Giv slip

Hvis man står et sted hvor man ønsker at udvikle sig, rykke på ens personlige og spirituelle vækst, så er der nogle begreber som kan være gode at kende for at man kommer til at spænde mindst muligt ben for sig selv. Det er sådan at vi som mennesker er indrettet med et ego. Egoet er vores personlighed, vores identitet, vores emotioner. Egoet er opstået for at beskytte os, egoet er ikke en fjende, egoet er vores panser. Egoet er opstået ud af frygt, når der er sket noget i vores liv hvor vi er blevet angste, så er egoet gået ind og har trøstet os. Det har givet os ret i vores angst, bekræftet os i den, en misforstået omsorg, men dog en omsorg.

Hvis vi sidder fast i vores ego og ikke kan komme bagom og lytte på den virkelige kærlige og uendelige omsorg der flyder fra vores sjæl, den omsorg som også trøster, men som ikke bekræfter os i at vi enten fortjener at være ulykkelige eller bekræfter os i at verden er et utrygt sted at være, så kan vi ønske os spirituel og personlig udvikling nok så meget, det kommer ikke til at ske hvis vi ikke tør give slip på egoet.

For det er netop det vi skal. Vi skal slippe. Det kan være for abstrakt for mange at tale om at slippe egoet. Først må man gøre sig bevidst hvad det er for mekanismer egoet skaber i en og så kan man begynde at slippe det.

Så det vil sige, ligeså snart du bliver bekymret, bange, vred, irriteret, ulykkelig, når du har mærket den følelse som gør dig utilpas, så giver du slip. Det handler ikke om at fornægte de følelser der kommer op, der sker intet som helst ved at mærke vreden, angsten eller bekymringen. Det er også okay at græde, råbe eller fnyse. Men vi skal bare vide at vi ikke er de følelser. De følelser opstår fordi vores ego bliver truet og bliver bange. Egoet er som et lille barn og hvis vi skælder egoet (og dermed os selv) ud over at føle det som det føler, så er det ligesom at skælde et barn ud over at være ked af det. Kedafdetheden forsvinder ikke ved at blive råbt vredt af, den vokser bare, måske kommer den ikke så meget til udtryk nu hvor den er blevet fortalt at den er forkert, men den vokser tilgengæld inde bag panseret. Så vi skal slippe kærligt i stedet for at bekræfte os selv i at vi er forkerte ved at skælde ud over følelserne.

Når der opstår en tanke i dig som gør dig utilpas og urolig, måske en tanke om fremtiden, eller fortiden, en tanke om andre, om verdenen vi lever i, så slip den igen. Bare sig til dig selv, jeg slipper de her tanker om det og det, for det hjælper mig ikke nu til at blive et bedre menneske at jeg holder mig søvnløs over situationen på Krim. Eller at jeg liner alle mine fejl fra fortiden op på en række, eller bekymrer mig om alle de scenarier der er mulige i fremtiden. Det er ikke så nemt bare at slippe de tanker i starten, men bliv ved. Det bliver sådan at en dag sidder du i solen og kommer til at tænke på noget som gør dig trist, eller du oplever noget der gør dig usikker og så er du i stand til at skyde det væk. Du slipper det bare igen, lægger mærke til følelsen af uro det skabte i dig og så slipper du det og vender tilbage til tilstanden af ro og glæde. Du træder ud af panseret, til en verden hvor du er i tillid til at den vil dig det bedste, du møder verden med et åbent hjerte og ikke som et pansret fartøj.

Erfaringer

Når jeg skriver at der ikke findes fejl, kun erfaringer, så kan det være nemt nok at godkende den påstand når vi tænker i små ting. Når vi tænker at så er det måske ikke nødvendigt at se det som en fejl at jeg bakkede ind i lygtepælen med bilen i sidste uge, men okay, en erfaring som gør mig klogere på den måde at jeg nu bruger bakspejlet mere. Når vi flytter tanken ud i de store ting i livet, så kan det være svært at acceptere tanken om at der kun findes erfaringer.

De ting som virkelig har gjort ondt, det ondt der er blevet gjort mod os og det ondt vi har gjort mod andre, er det så heller ikke fejl? Er vold, incest, mishandling ikke fejl? Er det ikke en fejl at nogle folk sulter, at nogle dør af kræft, at børn bliver kørt over? Er uretfærdighed, krig, terror ikke fejl?

