Mere om den rigtige hjælp

Ret tidligt gik det op for mig, at hvis jeg skulle rykke mig og skabe virkelige forandringer i mit liv, så måtte jeg gå til opgaven som en ninja i natten. Jeg måtte være snedig for at overrumple mit ego, snige mig så lydløst som muligt ind på det og give det et karatespark i mellemgulvet, imens jeg selv stak af ud over stepperne, mod frihed og eventyr. Jeg var nødt til at gå til opgaven om at få personlig frihed, som om det gjaldt mit liv. Derfor har jeg også opsøgt rigtig, rigtig, mange forskellige alternative behandlere. Også de konventionelle, som fx psykologer, har jeg talt med, for at se om der ikke var nogen der kunne give mig nøglen til personlig udvikling.

Nu hvor jeg selv har åbnet op for at lave læsninger, så får jeg tilsendt og fortalt så mange historier om behandlere, at jeg har fået lyst til at skrive en form for fortsættelse på det her indlæg: Den rigtige hjælp.

Jeg har selv oplevet at betale en behandler penge for at sidde og fortælle mig at jeg var: Forkert fordi jeg ikke kunne se eller mærke det samme som behandleren. Var for usikker på mig selv, til at behandleren kunne hjælpe mig. At jeg var dum, fordi jeg ikke kunne genkende et tidligere liv der blev fortalt om. At jeg havde de og de skader i mig, på min psyke/sjæl/ånd, siden jeg reagerede med uforståenhed overfor det som blev sagt. Jeg har oplevet behandlere som blev tydeligt irriterede på mig, enkelte vrede, når jeg stillede spørgsmålstegn ved hvad der skete i behandlingen, nogle gange virkede det bare som ren irritation, over at jeg overhovedet dukkede op og ville betale for en ydelse.

Det er overhovedet ikke kun mig det er sket for. Jeg modtager rigtig mange mails fra mennesker der har opsøgt en behandler, for så at få af vide at de faktisk var for mørke til at hjælpe. Lige præcis det har jeg hørt fra rigtig mange.

Og jeg har opsøgt alternative behandlere som har været fuldstændig fantastiske. Som har været de mest kærlige og rummelige mennesker man kunne tænke sig. Som har givet mig så gode redskaber og opløftende ord, at jeg selv kunne gå rigtig langt af nye veje. Nogle har været så kloge, at jeg er blevet blæst fuldstændig omkuld af det og de har været så utrolige dygtige til at spotte der hvor jeg skulle styrkes, så jeg kunne gå stærkere videre og de har intet behov haft for at svække. De har nemlig kunne give mig nøgler så jeg har kunne låse noget op i mig selv, se på hvad det var jeg indeholdt, heale det og gå videre med rankere ryg og større hjerte.

Men jeg synes det er vigtigt at slå fast at der ikke er noget galt med dig. Der kan ikke være noget galt med dig. Du er fuldkommen. Ville du se på en blomst og tænke at den godt måtte være lidt mere lilla? Eller at dens blade ville være pænere hvis de havde en anden form? Selv hvis der så er et blad der er lidt krøllet eller stænglen bøjer lidt til en side, så accepterer vi fuldt ud at sådan er blomsten, sådan er den her blomst og vi synes stadig den er perfekt. Hælder behandleren lækker økologisk gødning ud over dig, vander dig og nærer dig, så du vokser og bliver større og stærkere selv? Eller holder de igen med det der styrker dig og tørrer dig ud, giver dig giftige kemikalier i stedet for?

Når du opsøger rådgivning fra et andet menneske, så mærk i dig selv om de synes du er en fuldkommen blomst. Hvis du får følelsen af at de måske gerne vil knække den blomst, prøve at give den en anden farve eller bare suge al livskraft ud af den, så skynd dig væk. Man må både gerne vende om på dørtrinnet, rejse sig og forlade en session, hvis det ikke føles som om dem skal hjælpe dig, gør det med hjertet forrest.

