BOGHYLDEN: BIG MAGIC AF ELIZABETH GILBERT

Et hovedspring ned i din kreativitet

Du behøver ikke være vild med Elizabeth Gilberts bog Eat, Pray, Love for at dykke ned i hendes mesterværk om kreativitet: Big Magic.

Eat, Pray, Love er for sødsuppet for mig, så hvis du havde det lidt på samme måde, så bare rolig, ‘Big Magic’ er noget helt andet. Og hvis du var helt pjattet med Eat, Pray, Love, så kan jeg berolige dig med at denne bog også er gennemsyret af Elizabeths helt særlige humor, hendes dejlige stringente sætninger og vidunderlige, sproglige finesser.

Anja Dalby Big Magic

At skabe livet vidunderligt og eventyrligt

Big Magic er intet mindre end verdens bedste bog! Det er i hvert tilfælde den bedste bog, jeg nogensinde har læst om kreativitet, om nødvendigheden af at skabe. Og så har den nogle virkelig morsomme passager om martyren/offeret i os som jeg ikke føler så mange andre har italesat. Jeg er en stor stor fan af denne her bog.

Big Magic handler i korte træk om, hvorfor det er nødvendigt at skabe. Svaret er: Bare fordi!

Det er nødvendigt for os mennesker at skabe og være kreative fordi vi kan. Fordi det er det som gør livet vidunderligt og eventyrligt. At skabe er et udtryk for kraften i os, som ikke har andre intentioner end at komme til udtryk. Udtrykket er lige meget, om det er gennem sport, kunst, musik, dans, sang, havearbejde, hvad som helst.

Big Magic er den bog, jeg har læst flest gange uden undtagelse. Jeg har lige læst den igen og har allerede lyst til at starte forfra med det samme. Jeg giver den i gave til alle, jeg kan komme i tanke om, fordi den er så fantastisk livsbekræftende.

Din indre kraft, din indre ‘trickster’

Big Magic giver mig lyst til at LEVE. Leve både med skuffelser og glæde, med smerte og kærlighed. Bogen giver mig lyst til hele livet. Til at favne det hele, og ikke være bange for noget af det, og da slet ikke være bange for at stille min kreativitet til skue. Big Magic gør vidundere for mit ego. Den niver seriøsiteten i numsen og fniser af den, den stryger kærligt selvhøjtideligheden og frygten på kinden, mens den samtidig peger hen på stolen, hvor jeg skal sidde og tegne eller skrive.

Big Magic er den eneste bog, jeg næsten ikke kan åbne og læse i uden at jeg øjeblikkeligt får lyst til at skrive eller tegne. Den fungerer som gnist på mit bål af kreativitet, og bare når jeg skriver om den, får jeg med det samme lyst til at skabe alt muligt, bare for skabelsens skyld.

Elizabeth Gilbert er ikke vild med historien om den lidende kunstner. Faktisk så bruger hun denne bog som modsvar på den idé om, at (stor) kunst kun kan opstå ud af lidelse. For hvad nu hvis der var sket det, at kunst og kreativitet i alle dets former, er blevet kuppet af martyren? Elizabeth tilbyder os i stedet at tage kontakt med Tricksteren i os:

A good trickster knows that if he cheerfully tosses a ball out into the cosmos, that ball will be thrown back at him. It might be thrown back really hard, or it might be thrown back really crooked, or it might be thrown back in a cartoonish hail of missiles, or it might not be thrown back until the middle of next year – but that ball will eventually be thrown back. The trickster waits for the ball to return, catches it however it arrives and then tosses it back out there into the void again, just to see what will happen. And he loves doing it, because the trickster (in all his cleverness) understands the one great cosmic truth, that the martyr (in all his seriousness) can never grasp: It’s all just a game.

A big freaky wonderful game.

Play The Game

‘Play the Game’ er nok den sætning, jeg siger mest til mig selv udover Verden er Venlig.

At leve mit liv som om det er en leg jeg leger er noget af det mest befriende. Det gør, at jeg tør være mig selv, både når jeg er alene og i mødet med andre. For jeg ved, at vi allesammen har gang i det samme: Vi leger bare det her. Det vi oplever her er universet, der udfolder sig. Gud der observerer Gud.

