DET ER SYND FOR MIG

Min opdagelse

For nogle år siden opdagede jeg noget meget interessant i mig. Jeg opdagede at det var synd for mig. Stort set altid. Der kunne være tidspunkter hvor det ikke var 100% synd for mig, men der skulle ikke meget til før end det var virkelig synd for mig igen og jeg følte mig som et offer. Det kunne være at jeg havde været vågen om natten, at min kæreste havde misforstået mig, at jeg havde opdaget en ny delle, et gråt hår, at jeg fik bumser efter at have spist chips, hvad som helst var synd for mig og det var det hele tiden.

 

Gemmer du også et offer i dig?

Selvfølgelig var det ikke noget jeg udtrykte til nogen, hvor synd det egentligt var for mig. Det er ikke sexet at være et offer, det havde jeg alligevel luret. Det var mere min egen private smerte, mit eget hemmelige mindreværd, jeg gik med, et lod jeg måtte bære her i denne verden. Jeg fortalte ikke nogen om, hvor synd det egentligt var for mig.

Jeg følte, det bare var fordi jeg var født som mig, hvor der ikke skulle så meget til at læssede væltede fuldstændig. En lille smule modstand fik mig til at krakelere totalt. Hvis der var nogen, der tog pis på mig, så døde jeg fuldstændig indeni. Selvironi (eller mangel på samme) er det bedste barometer på, hvor synd man egentligt synes det er for en selv.

Men en ting er jo at opdage, at stort set under hver eneste lille konflikt, hver eneste lille problem (og de større også) der lå offeret lige bag overfladen og var skylden i al ravagen. For noget helt andet er jo så at finde ud af, hvordan man holder op med at være et offer igen.

 

Det begrænser dig, når du har ondt af dig selv

At synes at det er synd for en selv, det er virkelig en meget heftig afhængighed som kan ødelægge rigtig meget i livet. Så jeg gik på opdagelse i mig selv. Siden “det er synd for mig” følelsen eksisterer i mig, så må der også være en gevinst ved at have den følelse. For der er en gevinst bag alle følelser i os, uanset hvor tosset det virker. Men på et tidspunkt har vi i vores liv lært at hvis jeg gør sådan og sådan, så sker der det og det og det er positivt.

Så jeg måtte finde ud af hvordan det kunne være, at det var positivt i mig, at det var synd for mig, for ellers ville jeg ikke have “valgt” den mekanisme. Ved at jeg spurgte mig selv hvad jeg fik ud af at det var så synd for mig, hvilken gevinst der var i det for mig at være et offer, så fandt jeg stille og roligt ud af det.

 

  • Når det var synd for mig, så behøvede jeg jo ikke give den 100% i mit liv. Hverken med det jeg gjorde eller udførte, men heller ikke med mig selv som person. Så måtte jeg gerne gemme mig.

 

  • Når det var synd for mig, så valgte jeg altid nr. 2 og aldrig nr. 1.

 

  • Når det var synd for mig, så nøjes jeg og nedgjorde mig selv.

 

  • Når det var synd for mig så var det altid en stemme der kom fra mit mindreværd – det var en ret stor ting at opdage. At offerets stemme kom inde fra mindreværdsmonsteret.

 

Anja Dalby Synd

 

Elsk mindreværdet væk

Igennem offeret fik mindreværdet en stemme. For selvfølglig er det da synd for mindreværdet! Pyh når jeg tænker på de tanker og følelser det kan kaste op i mig, så er det da vildt synd for mindreværdet i mig, at det har det på den måde. Det var stort at opdage, for så kunne jeg gøre noget ved det. Mindreværd kan nemlig elskes væk.

Som det første begyndte jeg at tage bevidste valg, i situationer, hvor jeg ellers ville være ved at gå i stykker af smerte over at være Anja Dalby (lad os sige hvis jeg havde været vågen flere gange på én nat). Så sagde jeg til mig selv at det ikke var synd for mig, at jeg var træt. Jeg var bare træt. Ikke andet. Jeg havde hverken brækket benet eller mistet min kæreste, jeg var bare træt. Men jeg gjorde det med omsorg for mig selv, på en kærlig måde. For mindreværd er oftest bygget af skam, så den mindste hårde, spydige tone og mindreværdet kravler tilbage i mørket.

