Anja Dalby

SPIRITUALITET | BEVIDSTHED | KRAFT
/

Mere om manifestation!

Måske har du også hørt at for at kunne manifestere dine drømme, så skal din energi være lig med den energi dine drømme har for dig. Så hvis du f.eks. ønsker dig et liv i luksus, så skal du omgive dig med mennesker der repræsenterer den luksus du ønsker dig.

Du skal svøbe dig i den energi du gerne vil have, gå ind på et dyrt hotel og få en kop kaffe, hvis det er den type dyr-hotel-energi du gerne vil have i dit liv.

Du skal prøvekøre dyre biler, virkelig sniffe læderet, mærke kræfterne i bilen, nyde hele oplevelsen der hedder “dyr bil” og få den helt ind under huden. Sådan så din energi altså er lig med den dyre bils og på den måde vil du meget nemmere trække en dyr bil ind i dit liv.

Det er helt sikkert en måde der virker, for det energifelt du har omkring din krop, det opsamler de energier du er omkring og trækker mere af det der allerede er mest af i dit energifelt, ind i det.

Det vil populært sige, at for at få penge, må du have penge.

Det er fordi når du allerede har penge, så tiltrækker du meget nemmere flere, fordi din energi nu er sådan en der “har penge”. Så hvordan gør man så, når man ingen penge har og godt kunne tænke sig nogle flere?

Du gør det, at samtidig med at du i det ydre omgiver din energi med ting du gerne vil have, så arbejder du i det indre også. Det nytter altså ikke noget, hvis du har et ønske om at blive meget velhavende, at du sidder i hotel lobbyen og hvisler “rige svin” ned i din krave.

Hvis du inderst inde har en modstand på det som du måske tror du gerne vil have, så vil modstanden altid vinde.

Du kan ikke glatte din ydre energi af med cocktails og pelse, hvis du inderst inde er fyldt med domme over den livsstil. Så vil dommene vinde og alt rigdommen bliver katapultet af dig igen.

Det er derfor jeg eftertrykkeligt skriver i det her indlæg, at det er nødvendigt at lære sig selv rigtig godt at kende, så du ved hvem der styrer i dig. Om det er den bevidste og kærlige del af dig, eller om det ubevidste i dit ego i virkeligheden saboterer dit liv.

Måske har du ikke den store interesse i dyre hoteller eller store biler, måske ønsker du dig mere kærlighed, mere ro i dig selv, mere naturlig overflod og flow. Så gør du det at du i det ydre, skaber en rolig, kærlig overflodsenergi. Den energi du gerne vil have mere af, den skal du dyrke i dig selv og dit liv.

Ønsker du dig mere kærlighed? Hvem kan så starte med at elske dig fuldstændigt betingelsesløst og blive snotforelsket og helt rundt på gulvet over det vidunder du er til at starte med? Det kan du selv. Start med at behandle dig selv som du gerne vil have at en partner behandler dig. Giver dig tid, ro, plads, forståelse, nærvær, tillid og tryghed. Gør alt det for dig selv som du forstår som kærlighed.

Ønsker du dig mere overflod i dit liv? Så start som det første med at takke for alt det du har. Den er den bedste knap du kan trykke på, hvis du er interesseret i at få mere af en masse godt i dit liv. Når du takker og er glad for dit liv, så ændrer din energi sig stille og roligt, fra at være i egoets mangel – og offermentalitet, til at komme i din bevidstheds overflods – og overskudsmindset.

Det vil sige at den energi af at dit liv er dejligt, at du er glad og taknemmelig, den vil tiltrække mere i dit liv som er dejligt, som gør dig endnu mere glad og taknemmelig.

Som det andet, hvis du ønsker dig mere overflod, så begynd at give både ting og dig selv væk.

