DA JEG FIK KRÆFT (DEL 1)

Kræft i underlivet

I 2003, da jeg var 28 år, fik jeg konstateret kræft i underlivet. Opdagelsen af kræften skete ved et tilfælde. Jeg var ved læge med min søn, som dengang var 3 år gammel, og min læge mindede mig om, at jeg iøvrigt også lige skulle have tjekket op på mine celleskrabstal. Sidst jeg havde fået lavet et celleskrab var lige efter min søns fødsel, og dengang var mine tal ikke gode. Men min læge afskrev det på det tidspunkt med, at det nok var på grund af hormonforandringerne efter graviditeten, at de ikke var helt i orden.

Efter et nyt celleskrab og efterfølgende undersøgelser hos gynækologer blev det konstateret, at jeg skulle have en kegleoperation. Mine celletal var blevet meget værre i de 3 år, der var gået fra jeg havde født min søn.

Efter kegleoperationen fik jeg så at vide, at ‘snittet’, der var lavet op mod livmoderhalsen, ikke var rent. Der var altså kræftceller der, hvor min livmoderhals var blevet skåret i, hvilket betød at jeg skulle have hele min livmoderhals og livmoder fjernet.

Alt skulle lige til at være så godt

Jeg var 28 år og mor til en lille dreng. Jeg havde været alene med min søn ind til han var 3 år. Kort før jeg fik konstateret kræft havde jeg mødt en mand som min søn og jeg var flyttet sammen med. Nu skulle vi til at lave en familie sammen. Min daværende kæreste, som senere blev til min mand (og endnu senere eks-mand), stod altså pludselig ikke bare med en 3-årig, han skulle til at være far for. Han stod også med en meget syg kæreste. Og det var jo nu vi skulle til at have det godt sammen, alle tre. Det var nu vi skulle til at lave flere børn, og alt skulle blive så godt.

Jeg fik af vide, at jeg havde livmoderhalskræft i stadie 4. Lægerne ville prøve at operere mig, altså at fjerne knuden i min livmoder, men jeg skulle selvfølgelig forberede mig på at gå igennem kemoterapi og strålebehandling. Jeg fik også at vide, at der ikke er noget stadie 5.

Alverdens bandeord dækker ikke over, hvor råddent det var. Det var en fuldstændig ubeskrivelig, hæslig situation at være i. At stå der med min lille søn. Lige være flyttet sammen med ham, jeg troede var manden i mit liv. Jeg var også lige startet på uddannelsen til dameskrædder i Aarhus.

Anja Dalby Kræft

Chokfasen

Jeg stoppede min uddannelse og gjorde mig klar til at blive opereret. Det var i oktober 2003. Men heldigvis var jeg ung og (helt utrolig) stædig. Jeg troede på det tidspunkt stadigvæk på, at den der død, den kunne jeg, af alle mennesker, altså godt snyde. Ikke bare i forbindelse med den kræft, jeg stod over for, men også i det hele taget. Som ung er det meget svært for ens ego at acceptere, at det skal dø herfra på et tidspunkt.

Så jeg bad lægerne om at få min operation udsat. Jeg ville selv se, hvad jeg kunne gøre for at helbrede mig selv. Jeg havde lånt 80.000 kr i banken til at tage min uddannelse, og dem ville jeg bruge på alternative behandlinger i stedet.

Det var bestemt ikke populært hos lægerne, at jeg ville udsætte min operation. Nogle læger råbte af mig. Andre behandlede mig som om jeg var sindssyg og dybt debil. Andre igen prøvede at true mig, talte ned til mig og prøvede at forskrække mig. Til sidst endte jeg hos lægen Lone, som startede med at sige, at hun kun fik de besværlige patienter, så om jeg ville fortælle, hvor min besværlighed lå henne? Min besværlighed lå i virkeligheden kun i, at jeg var totalt i chok over, at jeg havde fået kræft i underlivet.

Min chance midt i elendigheden

Jeg forstår godt lægerne i dag. Jeg forstår godt deres frygt. Jeg forstår godt min familie, som sørgede og var i total panik over, at jeg ville udskyde min operation. Det må have været frygteligt for dem alle. At stå overfor en ung kvinde, som ikke gjorde hvad autoriteterne sagde, når det nu var hendes liv det drejede sig om.