Anja Dalby Big Magic

PLAYLISTE: GAYATRI-MANTRA FAVORITTER PÅ SPOTIFY

De nordiske mantraer – og dem på Spotify

Et mantra er lidt som en bøn, du beder. Normalt bruges mantraer mest i hinduisme og buddhisme, og måske er du stødt på dem i yoga. Mantraer bruges ofte i meditation og kan hjælpe med fokus og fordybelse.

Her i Norden har vi den samme type mantraer. Indenfor shamanisme synger vi også korte vers som vi gentager og gentager. De bliver sunget som en hyldest til naturen og til kraften, men når jeg går i skoven alene, så bruger jeg mantraerne på samme måde som en bøn. De nordiske mantraer er dog ikke blevet optaget. En vigtig del af overleveringen af disse sange er, at det bliver gjort mundtligt. Og jeg vil forskåne jer for, at jeg ligger en lydoptagelse ind her af mig, der synger shamanistiske sange.

Men så er det jo godt, at andre mantratraditioner er blevet så udbredte, at de er tilgængelige på Spotify f.eks. Det gør dem bestemt ikke mindre kraftfulde, at de er på et sprog, vi ikke umiddelbart forstår. For den energi der er i mantraet/bønnen, den er tilstede uanset om det er en inder, der spiller og synger den eller om det er en dansker.

Brug mantraer til at ændre energien

Mantraer har både en evne til at centrere, grounde og manifestere os her. Men ligesom alle bønner og hellige ord, så renser de også den energi, de bliver afspillet eller sunget i. Tunge eller mørkere energier er ikke vilde med ord om Gud eller det guddommelige. De er ikke vilde med at kraften bliver lovprist. Så ligesom du kan bruge røgelse, krystaller og andre redskaber til at løfte og ændre energien til det bedre, så kan du altså også afspille mantraer.

Hvis du har lyst, så lær mantraerne at kende, så du kan synge med. Sang ændrer også vibrationen og energien i din krop og sang er en god måde at komme ned i sin sig selv på og være tilstede i det der er. Uanset hvordan den sang så ellers lyder. Faktisk ved man nu at sang eller mantrachantning er en af måderne du også kan få vagusnerven til at slappe af og får dit nervesystem i ro. Det kan du f.eks. læse mere om her hos Caroline Fibæk.

Gayatri-mantraet er et af mine yndlingsmantraer. Det føles så kraftfuldt for mig, og når jeg hører det eller synger det, så kan jeg mærke at jeg med det samme kommer i en anden stemning. Det handler også om, at jeg kan genkende mantraet i mig selv. På samme måde som det er godt at sidde på den samme måde, når man mediterer, for så kender kroppen og sindet til stillingen og kan forberede sig på, at nu skal du til at meditere, sådan kan et mantra også fungere. Det er som en slags hjernevask. Jeg bliver rolig, jeg tænker på Gud. Jeg føler mig taknemmelig, og jeg kan mærke, hvordan det åbner sig i mit hjerte.

Gayatri-mantraet lyder sådan her:

Om Bhur Bhuvaḥ Swaḥ
Tat-savitur Vareñyaṃ
Bhargo Devasya Dhīmahi
Dhiyo Yonaḥ Prachodayāt

Det kan oversættes sådan her til engelsk:

The eternal, earth, air, heaven
That glory, that resplendence of the sun
May we contemplate the brilliance of that light
May the sun inspire our minds.

Find min Gayatri-mantra playliste på Spotify

Herunder kan du finde den Spotify-playliste jeg har lavet med seks versioner af Gayatri-mantraet. Det er seks meget forskellige versioner, men jeg er vild med dem allesammen. Lige for tiden skråler jeg mest igennem på Gek Tikas version (nr. 4) fordi jeg er helt vild med hendes indiske måde at synge på.

Jeg hører mantraet, når jeg kører bil, når jeg vasker op, jeg synger det i badet, og når jeg går tur. Det sidder på rygraden af mig, og det er altså slet ikke så svært at lære, som det lige ser ud til, når man læser det ved første øjekast.

Har du et mantra, du bruger meget eller et du kan anbefale?

2010

Håbløshedens årstal

Som jeg beskriver i dette indlæg, så har jeg de sidste mange år lavet en slags opsummering over året, der er gået ved årsskiftet. Det betyder, at jeg har en bog med beskrivelser af, hvad jeg har gået igennem på godt og ondt i det forgange år, og også hvad jeg ønsker mig mere af i det nye år.