Ryd endelig op og del ud af alt det som fylder og ikke kan give plads til nye ting, nye energier. Det er ikke sådan at fordi du giver alle dine vaser væk, at du så bare laver plads til nye vaser. Du laver plads i energien til kærlighed, penge, venskaber, alt det som du måske ubevidst troede vaserne ville give dig da du oprindeligt købte dem, for vi køber altid på en følelse.

Når jeg skriver at du skal give dig selv væk, så kan jeg allerede høre gispet fra alle de introverte særlige sensitive der sidder og læser med, for hvis der noget vi hader (ja jeg er nok også under den fane selv), så er det at give os selv væk.

Vi bliver meget bange for om der så er nok af os selv, til os selv. Vi bliver bange for at sidde udbrændte og hulkende i sofaen om aftenen, fordi vi nu igen har glemt os selv på bekostning af andre.

Men du giver af dig selv med et smil. En venlig bemærkning. En åben energi. En rolig og jordbundet energi, så behøver du nemlig ikke være bange for om du nu ryger ud i galakserne og fuldstændig mister dig selv.

Du giver af dig selv når du sender et smil på en sms til en du ikke har talt med længe. Når du tager lidt ekstra tid til at lytte på en der har det svært, uden at det behøver påvirke dig eller din energi.

Når du takker og giver, så er der ikke meget plads til egoet.

Og når der ikke er meget plads til egoet, (for egoet hader virkelig både at takke og give uden at få noget igen, udover god energi), så kan du høre hvad din intuition siger og du kan ikke undgå at blive ledt videre til mere overflod.

Du får mere at takke for, mere lyst til at give, for du kan mærke at du er i kontakt med en uudtømmelig kilde som altid har din ryg og aldrig vil lade dig løbe tør på den ene eller anden måde igen. Det er kun i egoet at vi løber tør for overskud, energi, kærlighed, overflod.

I din bevidsthed er der ikke noget der hedder at “passe på sin energi”, for den ER energien og dermed kan der ikke være nogen begrænsinger i den. Når du er der, hvor du ER i den energi der er, altså i det vi kan kalde for flow, overskud eller medvind så er hele dit liv en bekræftelse for dig om at det her virker.

At manifestere er det vi gør, hele tiden. Det er hverken svært eller eksotisk. Når først du forstår dig selv og egoet i dig, er det meget nemmere at skille de mønstre fra i dig, som ikke hjælper dig på vej mod det liv du ønsker dig.

/

Kunsten at manifestere det liv du ønsker dig

Når dit sind ændrer sig, så ændrer dit liv sig også. Vi tror at det er livet som ændrer sig, og så må vores sind indhente det. Men det er lige omvendt.

Det er livet som skal indhente sindet. Det er virkeligheden der skal hale ind på dig og det du er.

Der er en grund til at mange spirituelle eller new age praksisser bliver solgt på at ved at vi bruger denne eller denne praksis, så kan vi kan øge vores evne til at manifestere ting i verden.

Det kan virke som en meget materialistisk og bagvendt tilgang til spiritualitet, for ofte kommer det til at se ud som om at grunden til at blive et spirituelt menneske, er en indgang til egoet. For egoet bliver lovet masser af penge på kontoen, nærmest ubegrænset. Det bliver lovet dyre tasker, vilde rejser, cocktails og musselmalet porcelæn.

Den måde at tilgå manifestation på, har den bagside at os som ikke er interesseret i materialisme (eller kapitalisme), kan komme til at værge os mod ord som visualisering og det at manifestere. Fordi det er kommet til at lyde så ego-kikset.

Men faktisk er det meget smart at bruge begrebet penge, til at lokke egoer til spiritualitet.

For hvis man som bevidsthed er virkelig vågen, så vil man undervejs i sit manifestationskursus opdage, at pengene, eller evnen til at manifestere, er en dejlig bivirkning der kommer af at have det megagodt, at være glad og faktisk lykkelig.

Det fysiske, materielle, bliver altså sekundært, fra at have været det der primært lokkede egoet til at interessere sig for spiritualitet.

