Brevkassen uge 39

Hej Anja.

Jeg er på et stadie i mit liv, hvor alting bare er gået i stå. Der er ligesom ikke noget der flytter sig. Har på fornemmelsen, at tingene nok skal ske, men er bare ved at blive lidt utålmodig. Jobmæssigt er jeg klar til at komme videre, hvornår kan jeg forvente forandringer her? Jeg har igennem de sidste 4 1/2 år været meget forelsket, i den man som jeg er helt overbevist om, skal være manden i mit liv…. Hvordan kommer det til at gå? Jeg ser frem til dit svar.

MVH G.

Kære G.

Jeg går ind i rummet og møder dig. Der er en meget fin blidhed over dig, men helt sikkert også noget meget bestemt. Du er meget følsom og din følsomhed kan give sig til udtryk i en usikkerhed i dig, fordi du ikke er så vild med/ vant til at anerkende den. Derfor kan du også nogle gange komme til at virke mere bestemt end du måske er. Jeg får ingen informationer om hvilken type job du er i nu, men jeg fik af vide at du skal søge opad. Du skal søge en lederstilling og hvis det er det du allerede har, så søg en anden, hvor du bliver brugt på en anden måde. For du har jo et virkelig godt hoved og er rigtig god til at se nøgternt på tingene.

Når jeg ser dig i rummet, så er det som om du står og synker lidt ned i jorden. Der er en følelse af stagnation og en følelse af ikke kun at stå stille, men faktisk synke lidt efter lidt. Jeg kan godt forstå hvis det føles i dig som om tingene er gået lidt i stå, sådan ser det også ud for mig. Jeg prøver lige at spørge til hvad du kan gøre for at komme videre.

Det er dig selv som skal trække dig op af det du står i nu. Jeg ser at der er et træ der læner sig ind over dig og du tager fat i dets grene og trækker dig op ved hjælp af dine arme. Det kan godt ske at der er nogen der kommer og tilbyder dig at du kan trække dig op ved hjælp af dem, men det er kraften i dig der skal sørge for at det kommer til at ske.

For at skabe forandringer et sted i dit liv, så start et andet sted. Begynd at gøre noget du ikke plejer. Deltag i ting der gør dig lidt utilpas, der kræver at du er modig og begynder at se dig selv i et andet lys. Ved at trække ny energi ind i dit liv et sted, så vil du rykke dig i din energi omkring dit arbejde og tiltrække forandringer i form af et nyt job der. I morges hørte jeg ordene som Albert Einstein sagde: “Vanvid er at gøre den samme ting igen og igen og forvente anderledes resultater”. Det er helt sikkert også en sætning til mig selv, men jeg kom i tanke om den igen nu, fordi det føles som om du skal skabe nogle forandringer andre steder i dit liv og så vil det give genlyd på alle planer af det du beskæftiger dig med.

Det kan være så lavpraktisk som at tage et aftenkursus i porcelænsmaling, italiensk, akvarel, begynde til dans, hvad som helst du har interesse for. Gerne noget hvor du lidt har opgivet at gøre noget ved det, ud af komfort i egoet. Vær modig og prøv noget forskelligt af. Få et nyt syn på dig selv, det vil ændre din energi omkring hvilket job du kan tiltrække. Det føles som om det kan ske allerede til efteråret, for du er virkelig klar til at rykke dig nu. Men du skal ikke vente og se hvad der sker, du skal aktivt gøre noget og hvis der ikke sker noget til efteråret på job-punktet, så fortsæt bare med at undersøge hvad det er du kan bringe ind i dit liv af nye ting og gør det. Du skal handle og trække dig selv op, så kommer der et nyt job til dig hvor du kan udvikle dig endnu mere.

Gemmer du dig selv lidt? Er dem omkring dig, fx på dit job, godt klar over at du er klar til nye udfordringer? Hvis ikke, så skal du fortælle det. Du skal ikke gå med det selv og håbe at det kommer til at ske af sig selv, vær aktiv i at dele hvordan du har det, på en positiv måde. At du føler du er stagneret og gerne vil rykke dig, du trænger til at bruge dig selv på en ny måde.

Mht den mand du skriver om, så prøv at slippe tanken om at han er manden i dit liv. Det kan godt ske at han indeholder nogle kvaliteter du er forelsket i og søger, men de kvaliteter er han ikke den eneste mand i verden der indeholder. 4 1/2 år er lang tid at være forelsket hvis der ikke sker en udvikling til et forhold. Undersøg i dig selv hvad det er du er så vild med ved ham. Vær ærlig overfor dig selv og se på hvem han er og hvad det er i ham, som gør dig så forelsket i ham. Indeholder han noget du gerne selv vil indeholde? Hvordan kan du komme til at bringe de kvaliteter mere frem i lyset i dig selv? Hvad giver det dig at være i den her situation? Vær ærlig og se helt reelt på hvad det er du får ud af, ikke at have bevægelse i jeres relation. Det kan godt ske at du ikke umiddelbart kan se noget positivt ved at I ikke er sammen, men mærk hvad det er af ”negative” aspekter som nærer dig. Minder det her dig om noget fra din barndom, er der noget du ubevidst søger og skaber ved at være forelsket i den samme mand så længe, uden at der sker nogen udvikling?

Der er mange mænd i verden og også rigtig mange mænd i Danmark. Hvis der ikke er sket noget i løbet af de 4 1/2 år du har været forelsket i ham, så er det måske tiden til at undersøge i dig selv, hvorfor du fortsat er forelsket i ham. Altså hvad giver den forelskelse dig? Får den dig til at flytte fokus fra det du virkelig skal se på? Prøv at forestille dig hvordan dit liv ville være, hvis du kunne flytte alt den energi du bruger på den forelskelse, over på et andet punkt.

