Mærk dit hjerte og find vejen til frihed

At lære sig selv at kende, er første skridt på vejen mod frihed. Det er farligt ikke at kende sig selv. Når vi ikke kender os selv, så kan vi meget nemt tage andres sandhed til os og tro at den er vores egen. Når vi tager andres sandhed til os, så sker der ofte det at vi bliver forvirrede. Når vi bliver forvirrede, så bliver vi ulykkelige og når vi er ulykkelige, føler vi os fortabte og at vores liv ingen mening har. Det er et meget trist sted at være.

Når jeg mærker i mit hjerte, så er det kærligheden i mit liv der er ægte. Intet andet har samme værdi. Når jeg virkelig mærker efter hvor der er kærlighed, så bliver alt det egoet har kært gråt, og rejser sig som stor og meget tydelig mur. Det der er kærlighed, er lysende og ligeså klart som dagen.

Øjnene bliver svage, efter at have stået og stirret ind i egomuren på alt for tæt hold, i alt for mange år. Derfor kan det være svært at mærke og se hvad der er sandt og hvad der ikke er. Egomuren består af “skulle” og “burde”. En mur af alt det vi gør af skyld, fordi vi skal, fordi det bliver forventet. En mur af generationers idé om hvordan tingene skal være, hvordan vi er ordenlige mennesker og gode borgere. En mur som gør os slappe i koderne og tunge om hjertet.

Det kan være virkelig nemt at stirre sig blind på den store grå væg af ligegyldigheder, som egoet mener vi skal beskæftige os med. Vores blik er blevet sløret og svagt, af den intense stirren efter mening i alt det grå. Og så er det alligevel i den mur af ego, at vi begynder at lede efter små lyspunkter vi kan holde fast i og tro på, er det der giver mening for os. En ny carport, en skiferie, en elsker.

Det er bare ikke ægte lys der er i den væg. Det er en lysere tone af grå og blot en anden nuance af egoet. Det er ikke som når du kan mærke i hjertet, at det her er sandt. Når det lyser stærkere og mere ægte end stjernerne i dit hjerte og med en kraft, der får dig til at hive efter vejret af begejstring over at være i live.

Mærk efter der hvor du ved, at du kan mærke, at det her er altid ægte for dig. For mig er det at jeg er mor. Jeg er Kæreste. Bonusmor. Søster. Barn. Moster. Ven og veninde. Det er ting der lyser og er ægte for mig. Når jeg mærker ind i de relationer, så bliver jeg blød om hjertet og jeg kan tydeligt mærke at det udvider sig. Det er ægte kærlighed. Det er helt ren hjerteenergi. Det er noget jeg føler fordi jeg ikke kan lade være, ikke fordi det bliver forventet af mig eller fordi jeg får en gevinst ud af det.

Så den følelse går jeg efter at finde andre steder. Hvis jeg ikke kan mærke, at mit hjerte gisper af tilfredshed over at få lov til at være hvor det er, så er det meget nemmere for mig at give slip på det der skal slippes og jeg bevæger mig videre.

Træd et skridt tilbage fra muren. Måske har du helt har fået tårer i øjnene, af at stå og prøve at finde mening og fokusere i det store grå. Træd tilbage, tag en timeout. Mærk dit hjerte. Mærk efter dit hjerte, der hvor du ved at det kan mærkes. Og gå så efter den følelse i dit liv. Når du så igen engang kommer til at stå foran den egomur, så virker den så frastødende, at du slet ikke kan forstå, at du i første omgang troede, at det var i den du skulle finde meningen. Og så er du fri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.