Det kan være nemt nok at finde mennesker der udviser arrogance, irritation, vrede, kulde overfor os. Det behøver vi ikke betale nogen for at gøre. Husk at du godt må gå. Behandlere er ikke en form for overmennesker, nogle har egoer på størrelse med rundetårn, hvis du ikke holder af den slags, så er det så i orden at sige at du er kommet i tanke om at du har sat vand over til kaffe og skynde dig hjem igen.

Der er ikke noget galt med dig, du er fuldkommen i alt hvad du er og har med dig.

Brevkassen uge 19

Kære Anja.

Jeg har en enorm interesse i alt det spirituelle og er også i gang med en masse uddannelser inde for dette :) Jeg vil derfor høre dig om du kan se mit guddommelige livsmål? Kan du se om jeg er sammen med min sande soulmate? På forhånd mange tak for din tid.

Venligst R.

Kære R.

Jeg starter læsningen med at gå ind i et hvidt rum hvor jeg møder dig. Du sidder allerede derinde og du smiler stort og ser enormt fræk ud! Der er et spil i dine øjne og de lyser og du sidder tydeligvis og venter på mig og har sådan en Pippi Langstrømpe frækhed over dig. En barnlig, piget, frækhed, den er enormt sjov at se og jeg kommer helt til at grine til dig. Du ligner virkelig en der er ude på spillopper. Sikke dog en dejlig sprudlen der er i dig!

Du er meget åben og har en meget undersøgende og legende tilgang til livet. Det passer måske også med det du skriver, om at du er i gang med en masse uddannelser indenfor det spirituelle, for du virker som om du har lyst til at prøve det hele, bare fordi du synes det er sjovt men selvfølgelig også fordi det giver mening for dig. Men der er sådan en let tilgang til det, som jeg rigtig godt kan lide, du tager det sådan lidt oppefra og ned, det synes jeg er meget sympatisk, men det kan naturligvis også være det der gør at du så har lidt svært ved at mærke hvilken hylde du skal være på.

Det der er vores livsmål er det vi kan, som er ligeså ubesværet som at trække vejret og derfor så overser vi det tit, vi negligerer det, fordi det er så nemt for os. Men der er noget i os alle sammen, som er så meget OS og ingen andre og hvis det blev taget fra os, så ville det føles som om vores ilt forsvandt, så vigtigt er det for den vi er. Men ofte så er vi ikke bevidste om hvad det er, der gør os til os, og hvad det er vi skal dele ud af i verdenen. Vi kan nærmest ikke se vores eget lys fordi det skinner os sådan i øjnene.

Hvordan vi kanaliserer os selv og vores lys ud, er faktisk underordnet. Bare det er lys. Man kan heale ligeså meget og mange ved at sidde bag kassen i Brugsen, som man kan, ved at slå en praksis op hvor man gør dette. Vores guddommelige livsmål er ikke i en fast kasse som i et job eller et virke. Det kan forandre sig hele livet igennem, derfor ser man også nogle mennesker tage store karriereskift, fordi jobbet er underordnet, det er måden vi får vores eget lys ud på der er vigtig.

Dit lys er meget nemt at se. Som du sidder der i det hvide rum er der ikke andet omkring dig lige nu end dig og den måde du stråler på. Din lethed og sprudlen, altså luftelementet i dig, kan også være det der gør at du spænder ben for dig selv. For i den lethed kommer tvivlen også meget nemt ind, i luftelementet hører alt luftigt til, både alle vores idéer og tanker, men også tvivlen på hvem vi er og hvad vi kan. Du har en meget nem adgang til dit lys, til din kærlighed til alt og til livet, så du ville være en rigtig god healer. At heale er at dele ud af det lys og lade det gennemstråle alt omkring en selv. Men hvordan du vil heale er op til dig og hvad du har af talenter. Der er ligeså mange muligheder for at heale som der er mennesker her. Du kan heale andre gennem kunst du laver, gennem undervisning (selv hvis det i matematik), du kan heale andre ved omsorgsarbejde, socialt arbejde, du kan heale gennem arbejde i naturen. Hvis alt hvad man gør er noget man gør med hjertet, med kærlighed, så er det healing. Det kan altså som sagt også være at sidde bag kassen i Brugsen og være den sødeste og venligste ekspedient, den ekspedient som alle vælger, fordi du stråler af lys og kærlighed til dem der kommer forbi dig. Sådan en oplevelse kan være ligeså healende for andre, som at gå hen til en behandling. Alt er energi og den energi og det lys du besidder, har du så nem adgang til, at uanset hvor du vælger at dele ud af det, så vil det have en effekt på din omverden.