Det kan godt gøre ondt at slippe og det er også svært, hvis vi ikke kender grunden til at vi skal gøre det. Hvis du ærligt går ind og undersøger i dig selv hvad det er du får ud af at tingene er som de er nu, for noget i dig bliver næret af det, ellers ville du ikke have været i den situation så længe, så er det så meget nemmere at slippe. Når vi forstår, så bliver bevægelsen uendeligt meget lettere.

Det kan også være at din forståelse af tingene på et dybere plan, kan skabe en ny energi imellem jer, som får tingene til at rykke sig i den retning du ønsker lige nu. Men det er ikke derfor du skal undersøge det her i dig selv, det er så du kan blive fri til at finde en der gengælder din kærlighed, måske viser det sig så alligevel at være ham du vil have nu, men vær åben for at du måske skal slippe ham. Hvis du kender de bagvedliggende grunde til din forelskelse, så kan det også være at du fuldstændig mister interessen i ham. Så hvorfor lige ham? Og så længe? Hvad kan han lære dig om dig? Er der noget i hans person, du gerne vil have som del af din personlighed, eller hvilket mønster passer den her situation til i dig? Hvordan matcher den en gammel del af dig?

Du kan sagtens se på de her ting, når jeg ser dig trække dig op af det du står i nu, ved egen kraft, så er det fordi du er stærk nok. Men det mærkes det også som om du godt ved.

Nu afslutter jeg læsningen og du sidder ved foden af det træ du trak dig op ved. Du sidder roligt og nyder en udsigt der består af bjerge og floder, du smiler og ligner en der bare venter på at rejse sig og begive sig ud i landskabet. Der skal nok ske noget G. Der ligger en masse spændende og venter, du skal bare lige trække dig op af det du er i nu, også begynder en masse ting at ske for dig.

Jeg skriver mens informationerne kommer til mig, så det går meget stærkt med at skrive ned, hvis der er noget der virker uklart, så er du meget velkommen til at kontakte mig.

Alt er skrevet så rent som muligt og uden antagelser af nogen slags.

Mange tusind tak til dine hjælpere og mine.

Kærlig hilsen

Anja

Feedback på Brevkassen Uge 39: “Jeg har læst din læsning flere gange, det er en ordentlig mundfuld.
Den første halvdel omkring jobbet, der tror jeg du har helt ret. Jeg er i dag mellemleder og har job som restaurant chef.
Er flere gange blevet tilbudt job som daglig leder, men det har været, lidt ligesom om, at jeg har tøvet og ventet på noget andet. Måske er tiden kommet til at jeg bare skal sige ” ja tak “.
Den anden halvdel ang manden i mit liv…… Det er straks lidt sværere. Der er sket lidt siden jeg bad dig om en læsning. Vi ses ikke mere. Men har stadig ufattelig svært ved at slippe hinanden. Vi har stadig kontakt, og det er ligesom om at ingen af os har lyst til at slutte helt. Jeg syntes at det er meget svært.
Jeg vil prøve at gøre som du skriver, men der er godt nok svært, at finde svar til alle de spørgsmål du skriver at jeg skal stille mig selv.
Din afslutning får mig til at smile. En dejlig tillidserklæring. Og ja jeg er stærk og skal nok komme op. Måske er det lige i dag jeg skal starte..
Tusind tak.”

PS. Hvis du har et spørgsmål du gerne vil have svar på via dine og mine åndelige hjælpere, så kan det sendes her i Brevkassen.

Hvis du ønsker en længere, større og meget mere uddybende læsning, en læsning hvor du som person også bliver meget mere beskrevet, så kan den bestilles her.

Brevkassen uge 37

Hej Anja.

Jeg har egentlig to spørgsmål.
Det ene er omkring integration af spirituelle indsigter om mig selv og om verden omkring mig. Indsigterne kommer ofte på tidspunkter jeg er på arbejde eller i bilen. Indsigterne ligger så langt fra min hverdag så det er mig en gåde at kunne bruge dem eller integrere dem i det jeg laver eller er.
Har du nogen gode råd her?

Det andet spørgsmål går på mit erhverv. På grund af mine indsigter skaber jeg ubevidst gnidninger med mit arbejde, idet jeg ikke længere kan se nødvendigheden af at arbejde hårdt og blive stresset. Jeg vil meget gerne bede om nogle ledetråde (gerne specifikke) om hvad jeg med fordel og stor glæde kan kaste mig over – og måske også hvordan.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Kh C

Kære C

Jeg starter læsningen med at gå ind i rummet hvor jeg skal møde dig. Du står sammen med en masse træer og du er selv et, du står fast og ubevægelig. Du er en eg. Du er gammel og står med fødderne, rødderne, solidt plantet i jorden. Din krone er enorm. Den vibrerer og skælver og er helt lysende. Det er tydeligt at den modtager mange informationer fra himlen. En eg symboliserer gammel visdom og en evne til at overleve alt andet. Der er et mylder af liv i dig, egern, fugle, insekter, mus, er overalt på din stamme, i jorden og i din krone. Egen er et meget kraftfuldt træ og står også for mod. Jeg prøver lige at finde ud af hvordan det her billede er relateret til dine spørgsmål.

Det er som om du gerne vil falde. Jeg bliver ved med at se træet falde, som om det er en drivkraft i dig også. At du godt kan lade dig selv falde og ligge. Det er en form for destruktiv falden, altså en form for selvødelæggelse. Og så ser jeg ligesom træet ånde ind, rette sig op igen og få fat i rødderne på sig selv og gribe endnu bedre fast i jorden. For derefter at få lyst til at slippe og falde igen.