Det er med at få mindreværdet i tale. Høre på hvad det har at sige, holde det ude i lyset længe nok til at det er til at se hvad det består af, så det ad den vej mister sin magt. Alt hvad vi ser på kan forløses. Det er alt det gemte i os, som ender med at styre os. Derfor er det så vigtigt, at vi ser alt hvad vi indeholder i øjnene, selv sådan en styg fætter som mindreværdet.

For det andet, når jeg taler til mindreværdet i mig, så gør jeg det altså virkelig kærligt. Og jeg roser det for at være fremme og lade sig se. Man skal huske at mindreværd består næsten helt af skam, så det er klart, at det ikke er noget, der er vild med at blive set på.

 

Anja Dalby Synd

 

Gør dit offer og mindreværd trygt

Ved at være kærlig, åben og venlig overfor mit mindreværd, så blev det mere og mere trygt og er stille og roligt blevet mindre. Det er ikke så tit jeg hører offerets stemme i mig nu, men når jeg gør, så ved jeg med det samme hvad jeg skal gøre.

Så skal jeg spørge mit mindreværd hvordan det har det? Hvad den virkelige grund er til at det er synd for mig lige nu og så kan jeg altid fixe det, ved selv at give mig den kærlighed jeg i virkeligheden efterspørger gennem offerets klynkende stemme …

Tre begravelser og et bryllup

 

Mit liv har ikke noget med mig at gøre

En virkelig vigtigt øvelse for mig, er hele tiden at minde mig selv om at mit liv ikke har noget med mig at gøre. Ting sker. Og det gør de hele tiden. Der kan opstå besynderlige og nervepirrende ting i mit liv, og de sker bare. Ligesom de ting jeg kalder for lykkelige og glædesfyldte også sker. Det hele sker hele tiden, helt af sig selv.

I foråret døde tre mennesker jeg kendte. Det var okay, hvis det er muligt at sige det sådan (altså det var “til tiden”, hvis det begreb overhovedet eksisterer …). Her i august blev jeg gift. Det var en dejlig dag, og tiden herefter har været så fin, sød og honeymoon-agtig på en måde som jeg slet ikke havde forventet, den ville være.

 

Anja Dalby

 

Tag ikke dit liv personligt

Selvfølgelig har jeg et vist for form ansvar, for min egen glæde. Men ikke i den forstand, at det er min egen skyld, at der sker gode ting i mit liv. Det er min skyld, hvis jeg ser på tingene der sker som gode, uanset om de er det eller ej. For det, der sker er altid neutralt. Uanset om det er bryllupper eller begravelser. Jeg behøver ikke tage mit liv personligt. Jeg kan ikke tage æren for de gode ting, ligesom jeg ikke behøver skamme mig eller føle skyld over de dårlige.

 

Anja Dalby

 

Det er egoet, der mener noget om dit liv. Ikke dig!

Livet er en konstant bevægelse for os alle sammen. Det er sammentrækning og udfoldelse. Det er holden fast og given slip. Det er en indånding og en udånding. Livet bliver levet igennem mig. Hvis jeg vælger at have en mening om mit liv, så vil den mening altid komme fra egoet. Men når jeg læner mig tilbage i den bløde stol, på første parket med en cola og popcorn og nyder forestillingen, så nyder jeg også dramaet, gyset, thrilleren, med et stort smil, for jeg ved at det hele kun er et show.

Jeg er deltager i begravelser og jeg deltager med tårer og sorg. Jeg er tilstede i mig selv, mens jeg mærker sorgen og føler tårerne trille. Jeg observerer, at det er det, der blev levet igennem mig nu. Sorgen og tårerne er ikke mig og har på den måde intet med mig at gøre.

Det er en meget frigørende følelse at deltage med alt, hvad jeg har af følelser og nærvær, i alt hvad der følger med en begravelse og så stadigvæk kunne mærke, at intet af det har noget som helst med mig at gøre. Hverken min sorg eller mine tårer. Den der græder, og den der sørger er ikke mig. Det er personen Anja, der giver slip og føler sorg ved tanken om den måde fortiden griber ind i nutiden på og derfor handler sorgen mest om savn og længsel efter noget der var og alligevel aldrig kan komme tilbage. Sorgen bølger ind over mig, på samme måde som glæden gør det.