På den måde kan man altså snige egoet til stille og roligt at miste magten, ved i første omgang at have lokket det med D’Angleterre og flødeskumskager og pludselig er det i gang med at afsløre sig selv og du kan få skovlen under det.

Når du har forstået dit ego og de mekanismer der er i det ubevidste, så er du 90% af vejen mod så let som ingenting at kunne manifestere det liv du ønsker dig.

De sidste 10% kommer af at sætte bevidste intentioner og at lære ægte at mærke hvad det er du ønsker dig, for pudsigt nok, er det svært for virkelig mange.

Der er nogle ting der er gode at vide hvis du interesserer dig for manifestation.

Alt hvad du indeholder (både bevidst og ubevidst), er det du ser ude omkring dig. Du skaber altså din verden. Ikke bare sådan 63%, men virkelig ETHUNDREDEPROCENT!

Så selvom du træner positiv tænkning og positiv tale (hvilket altid er en virkelig god idé, for det vi tænker og siger, skaber også vores virkelighed), så er du også nødt til at få fat i det ubevidste der ligger i dig. Det ubevidste kan du få kontakt med på rigtig mange måder og du har måske allerede en del faste praksisser allerede.

Det ubevidste er alt det der ligger gemt i egoet og det kan altså sabotere enhvers messen af: “Alt er godt”. For hvis dit underbevidste ikke tror en dyt på den tanke, så kommer din virkelighed aldrig til at ændre sig til; at Alt er godt.

Du kan ikke narre dig selv. Hvilket jo egentligt er meget beroligende at vide. Du kan altså ikke hjernevaske dig selv med positive bekræftelser, hvis der dybt i dig er en modsatrettet overbevisning, så vil den overbevisning altid vinde.

Det er den store rumlen i dybet, langt ned i jorden, som skaber de store bevægelser på overfladen. Det er ikke det der foregår på overfladen der ændrer virkeligheden.

Der er ligeså mange måder at tilgå det underbevidste og bevidstgøre det, som der næsten er mennesker her.

De her ting har virket for mig og jeg er i en stadig bevægelse hvor jeg hele tiden undersøger, hvordan jeg kommer længere og længere ned. For jo mere jeg ser på og slipper, jo mere radikalt ændrer verden sig omkring mig.

Her er hvad jeg gør og har gjort i rigtig mange år: Jeg faster med jævne mellemrum. Jeg spiser en vegansk kost. Jeg er opmærksom på kosttilskud og motion. Det vil sige, at jeg altså holder øje med min fysiske krop, fordi jeg ved at jeg kan åbne for det ubevidste, ved ikke at dulme med fedt, sukker og sofa.

Jeg mediterer og laver visualiseringer. Jeg laver energiøvelser som en daglig praksis. Øvelser der er så integreret i mig, at jeg gør dem helt af mig selv nu. Jeg arbejder shamanistisk med trommerejser, ritualer og påkaldelse af kraftdyr.

Jeg arbejder hele tiden med mit ego, det har jeg tidligere gjort igennem forskellige former for terapi og behandlinger. I en årrække deltog jeg i ayahuasca ceremonier, fordi den medicin er en anden virkelig effektiv måde at tilgå og synliggøre det ubevidste på.

De sidste par år har jeg lavet The Work på næsten daglig basis og jeg ved, at egoarbejdet, er et arbejde som hele tiden er i bevægelse. Det er meget vigtigt, at det ikke stagnerer og bliver stift, for så snupper egoet kappen på sig som “den der laver the work”, “den der deltager i ceremonier”, “den der går i psykoterapi på 10. år”. Derfor er jeg hele tiden vågen og holder øje med nye redskaber jeg kan bruge til at dykke ned i sindet i mig.

Det her er kun eksempler på hvad der virker for mig, men det virker til gengæld også så godt at jeg tør anbefale det. Men vi er alle sammen forskellige og skal alle sammen mærke efter hvem vi er og hvad vi kan mærke føles ægte og sandt for os.