Selvom du skriver at det er svært at integrere dine indsigter i din hverdag, så er det lige præcis det du skal. Jeg får spørgsmålet: Hvorfor beder du ikke om hjælp? Altså, du skal bede om hjælp til dine hjælpere, gør du det? Spørg dem om hvorfor du får de indsigter du gør og hvad det er du skal bruge dem til. Det ser jeg at du gør nu som træ og himlen åbner sig for dig. Det vælter ned med det vildeste lys over dig og fra jorden ser jeg hvordan du suger næring op i store ”slurke” igennem rødderne. Din krone strækker sig op imod himlen og du åbner ligesom alle dine porer i bladene så du bedst mulig kan modtage lyset.

Bed om at få af vide hvordan du får dine indsigter til at blive fysiske. De indsigter skal på en eller anden måde bindes til jorden, og det er dig der skal gøre det. Hvis de ikke får kontakt med jorden, så bliver de aldrig til andet end luft, de skal gøres fysiske for at andre også kan få glæde af dem. Hvor er du kreativ C? Er det gennem skrift, bevægelse, kunst, musik, eller noget helt andet? Der hvor du er kreativ, det er der hvor du skal lade dine indsigter komme til udtryk. Lad endelig være med at tænke i produkt og et mål, start bare med at lade det flyde fra dig og følg de instrukser der kommer og gå med dem, så vil dine indsigter også blive til glæde for andre.

Nu sker der det at du er blevet hugget op til brænde og ligger som kævler i en stabel. Nu er du blevet lagt i bål formation og er blevet til et stort bål der brænder. Ild er passion og drivkraft, målrettethed. Der hvor din virkelige passion ligger er i din visdom, den egen var et billede på. Det er smukt at du lader dig hugge op, lader dig transformere, for at give ilden mere plads i dit liv.

Der er en latter og form for barnlighed (det er positivt ment) i dig, lige nu er der en masse børn der danser og leger rundt om bålet. Kan du lade den voksne, ansvarlige del af dig være, og så vælge et erhverv som du måske ikke er uddannet til? Jeg ser dig faktisk lege med de her børn, er det helt hen i vejret at vælge et job som ufaglært i en børnehave eller SFO? Der er en legende del af dig som meget gerne vil frem i lyset, ved at vælge et job ud fra hvad der får dig til at grine, så vil du give så meget energi og mod til den side af dig som gerne vil ud med de indsigter du får. Og du vil få meget nemmere ved at finde den kreativitet i dig som kan bringe dem ud i verden.

Så det hænger sammen C. Igennem det job du har nu, så hindrer du også dine indsigter i at blive jordbunde. Hvis du vælger et job, helt rent ud af hjertet, helt væk fra ego, så vil din kreativitet blive meget mere synlig for dig og få meget nemmere ved at blive en kanal for din visdom.

Nu ved jeg jo, at du er blevet far for ikke så længe siden. Den følelse du får når du er sammen med din datter, den følelse hun giver dig i hjertet, den skal du gå efter. Den følelse af glæde, af barnlighed, af lattermildhed, kærlighed, den der sprudlende følelse, den skal du finde ud af hvor du kan skabe andre steder i dit liv. Det føles som om det er dit job lige nu, som får dig til at få lyst til at selvdestuere, at lade dig falde. Det er ikke så meget en lyst, som en måde at blive fanget på, i det vi mener vi skal, for at være ordentlige mennesker.

Du kan manifestere dine indsigter ved at lave ritualer. Men det er klart at der skal være tid og rum til dem i dit liv. Ritualer kan være af shamanistisk art, natur er rigtig godt for dig, så al naturtro er noget du kan vælge. Ritualer og øvelser, kan være meditationer, visualiseringer og helt fysiske og konkrete ting du udfører. Jeg ved godt at det kan være svært at skabe plads til dem. Så derfor er det du skal gøre, er at vælge et job der giver dig din glæde tilbage, og som giver dig tid til de her ritualer, derigennem vil du også kunne jordfæstne dine indsigter og se hvordan du kan bringe dem ud i verden på den måde som det er meningen at du skal gøre det.

Nu er bålet brændt ned, til aske. Endnu en transformation. Vinden kommer nu og spreder asken ud over en kæmpe stor skov, den skov du stod i som træ til at starte med. Skovens træer, der er mange mange forskellige slags træer, de åbner sig for dig som aske og modtager dig gennem deres blade og igennem jorden som du drysser ned på.

Det er meget fine billeder på at du har masser af forandringer i vente og at der vil være andre til at modtage dine indsigter, når du er klar til at gå igennem de transformationer der er til dig. Heldigvis er du jo eg, og dermed meget modig. Men du skal også vide at egen som symbol også betyder lynafleder, så der vil måske komme nogle lynnedslag på dig, når du begynder den her proces, men det kan du sagtens klare, egen er også det stærkeste træ overhovedet, du skal bare være bevidst om at det vil ske og også ske fordi du er stærk nok til at håndtere det.

Nu siger jeg farvel til dig i læsningen og afslutter den.

Jeg skriver mens informationerne kommer til mig, så det går meget stærkt med at skrive ned, hvis der er noget der virker uklart, så er du meget velkommen til at kontakte mig.

Alt er skrevet så rent som muligt og uden antagelser af nogen slags.

Mange tusind tak til dine hjælpere og mine.