 

Anja Dalby

 

Et styk liv med det hele, tak

Den dag jeg blev gift, da græd jeg også rigtig meget. Jeg hulkede ind i min mors hals før ceremonien, fordi jeg var så spændt, at jeg ikke havde andet valg end at ventilere i form af tårer.

Efter ceremonien fik jeg grædt ind i en del tilfældige nakker og skuldre, alt efter hvem der lige kom forbi mig og ville kramme tillykke. Lettelsen og glæden over brylluppet væltede ind over mig i en grad der gjorde det umuligt at foretrække en nydelig makeup, for i løbet af kort tid var min mascara grædt ud og fordelt på flere gæsters halspartier.

Jeg bliver ved med at sige til min mand at jeg er så heldig at jeg mødte ham. Men jeg ved godt det ikke er held, ligesom det ikke er uheldigt at mit forår var præget af tre begravelser. Det er sådan livet er. Det er sammentrækning og udfoldelse, holden fast og given slip, indånding og udånding.

Der er ikke andet at gøre end at spænde selen, holde godt fast og forberede sig på det vildeste man nogensinde kunne forestille sig, nemlig et styks liv på planeten Jorden.

Krop, kost og selvudvikling

I mange år har jeg haft oplevelsen, af at det var mig mod min krop. Jeg følte at den modarbejdede mig, uanset hvad jeg fandt på. Om jeg proppede mig med chilinødder og pomfritter, eller spiste glutenfrit og tog hørfrøolieshots, så var vi aldrig rigtig gode venner og jeg følte mig helt forkert i den.

Min krop fandt på ting jeg slet ikke synes var en god idé. Den tog vægt på, lavede appelsinhud, blev nogle steder helt følelsesløs i vævet pga væske og syre ophobninger. Min krop blev tung og træt og gad ikke bevæge sig særlig let. Den fik smerter og og besynderlige symptomer som eksem, bumser og flossede negle og hår.

Da jeg var 18 år blev jeg vegetar. Det havde jeg ønsket at være lige så længe jeg kunne huske og da jeg var myndig turde jeg godt selv tage beslutningen, om at det var slut med at spise dyr. Jeg blev vegetar for dyrenes skyld og jeg var en typisk usund vegetar som spiste masser af ost, smør og mælk.

I takt med at jeg begyndte at interessere mig for selvudvikling, så opdagede jeg begrebet “faste”. Det synes jeg var vildt fascinerende, og min tilgang til faste var aldrig ud fra et kropsligt perspektiv, men ud fra hvordan sindet, eller egoet, reagerer på en faste. Hvad dukker der op af guf i egoet, når man tager alt det fra egoet som det elsker, såsom kaffe, mad (!) og sukker ikke mindst…

Anja Dalby Raw Food

Det har været, og er, vildt spændende at opleve hvordan mad ikke kun er mad og benzin for kroppen. Men at mad i høj grad også er trøst, komfort, gamle vaner og programmeringer som jeg måske ikke altid var lige bevidst om. De programmeringer bliver jeg meget bevidst om under en faste!

Så jeg har fastet en del. Men altså altid ud fra et “åndeligt” perspektiv, aldrig ud fra hvad min kropsligt perspektiv. Jeg har både fastet på juice, på vand, tørfastet (altså helt uden væske eller mad) og jeg har lavet The Master Cleanse.

Hver eneste gang jeg har fastet, så har jeg lært noget nyt om mig selv. Jeg har fået skrællet endnu flere lag af løget og er kommet dybere ned i mig selv. Hver gang jeg har fastet har jeg været bevidst om at jeg udrensede følelser også, så jeg har ladet alle de tårer der havde lyst til at komme ud rende frit.

De sidste mange år har jeg været veganer. Af samme grund som jeg i sin tid blev vegetar. Det var ikke længere muligt for mig at lukke øjnene for mælk og æggeproduktionen, som har ligeså smertefulde omkostninger for dyrene som kødproduktionen har det.

Med veganismen begyndte der at ske noget i min krop. Jeg følte at jeg bedre kunne mærke den og at min kontakt med den blev øget. Det var som om at den gode ting jeg havde gjort for mig selv, ved at skære alle animalier ud af min kost, blev belønnet ved at jeg nu meget tydeligere kunne mærke, hvad der var godt for mig at spise og hvad der ikke var.