Hvis du har modstand på at lave det her mere dybtgående arbejde med det ubevidste, hvis noget i dig mener at det kan du godt springe over, for du kan sidde og positivtænke og “OM´e” dig til en strandvejsvilla, så læg mærke til hvad det er i dig, som føler modstanden. Jeg vil vædde med at det er dit ego.

I de her tider, hvor jordforbindelse virkelig ikke bliver serveret særlig mange steder, tværtimod, så er det rigtig nemt at ryge ud i de luftige lag og tro, at vi kan pastelmale, feng shui, krystalarbejde os til Mulberry og Marc Jacobs.

Så vær også bevidst om det i dig. At det er luften i dig og i vores samfund, som dyrker og helliggør det “lette” og overfladiske arbejde. Ved at gøre din spirituelle praksis fysisk og tage den ud af tankerne, så manifesterer og jordbinder du den også. Allerede der, er du rigtig godt på vej til at skabe dig det liv som du ønsker dig.

Men hvis du har arbejdet med visualisering og med at manifestere i mange år og du ikke synes der er sket noget, så er det helt sikkert grunden. At du ikke har taget de virkelig dybe spadestik i dig selv. Du er ikke nået ned hvor guldet er i dig, men bliver ved med at sidde på overfladen og føle at livet kører rundt med dig og ikke omvendt.

I næste blogindlæg fortæller jeg hvordan du som det næste kan begynde at mærke at verden kommunikerer med dig via din intuition og du vil komme i det her berygtede og berømte begreb vi kalder for FLOW.

Skriv endelig i kommentarfeltet herunder hvis du har spørgsmål eller andet til teksten herover. Kh Anja

/

Menneskets eksistentialistiske krise er det der fodrer kapitalismen

Lige så langt tilbage jeg kan huske, har jeg været i krise over at være her. Det kan lyde som en negativ ting, men det er det ikke. Den krise jeg meget tidligt kan huske at jeg mærkede, fodrede nemlig en nysgerrighed på livet her, som åbnede mig og kildede alle mine sanser.

Bøger, musik, tegneserier og uendelige timer i naturen, blev slugt grådigt og alt hvad jeg kunne komme i nærheden af, som duftede af noget esoterisk, konsumerede jeg med store åbne øjne og et gigantisk JA i mit hjerte. Jeg søgte mystikken alle vegne, både i form af ord eller musik fra andre, men også mystikken i naturen og min interaktion med den, dyrkede jeg og var i en konstant søgen efter.

Det var helt klart en krise, selvom det også lyder dejligt romantisk. For under min søgen, der lå de og lurede, de store spørgsmål: Hvad er meningen med det her? Er der nogen mening med mig? Med noget som helst?

I opvæksten opdagede jeg, at stort set ingen så med blide øjne på et naivt menneskes store spørgsmål. For ingen kunne svare eller ville svare ærligt. Så jeg begyndte at skamme mig, over at jeg ikke bare kunne høre WHAM og gå med stone washed cowboybukser som alle de andre. At jeg ikke kunne drukne mine spørgsmål i Bacardi og Cola og halbal.

I takt med at jeg følte mig mere og mere fremmed, fra mine omgivelser på landet i 80´ernes Danmark, så voksede skammen over at være anderledes og den blev til en vrede som den oftes gør det. Jeg havde alligevel i min søgen opdaget, at punkerne stillede de samme spørgsmål som mig, og også følte den vrede jeg følte, så dem tænkte jeg, at jeg fint kunne slutte mig til.

Med det samme jeg kunne komme væk, flyttede jeg til byen og brugte mange år på at gå og være ensom. Ensom, fordi punkerne alligevel ikke havde svaret. De var ligeså dogmatiske og indsnævrede i deres syn på verden, som pallerne på landet var det. Udtrykket var bare anderledes og vreden bar dem kun ind, i en nedadvendt spiral, som blev deres egen undergang.