Kærlig hilsen

Anja

Feedback på Brevkassen Uge 37: “Kære Anja
1000 tak for din læsning. Det er altid dejligt at høre om ens mod og ens kreative side.
Du har ret i at jeg kan være mere kreativ, og dine forslag er også gode nok. Modighed tilgengæld, den kan jeg ikke selv se (For bare træer). Og dét med min visdom, synes jeg nu heller ikke jeg besidder. Jo længere tid jeg er på min indre rejse, jo mindre finder jeg ud af jeg ved. Deraf nok dine bemærkninger om at lade mig selv falde, men mere som en slippen kontrollen end en decideret given op.
Du har fat i nogle konkrete forslag til erhverv. Pt er de ikke relevante, men jeg kan godt se hvad du mener med glæde og mere tid til at bare være mig.
Anja, tusind tak for din læsning. Du har inspireret mig.
Kh C”

PS. Hvis du har et spørgsmål du gerne vil have svar på via dine og mine åndelige hjælpere, så kan det sendes her i Brevkassen.

Hvis du ønsker en længere, større og meget mere uddybende læsning, en læsning hvor du som person også bliver meget mere beskrevet, så kan den bestilles her.

Brevkassen uge 35

Kære Anja.

Faldt over din hjemmeside på en tur rundt i krogene på nettet i søgning efter inspiration/trøst/handling.

Jeg er på en måde der i livet, hvor frihed og nydelse burde være glæderne. Ungerne er flyttet hjemmefra, mit job er ok og med gode kolleger, bolig i orden og økonomien løber rundt.

Alligevel er jeg grundlæggede trist, og der er for meget gråd i mit liv. Som jeg ser det, er der tre punkter, jeg dagligt bruger kræfter på, og som jeg ønsker forandring på uden selv at være herre over det. Måske kan du se nærmere på det?

For det første har jeg en datter, der gennem flere år har været i dårlig trivsel og lever et ensomt og trist liv. Hun er dagligt i mine tanker med stor bekymring, og jeg bliver også “smittet” af hendes stemning , når vi er sammen.
Har jeg nogen mulighed for at hjælpe hende? Bliver tingene lettere på dette punkt?

Andet punkt er nogle uforklarlige smerter jeg har haft gennem de sidste 1,5 år. Smerterne sidder i tænder/kæber og har ikke kunnet forklares. I øjeblikket får jeg noget behandling hos en tandlæge, men det er lidt ud i det blå og har foreløbigt ikke hjulpet. Jeg har bestemt ikke lyst til at blive kronisk smertepatient, så kan du se, om der er udsigt til bedring?

Tredje punkt er ensomhedsfølelse og den svære kærlighed.
Jeg oplever et stort savn efter en partner, har dog været alene i lange perioder tidligere uden at være helt så miserabel som nu. Det er som om, at efter sidste forhold, som sluttede sidste år, er ensomhedsfølelsen blevet frygtelig insisterende.
Hvordan kan jeg handle på dette? Og bliver der en partner/kærlighed/forhold til mig med tiden?

Håber inderligt du har nogle ord til mig, da det er lidt mudderet det hele i øjeblikket.

Bedste hilsner

BO

Kære BO

Jeg går ind i rummet hvor jeg møder dig og de første ord jeg hører er: ”Søde skat.” Du sidder på gulvet og en masse dyr er i gang med at pakke dig ind i bløde tæpper. De hvisker alle sammen: ”Åh søde skat”, mens de pusler om dig og viser dig omsorg. Jeg har 5 dyr jeg kalder ind når jeg laver læsninger og de er alle sammen hos dig. De er i gang med at pakke dig ind i tæpper, du bliver viklet ligesom man gør med babyer.

Et af de dyr jeg kalder ind, men som sjældent viser sig, er en alligator. Jeg har ikke oplevet den deltage i en læsning på den her måde før. Den kom meget tydeligt ind da jeg kaldte på den og det plejer den heller ikke at gøre. Det er rørende at se hvordan den er omkring dig, den trækker tæpper rundt om dig med sine tænder og stopper op og ser på dig med meget omsorg i sine øjne. Alligatoren har en rå, primal, kraft, den står blandt andet for evnen til at overleve og være i kontakt med sine inderste kræfter, de helt basale og jordiske.

Nu er du pakket helt ind, som i en puppe af tæpper, du sidder med hovedet bøjet, kan jeg se på den måde som tæpperne er omkring dig. Alligatoren har lagt sig rundt om dig, den er så stor at den kan nå hele vejen rundt, så dens næse rører dens hale.

Jeg venter lidt for at se hvorfor det her billede viser sig for mig.

Nu begynder du at bevæge dig under tæppet og du er i gang med at krænge alle lagene af, dine bevægelser virker som om du er lidt desperat, som om du er ved at drukne i alle tæppe-lagene og vil op efter luft. Nu kommer du til syne og lægger hovedet tilbage og gisper efter vejret. Har du, eller har du haft, mange drømme om at drukne eller drømme om vand?

Selvom du skriver at du er et sted i dit liv, hvor alt tilsyneladende er godt, så er der noget du ikke vil se i øjnene, det hænger også sammen med smerterne i dine tænder og kæber. Der er noget du bider i dig og det hænger sammen med at føle sig som et offer, på den måde at du synes der er noget du ikke kan ”tillade” dig at gøre, at sige fra overfor. Din bekymring for din datter er også med til at holde hende fast i hendes situation, det allerbedste du kan gøre er at stole på at hun er lige der hvor hun skal være. Jeg føler at tankerne om din datters liv, dræner dig mere end du umiddelbart er klar over. Det er så svært at give slip på vores børn, og med at give slip, så mener jeg intet ravnemor-agtig. Men vi er nødt til at acceptere at de har deres egen rejse, ligesom vi har vores. Og at deres liv er deres ansvar. Selvfølgelig skal vi være der til at hjælpe, men ligesom dyrene, så skal vi også skubbe dem ud af reden på et tidspunkt og stole på at deres vinger kan bære dem og at de kan klare sig selv.