Og er det så ikke ligegyldigt hvordan vi opfører os? Hvis alt bare er erfaringer i rygsækken, handler det så ikke om at have så stor en rygsæk som muligt når vi forlader jordplanet og skal vi så derfor ikke bare ud og hærge og plyndre alt det vi orker?

Hvis vi tænker at alt er erfaringer, så er det heller ikke synd for nogen og det kan være en ret stor mundfuld at sluge. Så er det ikke synd for os selv heller. Det er ikke synd for os at vi har oplevet det vi har oplevet. Det er ikke synd for andre at de sidder i det liv de sidder i. Uanset hvordan det er.

Der er en mening med alt. Med alt det vi oplever, med alt det alle oplever her på jordplanet. Det er ikke meningen at vi skal opsøge det som er ondt eller gøre andre ondt, for at få flere erfaringer. Det er meningen at vi skal være gode, at vi skal handle ud fra vores hjerter og at vi skal rejse os og tilgive når der er sket noget hvor de fleste nok ville mene at det ville være synd for os. Det er meningen at vi skal få det bedste ud af de situationer vi er i. At vi skal være taknemmelige for det vi har også selvom vi siger tak uden arme og ben.

Det er ikke meningen, at vi skal klynke og rulle os sammen i offerrollen og blive der. Det er heller ikke meningen, at vi skal gøre andre ondt fordi vi selv er blevet gjort ondt. Den slags vejer tungt i rygsækken vi forlader jorden med, måske så tungt at det bliver svært at rejse videre til andre større og kærlige erfaringsplaner. Måske kommer rygsækken til at veje så tungt af bitterhed og ondskab, at vi er nødt til at blive her og tage turen en gang til.

Det er vidunderligt den dag man virkelig mærker i sit hjerte, at det ikke er synd for nogen. Der er som regel en del vrede og forurettelse der skal arbejdes igennem først, fordi det er så svært et begreb at integrere. Men når det sker, så kommer der sådan en lethed ind i hjertet. En fantastisk frihed og en målløs respekt overfor hvad vi alle sammen går igennem her. Man kommer til at se på andre mennesker med ydmyghed og ærbødighed, fordi man ved at det ikke er synd for nogen. Man bøjer sig i støvet for deres styrke og evne til at fortsætte og beder for at de bliver ved med at le og sige tak. Det bliver nemmere for dem at rejse sig igen, når de bliver mødt med åndeløs beundring og ikke et hjerte som er ved at gå i stykker på deres vegne.

Vi vokser som mennesker når vi spejler hinandens mod og storhed, når vi opmuntrer til tilgivelse af dem som har givet os ar og tilgiver os selv de ar vi har givet andre. Verden kan kun blive et bedre sted hvis vi bliver ved med at insistere på at vi må handle ud fra hjertet. Et helt og kærligt hjerte ser klart, et hjerte der er forvredet i smerte (andres som ens egen) gør ikke.

Kærlighed

Alt hvad alle vil, er at blive elsket. Dem der er for dumme, dem der er for søde, dem der er for irriterende, dem der er for arrogante, dem der driller, dem der slår, dem der krammer alt for længe, dem der klistrer, dem der er ligeglade. Vi er meget simple. Det eneste det kræver for at forstå andre og sig selv, er at forstå at vi kun vil elskes. Uanset hvor tåbeligt vi så måtte opføre os, så er det det eneste vi vil.

Nogle menneskers kærlighedshul er så enormt at det kan være svært at holde af dem. De mennesker skejer ud på alle mulige og umulige måder og uanset hvor meget vi knokler for at vise dem at vi elsker dem, så vil vi aldrig kunne fylde det hul op. Hullet skulle være fyldt op af de menneskers forældre, men de forældre har måske haft endnu større huller indeni og har ikke kunne gøre det bedre end de gjorde.

Den eneste måde som voksen at fylde det kærlighedshul op på, er ved at arbejde intens med at elske sig selv. Acceptere alt hvad man er og se på det med kærlighed og mildhed.

