TIL TE HOS MAYA MUSE

Jeg synes, det kunne være dejligt at bringe samtaler med mennesker, der inspirerer dig (og mig) til at arbejde på forskellige måder med spiritualitet. Mennesker som inspirerer og udfordrer os andre til at tænke nye tanker. Derfor har jeg spurgt min gode ven Maya Muse Emilie Rahr om, hvordan hendes spirituelle rejse startede. På hvilken måde spiritualitet er en del af hendes hverdag, og om hvordan hun bruger naturen både privat og professionelt.

Maya kender jeg fra Skrædderskolen i Aarhus, hvor vi gik på samme hold fra 2004 til 2006. Vi klikkede med det samme og brugte mange timer sammen både i og uden for skolen. Vi delte de samme interesser inden for selvudvikling og spiritualitet, hvilket ikke var helt nemt at finde på det tidspunkt, hvor vi mødte hinanden.

Maya et af de mennesker som man med det samme kommer til at grine meget højt og længe med. Maya har en vidunderlig form for humor og en helt fantastisk (og meget inspirerende) selvironi. Selvom vores samtaler handler om alt fra fraktal-verdener, til diverse former for ‘downloads’ af informationer fra andre universer og væsner andre steder fra, så kommer vi også nemt til at grine meget højt af det hele.

Maya Muse bor i Beder lidt syd for Aarhus sammen med sin mand og deres to børn Louie (12 år) og Idun (3 år). Find hende på mayamuse.dk, på Instagram som maya_muse eller under @mayammuseyoga Facebook.

Anja Dalby Maya Muse

Maya, du har jo rigtig mange uddannelser. Hvad har du uddannet dig som?

Ja, jeg har mange uddannelser. Jeg kan nævne i flæng: Skrædder, visual effects artist, grafiker/multimedie designer, terapeutisk yoga, healer, Access Bars, og en masse forskellig kropslære (anatomi/fysiologi/patologi osv.). Herudover har jeg arbejdserfaring som blandt andet berider, doula, barista, aupair, gøgler, butiksassistent, danser og så et helt liv som synsk. Så jeg har prøvet lidt af hvert.

Men helt ærligt, så er jeg en af dem, der mener at uddannelser er en af de ting, vi bruger lidt for meget til at identificere os med her i livet. Det bliver en slags hat eller uniform, vi tager på, så vi ikke behøver at forklare, hvem vi er. Derfor er mit standardsvar som regel, når folk spørger, hvad jeg laver:  ‘Præcis hvad jeg har lyst til, vil du vide hvem jeg er?’. Og hvis de tør at sige ja, så svarer jeg, at udover at være mor, datter, hustru og søster, så er jeg også heks og at det har taget mig mange liv at uddanne mig til det (det kommer der mange sjove samtaler ud af ).

Kan du sige noget om, hvornår du vidste, at du var interesseret i spiritualitet og selvudvikling? Havde du en oplevelse som barn eller ung, som var skelsættende for dig eller er det noget du ligesom er vokset ind i?

Jeg har altid været en spirituel weirdo. Jeg følte mig meget anderledes som barn, da jeg mærkede ALT, og kunne se ting jeg ikke kunne forklare. Folk, børn som voksne, reagerede ret kraftigt på min tilstedeværelse, og jeg kunne huske alle mine drømme (som jeg nu forstår ofte var shamanistiske). Så jeg græd meget og spurgte tit min mor, hvad der var i vejen med mig. Hun var god til at trøste mig og var dejligt rummelig. Men kunne ikke rigtig forklare det for mig.

Jeg voksede op og blev rigtig god til at passe ind. Heldigvis har min humor og fjollede side hjulpet meget. Men i mange år blev det spirituelle lidt skabs-agtigt og skjult, og jeg havde det svært, da jeg jo ikke var ærlig over for mig selv, da det blev vigtigere at være som alle andre. Jeg mistede min far som 18-årig, og det gjorde det absolut ikke nemmere og her lukkede jeg måske lidt mere af.