Som mange andre, prøvede jeg også at købe mig ud af min krise og følelsen af ensomhed der fulgte med. Fester, ferier, forbrug af alt mulig slags, måtte være vejen ud af spørgsmålet om hvad meningen med livet er. Jeg begyndte, at løbe fra det spørgsmål som ellers havde været min drivkraft som barn og i den flugt, faldt jeg i alt muligt lort. Jeg faldt totalt i kapitalismen, den fantastiske quickfix følelse var så berusende, bedre end noget andet party-drug jeg havde prøvet.

Kapitalismen var vidunderlig, lige indtil det gik op for mig, at jeg ville dø af en overdosis, hvis jeg ikke satte farten ned og stoppede op og mærkede hvorfor det var, at jeg havde behov for at bedøve mig sådan.

Så jeg vendte mig om, stille og roligt og begyndte at se krisen i øjnene. Jeg SÅ på den igen. Men denne gang som voksen og med en del mere erfaring som menneske i rygsækken.

Jeg SÅ på min flugt og jeg så at jeg uanset hvor hurtigt jeg løb, så ville de spørgsmål være med mig for altid, så jeg kunne ligeså godt standse op og stå ansigt til ansigt med dem. Og her står jeg stadig. Hver dag ser jeg de spørgsmål i øjnene: Hvad er meningen? Hvad er det jeg vil her? Hvad er vigtigt?

Og hver eneste dag, når jeg facer min eksistentialistiske krise, så står jeg stærkere. Renere. Klarere i hvad det er jeg vil.

Når jeg facer den, så skærer jeg mere og mere fra mit liv. Når jeg har min krise med som et vilkår her, som en gave der gør mig kraftfuld og vågen, så er der så meget der ikke længere betyder noget og det som betyder noget, betyder så til gengæld VIRKELIG også noget.

Alt larmen, alt det blinde forbrug, alt det som hører til i egoet, bliver stille og roligt skåret væk. Tilbage står jeg, fastere og fastere og ser min krise ind i ansigtet. Min vidunderlige krise, min fantastiske søgen. Alle de eventyrlige, fabelagtige, ulidelige spørgsmål jubler jeg nu over, at trods alt stadig kan mærke.

Dilemmaerne i mit liv, bliver mindre og mindre, fordi jeg tydeligere kan mærke hvem JEG er. Ikke hvem jeg er blevet fortalt jeg er, af omgivelserne i min opvækst, eller af det kapitalistiske samfund omkring mig, som altid kun vil se mig som Borger og Forbruger. Men den JEG er.

Et menneske i konstant krise over at være født i en fysisk krop, med et ego som det skal lære at navigere i. En lyst til lys og kærlighed som kan være så splittende og forvirrende, i en verden hvor vi konstant bliver fortalt, at det er dumt og naivt at være sådan.

Jeg kan mærke, at Verden er Venlig og det kom som et chok for mig første gang jeg følte det. Når Verden er Venlig, falder alt mit forbrug fra. Jeg har ikke længere lyst til at dulme, eller at skulle være nogen i kraft af mine køb.

Når jeg er bange og løber, så køber jeg. Når jeg stopper op og ser mig omkring, ser den venlige verden jeg er en del af, så er det pludseligt godt nok bare at være mig.

Så er jeg ikke længere Borger eller Forbruger, så er jeg en kvinde, i en skov, med en kat, en mand og børn. Med chilifrø til forspiring i vindueskarmen, sol der kommer ind af et beskidt vintervindue og jeg kan høre Ravn kalde fra en af de store graner i haven, om jeg ikke snart kommer ud igen. Og det gør jeg. Det er i naturen jeg mærker mit væsen og der mit ego glemmer sig selv.