Det er normalt at prøve at fylde det kærlighedshul med sukker, alkohol, stoffer, for meget arbejde, for mange pligter, for meget tv, for meget drama. Hullet virker uoverskueligt stort, det er alt for voldsomt at mærke det, at dykke ned i det og virkelig føle hvor meget kærlighed der mangler. Men der er ingen vej udenom. Det kan også være svært at mærke det hul, fordi vi har vænnet os til at bedøve os selv, for at undgå smerten der er i at føle hvor lavt vores selvkærligheds-barometer faktisk er. De fire m´er hjælper. De hjælper til at mærke hvem vi er, hvor vi har vores sår, mærke tomheden.

Hvis vi ikke mærker den tomhed, så kan vi ikke heale den. Vi elsker os selv ved at være søde ved os selv. Tale ordenligt om os selv, holde op med at skælde os selv ud, blive bevidste om vores egen indre dialog og høre hvad det er den siger. Rette hver eneste gang vi taler nedværdigende om os selv, tænker dårligt om os, prøver at indgyde skyld og skam i os. Vi skal være vores egne bedste forældre.

Vi skal elske os selv på samme måde som man elsker hundehvalpe og babyer. Helt uden forbehold og med et åbent hjerte. Hvor man siger “pyt” af fejltagelser og griner af dem, hvor man er støttende og kærlig også når vi hyler og skriger, eller tisser på gulvet.

Kærlighed

De fire M´er

Når jeg skriver om at det kan være svært at høre hvad ens intuition siger, hvad ens sjæl hvisker, hvad verden omkring en viser en i form af synkronisitet, fordi ens ego larmer så meget med tanker drømme og bekymringer om fortiden og fremtiden, så vil jeg også gerne fortælle hvad man kan gøre for at skrue mere ned for den ego-larm, som gør det svært at se og høre de andre lag omkring os.

De fleste af os arbejder med sundhed i vores liv på flere måder. Vi er rimeligt bevidste om hvad der skal til for at holde vores krop i god form og ved hvad vi skal spise for at den fungerer optimalt. Vi ved også hvad der skal til for at gøre os stressede og hvad vi skal undgå for at komme i mental ubalance. Selvom det kan være op og ned med hvor gode vi så rent faktisk er til at undgå at sætte os selv i stressede situationer, fysisk og mentalt, så ved vi godt hvad vi skal gøre for at komme på ret køl igen. Efter en periode med Haribo i sofaen, så ved vi godt at det kræver grøntsager og motion for at få det godt igen. Efter en periode med stress i hjemmet og på jobbet, så ved vi godt at vi skal tage et par weekender hvor vi er helt i ro, for at komme i balance mental igen.

Mad, motion, meditation og masser af natur er de 4 ting som vi kan arbejde med for at komme i kontakt med vores sjæl igen. Vi behøver ikke arbejde 100% hele tiden med alle 4 emner, men så længe vi ved hvad det er vi skal skrue op for når vi kan mærke at kontakten glipper, så er vi på rette vej.

Mad. Det er ikke svært at mærke hvilken mad der får os i ro. Det her skal ikke blive en opskrift på den gode kost, men vi kan alle sammen mærke hvordan en pose m&m´s og en flaske cola får os til at føle. Det sitrer i os, vi bliver emotionelt ustabile, har nemmere til gråd eller irritabilitet. Helt modsat når vi har spist en skål grønkål, med gode fedtstoffer i form af olie eller kerner. Så kommer kroppen i ro og det samme gør tankerne. Sund mad (og masser af vand) er med til at skrue ned for tankemylderet, vi kommer tættere på en meditativ tilstand når vores kost er nærende og ikke drænende.

Motion. Motion behøver ikke være fitnesscenteret 4 gange om ugen. Motion er bare at bevæge kroppen. Gå en tur, strække sig, arbejde i haven, danse i stuen, mosle med ungerne. Motion er at komme i kontakt med kroppen. Mærke spændinger, blive bevidst om en spændt nakke og begynde at være omsorgsfuld overfor den. Vores emotionelle tilstand bliver direkte spejlet i kroppen, det er meget nemt at se på en krop og så læse hvordan personen har det mentalt og i følelseslivet. Kropsbevægelse tvinger os også ud af tankerne. Når kroppen danser vildt, så er det svært at tænke noget som helst. Når den går en lang tur, så er der rigtig meget uro i hovedet som falder på plads.