I takt med at jeg bedre kunne mærke min krop, skar jeg stille og roligt blev flere ting væk. Ikke som en bevidst handling, ikke fordi jeg egentligt ville af med det. Men fordi jeg kunne mærke hvad de gjorde ved mig og det føltes bare ikke særligt godt.

Anja Dalby Raw Food

Så ud røg: Alkohol. Kaffe. Sort te. Færdiglavet mad. Salt. Olie. Sukker. Indtil for nyligt spiste jeg det man kan kalde for en “whole food diet” altså grøntsager, ris, brød, kartofler og frugt og jeg kunne mærke min krop endnu mere og det føltes helt fantastisk og mit energiniveau blev meget højere end det nogensinde havde været før.

Da jeg var 29 år blev jeg opereret for kræft. I den forbindelse blev mange af mine lymfer opereret ud, for at tjekke om kræften havde spredt sig til dem. Men på grund af at min krop mangler de lymfer nu, så fungerer den ikke optimalt og jeg kan mærke, at jeg skal passe rigtig godt på den.

Derfor startede jeg i maj måned i år med at spise Raw Food. Som en test for at se om jeg kunne få det endnu bedre i min krop og give de resterende lymfer i min krop, endnu bedre vilkår for at rense ud.

Min tanke med at spise rå mad, er at jeg for det første forestiller mig at det er nemmere for kroppen at håndtere en masse rå frugt imodsætning til kogt, stegt og bagt mad.

Jeg forestiller mig at kroppen bedst kan lide det mad som er mest naturligt, altså mad som er tættest på sin oprindelige form. Og jeg forestiller mig at når jeg spiser mad, som kroppen ikke skal bruge meget energi på at fordøje, så giver jeg den ro til at reparere og udrense de ting, den ikke længere har lyst til at bære på og som jeg har kunne mærke hobe sig op i mig.

Min anden tanke med at spise rå mad, er at jeg netop har kunne mærke de virkelig gode effekter i mit sind af at faste. Så selvom jeg ikke faster når jeg spiser rå mad, og i særdeleshed frugt, så har jeg til gengæld muligheden for at fortsætte på denne kost i meget længere tid, og den mulighed er der ikke under en faste som altid har en naturlig afslutning.

Anja Dalby Raw Food

De paniktanker mit ego har under en faste, dem oplever jeg ligeså stærkt på rå mad. Alle de tanker der kredser om mad i løbet af en dag, de ved ikke helt hvad de skal gøre ved sig selv nu. Så indtil de har affundet sig med at de sådan set er overflødige, fordi dagens menu står på vandmelon og det er det, så gakker de ret meget ud. Så en ting er at håndtere tanker og pludselig lyst til æggekage med bacon (hallo veganer!), noget andet er alle de følelser der er før er blevet dulmet af mad.

Jeg var slet ikke klar over at brød og humus havde dækket over så store mængder af tårer. Men med den rå kost, så er der ikke længere noget at skjule. Der er ingen trøst i et æble. Så der er kun mig selv, til at forholde mig til det hele. Til at trøste og tage sig af. Det er nogle gange virkelig skræmmende og hårdt. Men det er også vildt fantastisk at få lov til at føle alt.

Den store gevinst jeg føler nu, hvor jeg har spist rå i 2 måneder, er at jeg endnu bedre kan mærke min krop og at jeg virkelig er begyndt at holde af den. Det er kommet helt af sig selv, at jeg føler sådan en ægte omsorg for den. Jeg føler mig som ét med min krop og ikke som om at den er sådan en underlig fjende der modarbejder mig, sådan som jeg ellers har følt størstedelen af mit liv.

Nu kan jeg mærke at min krop ikke er udenfor mig, men at jeg også er min krop. Så min lyst til at passe på den og dermed mig selv, stiger endnu mere. Min rå rejse er lige begyndt og jeg glæder mig til at se på hvad den indeholder af flere positive overraskelser.

Er det håbløst?

Alt hvad vi tænker om verden vil være sandt. Alt hvad du tror på, er det du vil se.

Tror du på krig, uvenlighed, smerte og lidelse? Eller tror du på fred, venlighed, kærlighed og medmenneskelighed?

Der er kræfter i verden som er interesserede i at have magt og tjene penge. Det er ikke en konspirationsteori jeg er i gang med at løfte sløret for her, de kræfter er ikke andet end det vi kalder for kapitalismen.

