Stop volden mod dig selv

Det er ikke svært at gå med på tanken om at vold er en dårlig idé. Det er ikke svært, fordi vi er blevet opdraget til, at det at være voldelig, er lig med at være et primitiv, dårligt menneske. Måske ligefrem et ondt menneske. Jeg har fx aldrig mødt en eneste person, som mente at vold er en brugbar og okay løsning.

Vi ved, at mennesker der har været fysisk voldelige overfor andre, ofte selv har været udsat for enten fysisk eller psykisk vold. Det er et menneske i smerte, som udsætter andre for det samme. Et roligt, balanceret menneske har ikke det behov.

Den her type vold er nem at spotte, og vi har et helt system omkring at stoppe den her vold. Politi og fængsler er vores løsning, når vi håndterer mennesker som har været udsat for så meget vold, at de må dele ud af den.

En anden form for vold, er den vi dagligt bruger mod os selv. Det er vold at gå og huske på historier fra fortiden, som får os til at føle skyld. Hvor mange gange i løbet af en dag, tænker du på noget som får dig til at dukke nakken og giver dig et sug i maven af skam?

Forestil dig nu, at hver eneste gang du tænker noget skamfuldt, noget som giver dig kvalme af skyld, så er det ikke dig det handler om, men et andet menneske. Et menneske du står og ser på, udenfor dig selv. Hver eneste gang de her gamle historier dukker op, så fortæller du det andet menneske hvor forkert det var. Hvor grimt det stadig er. Hvordan ingen nogensinde vil tilgive den form for adfærd, som personen engang udviste.

Du står og ser på et andet menneske og du ser hvordan dine ord, de ord du normalt fortæller dig selv, bliver modtaget i et andet menneske. Og så fortæller du den her historie, de her historier, for du har sikkert også samlet en del sammen som ammunition mod dig selv igennem årene, igen og igen. Du fortæller den anden person hvor forkert den person er, rigtig mange gange.

Hvor mange gange kan du fx slippe afsted med i løbet af en dag, at minde dig selv om noget skamfuldt der er sket i en fortid, som ikke eksisterer mere? Eller hvor mange gange i løbet af dagen, taler du bare mindre end pænt til dig selv? Kommenterer negativt på dit eget udseende? Det du sagde til en kollega? Den måde du lavede en fejl i trafikken på?

Tænk nu på, hvis alle de ukærlige ord, du kan sende ud over dig selv i løbet af en dag, blev sendt ud over et andet menneske, ville du så ikke karakterisere de ord som vold? Ville du ikke mene at det var en voldelig adfærd der blev udvist?

Hvis du nogle gange føler dig trist, eller ligefrem depressiv uden rigtig at vide hvorfor, så kan grunden ligge her. Forestil dig hvor smertefuldt det er, at blive udsat for vold på den måde, dag ud og dag ind. Hvis der ikke er noget nyt der bliver gjort forkert, så er der et stort bagkatalog af fejl lige til at hive frem og få klasket i fjæset. Når som helst og hvor som helst. Nogle vågner endda op om natten og det første de oplever er vold. Vold i form af skamfulde historier, som rigtig kan mærkes i maven der klokken lidt i tre i nattemørket.

Du ville aldrig være sådan overfor andre. Hold op med at være sådan overfor dig selv. Giv dig selv din egen uforbeholdne støtte. Hep på dig selv. Skæld ikke dig selv ud mere.

Er der nogensinde nogle mennesker, som er blevet større og bedre af at blive udsat for vold? Hvordan er det nu, at andre mennesker blomstrer? Hvordan er det nu, at de tør være sig selv? At de tør udleve deres drømme? Det er gennem ros, gennem venlighed, gennem kys og kærlighed.

Så start lige nu. Stop volden mod dig selv. Lad i stedet dig selv vokse i lyset fra den del af dig, som er et stort kærligt og favnende knus. Vær mod dig selv som du er mod andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.