Modtager din datter hjælp fra nogen? En god healer der kan hjælpe hende med at se anderledes på sit liv, ville være rigtig godt for hende. Prøv at blive bevidst om hvilke tanker eller følelser du har, umiddelbart før det spænder og gør ondt i dine tænder og kæber. Læg mærke til hvad der sker i dig. Og vær ærlig overfor dig selv. En alligator har ingen kæbe-problemer. Den snapper ud når den skal og trækker sig når det er det den skal. Den har ingen problemer med at sige fra og tager den næring til sig som den skal have og sluger det i store mundfulde. Hvad får du næring fra? Opsøg det som nærer dig på dit sjælelige plan, se det og dig selv i øjnene og tag dig selv og dit liv alvorligt.

Jeg er glad for at se at du gisper efter vejret, du bliver ikke siddende i din puppe af tæpper. Du skal altså nok komme ”ovenpå” igen, men det kræver altså af dig at du tager kontakt til din rå kraft. Den urgamle kraft som alligatoren symboliserer. Lige nu er det som om du også holder din datter fast i et energifelt af bekymringer og det er meget forståeligt, ingen mor ønsker at opleve at hendes barn er trist. Men din datter kan også nemmere rejse sig ud af den her situation, hvis du bestemmer dig for at slippe dine bekymringer for hende. Og din kraft, vil smitte hende. Det kan være så hårdt at slippe og du skal naturligvis heller ikke bare lade din datter sejle sin egen sø. Men nogle gange skal vi synke lidt mere, før vores egne instinkter om overlevelse træder ind og tager over og vi selv begynder at baske med armene for at komme op til overfladen igen. Når vi så tilgengæld har oplevet at vi selv kom op, måske med hjælp af en professionel der kan se på os uden følelser af medlidenhed, men kun af omsorg, så bliver vi så meget stærkere og kan nemmere rejse os igen, fordi vi nu har erfaringen med om at vi kan gøre det.

Du vil også have godt af at tale med nogen om dine følelser og bekymringer for din datter. Find en god behandler som kan se det hele ovenfra og hjælpe dig til at slippe og også slippe dine spændinger i kæbe og tænder. Det ville være godt hvis du kan finde en behandler som kan se din situation ud fra et sjæleligt plan også og ikke kun ud fra personlighedens. Alligatoren står også for klarsyn og det har du faktisk masser af. Jeg får en følelse af at hvis du virkelig SER direkte på tingene, så kan du selv se rigtig meget af det som sker, men lige nu ser du væk. Men godt din krop fortæller dig at det her skal du se på, at der er noget der ikke er som det skal være, det fortæller den med spændingerne i dine tænder og kæber. Du er god til at se. Men du ser også tingene fra mange sider, du skal tilbage i dig selv og mærke hvad det er du vil, og ikke bide noget i dig. Når jeg skriver det her til dig, så oplever jeg en stor lethed og humor i dig. Du griner af billedet af alligatoren, ikke på en hånlig måde, men fordi du kan mærke den rå legende kraft der er i den. Hvis du er bange for alligatorer, så undersøg i dig selv hvorfor. Hvad symboliserer de for dig. Hvad er du bange for i dig selv?

Det føles som om du skal være alene lidt tid endnu. Det handler om at du skal have tid og ro til at arbejde med de her ting og ikke blive distraheret af en kæreste. Så brug din ensomhedsfølelse som en kraft, for den er ikke dårlig, når vi bare forstår at den også er en energi vi kan bruge til at rykke os med.

Alle mine 5 dyr er stadig hos dig. De trøster dig ikke mere ved at sige ”søde skat”. Det er fordi der kommer til at ske en forandring, du kommer til at gispe efter vejret og trække det dybt ned i dig igen, der kommer masser af liv ind i dig nu. Dyrene sidder roligt og observerer dig, de er ikke urolige for dig. Alligatoren bliver dog liggende som den var, den vil ikke lige slippe og det er fint nok, den giver dig styrke og kraft til at gå igennem de her ting. Der er meget trøst for dig at hente, så megen omsorg for din rejse her og så meget omsorg for dit moderhjerte.

Jeg er nødt til at stoppe læsningen nu, jeg håber du fik nogle ting med fra læsningen, som du kan arbejde videre med. ”Søde skat”, det var så fine ord du fik, der er masser af støtte og omsorg til dig.

Jeg skriver mens informationerne kommer til mig, så det går meget stærkt med at skrive ned, hvis der er noget der virker uklart så er du meget velkommen til at kontakte mig.
Alt er skrevet så rent som muligt og uden antagelser af nogen slags. Mange tusind tak til dine hjælpere og mine.

Kærlig hilsen
Anja

Feedback på Brevkassen Uge 35: “Jeg blev meget rørt over dyrene og deres omsorg, jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide, hvilke dyr det er, de fem du kalder på? Alligatorer er sådan set ikke min favorit, men jeg kan sagtens føle styrken i at være omringet af netop denne her. Jeg har ikke direkte drømme om at drukne, men vand har aldrig været mit element, og jeg har i nogle henseender vandskræk! For eksempel har jeg altid været mega-nervøs, når ungerne har badet ved stranden, og jeg har vidst, jeg ikke ville kunne springe i og redde dem, hvis de kom i problemer….
Jeg ved, du har ret, når du skriver, jeg skal slippe min datter mere. Jeg prøver til stadighed, men er viklet ind i dilemmaet med, at hun kun har kontakt til sin far og mig, udover det lever hun helt isoleret og bor alene. Jeg vil følge dit råd med at finde nogen at tale med (igen….) om det – og arbejde på min egen kraft. Dine ord om, at man af og til skal synke dybere før men føler sit overlevelses instinkt, giver en form for mening – selv om det er trist at erkende, at tingene måske skal blive en tand værre for hende.
Jeg kan god lide din vending med, at jeg ikke skal distraheres af en kæreste :) for jeg ved jo godt, at det er det, der lynhurtigt sker, så godt at kunne tænke ensomhedsfølelsen kan være konstruktiv.
Du er ikke den første, der mener, mine tand-problemer bunder i noget følelsesmæssigt……lige i dette øjeblik føles det fuldstændigt som om, den årelange , konstante og dybe bekymring for min datter farver hele mit liv. En svær erkendelse med meget sorg og gråd. -BO”

PS. Hvis du har et spørgsmål du gerne vil have svar på via dine og mine åndelige hjælpere, så kan det sendes her i Brevkassen.