Lægen Lone fortalte mig, at på Rigshospitalet var der på det tidspunkt en læge, som var begyndt at lave livmoderbevarende operationer. Det ville sige, at han i stedet for at ‘rydde hele bulen’ som jeg oplevede der blev sagt flere gange om mit underliv, ville starte med at fjerne det sidste af livmoderhalsen. Hvis det snit op mod livmoderen så ikke var rent, så ville de være nødt til at fjerne hele livmoderen. Men der var en chance. En chance for at bevare min livmoder, så jeg kunne få flere børn. Jeg skulle godt nok føde via kejsersnit så, men det var intet i forhold til slet ikke at skulle være mor igen.

Jeg udsatte min kræft-operation

Den livmoderbevarende operation var dog stadig på forsøgsstadiet, og desuden så boede jeg i Aarhus, så det ville give meget mere mening bare at få fjernet alt i mit underliv på Skejby Sygehus. Bare ikke for mig. Så jeg tog til møder på Rigshospitalet i København med lægen, der kunne lave operationen. Og han synes også jeg var åndssvag. For med en kræft i stadie 4, så skulle jeg sådan set bare være glad, hvis jeg overhovedet ville overleve.

Jeg fik dog overtalt lægerne på Skejby Sygehus og Rigshospitalet om, at jeg skulle godkendes til den livmoderbevarende operation. Og at jeg først ville have den i januar 2004, for imellemtiden ville jeg så prøve at gøre så meget som muligt selv for at fjerne kræften via alternative midler.

Fortsættelse følger …

MIN ERFARING MED KAMBO

Hvad er kambo?

Kambo er gift fra en frø, som lever i Sydamerika. Frøen bliver spændt op og stresset, så den producerer giften, og giften bliver så skrabet af kroppen på frøen og opbevaret. Frøen bliver herefter sat fri igen og lider ikke overlast ved indfangningen. Den oprindelige befolkning, som indfanger frøerne, kalder på dem ved at imitere frøens lyd. Så kommer frøen hoppende, bliver fanget og bliver så sur over fangenskabet, hvorved den producerer giften.

Giften bliver brugt til at komme på huden af mennesker, men først bliver der brændt et lille hul i huden, hvor giften bliver lagt i.

Hvordan føles det at få kambo?

Når man får kambo på huden kommer der en kropslig reaktion. Det kan bedst beskrives som instant influenza. På utrolig kort tid får man: Varme i kroppen, måske rystelser, sved, hævelser i ansigt og i halsen og så begynder man at kaste op. Ligesom når man drikker ayahuasca, så er purging en del af oplevelsen. Som regel oplever man også, at det kommer ud den anden vej og man må rende på toilettet.

Det lyder jo rimeligt åndssvagt at gøre. Frivilligt at få brændt hul i huden (ja, av!) for derefter at få lagt gift på det åbne sår, som så giver en virkelig ubehagelig, fysisk reaktion. Den fysiske reaktion varer dog ikke mere end 30-45 minutter, så det er bestemt til at holde ud. Men hvorfor overhovedet gøre sådan en ting?

Første gang jeg blev introduceret til kambo var sidste år. Det var efter en ayahuasca-ceremoni, hvor vi alligevel havde været fastende i mange timer (det er vigtigt at faste før kambo), så derfor var det ligesom ‘oplagt’ at tage kambo bagefter.

Jeg fik straks alle symptomerne, jeg havde hørt, at giften giver. Virkelig stærkt ubehag. Men altså, efter en nat med ayahuasca, så virkede det overkommeligt. Ubehaget var trods alt meget hurtigt ovre. Ikke som ved ayahuasca, hvor jeg har oplevet at sidde med den værste kvalme i 8 stive timer og ikke kunne kaste op.

Kamboen ligges som sagt i små huller, der brændes i huden Jeg fik vist 4 eller 5 første gang, jeg prøvede det. Siden første gang har jeg prøvet det ialt 4 gange, og jeg er på vej til min 5. gang kambo. Sidste gang fik jeg 9 prikker, og jeg blev virkelig syg. På en helt anden måde end de andre gange, så jeg tror lige jeg holder mig til 9 prikker et stykke tid …

Anja Dalbys ben med 9 små, runde brændemærker efter kambo.
Anja Dalbys ben med 9 små, runde brændemærker efter kambo.

