I krig med virkeligheden

Når jeg tror på at Verden er Venlig, så er jeg i fred med verden. Det er modsat den følelse jeg får, når jeg tror at verden er uvenlig, for så er jeg i krig med den hele tiden.

At lade være med at være i krig med virkeligheden er en ting. En anden ting er at bestemme sig for at når bilen bryder sammen, så er det samme udtryk for venlighed, som når jeg får en uventet check med posten. Begge ting er neutrale handlinger, det er fuldstændig op til mig at lade dem positivt eller negativt. Måske er det godt for mig at tage bussen, når bilen bryder sammen. I bussen møder jeg en person jeg ikke har talt med længe og jeg får tilbudt en forretningsmulighed, eller en snack af en mand smiler og jeg smiler tilbage og så sker der noget der. Checken jeg får med posten, kommer jeg måske alligevel til at bruge på noget fuldstændigt unødvendigt, måske kommer jeg til at bidrage til den her verdens overforbrug ved at købe et par Marc Jacobs sko, som alligevel klemmer, eller jeg køber for mange kager og får deller.

Bryder bilen sammen, så tager jeg bussen. Kommer bussen ikke, så går jeg. Brækker jeg benet, tager jeg en tur på sygehuset. Jeg hyler og skriger ikke over de omstændigheder der opstår i mit liv, for de er som de er. Fred og ikke krig.

Det er nemt nok at acceptere at Verden er Venlig, når vi står med checken i hånden, eller ham den søde smiler igen. Det som selvfølgelig er spændende, er at se på Verden som Venlig, når den går direkte imod hvad vores ego ønsker sig, som fx en behagelig tur i en bil, der bliver forvandlet til en rejse i offentlige transportmidler.

For måske er den rejse i bussen virkelig træls. Der er der ingen søde mænd der smiler. Måske bliver vi tvunget til at stå op hele vejen, i en tætpakket bus. Der er fugtigt og vådt pga den konstante regn udenfor, ruderne er duggede, der er et barn der skriger hysterisk og en hund som ustandseligt piver i en taske. Det er svært at holde ved noget og derfor holde balancen. Samtidig lugter ham vi er most ind i af tis og cigaretskodder.

Lige der, for der har jeg stået, der er Verden Venlig, fordi den giver os muligheden for at øve os i at lade være med at være i krig med virkeligheden. For virkeligheden er den der er. Den bustur bliver kun uudholdelig, når vi ønsker os at tingene var anderledes end de var. Hvis jeg lige der i bussen står og ønsker mig brændende, at jeg kunne sidde i min bil og synge Neil Young så højt som jeg vil, så er jeg i konflikt med det der er. Men hvem har bestemt at tis og cigaretskodder dufter grimt? Det er bare lugt. Hvem har programmeret mig til at blive stresset over skrigende børn og pivende hunde? Det er bare lyde.

Og lad os sige at det ikke kan lade sig gøre at vende visse hændelser, til noget som ligefrem kan kaldes behageligt, for det er klart at vi også kommer ud for ting i livet, som virkelig ikke er gode kandidater til at blive kaldt for rare. At acceptere at det der skete skete, er det første skridt og allerede der, slipper en masse af den smerte vi påfører os selv når vi ønsker os en anden verden. Vi får fred i os selv, når vi slipper tanken om at livet burde være anderledes.

Der er nogle ting som er nemme at acceptere er i modstrid med vores ønsker, uden at vi går bananas over det. Kaffe kan brænde på tungen, regn får håret til at klaske sammen, der kommer ikke svar på en sms. De ting der sker, som vi ville ønske ikke skete, når dem vi elsker bliver syge eller dør, når vi mister penge, job, ægteskaber, de ting er i virkeligheden ikke anderledes end varm kaffe. Det er kun fordi vi er i krig med virkeligheden, fordi vi er af den overbevisning at verden ikke er venlig, at den slags opleves smertefuldt.

Når så smerten i os opstår, for selvfølgelig gør den det, vi ømmer os lidt over tungen, vi græder længe over dem vi mister. Men når vi så føler smerten, så bare føl den. Bare vær med det. Vid at det går over igen. Det er virkelig ikke sindssygt behageligt i situationen, men der er ikke noget at gøre ved det. At acceptere, at det er sket og acceptere at vi reagerer med følelser, er et rigtig godt skridt videre i retningen af at holde Verden Venlig.

Rigtig meget smerte forsvinder når vi holder op med at ønske os at virkeligheden skulle være anderledes end den er. Når vi holder op med at være i krig med den. Og endnu mere pinsel giver slip, når vi faktisk kan se at Verden er Venlig, det er kun os selv som insisterer på det modsatte og det er noget af det der skaber smerten i os. Når du får nok af krig og virkelig ønsker dig fred, så slipper smerten i dig. Er det nu?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.