Anja Dalby

Få styr på fire vigtige begreber

Her får du min lille mini-guide til forskellen mellem egoet, bevidstheden, sjælen og kraften. Der flyver så mange begreber rundt, når man først begynder at beskæftige sig med spiritualitet, og denne guide hjælper dig til at navigere i fire af de begreber, jeg taler rigtigt meget om.

Hvad er egoet?

Egoet vokser frem i mennesket i løbet af de første år her på Jorden. Egoet er også det, vi kalder for vores Personlighed, Identitet eller Jeg’et.

Personligheden og Identiteten er det vi viser til andre og er den mere bevidste del af vores Ego.

Egoet lærer os at navigere i verden og har som eneste agenda, at vi overlever. Egoet lærer os, hvordan vi får den kærlighed og næring vi har behov for i den familiestruktur og det samfund, vi vokser op i. Egoet er altså nødvendigt, det hjælper os med at overleve, så vi kan vokse op og leve lange liv her.

I Egoet findes også det ubevidste. Alle traumerne, alt det gemte, alt det vi holder inde af frygt for at miste andres accept og kærlighed. Nogle gange er det ikke muligt at holde det inde, og vi reagerer med f.eks. at blive vrede, kede af det, jaloux osv.

Egoets stemme er hård, dømmende, vred, sarkastisk, offer-agtig, irettesættende, bedrevidende og har altid rod i frygt i en eller anden form.

Hvad er bevidstheden?

Bevidstheden bliver også kaldet for Selvet og er det i os som observerer Egoet.

Bevidstheden kan føles som en form for ren tavle. Det er et sted i os, hvor vi er til stede i nuet hele tiden. Når vi er i Bevidstheden, så bliver vi ikke forstyrret af tanker og følelser. De kommer op som skyer på en blå himmel (Bevidstheden er himlen) og derefter fordufter de igen, uden at Bevidstheden har prøvet at holde dem fast og have en mening om dem.

Man kan også beskrive Bevidstheden som det sted i dig, som observerer, at du tænker. Som kan tage et skridt væk fra følelserne, og som kan føle sig adskilt fra dem.

I Bevidstheden kommer også ord og følelser fra vores Intuition som er sproget vores sjæl har. De ord føles meget anderledes end ordene fra Egoet. Intuitions beskeder er altid fredfyldte.

Hvad er sjælen?

Sjælen kaldes også for Ånden. Sjælen er både en selvstændig enhed samtidig med, at det er den del af os som er forbundet med det, vi kan kalde for Kraften.

Sjælen er den del af os som har en højere agenda end f.eks. Egoet har det. Egoets eneste opgave er som sagt, at få os til at overleve denne oplevelse af at være menneske længe nok, til at vi får noget ud af at være her.

Sjælen kender vores mission med overhovedet at være her til at starte med. Så Sjælens formål er altså nok det vi vil betegne som højere end Egoets. Højere i den forstand at Sjælens formål har en åndelig udvikling for øje og ikke kun en overlevelse på det fysiske plan. Men uden Egoet til at sikre vores overlevelse de første år her, ville det alligevel ikke være muligt at leve en åndelig udvikling igennem. Så Sjælen har altså brug for Egoet som en slags startpakke på Jorden.

Hvad er kraften?

Kraften er også det, vi kan kalde for en Højere Magt, Det Guddommelige eller for Gud. Gud bliver også kaldt for Buddha, Allah, Jehova og meget andet samt alle navnene på de hinduistiske Guder.

Kraften er et ord, der skal dække over den alvidende energi, som er til stede her på Jorden og i resten af universet. Kraften er det som giver liv, der hvor Sjælene kommer fra og vender tilbage til.

Kraften er en energi, vi kan højne i vores liv. En energi vi kan kontakte og hengive os til. Når vi virkelig er i stand til det, så er vi ret meget uden Egoet. Så tør vi læne os ind i Kraftens strøm, der også er Livets strøm, og lade os flyde med derhen hvor Kraften kan se den største glæde og udvikling for os. Så er vi i Flow.

