Gribbe Og Orme

Da jeg var barn, var jeg meget interesseret i Tibet og Mongoliet. Jeg læste alt hvad jeg kunne komme i nærheden af, om de to lande. På et tidspunkt stødte jeg på en bog som handlede om den måde begravelserne foregår på der. Fordi jorden er så hård, så bliver ligene skåret op og delt ud til gribbene, som så spiser resterne af det som har været et menneske.

Jeg synes det var utrolig fascinerende, at man efter sjælen havde forladt kroppen, kunne se på kroppen for hvad den var. Et stykke kød som kunne bruges til at fodre andre dyr med. Min kristne opvækst gjorde at jeg havde det svært med at vi i den her del af verdenen begravede kroppene. Hele historien med at kroppen skulle ned i jorden og spises af ormene, gjorde mig meget urolig. Hullet i jorden var lidt på vej ned til helvede, et sted, som jeg kunne forstå på min søndagsskolelærer, var noget man for alt i verdenen ville undgå. Jeg kunne meget bedre forholde mig til at blive skåret op og kastet ud til ådselæderne, så var man på en måde på vej i himlen.

Som voksen har jeg på baggrund af mine barnetanker om himmel og helvede, altid tænkt at jeg hellere ville brændes når min sjæl forlod mit legeme. De sidste mange år hvor jeg også er blevet miljøbevidst, har jeg tænkt på alle de kroppe vi begraver, som ormene godt nok spiser, men som vel for de flestes vedkommende, er fyldt med en masse forskellige giftstoffer. På grund af al den forurening vi lever i og udsætter os selv for, så har jeg nogen gange tænkt på om man i virkeligheden ikke burde køre menneskelig til kommunekemi.

Hvis man tænker på kroppen som et helligt tempel, så synes jeg faktisk heller ikke godt om tanken om at blive transporteret ind i en stor ovn og brænde derinde. Det virker lidt usselt og ikke som om der er nogen tanker bag, at lade røgen fra liget indgå i skyerne og himlen igen. Men mere som en bekvem måde for samfundet, at slippe af med det væmmelige lig på.

I Danmark må vi ikke blive fodret til fuglene når vi dør. Vi har heller ingen gribbe og desuden er vores jord blød nok til, at man kan blive gravet ned i den. Nu tror jeg hellere at jeg vil begraves når jeg dør, så af respekt for de dyr som vil spise min krop, og for jorden som vil optage mig, vil jeg blive ved med at indtage så få giftstoffer som muligt.

Nyt slogan ser dagens lys: Spis økologisk – for ormene der skal spise dig skyld!

2 Comments

  1. Ann
    22. marts 2017 / 19:16

    Scary shit det der død noget… Jeg kan på en måde godt lide tanken om at blive til jord igen efter min død. Jeg er med på at forsøge at spise så sundt som overhovedet muligt, så mit legeme ikke bliver en miljøbelastning. Jeg kan godt lide ideen med at blive sat ind i en organisk kapsel, som så omdanner dig til et træ. Jeg ville elske at blive begravet i en skov, hvor træerne i virkeligheden er grave. Smukt og bæredygtigt ;-)

    • Anja Dalby
      Forfatter
      23. marts 2017 / 08:31

      Jeg kender slet ikke til det med en organisk kapsel. Men det lyder da helt fantastisk. Er det virkelig en mulighed? Det er sjovt at du synes det er noget scary shit det der død noget, måske viser det sig at det var livet som var noget scary shit og at døden er a piece of cake sammenlignet med :D KNUS!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.