Nu vil jeg spørge til det med din soulmate. Jeg får samme svar som ved spørgsmålet om guddommeligt livsmål. Lige nu er du sammen med den person som kan lære dig mest om dig selv, hvis du er åben for at modtage svarene. Det kan være at det er den person du skal være sammen med resten af dit liv, fordi I to vil blive ved med at udvikle jer og vokse sammen og lære om jer selv og hinanden. Det kan også være, at der sker det, at en af jer ser at nu er der ikke længere mulighed for vækst og så vil der komme en anden soulmate. En anden partner til at være lærer. Når jeg ser igennem tiderne, i forhold til dit spørgsmål om soulmates, så ser jeg, at vi følges med mange forskellige. Og de kan dukke op i forskellige former i det liv vi er i nu. Det kan være at den elsker du følte dig meget knyttet til i et tidligere liv, nu har form som din mor, eller omvendt, du er mor for en tidligere partner. Vi har alle sammen forskellige erfaringer vi skal gøre os og hvordan vi bliver koblet sammen i vores forskellige liv, er noget af et puslespil, men du kan være ret sikker på at hvis du er sammen med et menneske der betyder noget for dig i det her liv, så har I været sammen før. Måske ikke som elskere, men måske som søskende, forældre til hinanden, gode venner eller andet, mulighederne er uendelige.

Nu gør du noget sjovt i læsningen R. Du samler en masse jord op omkring dig og begraver dine fødder i det og samler det ligesom op rundt om din ende som sidder på jorden. Tvivl i livet, på hvem vi er, hvad vi skal her og tvivl på partnere, hører meget sammen med luftelementet som jeg skrev. Hvor er det sjovt at se at du selv her i læsningen grounder dig selv, ved at samle jord omkring dig.

Hvis du føler at du kommer lidt ud af dig selv i tankespind, og kommer til at tvivle på alt og dig selv, så prøv at øve dig i at give slip. Jeg får af vide at du skal sige: Let go and let God. Det betyder at du skal give din tvivl til det Guddommelige og give slip på den, tænke i dig selv at du aldrig kommer til at kunne tænke dig til en løsning selv, men at du nu vil slippe tvivlen og give den til noget der er større end dig selv. Og så se hvad der udfolder sig for dig. Når jeg ser dig gøre det, så ser jeg hvordan alt tvivlen og usikkerheden er væk og du står overfor en lysende vej og så kan du se at det i virkeligheden er meget nemt. At det slet ikke er så kompliceret som du tror i dine tanker. Når først du giver slip på din tvivl, bestemmer dig for at den ikke skal være en del af dig mere, så træder der altså en meget tydelig vej frem. Du kan ikke se den til ende, men det er heller ikke meningen. Du skal bare kunne mærke hvor det er der er mest lys for dig, for det vil være der hvor dit eget nemmest og mest ubesværet ville kunne stråle.

Du sidder og klukler med jord på dine bare fødder og ser bare enormt glad og tilfreds ud. Jeg siger farvel til dig nu og afslutter læsningen.

Jeg skriver mens informationerne kommer til mig, så det går meget stærkt med at skrive ned, hvis der er noget der virker uklart så er du meget velkommen til at kontakte mig.

Alt er skrevet så rent som muligt og uden antagelser af nogen slags. Mange tusind tak til dine hjælpere og mine.