Da jeg rejste til Australien og New Zealand som 20-årig skete der noget. Pludselig var jeg et sted, hvor jeg ikke behøvede at passe ind i en kasse, da ingen jo vidste, hvem jeg var. Og så begyndte jeg ligeså stille at ‘huske’. Jeg tillod mig selv at ‘se og mærke’, og startede med at tegne mine syn og drømme ud. Det var starten på en hjemkomst til mig.

Siden da har jeg haft flere opvågninger og åbninger af mine evner og forståelse af dem. Det at modtage min første regression for 10 år siden og derigennem huske heksebrændingerne, mine mange år i udlandet samt ikke mindst at blive mor 2 gange, var startskuddene der gjorde, at jeg endelig turde hellige mig et liv som vølve/heks/shaman/muse.

Anja Dalby Maya Muse

Hvordan kan det være, at det lige præcis var healer/arbejde med yoga, du valgte at beskæftige dig med, og hvordan har du uddannet dig?

Clairvoyant healer/yoga-terapeut dækker meget godt det, jeg er og laver. Jeg kalder mig i øvrigt med vilje for en muse (heraf Maya Muse), da det er et pænere ord for en spirituel katalysator. De redskaber jeg bruger er: Healing, clairvoyance, regression, yoga og Access Bars.

Yogaen er vigtig for mig, da den er en meget effektiv healingform. Den er relaterbar. Og ikke for underlig for folk, derfor bliver den en slags sprog som alle kan forstå. Jeg tog min første yogalæreruddannelse i Australien i 2002, og siden da er det blevet ret dybt kærlighedsforhold til yogaen, der har ledt mig til en del kurser og fordybelse. Efter min andet barn i 2015 tog jeg en dybdegående terapeutisk  mediyoga-uddannelse.

Yogaen har hjulpet mig hjem i mig selv, og gjort det lettere for mig at rumme mine evner og den rå vildskab som jeg havde indeni, som skræmte mig lidt. Men den har også åbnet for min evne til at kanalisere healing og information. Så sideløbende med min yogarejse har jeg også haft en udviklingsrejse med mine clairvoyante healerevner, der har ført mig til gaiahealing, hypnose, regression og Access Bars (i London), som også er meget vigtige redskaber for mig, da det er flere måder at hjælpe og forstå folk igennem.

Hvad var det som kaldte dig til at blive healer/yogalærer? Hvordan bruger du healing/yoga og de redskaber, du kender derfra i din dagligdag?

Man kan på en måde sige, at hele mit liv har ført mig hertil, alt jeg har været igennem af både godt, men især ondt, har formet mig, åbnet mig og gjort mig klar til at hjælpe andre. Og gør det fortsat for min udvikling bliver aldrig færdig.

Men som nævnt før, så har jeg altid haft en lidt vild effekt på folk. Jeg vækker ofte kraftige reaktioner i folk, uanset om jeg siger noget eller ej. Da jeg var yngre gav det anledning til dårligt selvværd, men i min udviklingsrejse har jeg lært, at det er min gave her i livet. At jeg vækker folk helt naturligt. Som en slags spirituel katalysator.  Som en slags muse. Og hvis man ikke er klar til at blive vækket og se sig selv, så er der mange, der syntes, at sådan en som mig er en farlig en. Så efter mange år, hvor jeg var ked af folks reaktioner og ret hårde behandling af mig var der en, der sagde til mig, at jeg skulle tage at gøre mig selv mere synlig. Så ville de folk der rent faktisk var klar til at vågne og blive healet finde mig og være taknemmelig for det, jeg havde at tilbyde. Så jeg begyndte at own it – own who I am loudly, og pludselig var der mange, der gerne ville have min hjælp.


De redskaber jeg har, bruger jeg dagligt, da de jo er en del af mig. Yoga er min daglige bevægelsesmeditation, det giver mig grounding, behandling og ro. Det healer mig. Jeg bruger også rigtig meget naturen, det er mit tempel hvor jeg forbinder mig med altheden. Så når livet bliver for meget, søger jeg ind i skoven eller i yogaen. Samtidig har jeg så meget føling med mig selv, min krop og bevidsthed, at jeg kan mærke, hvad der skal fintunes og bearbejdes.

