det egoet tror. Derfor bliver jeg lynhurtigt mere og mere fri, til at kunne gynge og spise is, mens egoet stille og roligt lister ud af bagdøren.

Ernest er et af de mest ordenlige mennesker jeg har mødt. Dem der kender mig, ved at ordet Ordenlig hos mig, er lig med den højeste udmærkelse. At være Ordenlig, er at være så godt som uden ego. Være nærværende. Være rummelig. At være uden dom overfor andre.

At være Ordenlig er at vide, at vi alle sammen bære rundt på det samme. Ingen er over eller under hinanden. Vi er alle sammen lige og vi bærer alle på de samme historier.

Jeg kan virkelig kun give Ernest mine største anbefalinger. Og fordi hans arbejde virkede så vildt godt i mig på den workshop jeg var på i København, så spurgte jeg Ernest om han ikke havde lyst til at komme til Aarhus og gentage succesen. Det havde han heldigvis.

Så til februar 2017, kommer Ernest til Aarhus. Hvis du har lyst til at få høvlet lidt mere af dit ego, så skal du være meget velkommen. Personligt glæder jeg mig rigtig meget til selv at få arbejdet endnu flere spøjse ting igennem i mig selv, (ja der er stadig et par stykker tilbage) og det ville være dejligt hvis du havde lyst til at være med.

Workshoppen kræver intet forudkendskab til The Work. The Work er at meditere på de tanker vi bærer rundt på og i sidste ende opdage, at de ikke er sande. Det er nemt og let forståeligt. Det kræver ikke andet end at turde være ærlig overfor sig selv, men så lover jeg også, at du kan rykke dig rigtig meget på en enkelt weekend.

Du kan læse mere om Begivenheden her på Facebook

Her på min hjemmeside

Eller læse mere om Ernest lige her hos ham selv.

Du er velkommen til at skrive til mig på anja@anjadalby.dk hvis du har spørgsmål til workshoppen du gerne vil have svar på.

Hold egoet i stram snor som en vild hund

I mange år, troede jeg at arbejdet med egoet var en konstant kamp. Jeg så egoet som en vild hund. En vild og total uopdragen hund, som jeg resten af mit liv skulle kæmpe med. Som jeg for altid skulle holde i en kort stram snor, for at den ikke røg ud og gøede vildt af en eller anden uskyldig forbipasserende.

Min erfaring dengang, var at hver gang jeg lige tog det lidt roligt, så blev snoren for slap og egoet, aka den vilde hund, fløj ud i linen og bed folk i benet.

Egoet var ikke kun en stor voldsom hund med fråde om munden. Det kunne også være en lille irriterende tæppetisser, som gjæffede af folk, så snart de vendte ryggen til. Men som ikke turde sige noget, når de vendte sig om for at se, hvor det var postyret kom fra.

Eller egoet viste sig ved at parre sig med andre menneskers ben, for at prøve at dominere dem, men på en virkelig nedladende måde. Uanset alle de måder egoet i mig dukkede op, om det måske bed folk i hånden når de nussede dets mave, så var det min overbevisning, at egoarbejdet for altid ville være en kamp.

Jeg så for mig, hvordan jeg resten af mit liv skulle samle lort op efter egoet. Hvordan jeg altid skulle undskylde, at det igen havde gravet et tulipanbed op. At det altid ville prøve at dominere dem der var svagere eller konstant kæmpe mod dem der var større eller stærkere, i egoets optik. Den overbevisning har faktisk ofte givet mig lyst til at give op i selvudviklingsarbejdet. For hvem ønsker at skulle kæmpe resten af deres liv.

Så ville tanken om bare at give efter og lade egoet hærge løs, næsten være mere tiltalende. Bare lade mig selv opsluge i mine følelser af mindreværd, som igen og igen gav sig udslag i jalousi, misundelse, irritation, arrogance, vrede, depression og melankoli.

På et tidspunkt skete der et skift i mig. Jeg kom til at se, at egoet bare var megabange. Hvis jeg kunne gøre egoet trygt gennem min forståelse af mekanismerne i det, så ville jeg helt kunne slippe angsten for hvad det fandt på. Jeg kunne også slappe af i armen der holdt snoren til egoet, for jeg kunne se at egoet intet længere kunne gøre.

Egoet mistede magten, fordi jeg så at det i virkeligheden ingen magt havde over mig.

Det første store skift skete i mig da jeg virkelig sådan grund-forstod, at jeg ikke er egoet. Jeg har et ego. Da jeg så separationen mellem mig og brøleaben i snoren, så slap jeg snoren og kunne se egoet som noget udenfor mig. Som jeg godt nok havde historier knyttet til, men som i virkeligheden intet havde med min kerne at gøre.

Kernen i mig er ikke egoet.

Det var ved at styrke min egen kerne, den del af mig som har med min intuition, min sjæl, min kontakt med det Guddommelige at gøre, at egoet ikke længere havde noget at skulle sige over mig. Det var ikke en kamp, mellem min kerne og egoet. Jeg styrkede bare kernen og egoet holdt op med at bekymre mig.

Så egoet blev til noget jeg følte omsorg for, gennem min forståelse af det.

Det er nu sådan, at hvis egoet gakker ud, så ved jeg at der er noget jeg har overhørt eller overset. Så ved jeg, at der er nogle helt basale/banale ting jeg skal gøre, for at få det i ro igen. Egoet følges roligt med mig nu, uden snor og lænker. Med det samme det føler uro og begynder at knurre lidt, så opdager jeg det med det samme og jeg får lige taget en timeout til at undersøge hvad der skete.

Jeg er ikke længere bange for hvad det kan finde på og det er en kæmpe lettelse. At slippe frygten for frygten føles så vanvittigt befriende.

Hvis du vil vide mere om egoet og mekanismerne i det og hvordan du styrker din egen kerne af intuition, så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev og ganske gratis få tilsendt Ego og Intuitionsguiden.

Eller du kan melde dig til kurset Den Stille Vej, hvor vi i et år, arbejder med at lære egoet at kende. Hvor vi finder ind til hvad det er vores kerne består af og så fordufter egoet helt af sig selv.

Jeg havde ikke noget valg. Har du?

Nogle gange kan det føles som om vi selv, eller livet har malet op helt op i et hjørne. Det synes jeg at jeg har oplevet en del gange i mit liv.

Hvor jeg enten har måtte sidde stille og vente, på at malingen har tørret. At dramaet har lagt sig, enten i mig selv eller i mine omgivelser. Eller også, så har jeg måtte tage beslutningen om at rejse mig og gå hen over den våde maling. Det har betydet, at jeg har efterladt mig nogle spor i andre og i omgivelserne.

Det har du måske også prøvet. Du har været tålmodig og ventet på at hjørnet du var i, ville give sig så du kunne bevæge dig. Men når det ikke har været muligt, så har du altså selv måtte rejse dig og tage hånd om situationen. Det kan være du har forladt en partner, venner, familie. Har lukket en virksomhed. Sagt et job op. Er blevet syg enten fysisk eller psykisk og af den led, været nødt til at rykke dig.

De spor vi har efterladt i den maling, dem gør vi op med os selv, at det er det værd. Selvom det ikke er rart at efterlade dem, og at vi også selv må gå videre med maling under fodsålerne. Så var vi nødt til at gøre det. Vi kunne ikke sidde der mere, i den situation vi var i.

Vi er alle sammen ordentlige mennesker. Ingen af os ønsker at såre eller gøre andre ondt. Så når vi rejser os fra det hjørne vi var i, er det virkelig ofte fordi det næsten har føltes som et spørgsmål om liv eller død.

 

Det hjørne jeg sad i

 

Da jeg begyndte at interessere mig for selvudvikling, var det ikke fordi jeg ikke havde andet at lave. Jeg var 19 år og kunne bare have fortsat med at gå til fester og danse, eller tegne og hænge ud med mine venner. Men jeg sad virkelig i et hjørne. Jeg var så klemt op af væggen, at jeg nærmest ikke kunne trække vejret. Jeg var så mast, at jeg jævnligt fik panikanfald. Jeg havde det så elendigt med at være mig, at jeg ikke havde noget valg. Jeg var nødt til at gøre noget.

At jeg dengang begyndte at få øjnene op for selvudvikling og med det fulgte så spiritualiteten, det reddede mit liv. Det er jeg overhovedet ikke i tvivl om.

De redskaber jeg fik via selvudvikling, gjorde at jeg kunne bevæge mig. Ikke sådan lige på en gang, men jeg fandt stille og roligt ud af hvad der virkede og hvad der ikke gjorde, når jeg havde det rigtig svært i mig.

Det behøver ikke være lige så dramatisk for dig. Eller føles ligeså livsvigtigt. Og jeg sidder slet ikke i det hjørne mere. Men jeg oplever naturligvis stadigvæk at sidde i andre hjørner. Jeg blev skilt for næsten 3 år siden, det var også et hjørne der var vildt svært at bevæge sig væk fra. Ikke desto mindre skulle det gøres.

Sidder du steder i dit liv hvor du føler du er ved at blive kvalt? Det behøver ikke være over hele linjen, det kan sagtens være, at området med din partner og børn, er det der virkelig giver dig luft. Men er du most op i hjørner i andre områder? I dine relationer med din familie? I dit job? I dine følelser? Den måde du håndterer verden og livet på?

Den Stille Vej får du styrken til at rejse dig og gå hen over den våde maling. Du får redskaberne til at gøre det. Når du er fri af det hjørne, så får du modet til at åbne dine øjne og dit hjerte, se ud over dit liv. Som om du står på en savanne og spejder ud. Hvor går du hen nu? Hvor føles det godt?

Du kan nu bevæge dig videre i dit liv. Du har en rygsæk med dig, med alle de redskaber som Den Stille Vej indeholder. Alle de redskaber som jeg selv har brugt og bruger, hver eneste gang jeg kan se at nu støder jeg på et hjørne igen.

Den Stille Vej bliver du tilbudt muligheden for fri bevægelighed. Det er et vidunderligt sted at være.

Frihed er virkelig ikke undervurderet.

Kurset er åben for tilmeldinger lige nu og starter med udsendelse af første lektion d. 1. okt. 2016. Jeg holder døren åben for tilmeldinger lidt tid endnu, men ikke for evigt, da jeg allerede er i gang med at skrive fortsættelsen til Den Stille Vej. Fortsættelsen er intuitions og energiarbejde udvidet.

Skriv endelig og spørg mig hvis der er noget der virker uklart eller som jeg ikke har fået beskrevet godt nok (anja@anjadalby.dk).