Lad mig præsentere øvelsen

Der findes en meget kendt spirituel øvelse i næstekærlighed, som er dukket op for mig i flere forskellige sammenhænge. Hvor den stammer fra ved jeg ikke (men når jeg søger på det ser det ud som om, at selv Jesus talte om denne øvelse, så den har altså et par år på bagen). Men mange forskellige spirituelle og religiøse retninger har anbefalet den som den ultimative ego- og næstekærlighedsøvelse. Jeg fik i sin tid præsenteret øvelsen af Stuart Wilde, og sådan som han lærte mig den er sådan, jeg vil give den videre.

Øvelsen hedder i al sin ydmyghed: Be Like Batman. (Det er ikke det officielle navn for øvelsen. Jeg tror ikke Jesus kaldte den det. Det er navnet, jeg har givet den.).

En hemmelig velgører

Øvelsen går i al sin simpelhed ud på at gøre noget godt for andre. Og det er jo ikke svært. Det gør vi alle sammen mange gange hver dag. Men forskellen, og grunden til at der altså her er tale om en regulær øvelse, er at du ikke må fortælle nogen om, at du har gjort noget godt. Ikke engang til personen du har gjort noget godt for.

I denne øvelse skal du altså se dig selv som en anonym velgører, en som andre aldrig vil vide hvem er. En som aldrig vil blive anerkendt for alt det gode du går og gør. Lidt ligesom Batman. Det er et mærkeligt utilfredsstillende sted at bevæge sig i skyggerne og gøre gode gerninger som ingen nogensinde finder ud af, at du har gjort. Og det er netop det som er helt pointen, at det er vildt utilfredsstillende.

For hvem er det utilfredsstillende for? Dit ego naturligvis. Hvis du gjorde gode gerninger som kun kom fra et rent hjerte, så ville du være ligeglad med om du nogensinde blev anerkendt for det, du havde gjort. Så ville selve gerningen være nok, og rosen og anerkendelsen for det udførte ville være uden betydning.

Øvelsen

BE LIKE BATMAN

Hvis du kender mennesker, du ved mangler penge, så kan du lægge kontanter ned i deres pung. Det kan du som regel godt komme til uden at folk opdager det. Alle bliver glade for at finde en ekstra 50-100-200-500-1000 kr. seddel i deres pung.

Du kan også købe diverse konserves og sætte i folks køkkenskabe, når du er på besøg.

Tag blaffere med når du kører bil, og selvom de naturligvis vil vide, at du har gjort det, så sig det ikke til andre mennesker, overhovedet.

Giv plads til andre biler når du kører – luk dem ind og ud som det passer i trafikken og selvom du får vink og smil tilbage, så må du stadig ikke fortælle andre om det.

Hjælp en kollega. Gør noget ekstra, tag en ekstra opgave for at aflaste en person, der har travlt.

Gør noget ekstra for din partner, hjælp personen uden at de ved, at du hjælper, ved lige at snuppe opvasken (selvom det ikke var din tur). Ordne vasketøjet, putte benzin på bilen, gør noget som du ved at lige den person vil sætte pris på. Men gør det på en umærkelig og stille måde uden at der bliver gjort et stort nummer ud af det, og uden at den anden opdager det naturligvis.

Hold døren for folk, lad andre komme først.

Lav fysiske breve som du putter i postkassen hos enten tilfældige, eller mennesker hvor du ved at de ikke kan regne ud at det er dig. Du kan skrive breve, hvor der står noget i stil med: Du gør det godt! Du er sej!

Det kan være, at du kender til nogen i dit nærområde, som har det lidt svært, men hvor du ikke har adgang til deres hjem. Så kan du købe en pose med mad og sætte foran deres dør. Købe lidt legetøj eller tøj til børn og aflevere det med en seddel om, at du bare gerne vil hjælpe og ingen skumle bagtanker har :) Du kan også bestille ting på nettet, måske til enlige forældre eller nye danskere og få det sendt til deres adresse.

