Gud er i regnen

Hvis du har set V for Vendetta, så ved du hvad billedet jeg har valgt til teksten i dag, handler om. Hvis ikke, så hør her: Kort fortalt, så er filmens heltinde, Evey, gået igennem en stor forandring. Hun er blevet brudt helt ned, på en ret barsk måde, af filmens helt, V.

På billedet her, står hun (næsten) nøgen, skaldet, i regnen, efter hun har haft sit sidste nedbrud. Hun har givet op overfor alt hvad hun tror på, det meste var noget hun troede på af frygt, og tilsidst må hun også give op overfor det hun troede var godt.

Selvom jeg har set filmen mange gange nu, så græder jeg stadigvæk når Evey står der i regnen og lader den strømme ned over sig. Hun overgiver sig totalt til nedbruddet og giver slip, hun får angstanfald og hulker. Hun åbner armene og tager imod transformationen.

Hun giver sig helt hen til det Guddommelige, regnen, hun kan ikke andet. Der er ingen mulighed for at tage sig sammen, hanke op i sig selv og tage et smil på. Hun er færdig, der er ikke mere Evey tilbage, der er kun det der er, en kvinde som har mistet alt, tilsidst sig selv og troen på det hele.

Øjeblikket i regnen er et såkaldt point of no return i filmen. Det er der hvor det går op for heltinden at det er det hun er, ikke en helt for andre, men for sig selv. Det er tidspunktet i filmen, hvor hun skifter karakter og går fra at være frygtsom og manipulerende, til at være stærk og kun ansvarlig overfor sig selv.

Hvis du åbner dig for det Guddommelige og giver slip i det øjeblik du virkelig er helt nede og ude af dig selv, hvis du tør slippe alt det du troede var dig og dine overbevisninger, så kan du ikke undgå at komme styrket ud af forandringen. Lad være med at lade som om du er okay, bid i gulvtæppet.

Dyk ned i intetheden, hulk, få angstanfald, giv slip, giv slip, giv slip. Mærk hvordan du virkelig ikke er din personlighed. Du er ikke dig. Du er ikke noget af alt det du tror du er. Du er kun sjæl. Der er kun sjælen og det Guddommelige, alt andet er noget vi har fundet på.

Vær ikke bange, det er kun dit ego der føler angst over en forvandling. Lad regnen strømme ned over dig og giv dig hen, stå nøgen og ubeskyttet overfor det Guddommelige og tag imod.

Bagefter er der kun ren, rå, styrke tilbage. Du er ikke længere et offer for noget som helst, mindst af alt dig selv. Måske har du allerede haft de her point of no return i dit liv. Måske står du der lige nu, i regnen og overgiver dig. Eller måske behøver du ikke det her nedbrud, måske er du så god til at leve i overensstemmelse med din sjæl og det Guddommelige som taler til dig igennem den, at du ikke har brug for at få alle lag skrællet af dig.

Uanset skal du vide at Gud er i regnen. Det Guddommelige er i overgivelsen, der hvor egoet slipper, der hvor der ikke er mere kamp. Der er uendelige mængder støtte og kærlighed til dig, du skal bare åbne armene og give slip i tillid til at regnen healer, renser og hjælper dig videre.