Da jeg sad og skulle skrive i min bog her ved årsskiftet 2018/19, læste jeg tilbage til flere af de forgange år.

I 2010 havde jeg skrevet sådan her:

  • Min krop gør ondt. Jeg har ondt i mine led, og jeg har svært ved at gå om morgenen.
  • Mine ben hæver og smerter pga. lymfødem.
  • Min økonomi er mildest talt katastrofal. Jeg skylder 700.000 kr. i mit firma til banken. Jeg har regninger til diverse kreditorer for 150.000 kr., og jeg har adskillige inkassosager på nakken.
  • Jeg skylder 650.000 kr. med min mand på den grund, vi har købt. Vi har ikke penge til at bygge hus for, og vi bor i skurvogne med vores søn.

Lige præcis de her ord læste jeg i min status for, hvordan mit liv var ved årsskiftet i 2010. Det var noget rigtig lort. Jeg havde konstant ondt i maven og sov næsten ikke om natten. Jeg turde ikke tage min telefon pga. de vrede kreditorer, der ringede hele tiden. Jeg var bange og ked af det.

Alle veje endte i dybe, sorte huller

I 2010 havde jeg lukket min fysiske butik, som jeg havde haft i Jægergårdsgade i Aarhus. Jeg solgte økologisk tøj og var rigtig glad for det. Men så kom der finanskrise, og fra den ene dag til den anden stoppede alle med at købe nyt. Hvilket var klogt nok. Det var bare skidetræls for en lille butiksejer. Min gæld var alt for stor til, at jeg bare kunne lukke. Jeg havde jo planer om at betale den tilbage med de næste mange års salg i butikken. Men det skete bare ikke. Der var pludselig intet salg, som i intet overhovedet.

Så jeg måtte lukke min fysiske butik og kunne også sige farvel til 200.000 kr. i nøglepenge, for der var ingen til at overtage butikken efter mig. Jeg beholdt min netbutik til 2011.

I 2004 var jeg blevet opereret for kræft og havde fået fjernet alle mine lymfer i begge lysker. Det gav en del komplikationer i min krop, og især mine ben led meget under det. Nogle dage kunne jeg slet ikke gå. Nogle dage var det flere dage i træk. Jeg havde mange smerter og græd meget. Jeg blev stresset af det og havde svært ved at overskue ret meget af gangen. At have en butik at lukke, gæld oven i og smerter i kroppen var faktisk for meget af det gode.

Men det var ikke nok. Min daværende mand og jeg var flyttet i økosamfund nord for Aarhus. Vi havde købt en grund, men pga. den gæld, jeg havde med fra min butik, så kunne vi ikke låne penge til at bygge. Så vi boede i 2 skurvogne, og det var ikke særlig sjovt. Det var ikke romantisk eller hyggeligt. Det var koldt, og vi havde kun en brændeovn til at varme de tynde paphuse op med. Vandrørene frøs om vinteren, så der kunne ikke komme vand ind i huset eller ud af det. Farvel toilet …

Det var en virkelig hård tid. Oven i det så mistrives min søn i sin skole og min mand og jeg havde det svært som par.

Jeg kan sagtens huske, hvor trist jeg var. Hvor svært og sort det hele føltes. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle kunne se mig ud af det. Det var totalt uoverskueligt det hele.

Anja Dalby Gæld

Håbets år

Da jeg skrev i min bog ved årsskiftet her i 2018, så kunne jeg notere mig at jeg nu:

  • Næsten er gældsfri. Det er helt fantastisk. Jeg var heldig at få en gældssanering for et par år siden på min gæld fra butikken, så nu mangler jeg ikke at betale så meget tilbage.
  • Jeg har aldrig ondt i min krop mere og næsten ikke i mine ben. Jeg er blevet rigtig god til at leve på en måde, hvor jeg passer bedst muligt på mig selv. Og jeg kender min krop (og mit sind) så godt nu, at jeg ved, hvorfor jeg får smerter igen, når det en sjælden gang imellem sker. Lymfødem er ikke noget man egentligt kan heldbredes for. Da det ligesom er en ‘mekanisk’ skade, hvis man kan sige det efter operationer. Ikke desto mindre er det slet ikke noget, der påvirker mig i samme invaliderende grad længere.
  • I 2013 blev jeg skilt fra min daværende mand. Jeg flyttede og min mand solgte efterfølgende vores byggeprojekt. Jeg mødte David som jeg er gift med nu kort tid efter, og vi flyttede sammen.