Få fat i jorden og stå stærkt i dig selv

Jeg har fundet to gode artikler om kambo. De er meget forskellige, men hvis du er interesseret i at vide mere om, hvad kambo er for noget, og hvad det er godt for, så kan du læse mere her og her.

Kambo er ikke hallucinerende som ayauashca f.eks. er det. Den fysiske reaktion, der kommer er altså kun det kropslige ubehag. I de artikler jeg linker til herover står der rigtig meget om, hvad kambo er godt for. Jeg vil også fortælle om min erfaring med kambo.

Det som jeg meget tydeligt kan mærke er, at det er som om jeg står fastere i mig selv. Jeg kan ikke sådan væltes omkuld, hverken af en almindelig forkølelse eller af omstændighederne i mit liv. Jeg har altså fået mega-meget jordforbindelse.

Farvel ængstelse, bekymringer og mindreværd

Meget ængstelse er forsvundet fra mig. Det samme med bekymringer. Jeg tror mere på mig selv. På en helt anden måde end jeg har oplevet før. Det er som om jeg tager min plads nu. Igennem det sidste halve år, hvor jeg har fået kambo, der har jeg fået sagt fra overfor nogle meget dårlige relationer jeg har været i nærmest hele mit liv. Og det ved jeg ikke er tilfældigt. Hvor jeg før gravede og gravede indad for at finde mit eget ansvar for de dårlige relationer og arbejde med det, så er der nu kommet en helt anden styrke ind i mig.

Pludselig blev det hele så simpelt. Dem der ikke behandler mig godt, dem behøver jeg ikke bruge mit liv på. Jeg skylder ikke nogen noget. Så jeg er altså blevet rigtig god til at mærke mine egne grænser også. Efter en temmelig kaotisk opvækst, så har det været et stort emne for mig hele mit voksne liv, at lære at mærke mine egne grænser og italesætte dem over for andre, uden at være bange for deres reaktion.

Pludselig er det ikke noget problem og det er meget uvant for mig. Pludselig kan jeg så nemt som ingenting mærke, at det her er ikke kærligt overfor mig, og jeg kan endda sige fra på en ordentlig måde. Det er også nyt! Før i tiden har jeg oplevet, at når jeg så endelig sagde fra, så blev det så skingert og råbende, at ingen (inklusiv mig selv) alligevel kunne høre hvad der blev sagt.

Nu er jeg ikke længere bange for om andre bliver sure over, at jeg fortæller, hvordan jeg har det. Jeg står helt roligt i mig selv og passer på mig som det allerførste.

Et kæmpe skud selvkærlighed & selvtillid

Effekten af kambo kan for mig beskrives på følgende måde: Jeg har det som om jeg pludselig har fået et ordentligt skud selvtillid og ikke mindst selvkærlighed. Jeg har det som om, at det bliver tilført mig igennem giften. Og hvordan det kan lade sig gøre, det ved jeg ikke. I en af de artikler jeg linker til herover står der, at kambo renser smertekroppen og afbalancerer chakraerne. Det giver rigtig god mening for mig for jeg har det virkelig som om jeg bliver mere MIG. Som om alle gamle historier bliver skrællet af, og jeg står frisk og ny, med rigtig gode stærke ben ned i jorden, en vildt god forbindelse opad og vågne, åbne øjne at se ud af.

Jeg har det som om, jeg er blevet vaccineret. Ikke bare mod bakterier som kambo også virker mod, men vaccineret mod usikkerhed, mindreværd og mine egne historier om hvem jeg er, og hvad jeg kan.

Jeg kan kun anbefale kambo. Skriv til mig, hvis du gerne vil høre mere om min erfaring.

EN MAGISK NAT I SKOVEN

Den store healer

Efter jeg havde afholdt min sidste udesidning sendte jeg en mail ud til deltagerne. Både jer der selv laver udesidninger, og de af jer som overvejer at tage med mig på en guided udesidning, vil måske også gerne høre mere om, hvad vi oplevede den nat i skoven.