Hvis du ønsker en længere, større og meget mere uddybende læsning, en læsning hvor du som person også bliver meget mere beskrevet, så kan den bestilles her.

Giv dit ego en på skallen

Nu ved jeg ikke hvordan du har det, dig som læser med her, men jeg er personligt rimelig træt af egoet. Andres egoer er deres egen sag og de generer mig sjovt nok ikke så meget. På en måde er der opstået en form for overbærenhed i mig, overfor de egoer jeg støder på rundt omkring. Det er ikke på en arrogant måde, for egentligt har jeg masser af omsorg for de situationer folk sidder i pga deres ego, men omsorgen for mit eget egos ramasjang, kan efterhånden ligge et meget lille sted. Andre mennesker må bruge deres liv som de vil og hvis de gerne vil leve i skyggen af deres ego, så er det helt fint for mig. Jeg gider bare ikke. Som i overhovedet ikke.

Indenfor de sidste par måneder er der kommet en ny nul-tolerance ind i mit liv, overfor mit egos luner. Sagt meget firkantet, så gider jeg ikke så meget pis med det mere. Jeg har helt bestemt kysset og krammet det, jeg har rummet det og forstået det, jeg har lavet utallige øvelser som skulle kunne elske mit ego i ro. Og de har været gode, de har givet mig en styrke til at være i stand til, for alvor at sætte foden ned for det nu.

Igennem mit liv, har jeg set på alle nuancerne af smerte i egoet, set på hvor smerten kommer fra, forstået hvorfor den smerte nogle gange bliver valgt, frem for at vælge en glæde og lethed der kunne få tingene til at gå tusind gange nemmere. Jeg har forstået og forstået, rummet og rummet og så fik jeg altså pludselig nok.

På samme måde, som når nogen har overskredet vores grænser længe. Det har måske ikke været store ting, men bare små konstante ryk hele tiden. Lige pludselig kan vi opdage at have rykket helt vildt på vores egne grænser, på en næsten umærkelig måde og så kan det være godt at sige fra med store bogstaver, for at de små ryk ikke sker igen. Det er de store bogstaver jeg har haft fremme nu.

Egoet er ikke ondt. Men egoet er bange og frygt er noget af det, vi skal være allermest varsomme med. Bange mennesker er de farligste i hele verden og frygt smitter, det smitter i tale, i væremåde, i energi. Det er klart, at det kan hjælpe at kramme det stakkels ego, for at det holder op med at være bange. Men problemet er, at det skal være et konstant kram, for at holde egoet trygt. Så det ikke selv gør ting, som det ved virker til at dulme smerten fra frygten. Så vi skal hele tiden være over det, for at det ikke spiser en othellolagkage alene under dynen fredag, drikker 10 drinks lørdag og skaber drama søndag, over en opvask som vores partner ikke har taget.

En anden mulighed, i stedet for konstant at gå og rydde op efter vores ego og sige undskyld til andre det har gakket ud på, sige undskyld til vores krop som det har mishandlet med dårlig mad og alkohol, undskyld til vores sjæl for ikke at gå den vej hvor vi kan udvikle os bedst spirituelt, det er bare at stoppe det. Så de seneste par måneder har jeg lagt mit liv ret meget om og jeg har en liste med skumle planer, som jeg vil bruge til at overrumple mit ego med, så snart det har vænnet sig til de første nye tiltag.

Du kan også lave sådan en liste. Du kan starte med at skrive alle de ting på, som du har lyst til, men som du ikke tør gøre. Fordi du er for gammel, for tyk, for tynd, for kvinde, for mand, for pæn, for grim. Dernæst kan du lave din kost om. Hvordan tror du egentligt du skal spise? Sådan helt ærligt, udenom alle mulige diller der lokker dig til at spise mere bacon og smør? Hvad giver mest mening? Helt ærligt? Hvor meget alkohol tror du, sådan hånden på hjertet vi skal drikke? Uanset hvor moderne cocktails er lige nu, hvor meget alkohol tror du faktisk vi skal drikke? Er det 0% måske? Undersøg det i dig selv. Hvor meget tid skal vi bruge foran en skærm? Hvad kan du gøre i stedet? Gå ind alle steder i dit liv og sæt en ærlig lup på. Du må selv bestemme hvor meget bullshit og hvor mange mystiske historier fra egoet, du gider blive ved med at leve under, men hvis du har nået grænsen som mig, så er det ikke noget problem at gennemskue alle de løgne det har fundet på, for at leve et liv i en mærkelig frygtsom komfort, som ikke gavner nogen og mindst af alt mig, min sjæl og min sjæls udvikling.

Det her arbejde, det er det vi laver på Den Stille Vej. Derudover kommer en masse metafysiske øvelser oveni. Men ego-arbejet kører hele tiden på sidelinjen, for det er altså det eneste arbejde som kan rykke noget som helst. Du skal lave dit ego-arbejde først, for ellers bliver egoet ved med at ødelægge tingene for dig og det kan være derfor, at der ikke er nogle af det nye New Age-filosofier der virker for dig, for først, så skal det gøre meganas på egoet, sådan er det bare. Men bare rolig, den smerte og det piveri fra egoet, bliver så hurtig overskygget af din glæde og kriller i maven over et nyt liv i frihed. Det her liv er fuldstændig fantastisk. Hvor længe vil du blive ved med at lade dit ego spolere det for dig?