Kærlig hilsen

Anja

Feedback på Brevkassen Uge 19: “Tusind tak for en god reading :) Må sige du har ramt meget spot on mht mig. Jeg er meget sådan som du beskriver mig i det hvide rum. Jeg er meget legende og mine børn siger tit “mor, du er verdens mærkeligste mor” Jeg laver fis og ballade, guider dem og er deres fortrologe om de skulle have brug for det. Jeg er mor til specielbørn. De er draget til mig og jeg til dem, Jeg kan spotte dem på lang afstand :) Og du har ret med tvivlen, jeg er en klovn til ikke at stole på det jeg får vist mig og der myldre for mange tanker rundt tit og ofte. Jeg vil gøre det bedre ved at bruge den sætning du skrev, og øve mig i at overlade det hele til de højere magter. Kan nogle dage sagtens mens andre dage det er svært. :) Det er morsomt du skriver det med healingen. Du er langt fra den første som skriver healer. – R.”

PS. Hvis du har et spørgsmål du gerne vil have svar på via dine og mine åndelige hjælpere, så kan det sendes her i Brevkassen.

Hvis du ønsker en længere, større og meget mere uddybende læsning, en læsning hvor du som person også bliver meget mere beskrevet, så kan den bestilles her.

Det der også sker i en læsning

Da jeg startede på hele denne her rejse med at lave clairvoyancer, så gjorde jeg det både fordi jeg havde fået virkelig mange tegn og beskeder om at det skulle jeg gøre, men også fordi jeg tænkte at det ville være godt selvudviklingsarbejde for mig. I elevtiden til clairvoyant, så skulle jeg gå igennem mange øvelser som ikke var specielt fede for mit ego. Prøv fx selv at danse som dit kraftdyr, på en mark, ved siden af en trafikeret vej, mens der står en ved siden af dig og trommer. Jeg tror godt jeg kan garantere dig, at det kræver noget af dit ego at sluge den kamel.

Men jeg blev ved, ikke fordi jeg ville lave clairvoyancer, men fordi jeg altid har troet på at den eneste vej her i livet, er at få dysset sit ego så meget ned, at man kan høre sjælen. Og jeg vidste at den vej ikke ville være vildt behagelig for egoet, hvis det var det, så ville det være en fælde. Så jeg blev ved, det var både sjovt, helt vildt lærerigt og virkelig godt for mit ego.

Da jeg skulle lave elev-clairvoyancer, så tænkte jeg at det var fint nok, jeg ville lave dem, for at undersøge hvordan det føltes i mig at gøre det. Om mit ego kunne håndtere at jeg nu var sådan en der sad der og sagde ting om aura, andre inkarnationer, skytsengle og kraftdyr. Jeg var fuldt ud overbevist om at det her, det gjorde jeg kun fordi jeg ville arbejde med mit eget ego, ikke fordi det var noget jeg nogensinde ville bruge til noget seriøst.

Stille og roligt, begyndte jeg ikke kun at lytte på dem omkring mig der opmuntrede mig til at lave det her arbejde, men jeg begyndte også at lytte på de åndelige hjælpere jeg nu havde fået tæt kontakt til. Jeg tænkte at det ikke kunne nytte noget at jeg var startet på alt det her, for at få en god kontakt med åndeverdenen og når den så sagde noget som føltes for mærkeligt for mit ego, så ville jeg ikke lytte. Så ville jeg jo være lige vidt. Så jeg gik meget forsigtigt af vejen hertil hvor jeg er i dag og holdt øje med tegn og beskeder om hvor jeg skulle bevæge mig hen.

Grunden til at jeg beskriver den her rejse, er fordi det der sker nu, det havde jeg aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, selvom jeg ved at det foregår og sker for andre. For en ting er, at jeg nu videregiver beskeder fra hjælperne, til dem der beder om en læsning. Men nu begynder jeg at få beretninger fra dem der har modtaget læsningerne, om hvilket skift læsningen har skabt i deres liv.

Jeg har længe set at det der sker i en læsning, ligeså meget er en renselse og healing, som det er at give svar videre til dem der spørger. Men at sige det højt, har jeg ikke gjort. Jeg er selv så jordbunden, at jeg gerne vil se beviser for det der sker og de beviser kommer altså nu. Præcis som da jeg startede med at lave læsninger, for mit eget egoarbejdes skyld og så kunne se og høre på folk, at de fik beskeder der passede og som de kunne bruge til at bevæge sig videre i deres liv med. Det tog jeg som et tegn til at den er god nok, jeg kan godt lave det her arbejde, nu rykker jeg længere ud med det. Nu begynder bekræftelserne på healingen og energiarbejdet altså at komme.