Send en buket blomster til en person på et plejehjem. Eller et andet menneske. Vi kender som regel alle sammen nogen, der har brug for en buket blomster på et eller andet tidspunkt. Det kan være i forbindelse med sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed og andet. Min erfaring siger mig, at det er bedst at sende en lille note med som siger, at du bare gerne vil gøre personen glad og at du er anonym, men ikke creepy …

Af gode grunde kan jeg ikke fortælle, hvad jeg selv har gjort og gør af gode gerninger. Men det kribler noget i mig for, at jeg giver mig selv (mit ego) lov, men så ville jeg netop ødelægge hele øvelsen for mig selv. Men ovenstående er altså nogle af mine idéer til inspiration, og de kan naturligvis varieres og forandres i det uendelige.

Øvelsen er at gøre det og så virkelig ikke fortælle andre om det. Du må altså IKKE fortælle andre om, hvad du gør for andre. Du må naturligvis heller ikke antyde det på nogen som helst måde, skrive om det på Facebook, eller fortælle dine forældre det, så de kan blive stolte over, hvor vidunderligt et barn de har.

Lad næstekærlighed blive en del af din person

Denne øvelse i næstekærlighed er fantastisk for egoet. Det er uden tvivl en af de mest ego-bekæmpende øvelser, jeg kender til. Når du laver denne øvelse, så åbner du automatisk for den spirituelle del af dig selv. Egoet i dig bliver meget mindre, og den spirituelle side af dig bliver større. Den del af dig som ved, at du er en del af alt, af den store Kraft, der er tilstede her. Den side kommer du i rigtig god kontakt med igennem øvelsen.

Ved at lave øvelsen sætter du altså ind på begge fronter i dig selv, og du kan lave den ligeså mange gange du har lyst til, hver dag. Den kontakt du skaber med Kraften i dig, den smitter af på så mange områder i dit liv, at man næsten kan kalde denne her øvelse for en transformationsøvelse. Du vil aldrig se på dig selv på samme måde igen, det lover jeg dig.

Øvelser skal øves, lige indtil de ikke længere er øvelser, men en del af din person. Din måde at være og agere i verden på. Så bliv endelig med at lave øvelsen igen og igen.

Dine ideer til Batman-gerninger

Jeg vil lige tilføje, at det ofte er meget specifikke, impulsive øjeblikke, hvor man får mulighed for at slå til som Batman uden at der er nogen, der ser dig og kan derfor ofte ikke planlægges. Min oplevelse er, at du skal være villig til at være Batman hele døgnet. På den måde er du åben for alle de muligheder, du får foræret i løbet af en dag for at gøre noget ærligt godt for et andet menneske og samtidig altså arbejde med dit ego og din næstekærlighed.

Del endelig dine gode idéer her, så vi andre bliver inspireret til endnu flere måder at gøre noget godt for andre på. Altså dine forslag til “BE LIKE BATMAN – gerninger”.

Min opdagelse

For nogle år siden opdagede jeg noget meget interessant i mig. Jeg opdagede at det var synd for mig. Stort set altid. Der kunne være tidspunkter hvor det ikke var 100% synd for mig, men der skulle ikke meget til før end det var virkelig synd for mig igen og jeg følte mig som et offer. Det kunne være at jeg havde været vågen om natten, at min kæreste havde misforstået mig, at jeg havde opdaget en ny delle, et gråt hår, at jeg fik bumser efter at have spist chips, hvad som helst var synd for mig og det var det hele tiden.

Gemmer du også et offer i dig?

Selvfølgelig var det ikke noget jeg udtrykte til nogen, hvor synd det egentligt var for mig. Det er ikke sexet at være et offer, det havde jeg alligevel luret. Det var mere min egen private smerte, mit eget hemmelige mindreværd, jeg gik med, et lod jeg måtte bære her i denne verden. Jeg fortalte ikke nogen om, hvor synd det egentligt var for mig.