Det er vildt for mig at læse de meget opgivende ord som jeg skrev til mig selv i 2010, og så se på hvor jeg er i mit liv nu. Jeg har aldrig haft det bedre. Jeg er så glad! Jeg er total vild med min mand, med det sted vi bor, med det arbejde jeg har skabt her i mit firma, med mine studier, og ikke mindst, så har min søn som i mellemtiden er blevet 19 år, det rigtig godt. Han stortrives og er 19 år på den helt rigtige måde for ham.

Jeg er lykkelig nu. Det kan jeg uden tøven sige. For 8 år siden var jeg ikke, det er vidunderligt og jeg bliver så bevæget over den måde som tingene kan ændre sig hele livet igennem.

UDESIDNING DEL 1: DET KRÆVER MOD AT MØDE SIG SELV

Min allerførste udesidning

Da jeg kørte hjem om morgenen fra den første udesidning, jeg lavede i 2010, så var jeg glad og lettet. Jeg gjorde det! Jeg havde overlevet at sidde alene ude i skoven fra solnedgang til solopgang, også selvom jeg synes jeg havde hørt både voldtægtsforbrydere og øksemordere luske rundt i skoven samme nat som jeg sad der. Men den tanke, der fyldte mest i mig var:

Nu behøver jeg ALDRIG gøre det igen!

Det var mit held, at jeg som et led i min træning i clairvoyance skulle sidde ude i skoven en hel nat alene. Uden anden forberedelse end disse ord fra min lærer:

Det du vil møde er din største frygt.

Angsten

Æh okay … Fedt nok at vide det i øvrigt. For jeg synes sådan set, at jeg var ret fyldt med frygt og på det tidspunkt havde jeg også næsten ugentligt et angstanfald.

Så jeg forestillede mig på forhånd, at jeg ville sidde en hel nat i mørket og skælve og ryste, kun afløst af lidt hysterisk gråd i ny og næ. Krydret med hjertebanken, generel panik i kroppen og så selvfølgelig galoperende angst.

Hvis det ikke var fordi jeg SKULLE lave en udesidning, så er det ikke sikkert jeg nogensinde havde gjort det. For jeg var SÅ bange for at sidde i skoven om natten. Med mig fra min barndom har jeg en meget sær frygt for varulve. Jeg havde ikke tænkt på varulve i mange år på det tidspunkt, men de kom sjovt nok også op i mine tanker, når jeg tænkte på udesidninger.

Jeg var fyldt med både rationel (altså hvad pokker stiller jeg rent faktisk op, hvis jeg virkelig gakker helt ud og render alene rundt i skoven med flintrende angst hele natten) og så alt den irrationelle frygt (varulve, voldtægtsforbrydere, øksemænd, bider kronhjorte egentligt mennesker?, hvad med grævling, ræv og ugler der tuder?).

Mød dig selv i skoven

Min lettelse over at have overlevet min første udesidning i skoven var enorm. Og jeg var sikker på, at det ikke bare var min første, det var helt bestemt også min sidste udesidning, nogensinde. For selvom det havde været helt fantastisk på så mange måder, så havde jeg set det som en slags manddomsprøve og altså også et led i min uddannelse jeg skulle gå igennem. Og så var det det!

Så I skal vide, alle jer, der skriver og spørger mig til udesidningerne, at jeg virkelig godt forstår al den bekymring og frygt I fortæller om. For modsat mig og min første nat i skoven, så er der ingen der tvinger jer. Det er af helt egen fri vilje, at I skal vælge og prioritere, at det her vil I gøre. I skal alene overvinde jeres frygt for det. I skal selv tage jer sammen og mødes med mig i skoven. Der står ingen lærer, som stopper jeres uddannelse, hvis I ikke laver en udesidning. Der er ingen I skal bevise noget over for, så hvorfor I alverden skulle I så vælge, at bruge en nat på noget så skørt som at sidde i skoven?