Meditation. Meditation behøver ikke være en stor kunst som vi går på kursus for at lære, selvom det bestemt også er en god indgang til det. Meditation er at bestemme sig for hver eneste dag at bruge tid alene, på at bringe hovedet helt i ro. At sætte sig ned og trække vejret dybt, ind af næsen, ud af munden. Du behøver hverken lotusstilling eller røgelse. En stol, en rank ryg og en vilje der bestemmer at nu sidder du her i ro i 20 minutter eller længere. Når der kommer tanker, for det gør der, så lad dem bare passere. Katten skal fodres, vasketøjet er sikkert tørt nu og hvor mange har mon liket min Facebookopdatering? Bare se på det som tanker, skyer der farer over et bjerg, du lader dem flyde forbi, du fanger dem ikke ind og begynder at vurdere dem, du lader dem bare flyde. Du er bjerget. Rolig sidder du og trækker vejret. Måske tager det 30 dage hvor du efterhånden synes at du spilder din tid lidt ved at sidde der og tankerne bliver ved med at vælte frem, men så pludselig en dag, så ringer uret efter 30 minutter og du kan ikke forstå at de 30 minutter er gået. Du har ikke tænkt noget, du har bare siddet og været helt i ro. Voila, du har mediteret. Og det vil ske. Tro mig. Og den dag det sker, så er det helt fantastisk og det vil ikke længere være en kamp for dig at sætte dig igen og meditere. Dermed ikke sagt at du så aldrig mere får en tanke under en meditation, for det er som en muskel du skal blive ved med at træne. Hvis du er presset i hovedet eller følelserne, så kan det føles som om man starter forfra. Ligesom kroppen nogen gange føles som om den helt har glemt at den nogensinde har bevæget sig før, også selvom den gjorde det fint dagen i forvejen.

Moder Jord. Naturen er en fantastisk heler. Når du er i naturen, så vil automatisk komme ned i gear. En gåtur i naturen er et virkelig godt supplement til meditation. Når du begynder at meditere, så vil du hurtigt kunne mærke hvordan din hjerne begynder at svinge i lavere svingninger når du er i naturen. Svingninger der minder om den tilstand din hjerne er i når du mediterer. Når du går udenfor, så se om det er muligt at være tilstede i det der er. Se på naturen. Mærk vinden, regnen, solen, kulden, varmen. Mærk jorden under dine fødder. Se på dyrene, træerne, buskene, blomsterne. Læg mærke til det hele. Se om du ligesom i meditationen kan skubbe tankerne væk og bare være helt tilstede i at gå og observere, ikke dømme eller tænke over det du ser, bare se på det der er. Når du kommer tilbage fra sådan en gåtur, så vil din hjerne være meget roligere og kun tænke på kål til aftensmad og ikke en othellolagkage som den ellers synes var en glimrende idé tidligere.

De her fire m´er, det er fire redskaber som du kan bruge til at få din hjerne i ro med. Når du begynder at inkorporere dem i dit liv, så vil det gøre det meget nemmere for dig at fx at se synkronisiteten omkring dig. Du begynder at kunne høre hvad din intuition siger, for din hjerne blabrer ikke konstant længere. Du kan få den i ro, ikke 100% hele tiden, det er heller ikke meningen til at starte med, men bare lidt, for når du så får den klare fornemmelse af at du ved hvad du skal, hvad din sjæl fortæller dig dybt indefra, så bliver du så meget mere motiveret til at fortsætte med de fire m´er. Der er ikke noget mål, der er kun en rejse, den bliver bare så meget sjovere når du har kontakten til din sjæl med på sidelinjen. God tur!

Meningsfulde tilfældigheder

Vi oplever synkronisitet eller meningsfulde tilfældigheder, når vi begynder at lægge mere mærke til de ting der sker i vores liv. Når vi bliver mere bevidste. Et sind som aldrig er i ro og aldrig er tilstede i nuet, det ser det der sker omkring det, for værende blotte tilfældigheder. Ofte er det så optaget af tankerne omkring fortiden og fremtiden, at det slet ikke opdager hvordan hele verden prøver at komme i kontakt med det, for at guide og hjælpe.

Når vi kommer i ro indeni, når vi begynder at være tilstede i nuet, så er det nærmest som om et slør løfter sig fra vores øjne. Lige pludselig kan vi rent faktisk se livet omkring en. De tilfældigheder der sker i vores liv giver lige pludselig mening. Vi begynder at se at intet er tilfældigt. At alt omkring os er en form for kommunikation, at verden vil os noget. Den vil gerne tale med os og lede os på rette vej.