Brevkassen uge 33

Hej Anja,

Spændende med den her brevkassemulighed for at spørge dig om noget.

Jeg blev færdig med min uddannelse i december og prøver nu at finde ud af hvilken vej jeg gerne vil arbejdsmæssigt – men føler at jeg sidder lidt fast og at der er forskellige sider i mig som slås lidt i forhold til hvilken retning jeg skal gå, hvilket holder mig tilbage. Den ene side vil gerne følge hjertet og undgå kompromiser, den anden kunne godt tænke sig en tryg og stabil hverdag med tid til børnene og en sund økonomi, den tredje vil gerne bidrage konkret til at gøre verden bedre, den fjerde vil gerne folde vingerne helt vildt ud og gøre karriere….og så er der noget der hvisker at jeg skal indrette mig liv, så jeg og mine børn (og helst også min kæreste :-) ) hver vinter kan bo to måneder på Bali. Det er en drøm eller fornemmelse jeg har haft længe, uden at kunne se hvilke skridt jeg skal tage for at det kan blive en realitet, men det føles vigtigt. Jeg tror grundlæggende på at det er muligt, men jeg kan ikke se vejen derhen – kan du måske se hvor den starter? Jeg tænker at dette spørgsmål hænger sammen med hele situationen, så derfor er det det jeg gerne vil spørge om konkret.

De bedste hilsner A.

Kære A.

Da jeg kommer ind i rummet hvor jeg skal møde dig, da står du der allerede. Du lyser af styrke og jordbundethed, men ikke på en tung måde, på en meget kraftfuld måde. Du står med spredte ben, armene ned langs siden, men let ude fra kroppen. Du har bare tæer, der er blade og kviste i dit hår, det er noget du har dekoreret dig med. Dine øjne lyser af ro og en stor tillid til dig selv. Du smiler ikke, du er heller ikke sur, dit ansigt er bare helt i ro. Du er nøgen. Du er ikke bange for at blive set som den du er, du har ikke noget at skamme dig over eller noget du vil skjule. Du er dig og det er du helt okay med at være. På en måde som ikke kommer fra egoet, men en accept dybt i dig selv af, at det er okay at være lige præcis dig. Du har en virkelig god kontakt med naturen, den følger dig uden at du behøver gøre det store for at styrke den kontakt eller bevidstgøre den, du er naturen og naturlig og det er integreret på en meget smuk måde i dig.

Jeg ser dig stå foran alle de her veje du fortæller mig om. Jeg ser de fire veje, ser en vej der hedder karriere-vejen, ser en der hedder hjerte-vejen, ser en der hedder at-bidrage-vejen, ser en der hedder den trygge, stabile vej. Jeg ser dig prøve at gå lidt ud af de forskellige veje. Du prøver først karriere-vejen, men vender om. Vejen er ujævn og føles utryg for dig. Den er ligesom grå i det. Du kan godt gå af den vej, men jeg ser at hvis du skal gøre det, så skal du arbejde meget med at holde fast i dig selv. Den vej kan du godt gå, den vil matche en sorg du har i dig, en følelse af at være utilstrækkelig, af ikke at være helt elsket som den du er. Hvis du kan mærke at det ville være godt for dig at arbejde det igennem, så kan du gå den vej. Altså vælge noget som kun er ud af ydre ting, en vej hvor bedømmelse og karakterer på de ydre ting eksisterer. På den vej ser jeg at du nu har klædt dig på. Du er ikke længere nøgen, men har klædt dig i tøj der beskytter dig. Det vil sige at det nok vil være en vej hvor du vil føle dig utryg, det betyder ikke at det ikke kan ændre sig, længere fremme af vejen, men den vej vil kræve at du giver lidt køb på dig selv og altså ikke kan være dig selv 100% med alt hvad du står for.

Nu ser jeg dig vende om og gå af hjerte-vejen. Hjerte-vejen er smeltet sammen med at ville bidrage-vejen. Du føler en stor omsorg for verden omkring dig og er meget passioneret omkring at ville gøre en forskel. De to veje smelter nu sammen med den fjerde vej, den trygge vej. Det er nu en stor bred vej, den er lys og let at gå af. Du går også nøgen på den. Det er godt. Du har endda pyntet dig endnu mere med nogle blomster nu.

Jeg er faktisk ikke sikker på at den her vej har en direkte kontakt med den uddannelse du lige har afsluttet. Eller den har en kontakt, men det er som om det er på en anden måde end du havde tænkt dig. Det er ikke fordi der ikke kommer bump på den her vej, men der er så meget mere plads til dem, så de føles ikke nær så svære, som ovre på karriere-vejen. Jeg ved ikke helt om jeg kan forklare det ordentligt, nu prøver jeg. Den her vej, den ligger ikke sådan lige i forlængelse af din uddannelse. Det er som om du skal se ud over dit fag. Det der kan være din udfordring her, er en tristhed over ikke at bringe din uddannelse i spil, på den måde du havde tænkt dig. Men der kommer ro, lys og luft, som du vil sætte mere pris på i det lange løb. Og i modsætning til karriere-vejen, så ser jeg altså, at den her vej sagtens kan ende ud i at tage ud og rejse. Karriere-vejen har ligesom en masse bremser hæftet på sig. Som vil holde dig her. Det er nærmest som om der er modhager på den vej. Hjerte-vejen puffer dig nærmest fremad, du får meget energi af at gå på den vej. Det er altså som om den er så stor, fordi den er lagt sammen af 3 veje, at luften gør at du kan tænke tanker om at rejse og skabe mulighederne for det. Du skal ikke kæmpe for at være dig her, det betyder at du har overskud til at se udover din hverdag og drømme om eventyr, på en måde som jeg ser vil være svær for dig på karriere-vejen.