Det kræver mod at møde sig selv. Ligesom det kræver mod at møde sig selv i alle de andre situationer, vi dagligt står i. Udfordringer på arbejdet, børn, andre forældre, familier, institutioner, pædagoger, lærere, alt det vi hele tiden bliver konfronteret med, og hvor vi skal stå og være modige og turde være os selv. Hele tiden skal vi ud af vores komfortzone og gøre noget vi ikke tør, og der kan allerede være ret meget af det bare inden kl. 10 om morgenen.

Du går hjem fra skoven med flere gaver end du regner med

Efter min første udesidning og min stålsatte sikkerhed på, at det ville jeg så aldrig gøre igen, så kunne jeg mærke, at der var sket noget i mig. Jeg følte mig stærkere. Jeg var roligere, jeg var meget mere groundet. Der sker noget i os, når vi gør noget, overvinder noget i os selv. Vi bliver belønnet, over at være gået så meget ud af vores komfortzone.

Som om noget siger: Godt gået, her har du en håndfuld mod, noget mere styrke, en hel masse kraft, en spandfuld jordforbindelse og så skruer vi også lige op for din intuition siden du gad bruge en hel nat i skoven hos os.

Inden for shamanisme taler vi om at ånderne belønner os. De belønner når vi vil bruge vores tid med dem. Tid i naturen, tid i bøn, tid i stilhed, tid i faste, meditation, dans, sang, kreativ tid, det er alt sammen noget som jo er overflødigt. For vi kan godt leve uden. Vi lever bare ikke særligt godt, og det kan man jo tydeligt se i mange vestlige samfund i dag. Ånderne ved godt at det kræver noget af os at gå ud i skoven om natten. Men når vi helt bevidst ærer vores åndelige side på den måde, så bliver vi altså også gengældt.

Anja Dalby Udesidninger

Angsten for angsten kan spærre mange veje

Jeg havde det fantastisk efter udesidningen, i meget lang tid. Og så skete der det sjove, at jeg stille og roligt begyndte at få lyst, helt af mig selv, til at lave en til. Det er præcis det samme som når man af sig selv løber en tur, man kan ikke lade være, for det er faktisk vildt fedt. Også selvom man hylede og skreg over det i sig selv de første mange gange …

Siden dengang har jeg lavet mange udesidninger, og jeg skal stadig overvinde mig selv. Altså det er nemmere at gøre det nu, fordi jeg har erfaret, at mørket ikke gør mig noget, og at den skov jeg elsker og er tryg ved at gå i om dagen, er præcis den samme som om natten (der er bare ikke noget lys). Men jeg skal stadigvæk sætte en dato og holde mig selv oppe på at gøre det.

Heldigvis kender jeg til belønningen nu, jeg mærker den så tydeligt i mig. Så den gulerod trækker også i mig. Men det kræver mod. Hver eneste gang. Tør jeg mon møde mig selv igen? Og det gør jeg, blandt andet også fordi jeg har fundet ud af, at det slet ikke står så skidt til med mig. Jeg er slet ikke så bange som jeg troede jeg var. Det vil jeg vædde med, at du heller ikke er. Men angsten for angsten er faktisk den største hindring og det vil jeg meget gerne tale mere om, så det kommer i et nyt blogindlæg snarest…

HVAD 4 UGERS INFLUENZA LÆRTE MIG

Syg i går, rask i dag

Jeg er i skrivende stund godt i gang med min 4. uge med pandehulebetændelse koblet med influenza. Eller det vil sige, i går havde jeg det helt forfærdeligt, i dag er jeg stort set rask.

I går kunne jeg ikke se ud af øjnene for snot og hovedpine. Min næse løb konstant, og jeg havde vilde nyseanfald. I dag er der ikke skyggen af irritation i min næse, og jeg har på ingen måde ondt i hovedet, panden eller henover kinderne som jeg virkelig også havde i går.

Det der skete i går var, at jeg gik en tur. Jeg gik og tænkte på, hvorfor jeg mon var syg, nu på 4. uge, for det ligner mig altså ikke. Jeg går som regel fri fra hver eneste influenzaepidemi og der kan gå mange år, hvor jeg ikke fejler det mindste.

Anja Dalby Jonna Kat

Gevinsten ved at være syg

Når der er noget jeg ikke kan eller vil slippe i mig selv, så undersøger jeg altid, hvor gevinsten er for mig i det emne, det drejer sig om. Så hvad var gevinsten ved at være syg i så lang tid?

