Nogle gange kan det føles som om vi selv, eller livet har malet op helt op i et hjørne. Det synes jeg at jeg har oplevet en del gange i mit liv.
Hvor jeg enten har måtte sidde stille og vente, på at malingen har tørret. At dramaet har lagt sig, enten i mig selv eller i mine omgivelser. Eller også, så har jeg måtte tage beslutningen om at rejse mig og gå hen over den våde maling. Det har betydet, at jeg har efterladt mig nogle spor i andre og i omgivelserne.
Det har du måske også prøvet. Du har været tålmodig og ventet på at hjørnet du var i, ville give sig så du kunne bevæge dig. Men når det ikke har været muligt, så har du altså selv måtte rejse dig og tage hånd om situationen. Det kan være du har forladt en partner, venner, familie. Har lukket en virksomhed. Sagt et job op. Er blevet syg enten fysisk eller psykisk og af den led, været nødt til at rykke dig.
De spor vi har efterladt i den maling, dem gør vi op med os selv, at det er det værd. Selvom det ikke er rart at efterlade dem, og at vi også selv må gå videre med maling under fodsålerne. Så var vi nødt til at gøre det. Vi kunne ikke sidde der mere, i den situation vi var i.
Vi er alle sammen ordentlige mennesker. Ingen af os ønsker at såre eller gøre andre ondt. Så når vi rejser os fra det hjørne vi var i, er det virkelig ofte fordi det næsten har føltes som et spørgsmål om liv eller død.
Det hjørne jeg sad i
Da jeg begyndte at interessere mig for selvudvikling, var det ikke fordi jeg ikke havde andet at lave. Jeg var 19 år og kunne bare have fortsat med at gå til fester og danse, eller tegne og hænge ud med mine venner. Men jeg sad virkelig i et hjørne. Jeg var så klemt op af væggen, at jeg nærmest ikke kunne trække vejret. Jeg var så mast, at jeg jævnligt fik panikanfald. Jeg havde det så elendigt med at være mig, at jeg ikke havde noget valg. Jeg var nødt til at gøre noget.
At jeg dengang begyndte at få øjnene op for selvudvikling og med det fulgte så spiritualiteten, det reddede mit liv. Det er jeg overhovedet ikke i tvivl om.
De redskaber jeg fik via selvudvikling, gjorde at jeg kunne bevæge mig. Ikke sådan lige på en gang, men jeg fandt stille og roligt ud af hvad der virkede og hvad der ikke gjorde, når jeg havde det rigtig svært i mig.
Det behøver ikke være lige så dramatisk for dig. Eller føles ligeså livsvigtigt. Og jeg sidder slet ikke i det hjørne mere. Men jeg oplever naturligvis stadigvæk at sidde i andre hjørner. Jeg blev skilt for næsten 3 år siden, det var også et hjørne der var vildt svært at bevæge sig væk fra. Ikke desto mindre skulle det gøres.
Frihed er ikke undervurderet
Sidder du steder i dit liv hvor du føler du er ved at blive kvalt? Det behøver ikke være over hele linjen, det kan sagtens være, at området med din partner og børn, er det der virkelig giver dig luft. Men er du most op i hjørner i andre områder? I dine relationer med din familie? I dit job? I dine følelser? Den måde du håndterer verden og livet på?
På Den Stille Vej får du styrken til at rejse dig og gå hen over den våde maling. Du får redskaberne til at gøre det. Når du er fri af det hjørne, så får du modet til at åbne dine øjne og dit hjerte, se ud over dit liv. Som om du står på en savanne og spejder ud. Hvor går du hen nu? Hvor føles det godt?
Du kan nu bevæge dig videre i dit liv. Du har en rygsæk med dig, med alle de redskaber som Den Stille Vej indeholder. Alle de redskaber som jeg selv har brugt og bruger, hver eneste gang jeg kan se at nu støder jeg på et hjørne igen.
På Den Stille Vej bliver du tilbudt muligheden for fri bevægelighed. Det er et vidunderligt sted at være.
Frihed er virkelig ikke undervurderet.
Kurset er åben for tilmeldinger lige nu og starter med udsendelse af første lektion d. 1. okt. 2016. Jeg holder døren åben for tilmeldinger lidt tid endnu, men ikke for evigt, da jeg allerede er i gang med at skrive fortsættelsen til Den Stille Vej. Fortsættelsen er intuitions og energiarbejde udvidet.
Skriv endelig og spørg mig hvis der er noget der virker uklart eller som jeg ikke har fået beskrevet godt nok (anja@anjadalby.dk).