Og jeg er klar over, at jeg tror, at jeg er en kvinde i en skov, med en kat og en Ravn der kalder. For hvem ved? Og det at jeg faktisk ikke VED, det får mit hjerte til at hoppe af begejstring og mine øjne til at rende over med tårer af glæde. Lige der har jeg intet behov for at købe noget, jeg er helt i fred. Jeg har ingen længsler, ingen mål.

Jeg er og alt er og det er nok.

/

Mørket jeg ser i verden

Alt det jeg med ord og tanker udtrykker, at jeg ikke under nogen omstændigheder vil have i mit liv, det binder jeg til mig i samme øjeblik.

Hver eneste gang jeg fordømmer noget eller nogen. Hver eneste gang jeg udtrykker forargelse, vrede, frygt, had, kulde, foragt, så knytter jeg mig selv endnu mere til det, jeg vil lægge afstand til.

Kærlighed er det eneste der løsner og det eneste der nogensinde kan frigive andre, fra at blive låst fast i en negativ energi fra mig.

Det er kun når vi bliver elsket som dem vi er, med alt det vi er, at vi har mulighed for at tage kraftfulde skridt ind i en ny og bedre version af os selv.

Alt det jeg er bange for. Alle dem jeg synes er forkerte. Som jeg ville ønske havde en anden holdning. Alle dem jeg på en eller anden måde udtrykker noget negativt overfor, enten i mig selv eller i tale, dem låser jeg fast i den energi jeg sender mod dem.

Så det er også min energi, der gør at onde mennesker er onde. Det er min energi, som holder dem fast. Jeg holder dem fast i et koldt og mørkt sted, med min kolde og mørke energi, som måske i mig kan være noget så “uskyldigt” som en forargelse.

Når jeg virkelig elsker. Fra et varmt og forstående hjerte. Fra et sted der ved at vi alle er et. At alt det hæslige jeg dømmer i verden, at det også er mig. Så sætter jeg andre fri fra deres fængsel.

Et fængsel bestående af deres egen skam. Deres egen vrede, som måske bliver rettet udad, for at kamuflere skammen. Når jeg virkelig elsker, uanset hvad det er skammen dækker over, så løsner jeg fængslets tremmer.

Når jeg elsker alle dem der er så grimme, at jeg væmmes og får kvalme, så giver jeg dem deres frihed og mulighed for at leve et liv i lys tilbage.

Når jeg dømmer og rynker på næsen, uanset altså om jeg udtrykker det i ord eller holder det i mig selv, så sætter jeg yderligere lænker på fødderne af dem der i forvejen har masser af dødvægt, i form af et virkelig bange ego, at slæbe rundt på.

Vi er alle forbundet energetisk. Det er både sindssygt skræmmende når jeg virkelig forstår og tænker den tanke til ende. Og det er rørende befriende, hjertehoppende håbefuldt, når jeg mærker mit bryst åbne sig for alle dem egoet i mig før har dømt.

Alt det jeg fodrer energetisk, det vokser. Hvis jeg fodrer et menneske jeg ikke kan lide, med modstand og fnysen, så vokser netop kulden og mørket i det menneske jeg dømte for det samme.

Hvis jeg fodrer med forståelse, ægte venlighed, omsorg eller ligefrem kærlighed, så smelter kulden i den andens energi og jeg giver personen en mulighed for at bryde ud af det fængsel af is, de har sat sig i og som andre har sat dem i.

Vi blev alle født som uskyldige børn her. Ingen blev født onde. Alle blev født med det største potentiale for at være gode og kærlige mennesker. Dem vi frygter i dag som voksne, har alle været børn, som er blevet formet af de mennesker der var omkring dem. Det er vigtigt at huske.

De mennesker, som jo egentligt fortjener min kærlighed og ikke min kulde, de får det ikke bedre, af at jeg sender min foragt afsted mod dem. Så jeg holder dem fast når jeg ikke formår at elske.