Jeg følte, det bare var fordi jeg var født som mig, hvor der ikke skulle så meget til at læssede væltede fuldstændig. En lille smule modstand fik mig til at krakelere totalt. Hvis der var nogen, der tog pis på mig, så døde jeg fuldstændig indeni. Selvironi (eller mangel på samme) er det bedste barometer på, hvor synd man egentligt synes det er for en selv.

Men en ting er jo at opdage, at stort set under hver eneste lille konflikt, hver eneste lille problem (og de større også) der lå offeret lige bag overfladen og var skylden i al ravagen. For noget helt andet er jo så at finde ud af, hvordan man holder op med at være et offer igen.

Det begrænser dig, når du har ondt af dig selv

At synes at det er synd for en selv, det er virkelig en meget heftig afhængighed som kan ødelægge rigtig meget i livet. Så jeg gik på opdagelse i mig selv. Siden “det er synd for mig” følelsen eksisterer i mig, så må der også være en gevinst ved at have den følelse. For der er en gevinst bag alle følelser i os, uanset hvor tosset det virker. Men på et tidspunkt har vi i vores liv lært at hvis jeg gør sådan og sådan, så sker der det og det og det er positivt.

Så jeg måtte finde ud af hvordan det kunne være, at det var positivt i mig, at det var synd for mig, for ellers ville jeg ikke have “valgt” den mekanisme. Ved at jeg spurgte mig selv hvad jeg fik ud af at det var så synd for mig, hvilken gevinst der var i det for mig at være et offer, så fandt jeg stille og roligt ud af det.

Når det var synd for mig, så behøvede jeg jo ikke give den 100% i mit liv. Hverken med det jeg gjorde eller udførte, men heller ikke med mig selv som person. Så måtte jeg gerne gemme mig.

Når det var synd for mig, så valgte jeg altid nr. 2 og aldrig nr. 1.

Når det var synd for mig, så nøjes jeg og nedgjorde mig selv.

Når det var synd for mig så var det altid en stemme der kom fra mit mindreværd – det var en ret stor ting at opdage. At offerets stemme kom inde fra mindreværdsmonsteret.

Elsk mindreværdet væk

Igennem offeret fik mindreværdet en stemme. For selvfølglig er det da synd for mindreværdet! Pyh når jeg tænker på de tanker og følelser det kan kaste op i mig, så er det da vildt synd for mindreværdet i mig, at det har det på den måde. Det var stort at opdage, for så kunne jeg gøre noget ved det. Mindreværd kan nemlig elskes væk.

Som det første begyndte jeg at tage bevidste valg, i situationer, hvor jeg ellers ville være ved at gå i stykker af smerte over at være Anja Dalby (lad os sige hvis jeg havde været vågen flere gange på én nat). Så sagde jeg til mig selv at det ikke var synd for mig, at jeg var træt. Jeg var bare træt. Ikke andet. Jeg havde hverken brækket benet eller mistet min kæreste, jeg var bare træt. Men jeg gjorde det med omsorg for mig selv, på en kærlig måde. For mindreværd er oftest bygget af skam, så den mindste hårde, spydige tone og mindreværdet kravler tilbage i mørket.

Det er med at få mindreværdet i tale. Høre på hvad det har at sige, holde det ude i lyset længe nok til at det er til at se hvad det består af, så det ad den vej mister sin magt. Alt hvad vi ser på kan forløses. Det er alt det gemte i os, som ender med at styre os. Derfor er det så vigtigt, at vi ser alt hvad vi indeholder i øjnene, selv sådan en styg fætter som mindreværdet.

For det andet, når jeg taler til mindreværdet i mig, så gør jeg det altså virkelig kærligt. Og jeg roser det for at være fremme og lade sig se. Man skal huske at mindreværd består næsten helt af skam, så det er klart, at det ikke er noget, der er vild med at blive set på.

Gør dit offer og mindreværd trygt

Ved at være kærlig, åben og venlig overfor mit mindreværd, så blev det mere og mere trygt og er stille og roligt blevet mindre. Det er ikke så tit jeg hører offerets stemme i mig nu, men når jeg gør, så ved jeg med det samme hvad jeg skal gøre.

Så skal jeg spørge mit mindreværd hvordan det har det? Hvad den virkelige grund er til at det er synd for mig lige nu og så kan jeg altid fixe det, ved selv at give mig den kærlighed jeg i virkeligheden efterspørger gennem offerets klynkende stemme …

Mit liv har ikke noget med mig at gøre

En virkelig vigtigt øvelse for mig, er hele tiden at minde mig selv om at mit liv ikke har noget med mig at gøre. Ting sker. Og det gør de hele tiden. Der kan opstå besynderlige og nervepirrende ting i mit liv, og de sker bare. Ligesom de ting jeg kalder for lykkelige og glædesfyldte også sker. Det hele sker hele tiden, helt af sig selv.

I foråret døde tre mennesker jeg kendte. Det var okay, hvis det er muligt at sige det sådan (altså det var “til tiden”, hvis det begreb overhovedet eksisterer …). Her i august blev jeg gift. Det var en dejlig dag, og tiden herefter har været så fin, sød og honeymoon-agtig på en måde som jeg slet ikke havde forventet, den ville være.

Tag ikke dit liv personligt

Selvfølgelig har jeg et vist for form ansvar, for min egen glæde. Men ikke i den forstand, at det er min egen skyld, at der sker gode ting i mit liv. Det er min skyld, hvis jeg ser på tingene der sker som gode, uanset om de er det eller ej. For det, der sker er altid neutralt. Uanset om det er bryllupper eller begravelser. Jeg behøver ikke tage mit liv personligt. Jeg kan ikke tage æren for de gode ting, ligesom jeg ikke behøver skamme mig eller føle skyld over de dårlige.

Det er egoet, der mener noget om dit liv. Ikke dig!

Livet er en konstant bevægelse for os alle sammen. Det er sammentrækning og udfoldelse. Det er holden fast og given slip. Det er en indånding og en udånding. Livet bliver levet igennem mig. Hvis jeg vælger at have en mening om mit liv, så vil den mening altid komme fra egoet. Men når jeg læner mig tilbage i den bløde stol, på første parket med en cola og popcorn og nyder forestillingen, så nyder jeg også dramaet, gyset, thrilleren, med et stort smil, for jeg ved at det hele kun er et show.

Jeg er deltager i begravelser og jeg deltager med tårer og sorg. Jeg er tilstede i mig selv, mens jeg mærker sorgen og føler tårerne trille. Jeg observerer, at det er det, der blev levet igennem mig nu. Sorgen og tårerne er ikke mig og har på den måde intet med mig at gøre.

Det er en meget frigørende følelse at deltage med alt, hvad jeg har af følelser og nærvær, i alt hvad der følger med en begravelse og så stadigvæk kunne mærke, at intet af det har noget som helst med mig at gøre. Hverken min sorg eller mine tårer. Den der græder, og den der sørger er ikke mig. Det er personen Anja, der giver slip og føler sorg ved tanken om den måde fortiden griber ind i nutiden på og derfor handler sorgen mest om savn og længsel efter noget der var og alligevel aldrig kan komme tilbage. Sorgen bølger ind over mig, på samme måde som glæden gør det.

Et styk liv med det hele, tak

Den dag jeg blev gift, da græd jeg også rigtig meget. Jeg hulkede ind i min mors hals før ceremonien, fordi jeg var så spændt, at jeg ikke havde andet valg end at ventilere i form af tårer.

Efter ceremonien fik jeg grædt ind i en del tilfældige nakker og skuldre, alt efter hvem der lige kom forbi mig og ville kramme tillykke. Lettelsen og glæden over brylluppet væltede ind over mig i en grad der gjorde det umuligt at foretrække en nydelig makeup, for i løbet af kort tid var min mascara grædt ud og fordelt på flere gæsters halspartier.

Jeg bliver ved med at sige til min mand at jeg er så heldig at jeg mødte ham. Men jeg ved godt det ikke er held, ligesom det ikke er uheldigt at mit forår var præget af tre begravelser. Det er sådan livet er. Det er sammentrækning og udfoldelse, holden fast og given slip, indånding og udånding.

Der er ikke andet at gøre end at spænde selen, holde godt fast og forberede sig på det vildeste man nogensinde kunne forestille sig, nemlig et styks liv på planeten Jorden.

I mange år har jeg haft oplevelsen, af at det var mig mod min krop. Jeg følte at den modarbejdede mig, uanset hvad jeg fandt på. Om jeg proppede mig med chilinødder og pomfritter, eller spiste glutenfrit og tog hørfrøolieshots, så var vi aldrig rigtig gode venner og jeg følte mig helt forkert i den.

Min krop fandt på ting jeg slet ikke synes var en god idé. Den tog vægt på, lavede appelsinhud, blev nogle steder helt følelsesløs i vævet pga væske og syre ophobninger. Min krop blev tung og træt og gad ikke bevæge sig særlig let. Den fik smerter og og besynderlige symptomer som eksem, bumser og flossede negle og hår.

Da jeg var 18 år blev jeg vegetar. Det havde jeg ønsket at være lige så længe jeg kunne huske og da jeg var myndig turde jeg godt selv tage beslutningen, om at det var slut med at spise dyr. Jeg blev vegetar for dyrenes skyld og jeg var en typisk usund vegetar som spiste masser af ost, smør og mælk.

I takt med at jeg begyndte at interessere mig for selvudvikling, så opdagede jeg begrebet “faste”. Det synes jeg var vildt fascinerende, og min tilgang til faste var aldrig ud fra et kropsligt perspektiv, men ud fra hvordan sindet, eller egoet, reagerer på en faste. Hvad dukker der op af guf i egoet, når man tager alt det fra egoet som det elsker, såsom kaffe, mad (!) og sukker ikke mindst…

Det har været, og er, vildt spændende at opleve hvordan mad ikke kun er mad og benzin for kroppen. Men at mad i høj grad også er trøst, komfort, gamle vaner og programmeringer som jeg måske ikke altid var lige bevidst om. De programmeringer bliver jeg meget bevidst om under en faste!

Så jeg har fastet en del. Men altså altid ud fra et “åndeligt” perspektiv, aldrig ud fra hvad min kropsligt perspektiv. Jeg har både fastet på juice, på vand, tørfastet (altså helt uden væske eller mad) og jeg har lavet The Master Cleanse.

Hver eneste gang jeg har fastet, så har jeg lært noget nyt om mig selv. Jeg har fået skrællet endnu flere lag af løget og er kommet dybere ned i mig selv. Hver gang jeg har fastet har jeg været bevidst om at jeg udrensede følelser også, så jeg har ladet alle de tårer der havde lyst til at komme ud rende frit.

De sidste mange år har jeg været veganer. Af samme grund som jeg i sin tid blev vegetar. Det var ikke længere muligt for mig at lukke øjnene for mælk og æggeproduktionen, som har ligeså smertefulde omkostninger for dyrene som kødproduktionen har det.

Med veganismen begyndte der at ske noget i min krop. Jeg følte at jeg bedre kunne mærke den og at min kontakt med den blev øget. Det var som om at den gode ting jeg havde gjort for mig selv, ved at skære alle animalier ud af min kost, blev belønnet ved at jeg nu meget tydeligere kunne mærke, hvad der var godt for mig at spise og hvad der ikke var.

I takt med at jeg bedre kunne mærke min krop, skar jeg stille og roligt blev flere ting væk. Ikke som en bevidst handling, ikke fordi jeg egentligt ville af med det. Men fordi jeg kunne mærke hvad de gjorde ved mig og det føltes bare ikke særligt godt.

Så ud røg: Alkohol. Kaffe. Sort te. Færdiglavet mad. Salt. Olie. Sukker. Indtil for nyligt spiste jeg det man kan kalde for en “whole food diet” altså grøntsager, ris, brød, kartofler og frugt og jeg kunne mærke min krop endnu mere og det føltes helt fantastisk og mit energiniveau blev meget højere end det nogensinde havde været før.