Kapitalismen har en idé i at holde os alle sammen i en tilstand af konstant frygt og utilfredshed.

For hvad gør du når du er glad? Når du er tilpas og hygger dig og er i nuet? Når du føler at alt er okay, at du selv er okay med alt hvad du har med dig? Når du kan mærke at verden er god og med dig og ikke mod dig? Hvordan opfører du dig så?

Jeg har nemlig opdaget, at når jeg er ked af det. Når jeg er stresset, når jeg føler at jeg ikke er god nok. Når jeg tror at alt er håbløst. At vi alle sammen er dømt til at mislykkedes med at være mennesker her. Når jeg er i de følelser så går der bestemte mekanismer i gang i mig.

Anja Dalby

Når jeg tror på at mennesket er en skidt idé her på jorden, når jeg skammer mig over at være en del af en race som er i gang med at ødelægge alt, så bliver jeg destruktiv. Min destruktivitet kan have følgende udtryk:

  • Jeg bliver ligeglad med mig selv og min krop. Eftersom alting er ligegyldigt, så kan jeg også bare proppe den med chips, vin og flødeskum.
  • Jeg træffer ingen gode valg for mit sind. Hvorfor skal jeg meditere eller tilbringe tid i skoven, når verden alligevel er ved at gå under?
  • Jeg shopper. Jeg trøster ved at købe ting og tøj.
  • Jeg er ikke særlig venlig overfor andre. Hvad nytter det at jeg smiler til en hjemløs og tager mig tid til en samtale, når hele menneskeheden alligevel er i sådan en frygtelig tilstand?
  • Jeg gider heller ikke at genbruge. Jeg sløser med mit affald og det jeg ser der ligger i vejkanten eller på stranden, det lader jeg ligge, for hvad nytter det overhovedet?

I det hele taget, så har jeg rigtig mange mønstre der går i gang når jeg tror på at verden er et håbløst sted at være. Jeg bliver kold indeni. Det er som en sorg der opsluger mig og for at jeg ikke skal gå totalt i krampegråd og fosterstilling over tingenes tilstand, så gør jeg mig selv hård og kold.

Den kulde og hårdhed kommer også til udtryk på andre tidspunkter, end når jeg hører om hvordan det står til i verden. Den breder sig som en dis ud i mine relationer og til mig selv.

Men hvad nu hvis det slet ikke står så slemt til her i verden?

Der er så mange stemmer her som råber om hvor frygteligt det hele er. Hvor frygteligt vi behandler hinanden, hvor forfærdenligt vi behandler dyrene, hvordan vi ødelægger vores smukke planet.

Der er mange stemmer som er interesserede i at holde os i en tilstand af konstant forskrækkelse over hvordan verden ser ud. Når vi er forskrækkede, så handler vi nemlig ikke.

Når vi er forskrækkede, så dulmer vi med TV, skærme, Netflix, alkohol og andre stoffer. Sukker. Dårlige relationer. Drama. Og så shopper vi. Vi shopper mad. Vi shopper ting. Tøj. Oplevelser. Rejser. Huse, biler, nye partnere. Vi er konstant på udkig efter det næste dulmende og trøstende fix når vi er forskrækkede og bange.

At vi er forskrækkede, det er der mange der tjener rigtig gode penge på. At vi er bange og tror at det hele alligevel er håbløst, det er en rigtig god salgsfidus. Måske har du selv lagt mærke til hvor lidt du har brug for når du er glad?

Anja Dalby

Heldigvis er der også rigtig mange stemmer her på jorden, som ikke har nogen økonomisk interesse i at holde os slavebundet til forbrug, som taler om at tingene her på jorden faktisk bliver bedre og bedre. Og selvom der helt klart stadig er masser af plads til forbedring, så er der så stor forskel på hvornår det er vi føler os fulde af kraft og gåpåmod.

Når jeg er glad og tilfreds. Når jeg er i tillid og glæde over at være menneske her og over at være her med så mange andre fantastiske skabninger, så handler jeg også. Jeg handler ud af kærlighed og jeg gør det på en måde hvor det ikke længere er synd for mig, at jeg er menneske her. Jeg gør det ud fra et sted hvor jeg ikke føler mig som et offer for andres dårlige idéer og handlinger.