Som mor og hustru er det en gave at være intuitiv og kunne heale, for der ved jeg ofte præcis, hvor jeg skal hjælpe.

Jeg er på det seneste blevet helt vild med at undersøge det her begreb, vi kalder for Gud. Altså den her kraft, som er ret svær at definere og sætte en etikette og et navn på. Jeg synes, vi skulle tale meget mere om den kraft end vi gør! Så jeg vil gerne spørge dig om, hvad tænker du om Gud, og om du føler en kontakt med noget, der er større end dig selv?

Jeg mener at vi er the embodiment of God, at gud findes i alt.  Jeg kan se det og mærke det. En af mine evner er at kunne se frekvenserne af ting formet som en slags lydgeometri. Og en af mine observationer er, at den måde mennesket er bygget op på er præcis samme måde, frekvens- og strukturmæssigt, som vores jord og univers er. Man snakker om mikrokosmos og makrokosmos. Det er spejlinger af hinanden bare i store og små størrelser. Vi er omvandrende universer med millioner af galakser indeni, som går rundt i et stort univers med millioner af galakser. Indeni såvel som udenfor. Og jeg tænker, det er uendeligt da det hele er forbundet som en torus. Det fortæller mig, at der er en rød tråd, en vild intelligens eller mastermind-energi, der flyder igennem alt og forbinder det hele.

Én kraft som er alting. Dvs. jeg er alt, og fordi jeg er alt, er jeg intet. Hvis det giver mening? Altså at jeget/egoet faktisk er ikke-eksisterende, at det er en ide, der gør at vi som universet/livskraften/Gud får lov til at opleve, det vi kalder for livet igennem mange forskellige ‘synspunkter’.

Illusionen af at vi er separate lever jo i bedste velgående. Men jo mere vi heles, forbinder os med naturen, mediterer, laver yoga og arbejder med at blive bevidst om vores ego og tanker, jo tættere kommer vi på den kraft, på Gud, som er følelsen af  ‘oneness’ – nemlig kærligheden.  Jeg kalder den for kærlighedsfrekvensen. Dog er vi her for at samle oplevelser, eller data kan man også kalde det, så den egentlige og fuldstændige hjemkomst til oneness og gud kommer først, når vore fysiske legeme dør.

Indtil da må vi opleve det i små bidder her og der igennem os selv og disse legemer, vi har. Man kan vel egentlig godt sige, at det i virkeligheden er vejen hjem til det guddommelige, der er mit arbejde. Jeg er en slags tourguide. Derfor er mine yogatimer ikke helt normal yoga som man måske kender det andre steder fra. Jeg er bevidst om at skabe et rum, hvor man trygt kan fordybe sig i rejsen ind i sig selv, give slip og nå ind til det guddommelige. Og deri ligger healingen.

Jeg gør dette uanset om det er en yogaundervisning/-terapi, eller om det er en healingkonsultation. Jeg følger folk ‘hjem’, så de husker hvem de er. Så de husker det guddommelige og kobler på kærlighedsfrekvensen.

Alt dette lyder jo meget seriøst, men faktisk så syntes jeg, at der er rigtig meget guddommeligt i det at grine. Gud/Universet har jo mega meget humor – det hele skal jo heller ikke gå hen og blive så ophøjet og intenst.

Jeg er selv sådan en, der griner af sine egne vittigheder, også selvom jeg er den eneste. Det syntes jeg også der er noget guddommeligt i. Det vil sige jeg tager ikke mig selv så alvorligt, og derved slipper jeg egoet og løsner op, bliver mere in tune for den der kærlighedsfrekvens.

På samme måde så er der i de clairvoyante læsninger, jeg laver for folk, ofte en del humor. De visioner eller billedsprog der viser sig for mig kan være virkeligt sjove. Og jeg fornemmer, at det betyder meget for folk. Det kan være befriende.