I morges da jeg tænkte på din læsning, kom jeg i tanke om at have læst om Karen Kingston, at hun bor et halvt år af gangen på Bali (tror nok det er sådan det er for hende). Det jeg kom i tanke om, var at jeg havde læst at hun havde skrevet at der ikke var andet i det, end at gøre det. At bestemme sig for at det var det man ville og så rejse derned og bo der. Sværere var det ikke. Jeg kender ikke noget til Bali, faktisk er jeg ikke engang sikker på at jeg ved hvor på jorden det er. Men det mærkes altså som om at den sidste vej kan give dig plads og rum til at skabe et liv hvor det er muligt at rejse derned.

Nu har du nogle store Hawaii-blomster i håret. Du har en bikini overdel på og et klæde om livet. Jeg tror du skal tage den længsel efter Bali alvorligt. Det føles meget som du er hjemme der. Som om en del af dig falder helt til ro og du får plads til at tænke over dit liv og hvad det er du vil med det. Måske er det faktisk Bali som kommer først. Og ikke de her veje. Ofte er det helt omvendt af hvad vi tror. Hvis du prøver at vende det om, så du tænker at du vil prøve at bo på Bali, hvilke veje skal du så gå for at komme derhen? Du vil meget nemmere kunne manifestere løsningerne om at rejse til Bali, når du slipper tanken om at skulle gå af nogle bestemte veje for at nå derned. Hvis du nu ser Bali ligge lige foran dig, og bagved ligger alle de veje du kan gå, det tror jeg er et mere præcist billede af hvordan tingene i virkeligheden er. Og så føles det som om at det giver sig selv, hvilken vej du vil gå bagefter Bali, om det måske er et sted du vil blive, rejse til Danmark igen og arbejde hen imod at besøge igen, eller om det er noget helt treide der sker.

Nu siger jeg farvel til dig i læsningen A, du går på en varm strand og smiler, der er nogen som kalder på dig, du vinker og griner til dem. Hvis du bestemmer dig for at gå efter Bali, så er der ingen hindring for at dine børn og din kæreste kan komme med, billedet er helt roligt og i harmoni.

Jeg skriver mens informationerne kommer til mig, så det går meget stærkt med at skrive ned, hvis der er noget der virker uklart så er du meget velkommen til at kontakte mig.

Alt er skrevet så rent som muligt og uden antagelser af nogen slags. Mange tusind tak til dine hjælpere og mine.

Kærlig hilsen

Anja

Feedback på Brevkassen Uge 33: “Kære Anja,
Tusind tak for læsningen, der er mange ting der vækker genklang. Der skete det lidt sjove her til formiddag, at da jeg kom ind ad havelågen efter at have kørt min datter i børnehave, og egentlig var på vej ind til computeren for at skrive en ansøgning, fik jeg en indskydelse til at lægge mig på vores store gynge som hænger i et træ, og tage sko og strømper af og plante fødderne på jorden imens min krop blev gynget. Så lå jeg der et stykke tid og kiggede op i trækronen, indtil jeg følte mig klar til at gå videre med dagen. Da jeg så gik indenfor og tjekkede min mail, var læsningen fra dig kommet. Jeg havde egentlig glemt at det var her til formiddag du ville lave den, men det var dejligt at der var ”noget” der mindede mig om lige at mærke lidt indad. Jeg tænker at den følelse jeg havde der på gyngen, svarer ret godt til din beskrivelse i starten af læsningen. Det gør mig meget tryg at du ser styrke og jordbundethed og kontakt til naturen – det er dejligt at vide at jeg har de ressourcer at trække på, når jeg møder udfordringer.
Jeg kan godt genkende de ting du skriver om de forskellige ”veje” og det er rigtig skønt at få præciseret de lidt vage fornemmelser jeg selv har haft omkring det, med dine klare beskrivelser.
Dejligt at få sat ord på de forskellige udfordringer der kan være, og at du har alle nuancerne med – og jeg bliver rigtig glad for at læse at du ser hjerte-vejen, det med at gøre en forskel, og trygheden smelte sammen til én vej.
Der var mange ting i din læsning som rørte mig, fordi jeg føler du ser nogle ting som jeg også har hørt mit indre hviske, men har svært ved at stole på er sande. Jeg blev helt rørt over at du skriver at jeg skal tage min længsel efter Bali alvorligt og bare prøve det af – det føltes meget rammende. Og lidt skræmmende, men på en god måde.
Efter jeg havde læst din beskrivelse af læsningen igennem nogle gange, kom der en stemme indeni mig som sagde noget i retning af: ”Det er tid til at give slip på de sidste rester af følelsen af at skulle være noget andet end den jeg er.” Det føltes som om det ikke var spor svært, at det bare handlede om at lade det ske. Samtidig kom min søde kat hen og lagde sig til rette på mine fødder og spandt. Jeg tror godt hun kunne mærke, at der var store følelser i sving. Stort og varmt tak for dine fine indsigter. – A.
P.S. Ja, jeg har læst en af Karen Kingstons bøger, men havde lidt glemt hende, og anede ikke at hun bor på Bali en del af tiden, så tak fordi du lige mindede mig om hende.”

PS. Hvis du har et spørgsmål du gerne vil have svar på via dine og mine åndelige hjælpere, så kan det sendes her i Brevkassen.

Hvis du ønsker en længere, større og meget mere uddybende læsning, en læsning hvor du som person også bliver meget mere beskrevet, så kan den bestilles her.

Instagram

8   39
0   32
7   24
13   27
2   28
9   30
0   19
14   33