Der begynder altså som sagt at komme tilbagemeldinger fra folk, om hvilket energiskifte læsningen har givet i deres liv og nu bliver det virkelig interessant, synes jeg. At når jeg skaber et rum og kalder hjælperne ind til dem der spørger, så bliver de ikke kun læst, men også healet og gamle ting bliver renset ud i dem. Det betyder helt konkret, at vi får hjælp på måder, vi nok slet ikke kan begribe rigtigt. Selvom vi selv skal gøre meget arbejde og de beskeder der kommer i en læsning også ofte indebærer at vi begynder bevidst at rykke os på nogle områder i vores liv, så er det altså så meget nemmere at gøre det, når vi har fået et skud energi igennem en healing og er blevet en del lettere af den renselse der foregår. Vi står altså ikke samme sted, efter en læsning, som vi gjorde før, nu bare med en masse ting vi skal arbejde med også. Vi er blevet clearet og er i vores energi, meget mere åbne for at arbejde med et skift og har meget mere styrke til at gøre det. Det er jo altså sindssygt smart, stort stort tak til hjælperne som sørger for at det her sker.

Min rolle i det, er altså at jeg kalder hjælperne ind. Både mine egne og de personers som jeg læser. Jeg er ikke aktiv i læsningen, jeg observerer bare det der sker. Jeg gør intet og går ikke selv ind og healer. Men jeg skaber altså som sagt et roligt rum hvor healingen kan foregå og de tilbagemeldinger jeg får nu, nogle er blevet læst for længe siden og beretter nu om det skift der er sket i deres liv efter læsningen, andre kan mærke det bare på et par uger, det synes jeg er fantastisk. Jeg ved jo at det sker, at energiarbejde og healing er sandt, men alligevel bliver jeg dybt benovet over at blive bekræftet i at der er så meget hjælp at hente for os, i de andre verdener. Vi skal bare åbne os selv op for det, eller bede andre om at hjælpe med den åbning.

Tak til alle jer der har modtaget læsninger og som har bekræftet mig i hvor fantastisk universet er og at vi i virkeligheden kun kender til en brøkdel af det der foregår her. Tak fordi I har hjulpet mig på min egen personlige rejse, hvor jeg er gået fra at lave det her arbejde for min egen selvudviklings skyld, til at jeg nu kan se at jeg har fået så meget mere, end jeg bad om til at starte med. Jeg har fået lov til at hjælpe og det er så stort at jeg slet ikke har andre ord for det end tak.

Når en hund bjæffer i en lejlighed

“Hvis du ikke kan lade være med at knurre når du sidder i sofaen og ser ud af vinduet, så må du lægge dig på gulvet”. Den sætning siger jeg mange gange om dagen til min hund. Der er ikke meget rum for forståelse i ham, af at der er en verden udenfor med lastbiler, unge på skateboards og motorcykler der larmer.

Så han knurrer når han sidder i sofaen og ser ud af vinduet. Og gang på gang, beder jeg ham om at lægge sig i sin kurv på gulvet i stedet, for så kan han ikke længere se ud på alt det han ikke kan forstå. Det som gør ham urolig og som han synes han skal markere sig med en knurren overfor.

Min hund forstår altså ikke skateboards. Han synes de er dumme og siger en grim lyd. Han forstår heller ikke lastbiler. Alt hvad han ser, når en lastbil kører forbi, er en stor ting der pludselig fylder hele hans udsyn. For slet ikke at tale om når overboen skal have pudset vinduer. En lang stige bliver sat op foran vores ruder og en mand kravler pludselig rundt ude i luften, det er næsten for meget af det gode for en lille hund at kapere. Så han bliver bange og gør.

Men han falder til ro med det samme, når han skifter fokus. Når han har lagt sig på gulvet og ikke længere kan se ud på alt det han alligevel slet ikke forstår, så er han tilpas og glad.