Når jeg er glad og tror på at verden er et godt sted, så handler jeg ud af et hjerte som helt ærligt har lyst til at hjælpe og gøre en forskel. Som tror på det gode i sig selv og i andre.

Der er mange penge i at holde folk ulykkelige og bange. Husk det når du hører nyheder, historier fra andre og beretninger i alle former.

Flyt dit fokus. Der er ligeså mange fantastisk livsbekræftende nyheder og virkeligheder derude i verden, dem kan du ligeså tro på, som du kan tro på at det hele er så grusomt. Når du tror på at verden egentlig er okay, at den faktisk er venlig, så bliver din ageren i verden også helt anderledes.

På den måde er du faktisk med til, på en virkelig behagelig og elegant måde, at ændre verden. Et menneske af gangen som går fra fortvivlelse til håb…

Min egen private polterabend

Lørdag d. 11.08.2018 skal jeg giftes. I forbindelse med vielsen, har jeg naturligvis tænkt meget på hvilke ritualer jeg kunne tænke mig skulle indgå.

Min kæreste og jeg er i gang med at finde de ritualer som skal gælde for os begge. Vi skal giftes på rådhuset, men før og efter ceremonien, vil vi lave nogle ting sammen, som for os to skal udgøre et ritual der kan manifestere vores forbindelse og ikke mindst kærlighed til hinanden.

Ritualer polterabend

I forbindelse med at jeg skal giftes, har jeg bestemt mig for at lave en udesidning for mig selv.

Jeg vil lave udesidningen som en del af et overgangsritual, sådan som udesidninger også er blevet brugt i mange tusinder af år, både her i Norden men også i resten af verdenen.

Det bliver min egen private polterabend, at sidde ude i skoven en nat. Det bliver en rolig og højtidelig måde for mig at markere, at jeg nu går ind over denne tærskel i mit liv og bliver en del af et ægteskab.

Jeg vil lave udesidningen i forbindelse med vores vielse, fordi det er vigtigt for mig at markere på et åndeligt plan også, at nu skal jeg giftes med David. Udover de ritualer vi altså laver sammen, kan jeg mærke en stærk trang til at gå ud og lave en udesidning, som et ritual for mig.

Udesidningen laver jeg for at markere at jeg nu for alvor er bundet til David. Vi indgår nu i et officielt ægteskab, en kontrakt med hinanden. Selvom vi begge ved at vi alligevel er forbundet, så betyder ritualet noget. Vielsen har en kraft og den kraft styrker vi sammen og hver især med ritualer vi finder meningsfulde for os.

Jeg vil lave en udesidning for at:

  • Bede om kraft til at jeg kan blive ved med at se ærligt på mig selv (jeg kigger direkte på dig her Ego) i mit ægteskab med David.
  • Bede om kraft til at blive ved med at stå ved den jeg er inderst inde.
  • Bede om at jeg kan blive ved med at udvikle mig som person i fællesskab med David.
  • Bede om kraft til at jeg kan blive ved med at holde mit hjerte åbent og stort i vores liv sammen.
  • Bede om at få åndernes velsignelse på denne nye vej jeg nu går ind på.

 

Ritualer Udesidning Poleterabend

Alle kan lave en udesidning som en del af en overgang i deres liv.

Det er en virkelig kraftfuld måde at markere nye begyndelser og afslutninger på. Det er sådan en fantastisk smuk oplevelse at sidde i naturen om natten, så selve oplevelsen er sådan set stor nok. Men det er altså også muligt at bede om kraft og styrke, at bede om råd og vejledning i forbindelse med en udesidning.

Hvis du har lyst til at lære hvordan du selv laver en udesidning, så er du meget velkommen til at deltage i den workshop jeg holder d. 18.08.2018. Lige nu er der 3 pladser tilbage og du kan læse meget mere om den her. 

FÅ ET SPIRITUELT BOOST

 

Vil du gerne træde ud af hovedet og ned i hjertet? Lære at se naturen som en dåseåbner for din intuition, så du kan bruge spiritualiteten som redskab til at skabe positive resultater i dit liv? Du får samtidig mulighed for at stille spørgsmål til min spirituelle brevkasse, hvor jeg flere gange om måneden svarer på spørgsmål.

 

Skriv din e-mail i feltet og klik på ‘TILMELD’.

You have Successfully Subscribed!