At sidde en nat i naturen, gør noget ved os, også selv om vi måske ikke lige er bevidste om det. Vi får jordforbindelse af at sidde direkte på jorden og så i så mange timer. Jordforbindelse giver ro, en følelse af at høre til og er kraftigt stress-reducerende. Uanset om det er følelsesmæssig stress, eller relateret til arbejde f.eks.

Der er en grund til at læger før i tiden anbefalede det som en behandling (mod hvad som helst) at lægge sig på jorden og helst i flere timer af gangen. Det er meget sundt for hele vores system, som normalt er afskåret fra at være i naturen i så mange timer af gangen. 

Jordens elektromagnetiske felt retter også op på vores elektromagnetiske felt. Det er det samme som at gå barfodet udenfor på jorden, ved at sidde direkte på jorden, så bliver forbindelse mellem os selv og jorden forbedret og vores elektromagnetiske felt bliver balanceret.

Træernes væsen

Træerne vi sad op af den nat i maj er også store healere. Hver træ er et væsen i sig selv og når vi sidder op af det i så mange timer som vi gør i løbet af en udesidning, så bliver vores energi også forbundet med og renset af træet. Det er en god ide at sige tak til det træ, man sidder op af, når udesidningen er færdig. Det kan gøres ved blot at tænke på træet og sende det varm hjerteenergi.

Anja Dalby Udesidning Tromme

Budbringere

Naturen er storslået, selv i vores lille land. Det er også noget af det som jeg altid bliver efterladt med efter en udesidning og som gør, at jeg får lyst til at styrke min forbindelse med naturen endnu mere. På vores udesidning i maj var vi så heldige at få besøg af både ravn (i starten af vores ceremoni), gøg og nattergal.

Ravn bliver ofte set som et symbol på en spirituel genfødsel (blandt meget andet), hvilket jo gør det endnu mere særligt, at hun valgte at flyve omkring os i forbindelse med ritualet.

Gøg bliver ofte set som en budbringer eller et symbol på, at noget stort vil ske i vores liv. Hun er altså traditionelt blevet set som en bringer af varsler. Hun fortæller os om, at der vil indtræffe begivenheder, så vi ikke bliver overraskede over hændelserne, når de sker, men kan handle kraftfuldt og vist i situationen. Når man hører hende på en udesidning kan man holde ens intention op mod den oplysning om Gøg som budbringer og holde øje med hvad der indtræffer som har en relevans til intentionen man bragte med på natten.

Nattergal er traditionelt blevet set som en budbringer af kreativitet og skønheden i at skabe. Hun er blevet set som muse for musikken, for poesien og for kunsten i det hele taget. Du kan tage denne kraft til dig og bruge den til at give dit kreative udtryk kraft på. Det kan også være den kreativitet, der er i at se skønheden i alting og gøre hver dag og hver handling til noget der skal æres og tages højtideligt, som kunst f.eks. bliver det.

Når nattens ro forstyrres

Den skov vi sad i er normalt en meget stille skov, og den er tilpas langt væk fra trafikken til, at man ikke kan høre den. Med mindre der er meget trafik om natten, hvilket der meget sjældent er på Syddjursland. Men det var der lige præcis denne nat, da der var noget, der hedder Race Day i en by længere ude på Djursland. Der var mange biler, motorcykler og lastbiler på vejene, og det var bestemt et forstyrrende element. Men jeg prøvede at overgive mig til forstyrrelserne.

Race Day i Allingåbro symboliserede, i hvert tilfælde for mig, at der er mange ting, jeg ikke kan kontrollere. Selvom jeg alvorligt overvejede om det var muligt at køre op og stoppe trafikken, så deltagerne kunne få ro på et tidspunkt. Det var tydeligt for mig, at når der er noget, som er så ukontrollerbart som trafikken en maj-aften på Syddjursland, så er det eneste for mig at give mig hen til det og slappe af i det. Jeg opdagede med største tydelighed, at der intet kommer ud af at ønske at tingene skal være anderledes når de ikke er det. En vigtig lektion for mig.