Da jeg var 29 år blev jeg opereret for kræft. I den forbindelse blev mange af mine lymfer opereret ud, for at tjekke om kræften havde spredt sig til dem. Men på grund af at min krop mangler de lymfer nu, så fungerer den ikke optimalt og jeg kan mærke, at jeg skal passe rigtig godt på den.

Derfor startede jeg i maj måned i år med at spise Raw Food. Som en test for at se om jeg kunne få det endnu bedre i min krop og give de resterende lymfer i min krop, endnu bedre vilkår for at rense ud.

Min tanke med at spise rå mad, er at jeg for det første forestiller mig at det er nemmere for kroppen at håndtere en masse rå frugt imodsætning til kogt, stegt og bagt mad.

Jeg forestiller mig at kroppen bedst kan lide det mad som er mest naturligt, altså mad som er tættest på sin oprindelige form. Og jeg forestiller mig at når jeg spiser mad, som kroppen ikke skal bruge meget energi på at fordøje, så giver jeg den ro til at reparere og udrense de ting, den ikke længere har lyst til at bære på og som jeg har kunne mærke hobe sig op i mig.

Min anden tanke med at spise rå mad, er at jeg netop har kunne mærke de virkelig gode effekter i mit sind af at faste. Så selvom jeg ikke faster når jeg spiser rå mad, og i særdeleshed frugt, så har jeg til gengæld muligheden for at fortsætte på denne kost i meget længere tid, og den mulighed er der ikke under en faste som altid har en naturlig afslutning.

De paniktanker mit ego har under en faste, dem oplever jeg ligeså stærkt på rå mad. Alle de tanker der kredser om mad i løbet af en dag, de ved ikke helt hvad de skal gøre ved sig selv nu. Så indtil de har affundet sig med at de sådan set er overflødige, fordi dagens menu står på vandmelon og det er det, så gakker de ret meget ud. Så en ting er at håndtere tanker og pludselig lyst til æggekage med bacon (hallo veganer!), noget andet er alle de følelser der er før er blevet dulmet af mad.

Jeg var slet ikke klar over at brød og humus havde dækket over så store mængder af tårer. Men med den rå kost, så er der ikke længere noget at skjule. Der er ingen trøst i et æble. Så der er kun mig selv, til at forholde mig til det hele. Til at trøste og tage sig af. Det er nogle gange virkelig skræmmende og hårdt. Men det er også vildt fantastisk at få lov til at føle alt.

Den store gevinst jeg føler nu, hvor jeg har spist rå i 2 måneder, er at jeg endnu bedre kan mærke min krop og at jeg virkelig er begyndt at holde af den. Det er kommet helt af sig selv, at jeg føler sådan en ægte omsorg for den. Jeg føler mig som ét med min krop og ikke som om at den er sådan en underlig fjende der modarbejder mig, sådan som jeg ellers har følt størstedelen af mit liv.

Nu kan jeg mærke at min krop ikke er udenfor mig, men at jeg også er min krop. Så min lyst til at passe på den og dermed mig selv, stiger endnu mere. Min rå rejse er lige begyndt og jeg glæder mig til at se på hvad den indeholder af flere positive overraskelser.

FÅ ET SPIRITUELT BOOST

Vil du gerne træde ud af hovedet og ned i hjertet? Lære at se naturen som en dåseåbner for din intuition, så du kan bruge spiritualiteten som redskab til at skabe positive resultater i dit liv? Du får samtidig mulighed for at stille spørgsmål til min spirituelle brevkasse, hvor jeg flere gange om måneden svarer på spørgsmål.

Skriv din e-mail i feltet og klik på ‘TILMELD’.

Popular Posts

SPØRGSMÅL FRA EN LÆSER

AT BLIVE ELSKET BETINGELSESLØST (OG HVORDAN …

MÅNEDENS GÆST: SYNGENDE STEN

MONTHLY UNWANTED: JUL

VORES VEGANSKE JULEMIDDAG

KEND FORSKEL PÅ EGO, BEVIDSTHED, SJÆL OG KRAFT (FÅ EN MINI-GUIDE)