Når min hund pludselig gør, så bliver jeg ofte forskrækket. Katten vi bor med, hun vågner også og sender ham det køligste blik i verden. Meget tit, så spilder jeg det jeg sidder med, når min hund bjæffer, fordi jeg bliver så forskrækket. Hans frygt skaber altså bølger af uhensigtsmæssige bevægelser ud igennem verden. Te lander på computer, på hænder, i skødet og den slags. For slet ikke at tale om hvis en anden hund på gaden hører ham gø her indenfor, så gør den også og ude på gaden bliver adskillige mennesker forskrækket. Alt sammen fordi min hund ikke forstår konceptet “lastbil bevæger sig forbi vindue”.

Jeg tænkte at tippet måske var værd at give videre, fordi det virker så fremragende for min hund. Hvis der er noget du ikke forstår, som gør dig bange, så flyt fokus og bliv glad. Der er masser af ting jeg fx ikke lærer at forstå, uanset hvor meget jeg så engagerer mig i dem. På samme måde som min hund aldrig vil lære at forstå koblingen mellem en lastbil som han ikke er bange for at gå forbi på gaden, men i det øjeblik han er indenfor og den kører forbi hans vindue, så er den det farligste i hele verden.

Der er ikke noget galt i at der er ting vi ikke forstår. Men det er skørt at stille sig op og råbe af dem, bare fordi vi bliver bange eller frustrede. Hvis vi virkelig ikke kan have med det at gøre, så flyt fokus. Nogle ting giver sig selv, de kræver at vi skaber en forandring. Vi kan fx ikke bare flytte fokus, hvis nogle ting bliver ved med at gøre ondt. Et dårligt ægteskab. En dum chef. Motion der ødelægger knæene. Osv. Nogle ting kræver selvsagt at vi bevæger os i livet.

Men andre ting kan vi ikke forandre. Ligeså lidt som min hund kan ændre på, at vi bor på en gade hvor der kører unge på skateboards udenfor. Han må acceptere at hans verden ser sådan ud lige nu og han kan lægge sig et sted, hvor han ikke bliver konfronteret med det der gør ham bange hele tiden og så bliver han meget mere tilfreds.

Bliver du ked af nyhederne i fjernsynet, så sluk. Bliver du stresset over din Facebook feed, så hop af. Er der kø på motorvejen, så tag toget.

Du behøver ikke stille dig op og råbe af det du synes er træls og uforståeligt, du kan bare flytte dit fokus til det der gør dig glad og rolig. Hvis du vil stå og tilkendegive din uforståenhed overfor en situation, så tænk på alle de bølger af reaktioner det giver. Intet bliver efterladt uden at blive hørt. Alt er energi, så hvis du stopper med at råbe af de ting du alligevel ikke kan stille noget op mod, så bliver der heller ikke råbt så meget tilbage til dig. Skift fokus, se på en blomst, lyt på Bach, gå ned fra sofaen og læg dig på gulvet.

To mænd

Sidste år, foretog jeg et stort skift i mit liv. Jeg blev skilt, flyttede fra eget hus i økosamfund på landet, ind midt i Aarhus. Fra at være gift, bo i eget hus, dyrke mine egne grøntsager, være en del af et økologisk fællesskab, så stod jeg pludselig og var fraskilt, boede i lejlighed, og var kun en del af de fællesskaber jeg selv skabte. Helt klassisk, så sov jeg på en enkelt madras på gulvet og havde næsten kun de møbler og ting jeg kunne skrabe sammen fra familie og venner. Alt det jeg kaldte for min identitet forsvandt. Selv det spirituelle fællesskab jeg havde været en del af, ved siden af mit andet liv, i virkelig mange år, sagde jeg farvel til.

Det var hverken særligt sjovt eller spændende. Det var megahårdt at sige farvel til et ægteskab, et fælles liv, alt det jeg på mange måder følte var mig. Jeg gav alt op i mig og det eneste jeg kunne, var at arbejde med at give slip. Alt den sorg der dukkede op, ikke kun over at sige farvel, men også gamle ting kom til overfladen og ville ses på, måtte jeg hele tiden arbejde med at slippe, slippe, slippe.