Så du går fra at gå i en tåge med et konstant bekymret og ængsteligt ego, som hele tiden er i gang med at udregne nye dommedags scenarier for dit liv, til at du føler dig elsket og støttet og du får mere og mere tillid til verden, i takt med at du opdager hvor meget den faktisk gerne vil hjælpe dig.

Jo mere tillid vi får til at tilfældighederne er meningsfulde, jo mere bliver vi vist. Eller ikke vist faktisk, for alle tegnene er der hele tiden. Jo mere tillid vi har, jo bedre bliver vi til at se de tegn der er og verden åbner sig op på en helt ny og fortryllende måde.

Synkronisitet viser sig efter min erfaring på to måder. Den første måde er en form for instant ønske opfyldelse, det er den oplagte måde hvor du tænker på en ven du ikke har talt med længe og vennen ringer lige efter. Eller det kan være så simpelt som at du er løbet tør for vaskemiddel og når du går i supermarkedet, så er dit yndlingsmærke sat ned til halv pris. Det lyder banalt, men hold øje med de her små ting og anerkend dem. Sig tak for det. Læg mærke til at du fik en parkeringsplads med det samme eller at der var grønt lys hele vejen den dag du havde travlt.

Synkronisiteten viser sig naturligvis ikke kun i små dagligdags ting, men hvis vi ikke begynder at opfatte den konstante støtte vi får i det små, så hører vi heller den dag hele verden skriger til os at vi skal købe en lottokupon. Start i det små med at holde øje med den hjælp der konstant er omkring dig, så træner du dig selv til at begynde at se de større ting også. Det er som en muskel der skal trænes og vi kan ikke forvente, at kunne gå direkte til et højere niveau når vi ikke har taget de lavere.

Den anden måde synkronisitet viser sig på er på den helt tossede måde, den som faktisk ikke giver nogen umiddelbar mening i det øjeblik det sker. Det er når du ser og oplever noget som du kan mærke har en betydning, men som du ikke umiddelbart kan afkode. Du bliver ved med at støde på et navn på en person du ikke kender. Eller et ord eller tal. Eller et bestemt menneske bliver ved med at dukke op i alle mulige forskellige sammenhæng. Du ser pludselig grævlinge alle vegne, du ser dem i naturen, du ser dem afbilledet på tøj, din mor ringer for at fortælle at hun kom til at køre en over i dag. Og du undres, hvorfor alle de grævlinge? Hvad i alverden vil de mig? Hvad prøver universet at sige ved at vise mig grævlinge overalt?

Nogle gange får du svar med det samme og du forstår hvorfor det navn, det dyr, det tal, den sang, blev ved med at dukke op. Det er det sjoveste øjeblik, fordi du forstår at du fik svar på noget, du ikke engang var klar over, at du manglede svar på. På noget som er så ubevidst, at du ikke selv er bevidst om det. Du får måske et tegn til en retning du kan gå i, så du kan få løst en problematik i dit sind. Eller du forstår at grunden til at du hører den samme sang overalt, er for at du kan lytte på teksten, der måske fortæller dig at du altid er elsket.

Andre gange får vi aldrig et svar. Totalt syrede ting sker og vi finder aldrig ud af hvorfor. Måske først om 20 år og nogle gange forbliver det et mysterie. Det er helt okay, du kan være sikker på at selvom du ikke selv forstår det der sker, så ved din sjæl præcis hvad grunden var til at du skulle opleve det. En måde at komme ud over det, at ting sker som vi ikke forstår, er at bestemme sig for at universet er et humoristisk sted. Nogle ting er så skøre og absurde, at det får The Muppet Show til at virke normalt. Det er okay, det giver lidt ekstra at grine af og måske var det bare det den oplevelse skulle, få os til at grine af hvor tosset sjovt, det er at være her på jorden.

Når du først begynder at holde øje med de meningsfulde tilfældigheder og altså kommunikere med det univers som er forbundet med din sjæl, så lover jeg dig at dit liv går fra at være en (måske) lidt tør og kedelig omgang til en saftig, humoristisk og meget eventyrlig affære.