Ingen kommer herned for at knække nakken på livet

På mine meget kyniske dage, dem med for lidt søvn og for meget sukker, så kan jeg nogle gange godt le sådan lidt hårdt af de ting vi møder i livet. Sådan lidt med nakken tilbage og sådan en slags rusten HÅHÅHÅHÅ latter op i luften. Ikke med et rigtigt smil på munden, men mere en mærkelig grimasse som jeg nok helst ikke ville ønske at se udefra. Heldigvis er det ikke ofte jeg har det sådan mere. Jeg har arbejdet meget med at slippe sarkasme og kynisme, men som sagt så kan det ske i svage øjeblikke, når der har været supermoon i for mange nætter og havregrynskugler til aftensmad lidt for længe.

Kynisme og sarkasme er noget nær det mest usexede der findes. At det ikke er sexet bør ikke alene være grund til at eliminere det fra ens person, men fordi det er en slags små æteriske knive man sender ud i folk omkring én, når man hele tiden vil spidde noget med en kæk sarkastisk bemærkning eller et kynisk fnys. Alle folk kan meget bedre lide dem der er bløde og naive, så kan de slappe af, være trygge og sig selv i deres selskab.

Hvis du kommer til at fnyse kynisk af dit eget liv, eller slå en hånlig latter op, af afmagt over de absurditeter du møder. Så husk dette, som jeg godt ved lyder måske lige blidt nok, hvis du har en dag hvor du har lyst til at give det Guddommelige fingeren:

Vi møder kun det i livet som vi kan håndtere. Det vil sige, du bliver kun præsenteret for ting du er stærk nok til at klare. Det er ikke held eller tilfældigheder der gør at du sidder her nu. Det er ene og alene af den grund at du var stærk og klog nok til at træffe de rigtige beslutninger, på de rigtige tidspunkter, omkring dig selv og dit liv. Måske kan du også tænke tilbage på dit liv og gyse og tænke “hvad nu hvis”. Du kan se at du på nogle tidspunkter bevidst eller ubevidst, har skiftet bane, taget nogle heftige beslutninger for dit liv, taget store valg, hvor du nu retrospektivt kan se at det var dælme godt at du gjorde det. Det kunne du gøre, fordi du er stærk og klog.

Der er ingen idé i at sende sjæle et sted hen, for at de skal hutle sig afsted og komme herfra igen, fuldstændigt følelsesmæssigt og sjæleligt forkrøblede. Der er en god idé i at sende sjæle et sted hen, hvor de kan lære, både gennem det vi kalder lidelse og det vi kalder glæde, at vi er stærke og smukke, vidunderlige Guddommelige fantastiske væsner, uanset hvad vi har med os og hvem vi er. At alt kan tilgives. At vi ikke behøver gemme os bag sarkasme og kynisme for at skjule for omverdenen hvor hæslige vi er. At vi alle sammen dybest set er kærlige og bare vil elskes for dem vi er inderst inde og tilgives for de gange vi er kommet til at gøre andre og os selv ondt.

Prøv at huske det, når du om ikke så længe sidder med hele din spraglede familie til det store julehalløj. Se på dem med milde, blide og kærlige øjne og send bløde hjerter ud mod dem i dine tanker, i stedet for spidse kommentarer. Du bliver KUN præsenteret for det du kan klare. Sådan er det. Tak for at der åbenbart er tillid andetsteds til, at du kan håndtere de situationer du bliver sat i. Tak for at der er nogle der mener at du er stærk nok til at klare det liv du står i. Brug den viden til at rette ryggen yderligere og til at styrke troen på dig selv.

Du kan fx godt klare endnu en jul i familiens skød. Og hvis du føler du vakler i troen på om det virkelig kan være meningen at du skal kunne håndtere en ris ala mande med for meget fløde, en sovs der er for salt og en forkert farve på de underbukser du har ønsket dig, så er der altid snaps. En gudeskøn (?) drik, som i store mængder kan få dig til at glemme alle genvordighederne og enten få dig til at tude eller grine det hele ud. Dagen efter kan du så tænke på hvor stærk du må være, siden du bliver præsenteret for de tømmermænd den slags udfald giver, fysisk og moralsk, men den tid, den glæde.

Glædelig god, blid og blød, jul.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.