Mit eneste fokus var på, at gøre tingene så gode og ordentlige for min søn som jeg kunne. Indeni tænkte jeg, at jeg bare måtte være der for ham lige nu, og når han så ville flytte hjemmefra om ikke så længe, så ville jeg tage i kloster og meditere og bede bønner resten af mine dage.

Da jeg begyndte at tænke tanken om et kloster, så betød det også at jeg slap alle tanker om nogensinde at skulle være noget. At skulle blive nogen. Alle mine tanker om ønsker, håb og drømme slap i mig og det var en kæmpe befrielse at slippe for længslerne i mig.

Der var ikke mere jeg ville, hvis jeg bare kunne få lov til at gå stille og tale med det Guddommelige og tjene det ved at holde mit ego i ro gennem meditation, askese og bønner, så ville jeg være fuldt ud tilfreds. Da den tanke havde fæstnet sig i mig, følte jeg enorm lettelse og jeg begyndte at se hvordan vi alle sammen har muligheden for at få den ro i os, hvis vi bare tør give slip på alt det vores egoer kræver af os.

Her hvor jeg bor nu, virkelig inde midt i Aarhus, der ser jeg ofte to mænd. De er tilsyneladende hjemløse, deres tøj er i laser og de ser ikke ud som om de har et sted at soignere sig. Den ene mand sidder ved den kirke jeg bor ved siden af. Der sidder han hver dag på en bænk og ryger cerutter og drikker vand. Han er altid pakket godt ind og sidder med lukkede øjne og nyder solen når den er fremme. Vi er begyndt at hilse på hinanden og han nusser min hund når vi går forbi.

Den anden mand har jeg aldrig set i øjnene. Han gør sig selv meget usynlig og ser aldrig på menneskene i byen. Han sidder eller står som regel nede ved Åen i Aarhus, hvor han står eller sidder ubevægelig og ser ned i vandet. Eller på myggene der danser om aftenen. Begge mænd udstråler en tilstedeværelse og væren i nuet, der er usædvanlig at se så tydelig i mennesker. Når jeg ser dem, så bliver jeg mindet om, at alt hvad vi tror vi ønsker os, er en illusion. For det eneste der nogensinde kan være meningen med livet er at være tilstede i det, lige nu, lige her. De to mænd, har naturligvis nok andre ting at bøvle med, end karrierer, mål, og krav vi selv og samfundet omkring os har til vores liv. Men når vi skærer alt larmen væk, alt det der gør at vi aldrig er tilfredse i det nu vi er i, så kommer der en ro, zen ind, som vi kun hører om fra de store Mestres tekster.

Når vi mister alt, så får vi det hele. Det betyder ikke at vi allesammen behøver rykke på gaden og blive hjemløse, men at når vi slipper alt det vores egoer ønsker og identificerer sig med, så får vi roen og kontakten med det Guddommelige. Livet går fra at være noget vi nærmest kæmper mod, til at være en strøm vi flyder i, et liv i evigt flow.

Mine klosterdrømme er blevet sat lidt på standby. For pludselig ud af det blå dukkede en mand op. Han er flyttet ind og sengen er blevet opgraderet til at have ben og være i dobbeltstørrelse. Den måde jeg skulle tjene på (lige nu), var ikke igennem et liv alene. Jeg gør det gennem læsningerne og ved at leve et så simpelt og roligt liv som jeg kan. Herhjemme rydder vi op og smider ud hele tiden, vi taler om hvordan vi kan gøre tingene endnu mere simple. Vores drømme handler ikke om at få mere, men om at få mindre, så vi har endnu mere tid til ro og til bare at være.

Når mit kursus, Den Stille Vej, starter til efteråret, så kan det være jeg skal have de to hjemløse mænd ind som gæsteundervisere. Alle vil have godt af at lære hvordan man bruger en hel dag på en bænk i solen eller at lære hvordan man sidder stille og betragter vandet i timevis. Jeg køber cerutter og vand ind til alle.