Vend ikke vrangen ud på oplevelsen

Efter udesidningen skal man lade natten arbejde stille og roligt i en. At sætte store ord på oplevelsen er ikke nødvendig. Det her handler om vores relation med naturen og den guddommelige kraft, der besidder den. Vi behøver ikke bruge energi på at forklare eller få det til at give mening for andre mennesker. Nattens oplevelser er hellig, lad den endelig blive ved med at være det, ved at holde energien omkring den for dig selv. Og hvis man har en masse ord at dele omkring det, så er det også meget fint! Det er blot for at sige, at vi nogle gange kommer til at måle værdien af en oplevelse, på hvor interessant vi kan få andre til at synes, at det lyder. Det er bestemt også til mig selv, jeg skriver det her.

Min egen intention for udesidningen

Til slut vil jeg fortælle lidt om min egen intention for udesidningen, som handlede om at arbejde med følelsen af håbløshed som jeg har følt det sidste stykke tid. Den følelse er meget uvant for mig, men når jeg mærker den, så forstår jeg hvorfor så mange mennesker føler, at det er nyttesløst at gøre noget ved tingenes tilstand på Jorden. For det er en meget lammende følelse at være i, det føles virkelig ubehageligt. Jeg sad med min intention i nat og pludselig blev jeg opfyldt af den største taknemmelighed. Over at få lov at sidde der, under et træ, sammen med alle deltagerne i skoven. Lytte på fuglene, bilerne, insektet (håber jeg), der kradsede insisterende på indersiden af mit regnslag, og jeg følte mig som det heldigste menneske i verden. Lige der forsvandt følelsen af håbløshed. Det var stort for mig at mærke, hvordan taknemmelighed igen-igen redder min rumpe fra selvmedlidenhed og melankoli.

Jeg arrangerer også en strand-udesidning til august som du kan læse mere om her. Vi laver bål på stranden, spiser suppe om morgenen og hopper i vandet som et stort plaskende punktum på vores nat.

SAMTALER OM MORGENEN

Krop, kræft & søvn

Efter jeg i 2004, som 29-årig blev opereret for kræft, har jeg haft nogle problemer med min krop. Det er ‘helt almindelige’ operationsskader og eftervirkninger på de operationer, der bliver udført i forbindelse med en kræftdiagnose.

For mig betyder det, at jeg nogle gange ikke sover så godt. Jeg sover uroligt og bliver hele tiden vækket af min krop, som er øm og gør ondt. Det er der ikke noget nyt i. Det lever jeg med og lærer hele tiden, hvordan jeg kan passe bedre og bedre på min krop, så jeg får bedre søvn, som så igen er bedre for min krop osv.

Min mand, David, er virkelig et A-menneske. Det er ikke fordi jeg ikke er det, men jeg er ikke et A-menneske, som vågner frisk kl. 5. Jeg vågner frisk kl. 8, og synes jeg er rigeligt A-menneske på den måde.

Løgn på lager

David vækker mig stort set hver dag med en kop te på sengen. Han vækker mig, og så spørger han mig om, hvordan jeg har sovet. For et par måneder siden, hørte jeg ham første gang svare mig sådan her, efter jeg havde sagt, at jeg ikke havde sovet vildt godt: ‘Åh øv. Kunne du ikke bare én gang sige, at du havde sovet godt.’

Første gang David sagde sådan til mig, så krympede alt inden i mig, og jeg fik akut meget ondt i maven. Jeg blev helt stille, og så bestemte jeg mig for, at fra nu af, så ville jeg lyve om, hvordan jeg havde sovet. Jeg ville lyve, så David ikke synes det er træls, at jeg ikke altid sover godt. Jeg ville lyve, så jeg undgik at blive konfronteret med, at lige på det her punkt, der var min mand altså ikke så kærlig og rummelig som jeg ellers synes han er.

Anja Dalby Samtaler om morgenen

Tredje gang er …

Så skete det en gang til. Han spurgte, hvordan jeg havde sovet, og jeg svarede ærligt. David sagde præcis det samme igen, og jeg fik præcis lige så ondt i maven, som første gang han sagde sådan. Nu var jeg bare også irriteret på mig selv, for jeg havde jo aftalt, at jeg ville lyve om min søvn og så gjorde jeg det ikke alligevel. Og nu sad vi her, hvor han var træt af, at jeg ikke havde sovet godt, og jeg var træt af at han var træt af det.