Anja Dalby Maya Muse

Hvad føler du dig knyttet til i naturen og hvordan bruger du naturen i dit spirituelle arbejde? Har du haft nogle oplevelser i naturen, som har haft en stor betydning for dig og den måde du ser dig selv i verden på?

Moder Jord er min personlige reminder om det guddommelige. Derfor kan det godt blive helt religiøst for mig at være i naturen, da det er her, jeg nemmest husker og kobles på kærlighedsfrekvensen. Jeg er vokset op i en skov i et søområde, så naturen har altid været hjem for mig. Som barn red jeg på heste, og når jeg red i skoven, typisk om morgenen hvor skoven var rolig, lagde jeg mig ind til hesten og var helt stille, og så ville rådyr og dådyr komme og gå ved siden af, følge os dybere ind i skoven. Det var magisk, og lidt som at være en del af flokken.

Jeg kommunikerer dagligt med naturen. Især træer, havet og søer, og jeg får altid svar. Når jeg går ture i skoven, så gør jeg det helst i bare fødder for bedre forbindelse. I frostvejr bliver det dog lidt for koldt, der nøjes jeg med bare tæer i haven. Jeg læner mig helt ind til et træ med panden mod stammen, krøller min krop sammen under vandet, eller ligger mig i skovbunden med hovedet nedad, så jeg bedre kan smelte sammen med hende (Jorden). Det giver mig en følelse af frihed og overgivelse, og jeg giver helt slip på personen Maya som jeg er i det her liv, i den her historie. 

Nogle gange danser jeg og synger de sange, der bliver hvisket til mig derude. Det er meget legende og måske lidt fjollet set udefra, men jeg elsker det. Naturen er cyklisk. Moder Jord er jo i virkeligheden en stor womb (livmoder), og womb work er virkelig et hjerteemne for mig. 

Vi som mennesker, og især os kvinder er jo miniversioner af Moder Jord (uanset om vi stadig bløder eller ej). Vi har fire årstider i os, på samme måde som Jorden, og på samme måde som månens cyklus. Jeg er så bevidst om den forbindelse, at min egen menstruationscyklus er linket til de forskellige faser. Så kan jeg altid kan spejle mig i månecyklussen såvel som Jordens, hvis jeg har brug for det. Det skaber en dybere forståelse for mig, og gør også, at jeg ærer mig selv mere. Naturen bliver et helligt tempel for mig, og når jeg spejler mig cyklisk i hende, så bliver jeg selv templet. Det ærer jeg f.eks. ved at give mit blod tilbage til jorden i små ritualer. Det er fantastisk frugtbart for jorden, og det er en dejlig måde at forbinde mig med jorden på. Jeg nærer hende og hun nærer mig. Jeg ved det er et grænseoverskridende emne for mange, men det er så vigtigt at tale om, syntes jeg.

Vores cyklus er så hellig, den er der meget visdom i. Så når jeg tænker på, hvor mange cyklusser vores kære Moder Jord har været igennem og al den visdomsenergi, der ligger i det, så kan jeg ikke andet end at blive ydmyg og lytte.

Har du et tip til et redskab, du bruger dagligt eller jævnligt, som nemt kan integreres i hverdagen? Noget du har oplevet giver dig mere glæde, større selvværd eller bare et større overskud?

Ud at gå på græsset eller jorden med bare fødder så ofte som muligt. Det oplader en og balancerer kroppen og sjælen.

MAYAS TIP TIL ØVELSE MED BARE FØDDER PÅ JORDEN: Stil dig med begge fødder på jorden, åbn armene op, løft hagen og brystet og luk øjnene (denne stilling hedder Bjerget). Træk nu vejret dybt igennem næsen som om du trækker luften helt ned til dine fødder, ned igennem fødderne til dine usynlige rødder og pust nu ud hele vejen op igen. Mærk hver en millimeter af din krop som luften passerer i øvelsen.

Namaste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.