Hjertets Resonans

Mine dage her i Aarhus, går med at sidde indenfor og se ud på solen, lukke vinduerne for varmen og skrive, skrive, skrive på Den Stille Vej. Det er dejligt og jeg føler mig meget privilegeret.

Når jeg holder pauser fra skrivningen, så ser jeg på billeder af dyr. Her er nogle af de seneste jeg har fundet og de kommer i fin forlængelse til den tekst jeg for øjeblikket arbejder på til Den Stille Vej, som handler om Hjertets Resonans. Om hvordan vi kan heale alt, os selv og alle andre her faktisk, ved at ændre vores resonans i hjertet. Det gør vi blandt andet ved at holde hjertet blødt og blidt, så har det meget nemmere til smil og latter. Smil og latter breder sig som ringe i vandet ud i verden, det kan lyde banalt, men hvis du virkelig ønsker at gøre en forskel her, så start med at smile noget mere og le hvis du kan komme til det også.

Her har du lidt billeder at se på, mærk dem blødgøre dig helt ind i hjertet og helt ud i tæerne. Det er godt for alle med meget mere blødhed og blidhed på jorden.

 

Hjertets Resonans

Hjertets Resonans

Hjertets Resonans

Hvis du har lyst til at se flere dyrebilleder, som hjælp til at gøre dig til et blidere menneske, så kan du finde dem her og her.

Den Stille Vej

Det som egentligt ansporede mig til at gå i gang med at skrive kurset Den Stille Vej er, at for mange mennesker virker arbejdet med intuitionen, meget avanceret og som om man skal være helt særlig højtudviklet i sin bevidsthed for at kunne gøre det. Det er ikke sandt at det er sådan. Vi bruger allesammen vores intuition hele tiden, det er hverken særligt mystisk eller kun for særligt indviede, at bruge sin intuition og være i kontakt med hvad din sjæl har af ønsker for dit liv og din udvikling her.

Faktisk begynder jeg mere og mere, at få en fornemmelse af, at grunden til at alt hvad der er en lille smule esoterisk i vores verden, bliver gjort til noget meget mystisk og uden for rækkevidde for helt “almindelige” mennesker, er fordi det tilbyder frihed. At arbejde og lytte på din intuition, giver dig nemlig en tro på dig selv, som gør at du måske i højere og højere grad, tilsidesætter de sandheder som du får fra institutionerne i samfundet. På den måde vi alle sammen bliver programmeret på, til at tro på de samme sandheder, der gør os til gode rolige Borgere, foran tv´et med dulmende vin i glasset og bedøvende sukker i skålen foran os.

Når du begynder at lytte på din intuition, for det kan du nemlig lige så let gøre, som alle andre i hele verden kan det, det kræver ikke andet end at du er dedikeret til at ville leve i ægte frihed, så får du måske idéer om at gøre tingene på andre måder, at gå andre veje, end dem som samfundet lige umiddelbart bifalder.

Det er ikke altid let at gå den vej, fordi vi trods alt i større eller mindre grad, stadigvæk har et ego med på sidelinjen, som altid vil behøve kys og kram (og nogle gange også en mere kontant tone) for at falde til ro og fordi alle andre, også har deres historier og egoer med sig.

Men det som bliver nemt, er at mærke; at det her er sandt for mig. Måske er resten af verden ikke enig. Det er også lige meget, for følelsen i dig er så stærk at det ikke betyder noget om alle andre tror at du er tosset, fordi du har sagt dit job op og er rejst til Mongoliet for at bo i yurt og drikke te med smør i. Men fordi du følger dit hjerte, så vil du inspirere andre til at gøre det samme, måske ikke lige med det samme, men pludselig vil du møde halvdelen af det kontor du sad på i Danmark, når du rejser på hest ned igennem Asien. En sidder i et buddhistisk kloster, en anden høster ris, en treide krammer en panda.

Og det kan godt ske det var lige præcis de tre, som havde allerflest rynker i panden over at du en dag rejste dig op og bekendtgjorde at dit liv er for kort til bogføring, at Mongoliet venter og du synger din afskedssalut for de andre på kontoret med strubesang. På vej hjem i bussen ser du en reklame med en enhjørning på og du kan mærke at den bliver vist til dig, så du kan stole endnu mere på at livet er skabt til eventyr og magi og ikke kontorlandskaber (hvis de ikke er magiske for dig).