Trejde gang jeg kom til at sige sandheden og svare, at jeg faktisk havde sovet rigtig dårligt, så sagde David præcis det samme igen, som han havde gjort de to gange før: ‘Åh øv. Kunne du ikke bare én gang sige, at du havde sovet godt.’ Men denne gang, så spurgte jeg ham, hvorfor han blev irriteret over at høre, at jeg ikke sov godt. Når han sagde de ord til mig, så betød det, at jeg troede, at hvad jeg sagde til ham, betød at han synes jeg var ynkelig. At jeg er en belastning fordi jeg nogle gange har ondt i mine ben. At jeg gerne vil være et offer og få opmærksomhed på grund af manglende søvn.

David så på mig, fuld af forundring. Hans svar var: ‘Nej jeg siger ‘om du ikke bare kunne sige én gang, at du har sovet godt’ fordi jeg elsker dig og fordi jeg ønsker for dig, at du sover godt hver eneste nat.’

Tjek din overbevisning

Det var virkelig en overraskelse for mig! At det var det, han mente. Pludselig kunne jeg godt se, at jeg havde aflæst ham fuldstændig forkert og fået ham til at passe ind i min frygt for, hvordan han måske kan se mig, uden at tænke på, at han altid taler kærligt til mig. At han aldrig er nedladende eller irriteret på mig. Hvorfor i alverden skulle han være irriteret over, at jeg måske ikke havde sovet godt? Det gav jo absolut ingen mening. Men til gengæld gav det mening, at han sagde hvad han havde sagt, ud af kærlighed og omsorg. Hvad ellers? Han er jo min mand. At tro andet, er jo direkte skørt …

Når jeg tænker på de små misforståelser der kan opstå, selv mellem mennesker der elsker og holder af hinanden, så er det ikke svært at forstå hvordan hele nationer kan gå galt i byen i kommunikationen med andre. Øvelse, øvelse, øvelse … Jeg bliver ved, det er den eneste vej til fred, på alle planer.

GAVE TIL DIG: MANIFESTATIONSØVELSE SOM PLAKAT

Når jeg arbejder med at ville manifestere noget i mit liv, så er jeg meget opmærksom på hvad der er egoet i mig og hvad der er min sjæl eller ånd. Hvad er det som ønsker sig noget? Det kan være meget nemt at gennemskue hvis jeg ønsker mig en ny knallert, eller noget andet fysisk og konkret. Hvis det er noget jeg kan bruge til at gøre at jeg ser bedre ud, at andre vil synes bedre om mig, hvis det er noget som helst som mit ego synes lyder mega-nice, så er jeg naturligvis klar over at det ikke er det jeg skal bede om.

Hvad må jeg bede om?


Men det kan være sværere med de store ting i livet. Må jeg blande mig i min rejse og bede om at blive vist en anden vej? Må jeg bede om en dejlig kæreste? Må jeg bede om et nyt job? Hvornår er det mit ego der vil have noget og hvornår beder jeg rent faktisk om noget, som støtter mig i min åndelige udvikling.


Den her øvelse som jeg præsenterer her, den sørger for at du kommer rundt om egoet. Så du undgår at komme til at bede om noget, som måske faktisk står i vejen for din udvikling i stedet for at sætte fut under den. Og så virker den her øvelse faktisk. Jeg har lavet den et utal af gange i mit liv og hver gang bliver jeg blæst helt bagover over hvor effektiv den er og hvor præcist jeg får leveret det jeg bad om.

Der findes ikke fejlleveringer fra universets side


Husk at udvikling meget sjældent er komfortabelt for egoet. Så når du nu får leveret det du bad om, så skal du ikke få et chok over at dit ego måske protesterer og mener at der har været gang i en fejllevering fra universets side. Det har der ikke. Alt er som det skal være, bare tag det næste skridt du er blevet vist og så vil du ende lige der hvor du skal være, med alle de dejlige ting du ønskede dig. Men det kræver at du tør tage det første skridt og det tør du naturligvis, når du er klar over at det kun er dit ego der mener det modsatte af din ånd …


God rejse! Jeg ønsker dig alt det bedste på din færd og rigtig god fornøjelse med øvelsen.


Du kan få plakaten tilsendt ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her: