En aften i sidste uge, hvor jeg sad udenfor i haven, her i skoven hvor jeg nu er flyttet ud, der mærkede jeg pludselig det her store sug af forbindelse imellem alting.
Jeg så insekterne, alle de millioner af insekter, som én stor organisme. Èn stor organisme som har udtrykket: Mange små og vidt forskellige insekter. Jeg så den store ‘insektorganisme’ delt op i en hel masse små underarter. I en helt masse forskellige udtryk, liv, former, farver, lyde, reaktioner, levemåder. Med hver deres individuelle udtryk, som et billede på den store Kraft.
På samme måde så jeg alle pattedyrene, alle fuglene, alle krybdyrene, alle fiskene.
Som om de hver især hørte til og var del af den samme store organisme, delt ud i alle de her ‘underarter’: Ko, gris, laks, salamander, ræv, ravn, solsort, gedde o.s.v. ud i det uendelige jo nærmest…
Det samme så jeg om træer, buske, planter, bjerge, jord, klitter, hav, strand, vulkaner, sten, grus. Græs, blomster, floder, søer o.s.v. o.s.v.
Jeg så hvordan at fordi naturen og alt i den, er helt uden ego, så gør det aldrig ondt på naturen. Den er uden mening om død, om smerte. Den er.
Smerte bringer dig tilbage til nuet
Måske har du selv oplevet, at slå din tå så hårdt, at du ikke kan andet end at være helt tilstede i den smerte du oplever. Pludselig opdager du, at det ikke længere er smerte.
For du har mistet alle dine programmeringer om smerte, når du virkelig er tilstede i den og bare føler den. Pludselig er smerten en kilden, en summen, en dunken.
Idéen om smerte forsvinder fra sindet, fordi det der skete, opleves helt rent.
At slå sin tå rigtig hårdt kan virkelig bringe en tilbage til nuet og hel ren væren og observation af det der er.
Det var på samme måde jeg så alt det vi mennesker forstår som ‘lidelse’ i naturen. Lidelse eksisterer ikke i naturen. Fordi alt i naturen er i nuet hele tiden. Derfor opleves det vi mennesker kalder for smerte eller lidelse altså på en helt anderledes måde.
Der eksisterer naturligvis modstand på smerte og død i naturen, fordi Kraften vil leves. Men ikke på den måde som egoet forstår den modstand på. For modstanden er uden mening i naturen. Det er ikke helt tilfældet i egoet …
Overlevelsesinstinkterne handler ikke om et personligt ønske om ikke at dø. Men fordi Kraften er vild med at blive levet i alt liv, så derfor udtrykker den sig som det vi forstår som modstand. Men det er kun bevægelse, løb, “kamp” i en eller anden form, for at leve.
Alt er gud der betragter gud
Den store organisme, som indeholder alle de andre små og mindre suborganismer, er planeten, som er inde i en større organisme som vi kalder for universet. Alt er et billede på Kraft, på det vi kalder for Gud eller for det Guddommelige.
Alt er altså Gud der betragter Gud.
En Kraft der betragter Kraften blive udfoldet i et paradis af de vildeste dimensioner. Temmelig mindblowing hvis du giver det lov til at synke ind!
Universet er altså i gang med at erfare sig selv på tusind millioner måder. Igennem alt det vidunderlige liv her.
Egoet er blevet skabt et eller andet sted i det her vidunderlige virvar af liv. Det har givet anledning til en del spekulationer om hvorfor, lige siden og sikkert også før, både Buddha og Jesus gav deres mening til kende om tingenes tilstand her.
Hvad egoet har at gøre i det her fabelagtige paradis er der mange forskellige holdninger til. Måske synes Kraften eller Universet, at det er en interessant oplevelse at transcendere egoet og det er det som det altid vil søge at gøre.
Vi bliver født uden ego og opbygger det stille og roligt. Når vi lærer at elske og acceptere egoet 100% så slipper smerten i os og vi bliver lige så frie og glade som dyrene er det, bare med den bevidsthed vi som mennesker er i besiddelse af. En bevidsthed egoet i høj grad også har været med til at bygge op gennem alt det smerte det har påført os og sig selv.
Læren gennem lidelse
Vi lærer nemlig sindssygt meget af smerte, af at lide! Lidelse åbner os faktisk, gør os til større mennesker, når vi husker ikke at gøre os selv til offer gennem egoet…
Måske er det det, det Guddommelige, Kraften vil her, at åbne sig endnu mere for sig selv, ved at transcendere egoet. At blive endnu større, ved at opleve alt den lidelse egoet påfører os alle sammen.
Når en bevidsthed oplever, at være helt tilstede her uden at egoet blander sig i oplevelsen, føles det som tusind blomster der springer ud på en gang i et festfyrværkeri af stille lykke. Måske føles den lykke endnu større, fordi bevidstheden har oplevet egoets lidelse, og det kan være at det er dét som er meningen med det hele…
