Hvad er din historie?

I går besøgte jeg et af de nye asylcentre der er dukket op, efter Danmark er gået i krig i Syrien. De menneskers historier om den krig, om deres flugt, er noget anderledes end det billede medierne i Danmark giver os af situationen. Det er uigennemskuelig hvem der er de gode og hvem der er de onde. Der bliver trukket i trådene i kulissen, på en måde vi slet ikke har fantasi til at forestille os.

Det vi kalder for vores historie, både vores personlige og den store på verdensplan, er en kompleks størrelse. Historien er ikke, som vi ellers er tilbøjelige til at tro, en endegyldig sandhed. Den er foranderlig, efter hvem der fortæller den og hvad deres agenda er.

Vi vælger selv vores egen historie. Vi vælger selv hvordan den skal fortælles. Vi vælger selv hvordan den skal føles i os. Om den skal styrke os eller bryde os ned. På det asylcenter jeg besøgte i går, var begge dele tilstede. Dem der ikke ville lade den her oplevelse knække dem og dem, hvor den havde gjort det. Alt afhængigt af hvem de er som mennesker og hvad de har med i bagagen fra et langt liv, så træffer de også et valg, om den her oplevelse skal gøre dem stærkere og klogere eller om den skal invalidere dem. Intet af det er forkert. Men vi vælger selv.

Vi vælger selv om vi vil prøve igen. Lære et nyt sprog. En ny kultur. En ny måde at være i verden på. Med alt det vi har med os og se det vi har med, som noget vi kan bidrage positivt med. Vores skygger og vores smerter er også vores største styrke. Der er mange eksempler på mennesker omkring os, som har rejst sig efter temmelig trælse oplevelser og som nu, bruger deres viden til at hjælpe andre til at komme styrket igennem det samme.

Hvem ved i virkeligheden også hvad der er meningen med noget som helst? Hvem aner noget om karma? Måske er alt på sin skønneste plads? Måske er det slet ikke synd for nogen, måske er den største synd at lade sig selv blive til et offer? Men så igen, måske er det lige præcis det vi skal, for at leve den følelse igennem og forhåbentligt, allerede i dette liv, bestemme os for at vi ikke gider at det skal være synd for os mere.

Du kan også bestemme dig for at være i verden på en ny måde. Lære et nyt sprog, en ny kultur at kende, en ny måde at være på. Hvor du bruger din historie til at hjælpe dig selv og andre. Hvor dine traumer bliver til din styrke, hvor det ender med at du ikke ville have været det foruden, fordi du kan se hvor stærk du blev af oplevelsen.

En del af mig ville ønske jeg gerne kunne fjerne alt den sorg der var at se i de store brune øjne, på de små smukke børn, jeg mødte i går. En anden del af mig trækker vejret dybt og ser også den enorme livsglæde, kampgejst og alt den trodsighed, der er fuldstændig normal, i en lille 4 årig krop. Jeg så allermest de smil og gnister der var i øjnene hos både børn og voksne, livsmod og vilje.

Intet kan sammenlignes og slet ikke smerte, alligevel er det godt at få sat et andet perspektiv på sin egen, i mødet med andres.

Hvordan er din historie? Er den så fyldt med voldsomme traumer, at det et mirakel at du overhovedet er i stand til at stå op om morgenen? Eller er din smertetærskel ikke så høj, så du bliver gnaven over at det nu er november måned og solen ikke skinner i Danmark? Hvis det sidste er tilfældet, så besøg et asylcenter. Der er lys nok i øjnene på menneskene der, til at du glemmer alt om mangel på solskin udenfor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.