På bar bund

For ikke så længe siden læste jeg en tekst som slog benene rimeligt meget væk under mig. Teksten vendte op og ned på alt hvad jeg troede jeg vidste og alt det jeg vidste jeg troede. Jeg havde lidt en følelse af lige at have fundet ud af at jorden er rund og ikke flad. Jeg prøvede mit bedste på at forkaste den runde idé mens jeg læste teksten, men jo mere jeg læste, igen og igen, blev jeg rystet i min grundtro på alt i universet.

Det er svært at skrive noget når man er blevet rystet og min erfaring fra tidligere siger mig at det bedste er at være helt stille og lade det finde et sted i sig selv inden man begynder at finde megafonen frem og råbe fra hustagene at alt det vi troede var sandt, er falsk og en illusion kreeret for at holde os fra at vores egentlige opgave.

Jeg kan ikke vide om den tekst jeg læste er sand. Men faktisk er der så meget andet jeg heller ikke kan vide om er sandt. Alt det jeg har lært af lærere og mestre i årenes løb, alt det jeg faktisk ikke selv havde en erfaring med men hvor jeg var nødt til at stole på at det de sagde var sandt. Hvorfor er vi her fx? Hvad er meningen? Er der en god mening eller er det en mindre god? Er det her et smukt sted hvor vores sjæl har mulighed for at tilegne sig forskellige erfaringer, som uanset hvad de er, er gode fordi de er erfaringer? Eller er jorden her, som jeg har læst flere steder, et sted hvor vi som sjæle synker ned, som en slags straf, et fængsel, fyldt med smerte og lidelse hvor det vi skal lære er at blive gode igen, abstrahere fra denne verdens distraktioner og lære at blive et med det Guddommelige uagtet at vi har krop, længsler og lidenskab?

Der er mange af mine idéer om hvordan tingene hænger sammen som jeg har skrottet det sidste stykke tid. På samme måde som jeg i sin tid skrottede det naturvidenskabelige og det religiøse. Jeg står på bar bund og føler at jeg ikke ved en skid. Det er godt. Det er godt at give slip. Det er godt at droppe idéer. Det føles bare ikke så vildt godt for egoet, som uanset hvor meget jeg arbejder med minimere det, naturligvis havde hængt sin hat på trods alt at vide noget, uanset hvor alternativt og new age det så var.

Hvad meningen med at vi er her er, ved jeg stadig ikke og jeg har ro med at det finder jeg måske først ud af den dag jeg forlader min krop. Men jeg ved dette: Jeg ved at der er kærlighed. Jeg ved at jeg er en sjæl. Jeg ved at jeg ser ting der falder udenfor videnskab, religion og også new age. Ting jeg kun kan forklare med at der være en mening og at der helt sikkert er en større agenda med at være her end vi lige kan begribe over leverpostejsmaden.

Jeg ved at jeg skal arbejde med mig selv og mine skygger, sorte som hvide, at måden at gøre det på er gennem meditation, en konstant dialog med det Guddommelige og en tøjlen af kroppen gennem kost og bevægelse. Jeg ved at disciplin er vejen frem. (Øv).

Tanken om at alle erfaringer er gode erfaringer er jeg gået væk fra, den fritager nemlig mange for at tage ansvaret for deres liv, et ansvar man kun rigtig kan tage gennem discipliner. Hvis man ikke lærer af de mindre gode erfaringer, ikke ser indad og tager kraften tilbage i sig selv og vedkender sig 100% ansvar for sit liv, så bliver det nemt en new age sovepude som forhindrer os i udvikling.

Så jeg skræller yderligere lag af løget i disse dage/uger, det overraskede mig at der var så meget mere at skrælle af. Men den dag der ikke er flere lag, er nok også dagen det er tid til at tage herfra og hvis dagen hvor det er tid til at tage herfra kommer før nulpunktet af løg-lagene er kommet, så må jeg tage en runde til i inkarnations rouletten og krydse fingre for at kunne klare skærene næste gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.