Hvad er intuition og hvad er fantasi

Fantasi er fantastisk og en levende fantasi er obligatorisk for alle levende mennesker, som ønsker at være netop det, levende.

Fantasien tillader os at tro at der er mere end bare leverpostej og skolehjemsamtaler ved livet. Fantasien giver os håb og får hjertet til at hoppe lidt mere over vores tilstedeværelse her.

Det er ikke kun når vi udfolder os kreativt, altså når vores kreativitet udmønter sig i et produkt, at fantasien er en god ven at have med. Vi skal holde fantasien i hånden hele livet. Fantasien er den ven vi altid har med os, som er fuld af spillopper, undren over denne planet og som får skøre idéer til, hvordan vi kan gøre det meget morsommere at være her.

Fantasien kan have svære kår i en verden hvor den nærmest bliver mast ud af os i skolen og vores opvækst i det hele taget. Og som om det ikke var nok, så bliver vi også fodret med rigtig meget frygt, gennem alle tænkelige kanaler og hvis der er noget som stille og roligt tager livet af fantasien, så er det frygten.

Fantasien er konformitetens fjende. Fantasien er evnen til at tænke ud af boksen, tro på andet end det vi lige ser her, få stjerner i øjnene over at der må være andet til livet end Berlingo og arbejde. En måde at gøre alle ens på, er at gøre alle lige bange. En god Borger er ikke et fantasifuldt menneske. En god Borger er et frygtsomt menneske.

Hvis du ikke er vant til at være i kontakt med din fantasi, så kan du komme til at tro at din intuition og din fantasi er det samme. Så når din intuition melder sig på banen, så fejer du den af vejen med at den stemme du hører, bare er det der fantasipjat som du lærte i skolen, kun hørte til i børnehaven.

Grunden til at vi kan tro at intuitionen er vores fantasi, er fordi intuitionen er helt utrolig ligeud af landevejen og logisk. (Det har jeg skrevet en del om før og det bliver uddybet i Ego og Intuitionsguiden.) Så vi kan næsten ikke forstå at intuitionen kan være så lavpraktisk og komme i helt klare ja, nej, højre, venstre sætninger. Egoet derimod, er ikke voldsomt klogt, så det har brug for at komme med lange indviklede forklaringer på det ene og det andet, for at vi ikke skal spotte at det ikke ved en dyt om noget som helst.

Når intuitionen melder sig med helt klare beskeder, så kommer egoet smiskende og hvisker: Det er bare din fantasi. Hvordan kan du tro at tingene kan være så simple? Stol på mig, på at livet er usikkert og kompliceret.

Men fantasien er en helt anden størrelse end intuitionen. Hvis du ikke er vant til at være legende i dit liv, så kan det være svært at tro på at fantasien er en helt anden energi end din intuition.

Fantasien leder dig legende rundt i din bevidsthed. Måske leger I sammen at du rejser til Peru og opretter en lamaudlejning til turister. Det kilder i maven og noget andet i dig begynder at rumstere. Måske var det faktisk ikke så tosset en idé, måske var det noget bedre end at sidde bag disken i banken.

Så kommer intuitionen, den guider dig stille og roligt hen til en sydamerikansk mand på en restaurant, manden har tilfældigvis har en søster som mangler nogen at overlevere sin lamaudlejning til. Hvis du sælger din lejlighed, siger intuitionen, så har du penge til både fly og lamaer. Imens ligger dit ego i et hjørne og rokker frem og tilbage og får et stille og roligt sammenbrud. Men det er godt, det er lige det vi går efter. Egoets sammenbrud.

Fantasien holder dig altså åben for verden og hvad der er muligt for dig i den, intuitionen guider dig stille og roligt derhen hvor du skal være. Lær fantasien at kende i dig. Væk den til live hvis den blev skammet ud af dig i din opvækst. Leg med børn. Hop på trampolin. Tag en gyngetur.

Når du ved hvad der er fantasien i dig, så kan du meget nemmere spotte når din intuition guider dig ud på eventyr. Og fordi du nu er et fantasifuldt menneske, så har du alligevel forestillet dig de fleste sjove scenarier i dit hoved og du er derfor ikke bange for at møde noget af det. Alt det du oplever hilser du venligt velkommen, du efterlod frygten i hjørnet med egoet og lever i nuet, guidet af intuitionen og kildet af fantasien.

Hvordan du bruger din intuition til at tage beslutninger

Første skridt i at begynde at tage kraften tilbage i dig selv, tage den tilbage fra egoet og andre du måtte have uddelegeret den til, det er at forstå at det at lytte på intuitionen ikke er en kompliceret affære. Hvis noget virker rigtigt og så samtidig er let og totalt oplagt, så er det naturligvis fordi det er rigtigt. At det ikke må være let er en helt tosset tanke.

Det er ikke meningen at tingene skal være bøvlede. Det er ikke meningen at vi skal kæmpe. Det er slet ikke meningen at åndelig eller spirituel udvikling, skal være så kompliceret at det kun er for de få udvalgte. Tænk over det. Det giver ingen mening overhovedet, at det skulle være sådan.

Så gad vide hvem det er der har fundet på at åndelig udvikling skulle være en svær og tung affære? Gade vide hvem det er der har bildt os ind, at det at lytte på intuitionen, kræver mange års stilhed i en grotte i Tibet? Det er bare egoet. Ikke andet. Egoet er naturligvis ikke interesseret i at vi begynder at stole på vores intuition, for så dør egoet stille og roligt og det er det mildest talt ikke pjattet med.

Så nu ved du det. Egoet vil selvfølgelig gøre hvad det kan for at spænde ben for at du ikke begynder at stole på intuitionen. Hvilket også inkluderer at fortælle os, at alt i den her genre med intuition, spiritualitet og åndelighed er svært og for de særligt indviede. Det er selvfølgelig ikke sandt.

Det næste du så skal vide, det er at intuitionens beskeder til dig, de kommer ikke pakket ind i kryptiske billeder, i mystiske fornemmelser eller følelser du ikke kan regne ud. Intuitionen er lige ud af landevejen, det er altid egoet der prøver at gøre tingene komplicerede ved at skrive for og imod lister, vente på det ene og det andet tegn, og tolke og tolke i banaliteter i det uendelige.

Hvis vi accepterer at der er en kraft her, lad os kalde den kraft for det Guddommelige (du bestemmer helt selv hvad den kraft hedder for dig), hvorfor i alverden skulle den så gøre det så svært for os at komme i kontakt med den del af os, som er en del af den? Det giver ingen mening.

Det er kun egoet der kan komme op med den form for logik som slet ikke er logisk. Intuitionens sprog er derimod sådan helt goddaw-jysk-logisk. Ikke mærkelig kryptisk som egoet har bildt os ind. Tingene er ikke svære her. De er lige ud af landevejen, det gælder altså også for spiritualitet.

Men i forhold til beslutninger. For det første, så lad være med at gå og diskutere i dig selv, hvad du skal gøre. Det er kun egoet der vil det. Lad os sige at du lige nu ikke ved, hvad I skal have til aftensmad i dag. Så du går og taler lidt frem og tilbage med dig selv om det, måske går du det meste af dagen og har en samtale i dit hoved om det. Måske spørger du kollegaer til råds, laver et opslag på Facebook, bruger tid på at søge efter opskrifter på nettet.

En anden og meget mindre energikrævende måde at løse det på, er at lade være med at tænke på det. Lad være med overhovedet at skænke den aftensmad en tanke. Når du så skal ud at handle, så stoler du på at det I skal spise, det er det du køber. På intet tidspunkt har du diskuteret det med dig selv, eller andre. Du har haft din hjerne fri til at gøre alle mulige andre ting hele dagen. Og lige inden du fik fri, så du et opslag på FB med en pastaret som du hurtigt noterer dig, eller der kører en lastbil med rugbrød forbi dig på vej ud, eller i Brugsen ser du nogle meget smukke grøntsager du ikke kan stå for. Og så gør du bare det. Spiser noget pasta, rugbrød, grøntsager.

Du tager altså beslutningen når du tager beslutningen. I skal nok få aftensmad. Den bliver ikke bedre af at du går i panik over den hver dag. Og hvis der går en uge hvor I spiser rugbrød med avokado, så sker der for det første intet ved det og for det andet, så styrker du kontakten med intuitionen, ved at lade være med at mindfucke dig selv med egoet. Efter den uge med rugbrød, så kan du være ret sikker på at der begynder at poppe opskrifter op i dit hoved, helt af sig selv og så bliver det dem du handler ind til.

Alle de spekulationer som egoet begiver sig ud i hver eneste dag, de blokerer for intuitionen. Tankerne skal ikke stoppes, men se bare på dem og giv slip. Det er dig der bestemmer, selvom jeg godt ved at det ikke altid mærkes sådan. Men du bestemmer om du vil se på en tanke og sige: Halløj aftensmadsbekymring, du får lige lov til at gå ud og spise pandekager, mens jeg nyder mit arbejde og joker med min kollega. Når det er tid til at jeg skal handle ind, så stoler jeg på at jeg har fået den nødvendige information, så jeg til den tid ved hvad jeg skal købe.

Aftensmadseksemplet er naturligvis meget forenklet. Er der noget i dit liv, som du går og bruger krudt på at tænke på, så skriv endelig til mig herunder i kommentarsporet. Det er ikke svært at bruge intuitionen, men det kan sagtens kræve at vi lige vender tingene lidt på hovedet nogle gange og det vil jeg gerne hjælpe dig med hvis jeg kan.

Er du interesseret i at vide mere om hvordan du skelner mellem egoet og intuitionen, så kan du få min guide til netop det emne, ganske gratis. Bare skriv dig op her.

Du er et bjerg

I meditation er det et almindeligt brugt billede, at forestille sig at man er et bjerg og at tankerne der opstår i en selv mens man sidder der, er skyer som blot skal have lov til at drive forbi bjerget. Men det er ikke kun i meditation vi kan bruge det billede. Det er nemlig ret nemt at tage bjerg og skybilledet med sig ud i livet og på den måde give slip på rigtig mange tanker, inden de når at hæfte sig i os med en følelse.

Det kræver naturligvis lidt øvelse, som alt andet gør, men det her er ikke svært.

Når der opstår tanker, som i virkeligheden kan komme alle steder fra, for sandheden er jo at de ikke engang alle sammen behøver at opstå i os selv, tanker springer nemlig med energien rundt imellem mennesker, men altså når der opstår en tanke; så øver jeg mig i at se den drive væk med det samme og ligesom skyer gør det til sidst, blive opløst på en blå himmel.

I starten var jeg mest opmærksom på de tanker som førte en ubehagelig følelse med sig. Lad os sige at en tanke kom om noget der bekymrede mig, så koncentrerede jeg mig for at se den udenfor mig selv, oppe i himlen og lod den drive væk igen. I starten blev den tanke hurtigt erstattet af en anden tanke og billedet der bliver brugt i tegneserier med en mørk sky over hovedet på bekymrede mennesker, virkede pludselig helt virkelig.

Men den her øvelse blev hurtig rigtig nem da jeg forstod, at jeg altså virkelig ikke er mine tanker. Da jeg først fattede det, sådan helt indeni, så blev det så nemt at se dem udenfor mig og virkelig nemt at se dem suse sin vej igen, uden at have efterladt en følelse bag sig.

Da jeg havde gjort sådan med de tanker som ikke var vildt tosset med, så gjorde jeg det med dem som jeg egentligt godt kunne lide. For tanker er bare tanker. Og selvom det kan være godt at bruge ord og tanker til at bekræfte en positiv følelse i sig selv, så er absolut stilhed også virkelig dejligt. For det der jo så er, det er det der eftertragtede nu og ikke andet. I det nu, der er det ikke nødvendigt at bekræfte at alt er godt, for det der er, er det der er og det kan ikke være andet end godt. At bekræfte det med tanker, er som udføre en handling og så hele tiden sætte ord på den. At spise en kage og så hele tiden sidde og sige “jeg spiser en kage”. Det virker unødvendigt.

Du er et bjerg og alle de tanker som kommer til dig, de er skyer som bare glider forbi dig. Nogle gange rumler de lidt og er mørke og tunge, andre gange er de lyse og lette. Du lader dem bare glide forbi dig. Du dømmer dem ikke. Du observerer dem bare og accepterer at din himmel ikke er skyfri. Ingen menneskers himmel er helt skyfri, at acceptere det kan være første og vigtige skridt til at lade lade tankerne slippe igen.

Når jeg tænker på tankerne som skyer, så føles det også forkert at fange dem ind og undersøge dem og vende dem op og ned og dvæle rigtig længe ved dem. For skyer skal være på himlen hvor de hører hjemme. De skal være fri til at flyde derhen hvor de har lyst til og måske har de nok allermest brug for at blive opløst og blive til ingenting og klar luft igen.

Let Go And Let God

De fleste mennesker har ikke de store problemer med at holde fast i ting. Holde fast i sårede følelser, holde fast i gamle drømme, gamle idéer, holde fast i det der var. De fleste er også rigtig gode til at holde fast i gamle fysiske ting, gammelt ragelse og også relationer som ikke længere gør dem noget godt. Rigtig mange har godt af at øve sig meget mere i at have tillid til, at livet er med dem og ikke mod dem.

Når du hele tiden øver dig i at bruge din intuition, så kan du også meget tydeligt mærke hvornår det er du skal give slip og hvornår det er du skal holde ved. Det skal være sjovt at holde ved. Det skal ikke være en kamp. Der skal ikke være tårer, vrede, ondt i maven forbundet med at holde fast. Så er det fordi du skal give slip og have tillid til, at der er noget andet til dig i stedet for.

De fleste mennesker har også tanker om dem selv, som ikke engang er deres egne. Meninger de er blevet fortalt af andre, måske velmenende, andre gange ikke. Andres tanker som handler om hvem de er, hvad de kan, hvordan deres muligheder er i livet. Hvis du opdager at du selv har tanker i dig, som ikke er dine egne, så gør det samme. Slip dem og overgiv dig til, at du vil blive vist hvem du så er. Hvis du ikke lige ved hvad der skal udfylde det tomrum der opstår i dig, når du slipper de begrænsende idéer om dig selv, så hav tillid til, at det bliver du vist. Du beder om at få tegn og til at blive guidet. Du bruger din intuition til at fornemme de tegn, til at gå efter dem og handle på dem.

Jo mere du kan slippe alt det gamle møg i dig selv og også fysisk i dine omgivelser, jo mere let bliver din energi og i den lethed, får du så meget nemmere ved at mærke hvem det er du virkelig er og hvad det er som virkelig gør dig glad i dit liv. Det går op for dig, at du skylder ingen noget, du er faktisk så fri som du kan være, til at leve det liv du gerne vil. Du bestemmer hvem du er, du bestemmer 10.000 % hvad du vil bruge dit liv på.

Giv alt det fra dig, som ikke gør dig godt. Alle de bemærkninger du har fået om hvordan du er og hvorfor. Alle de følelser du er blevet påduttet, følelser som ikke var dine egne, men som du lærte at integrere i dig. Bare læg dig tilbage i overgivelsen og tilliden til at der er noget som er større end dig og som sagtens kan rumme de ting du har synes var svære at slæbe med dig rundt. De ting som ikke gjorde din energi let og glad, men tung og trist.

Let go and let God, det er ligeså nemt som det lyder og du vil blive overrasket over hvilke forandringer den lille sætning kan skabe i dit liv. Jeg får kriller i maven af glæde på dine vegne og mine egne også, for jeg bruger også selv den sætning konstant.

Hvem er du virkelig? Jeg glæder mig til at se dig.

Det store hittegodskontor

Forleden ringede min søster og spurgte om jeg kunne se hvor Bedstemors ring var. Den gamle smukke med månestenen i. Det min søster mente var, om jeg kunne se hvor ringen lå, med mine clairvoyante evner. Jeg kunne godt se ringen. Den sad nemlig på min finger, min søster havde bare glemt, at hun havde lånt ringen til mig.

Jeg får mange henvendelser fra mennesker som vil høre om jeg kan fortælle dem, hvor deres tabte ting er henne. Efter min bedste overbevisning, så er vi sjæle som er inkarneret i menneskekroppe her. Alt hvad vi har rundt om os, det er ting vi har til låns i den begrænsede tid vi har til rådighed. Vi ejer ikke noget. En sjæl kan ikke eje noget. En sjæl kan samle erfaringer og bevæge sig videre herfra via døden. Det er ikke muligt at tage et særligt smukt arvestykke med sig videre i døden.

Alle ting har en energi og den energi har vi hos os, i den tid vi har tingen. Nogle gange bliver vi færdige med den energi og tingen forsvinder, går i stykker, bliver slidt op. Andre gange er energien færdig med os og skal bevæge sig videre til andre, som har brug for at erfare netop den energi, som den ting indeholder.

Alt hvad du tror du ejer, det er ikke dit. Og hvis du virkelig er besættende i dine følelser overfor de ting du omgiver dig med, så ender dine ting med at eje dig. Du er ikke længere fri til at gøre hvad du vil og hvad din sjæl fortæller dig via din intuition, for du har en masse fysisk bagage du skal afvikle, før du kan tage de skridt din sjæl beder dig om at tage.

Hvis du bruger en masse tid og energi på at sørge over det tabte, så har du mindre energi til at se hvad der så viser sig i stedet for. Hvor stor en lettelse det måske kunne være at nogen brød ind i dit hus og tog alle dine ting ud i universet igen, til omdeling hos andre. For så slipper du selv for at gå og være bekymret for om dit musselmalede stel nu kan holde til teenage-festen, eller om din bil er parkeret i et fredeligt nabolag.

Giv slip på alle dine ting, hvis du ikke har lyst til at gøre det fysisk, så slip det i dine følelser. Dine ting er ikke dine. Dine ting er til låns hos dig, i den tid du er her. Du ejer intet. At tro det, er bare endnu en måde at være programmeret på af samfundet, så du ikke finder på tossede ting som at stikke af til Indien med din familie og en luftmadras.

Hvis vi alle sammen tror på tanken om at vi er det vi ejer, så er det sværere for mennesker at få tanker om frihed, fællesskab og kærlighed i rå mængder. Ved at vi bliver i troen om, at vi kun har en værdi i form af de fysiske ting vi omgiver os med, så vil vi gøre alt hvad vi kan for at blive ved med at være gode Borgere og skrabe flere ting til os. Men vi skylder ingen noget, vi skylder kun os selv at leve et liv i frihed og i overensstemmelse med vores inderste ønsker, uanset om de kommer på tværs af det som samfundet mener er det, som gode Borgere gør.

Så det jeg som regel svarer på henvendelserne fra mennesker der har mistet en ting, er at de skal være glade for at være lidt lettere nu. Lidt mere fri til bare at være sjæl. At længsler kommer fra egoet. Det er egoet som vil eje. Sjælen vil bare elske og grine. Sig tak for den tid du var så heldig at have tingen til låns hos dig og ønsk tingen en god rejse fremover og må den bringe lykke hos de nye den lander hos. Og nu er det vist tid til at min søster skal have Bedstemors ring tilbage igen.