I kurset Den Stille Vej, der bliver du rigtig godt rustet til at stå imod din egen frygt fra dit ego, som vil gøre alt hvad det kan, for at holde dig hjemme foran fjernsynet. Og du bliver indgydet en ro og en styrke, en tro på og en kærlighed til dig selv, som gør at du heller ikke længere bekymrer dig om hvad andre tænker. Teknikkerne og øvelserne du bliver præsenteret for, er hverken svære eller komplicerede. De er avancerede på den måde, at de kræver af dig, at du vil have mere ud af det her liv, end det du får nu. Og det som er avanceret i det, er at det kræver mod at turde gå efter det du tror er sandt, det kræver også mod at tro på sin intuition. Men du får masser af redskaber i kurset, som styrker dig og som hjælper dig fremad resten af dit liv, som holder dit mod ved lige.

I det arbejde, kommer du i kontakt med den sande sandhed, som kommer fra intuitionen, intuitionen som er sjælens sprog. Sproget fra det Guddommelige, fra det evige Nu.

(Hvis du har lyst så kan du melde dig til mit nyhedsbrev her og høre mere om Den Stille Vej, når kurset er klar til at blive lanceret.)

Namaste – I’m nasty?

Namaste er et indisk ord og handling, som stammer fra sanskrit og som man ofte bruger i yoga-traditionen. Ordet betyder: Jeg bøjer mig for det Guddommelige i dig eller Det Guddommelige i mig, bøjer sig for det Guddommelige i dig og er en måde at udtrykke respekt og taknemmelighed overfor andre på. Normalt samler man hænderne foran hjerte-chakraet eller foran det treide øje og bukker sit hoved ned i ærbødighed. Handlingen og ordet betyder det samme, men mange siger også ordet Namaste, når de udfører bevægelsen.

Der er et begreb i selvudviklings-verdenen, som kaldes for den Hvide Skygge. Modsat den mørke, som er de ego-karaktertræk der er nemme at spotte som trælse, så er den Hvide Skygge, alle de ting vi gør, for at fremstå bedre end vi er. Når vi gør gerninger, som overfor andre ser pæne ud, men vi gør dem kun af den grund, at andre skal synes bedre om os og vi kan på den måde fremstå mere rene, helligere, end vi i virkeligheden er.

Selvudviklings – og spiritualitets verdenen, er fyldt med Hvide Skygger. Mennesker som udadtil virker som om de er mere oplyste og højere i deres bevidsthed end os andre. Men som ofte har en skjult agenda i deres virke, de er søde og venlige, fordi de har noget de gerne vil opnå og er det ikke ud af et ærligt og rent hjerte.

I går kom en person til at sige til mig “I’m nasty” mens han foldede hænderne foran sit hjerte, for at sige Namaste. Han ville sige Namaste for at lave fis med nogle meget hellige yoga-mennesker han kender, i stedet kom han til at sige det, som rigtig mange mennesker der siger Namaste her i Vesten nok er, nemlig Nasty. Det grinte vi så af i et par timer…

Det er nemlig lige præcis det den Hvide Skygge er, Nasty. Den kan være utrolig svær at gennemskue og især for os selv. Som jeg har skrevet om før, så prøv at udføre kærlige handlinger overfor andre, som ingen får at se eller nogensinde kommer til at høre om. Hvis det er virkelig svært for dig ikke at fortælle hele verden om, hvor godt et menneske du er, så er det din Hvide Skygge der er på spil.

Den mørke skygge er som sagt meget nemmere at få øje på. For den indeholder alle de karaktertræk som vi ikke er stolte af. Misundelse, jalousi, kontrol, magtbegær, o.s.v. o.s.v. Den Hvide er egoet som prøver at skjule alle de mørke karaktertræk, bag “hellige” handlinger. Måske er du selv sådan, eller kender nogen, som prædiker, er fanatiske omkring deres spiritualitet eller religion. Den Hvide Skygge findes alle vegne, på almindelige arbejdspladser, hvor nogle er klogere end andre, ved bedre, er bedre uddannet, bedre venner med chefen. De har ofte en særlig måde at have næsen i sky på og hvis du holder øje, så kan du se deres mundvige snerre i foragt over os andre dødelige.

Den Hvide Skygge kan du tage røven på, ved at gøre ting der er langt under din status. Ved at tage pis på dig selv. Hav så meget selvironi at du er lige ved at sprænges af flovhed. Gør ting, som er så pinlige for dig, at du er lige ved at kaste op over det. Det er den bedste kur mod Hvide Skygger. For den Hvide Skygge er lige præcis dig, når du ikke vil tabe ansigt, når du gerne vil virke bedre end du er.

Gå til yoga fordi du føler det er godt for din krop, bliv veganer og mediter af samme grund. Hvis du kun gør det, for at kunne fortælle andre om det, så de kan se hvor oplyst du er, så gå på MacD med det samme. Træd i en hundelort på vej derhen og drik en flaske snaps på torvet foran resten af byen, når du er på vej hjem med pomfrit-dressing på skjorten.

Gem aldrig hvem du er. Vær ikke bange for at tabe ansigt. Vi skal overhovedet ikke dyrke de mørke skygger i os, men hvis de er så godt skjult bag “Namaste” at de kan være svære at se for os selv, så kan det være godt at lade alt lortet komme op til overfladen og så se på og håndtere ærligt, at det indeholder vi også.

For at få skovlen under den Hvide Skygge, så skal du ned og se på den mørke og acceptere at det er du også. Det er først i den accept at du er fri.

I’m Nasty/ Namaste

Løfter du nogen?

Omkring mig kan jeg for tiden se, hvordan rigtig mange af de mennesker jeg har tæt på mig i mit liv, tager kvantespring i deres udvikling, i forhold til hvad de ville have troet var muligt for bare 6 mdr. siden. De opdager nye sider af dem selv, de løser problemstillinger i dem, som de var sikre på var gået helt i hårdknude. De rykker sig på så mange planer, at de selv og alle omkring dem, er helt mundlamme af overraskelse over at det kan lade sig gøre. Og fælles for dem alle, er at de har fået nogle puf eller støtte fra andre mennesker.

Og nu står de her, og kan nærmest ikke genkende sig selv mere. For de er gladere, mere fri, stærkere og modigere. De er ærligere mennesker, ikke kun overfor andre men i særdeleshed overfor sig selv. Det kræver mod at være ærlig og vælge et ærligt liv. Det mod kan blive indgydt i os, når vi har følt, at nogen i lidt tid havde vores ryg. Når vi føler at vi ikke er alene. At vi har nogen omkring os, som støtter os i vores bevægelse fremad, mod et mere autentisk liv.

Løfter du andre mennesker med ord, med handlinger, med din tilstedeværelse? Holder du dem i hånden i svære tider, guider dem blidt videre til nye områder af dem selv, lytter med et fordomsfrit øre, når de har allermest brug for det?

Vi skal ikke løfte nogen så længe, at vi selv bliver mast af vægten fra dem, men når andre er klar til bevægelse, så skal du vide at det kan være selv det mindste venlige og forstående ord, eller en ærlig og kærlig betragtning udefra, som kan rykke andre. Og når de først er i gang med den bevægelse, så skal du ikke løfte mere. Så skal du slippe og lade dem rulle selv så de kan lære og forstå, sådan som de bedst gør det.

Vi kan sagtens være der for andre, uden at vores egoer behøver bliver blandet ind i den sag. Du kan sagtens mærke når du er der for andre, af et ærligt hjerte og ikke fordi du forventer et tak eller en kurv fra købmanden. Når du er der for andre, fordi det er du bare. Der er ikke antydningen af valg i dig, du er der, fordi du ikke kan gøre andet.

Lige for tiden er der en del mennesker i mit liv, hvor vi græder rigtig meget. Vi græder af taknemmelighed over at det er muligt at skabe så store forandringer. Vi græder af lettelse over triste liv, som er blevet vendt om, til liv fyldt med kærlighed, ærlighed og nærvær. Vi græder af glæde over at livet er så forunderligt, at selv de slemmeste skæbner, kan vende på en tallerken og rejse sig op og børste støvet af sig, åbne øjnene og sige: Nu er jeg klar til forandring.