Og jeg kan spørge mig selv om hvordan jeg kan forvente, at det menneske jeg foragter, skal kunne elske alle uforbeholdent, når jeg ikke selv kan. Og om jeg, jeg der mener at jeg er bedre, har lyst til at trække den kolde energi til mig, ved at give energien en masse af min egen kraft, i form af hovedrysten og stramme læber.

Den kulde jeg som en ventilator blæser ud mod dem jeg synes er dumme, den gør kun at jeg energetisk binder dem til mig og at jeg energetisk holder dem fast i det sted i dem, som ikke er kærligt og kraftfuldt. Som om min kulde fryser dem fast i deres ego.

Når jeg varmer dem med kærlighed, så sætter jeg dem fri til at bevæge sig. Fri til at tilgive sig selv. Fri til at tilgive dem der har gjort dem ondt og skabt kulden i dem. Fri til at smelte sig ud af det iskolde sted deres ego har sat dem.

Det hele starter i mig. Altid. Et konstant valg. Mørke eller lys. Kulde eller varme. Frygt eller kærlighed.

/

Er du også blevet væltet af Spiritualitet?

Da jeg begyndte min spirituelle rejse, på en bevidst måde, for alle rejser og bevægelser er jo strengt taget spirituelle, så blev jeg blæst ret meget omkuld, af alle de informationer og forskellige religiøse og spirituelle retninger der fandtes.

Som jeg skrev i sidste indlæg, fandt jeg virkelig ro og mening i det som Stuart Wilde skrev. Men meget af det han skrev eller henviste til, gjorde mig også totalt forvirret og gjorde, at jeg mistede jordforbindelsen rigtig godt og grundigt.

Det skete meget ofte på min spirituelle rejse. Det var dybt ubehageligt, at føle at jeg mistede mig selv og min jordforbindelse.

Nogle gange kunne jeg næsten helt fortryde, at jeg var begyndt på den her rejse ind i det spirituelle, for ofte følte jeg nærmest, at det gjorde mig virkelig ulykkelig og jeg kunne føle et stort mindreværd, når jeg læste ting jeg ikke forstod og ikke kunne mærke som værende sande. Jeg var sikker på at der var noget galt med mig og jeg følte mig helt vildt dum.

Jeg ville gerne forstå alt hvad jeg læste på en måde, så jeg kunne mærke det dybt inden i mig og fordi spiritualitet ligesom handler om essensen af det at være menneske her, så følte jeg nærmest at jeg dumpede i spiritualitet og i at være menneske, når jeg ikke forstod vanskelige esoteriske tekster om metafysik, energier og spiritualitet.

Der begyndte at dukke mennesker op i mit liv, som var ældre end mig og som kunne fortælle, at de også engang i deres ungdom havde interesseret sig for spiritualitet, men at det ikke havde bragt nogen glæde med sig for dem, så derfor var de stoppet igen. Det var slet ikke en fremmed følelse, det de beskrev, men tanken om at DROPPE spiritualiteten igen, var overhovedet ikke en mulighed for mig.

Det ville svare til at finde ud af at jorden var rund, efter altid at have troet at den var flad. Men fordi det ville blive for bøvlet, at tro på at den var rund, skulle jeg gå tilbage til at tro at den var flad. Det var på ingen måde en mulighed for mig. Jeg havde jo mærket at det var her jeg skulle finde min sandhed i livet. Men det stod også klart for mig, at meningen med at interessere sig for spiritualitet, ikke kunne være at jeg skulle blive endnu mere forvirret over mit liv her som menneske.

Spiritualiteten skulle helst give mig ro, jordforbindelse og åbne op for en kærlighed til mig selv og alle andre. Men i stedet oplevede jeg altså også virkelig sorte nætter og at den meningsløshed jeg var flygtet fra, ind i spiritualiteten nærmest kunne blive forstærket.