Lige der på min gåtur gik det op for mig, at der var rigeligt med gevinster for mig ved at være syg! Når jeg er syg, så har jeg f.eks. en ret lang line i forhold til, hvad der er okay for mig at spise. Pludselig bliver det helt legalt at spise pomfritter og Oreo’s til aftensmad. Noget jeg ellers holder mig ret langt fra normalt.

Når jeg er syg, så må jeg gerne tage den med ro. Jeg må gerne ligge på sofaen og læse i flere timer, og jeg må tage ubegrænsede mængder af lure.

Når jeg er syg, så stiller jeg meget få krav til mig selv. Jeg skruer ned for min arbejdsmængde, og nu hvor jeg også går i skole, så skruede jeg selvfølgelig også ned for mit engagement i lektierne og undervisningen.

Jeg har aflyst alle mine sociale aftaler. Jeg har ikke set en eneste ven eller veninde i den tid, jeg har været syg. Jeg har holdt mig hjemme. Jeg har hverken været i Aarhus for at spise en bolle eller drikke en kop te. Jeg har bare været her i skoven. Det har været nødvendigt, fordi jeg har haft det virkelig træls.

Så hvordan kan de her ting være gevinster for mig? Den ene mulighed er at se på de her ting som, at jeg er doven og gerne vil pjække fra alting. Jeg kan sagtens starte en tankerække, som handler om hvor svag jeg er. Den tankerække kan handle om, at jeg vidste, at jeg er særlig træls. Siden at jeg vil tillade mig selv at være syg så længe, at jeg nærmest vil dyrke det, for at undgå at leve op til mit ansvar på alle mulige punkter i mit liv.

Men det er ikke en særlig venlig måde at tænke på mig selv på. Så det jeg i stedet gjorde i går, var at jeg lagde nøje mærke til alle de her “gevinster”, jeg altså fik ved at være syg. Og så hørte jeg efter i mig selv, hvorfor det var at jeg følte, at jeg havde brug for en undskyldning for at tage den med ro.

Lyt!

Hvorfor jeg havde brug for en undskyldning for nogle gange at spise mad, som ikke ligefrem er super nærende. Hvorfor jeg havde brug for en undskyldning til at måtte ligge og læse bøger, holde fri, arbejde mindre, tage lettere på min skole (hallo overachiever), have en masse tid uden at se andre mennesker end min tætteste familie.

Årsagen til det behov er jo let nok at finde. Det er selvfølgelig fordi jeg har haft brug for det. Der har nok været lidt for meget drøn på i mit liv, det sidste halve år. For mange aktiviteter, for lidt tid alene til introspektion.

Jeg har ignoreret, at jeg har savnet at tegne og fordybe mig i det. Jeg har ignoreret, at jeg har haft lyst til at skabe flere ritualer i min hverdag. Jeg har ignoreret, at jeg har lyst til at skabe nye, gode vaner for mig selv. For jeg har ikke følt, at jeg har haft tiden til at gøre det.

Nu hvor jeg opdagede, at det var derfor, jeg havde været syg så længe, så kan jeg i stedet for at købe en næsespray gå i gang med at se på, hvordan jeg kan skabe mere ro i mit liv til de andre ting som også er meget vigtige for mig. Det er ikke fordi jeg vil skabe mere travlhed, ved at fylde flere ting i mit liv. For alle de her ting er ting, der vil fungere som små pauser i min hverdag. Hvor jeg lige kan mærke mig selv igen og hurtigere opdage, hvis jeg har brug for en pause inden jeg får influenza igen.

I dag har jeg det helt forrygende. Som om jeg slet ikke har været syg. Jeg er klar i øjnene, i hovedet, alt snot er væk. Så nu vil jeg ligge mig på min sofa og se ind i brændeovnen, nusse min kat, følge med fuglene, der kommer og spiser i haven og se på skyernes bevægelse over himlen.

FÅ ET SPIRITUELT BOOST

 

Vil du gerne træde ud af hovedet og ned i hjertet? Lære at se naturen som en dåseåbner for din intuition, så du kan bruge spiritualiteten som redskab til at skabe positive resultater i dit liv? Du får samtidig mulighed for at stille spørgsmål til min spirituelle brevkasse, hvor jeg flere gange om måneden svarer på spørgsmål.

 

Skriv din e-mail i feltet og klik på ‘TILMELD’.

You have Successfully Subscribed!