Og vi andre står bare og måber og takker dem der skal takkes, fordi de lige var der, på det rigtige tidspunkt, til at række hånden frem og sige: Jeg går lidt med dig min ven, nu går vi her lidt tid sammen og jeg vil være her for dig. Jeg vil lytte og møde dig med kærlighed. Jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at du ikke føler dig alene og forladt, lige nu i den her periode hvor du åbner dig og træder ud af din puppe. Hvor du er sårbar fordi du er ved, at prøve at være den nye dig. Jeg holder hånden under dig, mens dine vinger tørrer i solen. Og når du så er klar til at lette, så skal du vide at jeg vil stå og heppe. Jeg vil samle et kor som råber farvel og god rejse. Og selvom du kommer til at opleve stormvejr, så har jeg fuld tillid til, at når du kunne klare denne store transformation, så kan du også sagtens håndtere lidt blæst senere i dit liv. Men vigtigst af alt, så tror du det selv nu, for du har fortaget forandringen, den er en del af dig nu og den kan aldrig tages fra dig igen.

Det store hittegodskontor

Forleden ringede min søster og spurgte om jeg kunne se hvor Bedstemors ring var. Den gamle smukke med månestenen i. Det min søster mente var, om jeg kunne se hvor ringen lå, med mine clairvoyante evner. Jeg kunne godt se ringen. Den sad nemlig på min finger, min søster havde bare glemt, at hun havde lånt ringen til mig.

Jeg får mange henvendelser fra mennesker som vil høre om jeg kan fortælle dem, hvor deres tabte ting er henne. Efter min bedste overbevisning, så er vi sjæle som er inkarneret i menneskekroppe her. Alt hvad vi har rundt om os, det er ting vi har til låns i den begrænsede tid vi har til rådighed. Vi ejer ikke noget. En sjæl kan ikke eje noget. En sjæl kan samle erfaringer og bevæge sig videre herfra via døden. Det er ikke muligt at tage et særligt smukt arvestykke med sig videre i døden.

Alle ting har en energi og den energi har vi hos os, i den tid vi har tingen. Nogle gange bliver vi færdige med den energi og tingen forsvinder, går i stykker, bliver slidt op. Andre gange er energien færdig med os og skal bevæge sig videre til andre, som har brug for at erfare netop den energi, som den ting indeholder.

Alt hvad du tror du ejer, det er ikke dit. Og hvis du virkelig er besættende i dine følelser overfor de ting du omgiver dig med, så ender dine ting med at eje dig. Du er ikke længere fri til at gøre hvad du vil og hvad din sjæl fortæller dig via din intuition, for du har en masse fysisk bagage du skal afvikle, før du kan tage de skridt din sjæl beder dig om at tage.

Hvis du bruger en masse tid og energi på at sørge over det tabte, så har du mindre energi til at se hvad der så viser sig i stedet for. Hvor stor en lettelse det måske kunne være at nogen brød ind i dit hus og tog alle dine ting ud i universet igen, til omdeling hos andre. For så slipper du selv for at gå og være bekymret for om dit musselmalede stel nu kan holde til teenage-festen, eller om din bil er parkeret i et fredeligt nabolag.

Giv slip på alle dine ting, hvis du ikke har lyst til at gøre det fysisk, så slip det i dine følelser. Dine ting er ikke dine. Dine ting er til låns hos dig, i den tid du er her. Du ejer intet. At tro det, er bare endnu en måde at være programmeret på af samfundet, så du ikke finder på tossede ting som at stikke af til Indien med din familie og en luftmadras.

Hvis vi alle sammen tror på tanken om at vi er det vi ejer, så er det sværere for mennesker at få tanker om frihed, fællesskab og kærlighed i rå mængder. Ved at vi bliver i troen om, at vi kun har en værdi i form af de fysiske ting vi omgiver os med, så vil vi gøre alt hvad vi kan for at blive ved med at være gode Borgere og skrabe flere ting til os. Men vi skylder ingen noget, vi skylder kun os selv at leve et liv i frihed og i overensstemmelse med vores inderste ønsker, uanset om de kommer på tværs af det som samfundet mener er det, som gode Borgere gør.

Så det jeg som regel svarer på henvendelserne fra mennesker der har mistet en ting, er at de skal være glade for at være lidt lettere nu. Lidt mere fri til bare at være sjæl. At længsler kommer fra egoet. Det er egoet som vil eje. Sjælen vil bare elske og grine. Sig tak for den tid du var så heldig at have tingen til låns hos dig og ønsk tingen en god rejse fremover og må den bringe lykke hos de nye den lander hos. Og nu er det vist tid til at min søster skal have Bedstemors ring tilbage igen.

Instagram

8   39
0   32
7   24
13   27
2   28
9   30
0   19
14   33