På et tidspunkt hvor spiritualitet blev mere allemandseje og den begyndte at blive spredt endnu mere ud, både i kraft af internettet, men også fordi der kom et stort boom af nye spirituelle lærere i hele verden, så følte jeg mig nærmest bombarderet med spirituelle informationer alle steder fra. Og jo flere oneliners, citater og billeder af solnedgange med fine ord på, jeg så eller hørte, jo mere rystet følte jeg mig. Som om min energi rent fysisk blev angrebet, af alle de spirituelle informationer der var og stadig er tilgængelige, et angreb i totalt overload.

En dag gjorde jeg en vigtig opdagelse i mig selv. Jeg bestemte mig for, at for at jeg kunne vide hvad der var sandt og falsk i denne NEW New Age verden af vidunderlige udsagn og informationer alle steder fra, så ville jeg teste selv om de var rigtige.

Så hver eneste gang jeg hørte, læste eller så en video om noget, hvor jeg ikke umiddelbart kunne mærke om det var sandt og derfor gik og blev forvirret og følte mig forkert, så ville jeg selv teste det. Så jeg har afprøvet alle mulige forskellige lærers ord. Alle mulige teser, idéer og versioner om hvad der er sandheden. Sandheden for hele jorden og for os som mennesker her.

Jeg bragte med andre ord Jordforbindelse ind i det som ellers havde været så flyvsk for mig, at det fik mig til at blive blæst helt omkuld.

Jeg vil anbefale dig at gøre det samme, hvis du også har oplevet, at blive endnu mere forvirret i stedet for at opleve den ro du søgte i det spirituelle.

Test det hele selv. DU er din egen mester. Det er DIN erfaring du skal leve efter. Ikke andres. Det er DINE følelser og fornemmelser der skal guide dig. Ikke en andens ord.

Spiritualitet skal leves. Det gør du ved at teste alt det som du er i tvivl om er rigtigt. En god idé er at kende det som du på forhånd ved er sandt for dig. F.eks. har jeg altid følt mig dybt forbundet med naturen, så når jeg testede andre måder at føle sig forbundet med en større kraft på, så kunne jeg holde det op mod den forbindelse med naturen, som jeg allerede kendte som værende god og stærk. På den måde havde jeg en slags sandhedsbarometer for mig i mit testarbejde.

Det er ærgerligt at lukke sig ned for nye informationer, fordi det kan føles alt for overvældende og fordi skrækken for at blive blæst ud af sin jordforbindelse er stor, fordi vi så også lukker os af for nye erfaringer, som kan hjælpe os videre i vores udvikling. Så på samme måde som det altså er vigtigt at teste spiritualiteten selv, så duer det heller ikke at være alt for dogmatisk omkring hvad vi tror og ikke tror på, fordi vi ikke kan håndtere alle de nye informationer.

Du skal selv gå din vej. Gå på opdagelse. Gå på eventyr. Leg med det hele. Du er den eneste Mester for dig. Ligesom jeg er det for mig. Men derfor kan vi sagtens teste og afprøve hinandens redskaber, til at åbne os for endnu mere kærlighed, venlighed og tillid til at vi alle vil hinanden det bedste.

De redskaber jeg præsenterer i mine YouTube videoer, dem vil jeg anbefale, at du selv prøver af. Så kan du nemlig mærke, om de virker for dig og du bliver skarp på hvad det er der er godt for dig, at have med i rygsækken af redskaber til et liv i i kærlighed, et liv i frihed fra egoet.

FÅ ET SPIRITUELT BOOST

 

Vil du gerne træde ud af hovedet og ned i hjertet? Lære at se naturen som en dåseåbner for din intuition, så du kan bruge spiritualiteten som redskab til at skabe positive resultater i dit liv? Du får samtidig mulighed for at stille spørgsmål til min spirituelle brevkasse, hvor jeg flere gange om måneden svarer på spørgsmål.

 

Skriv din e-mail i feltet og klik på ‘TILMELD’.

You have Successfully Subscribed!