Forelsket i verden

Uh! Jeg synes det er dejligt at være i live. Jeg må indrømme, at jeg godt nok er yderst tilfreds med at være her på jorden.

Der er sådan en konstant boblen indeni mig. Det er en forelskelse. En forelskelse som kammer over i den sødeste forventning til livet, den venligste forundring over det, den blideste accept af at verden er som den er.

Hvis du kan elske verden med alt hvad den indeholder, hvis du kan elske det smukkeste og det mest grusomme, hvis du rumme det hele i dit hjerte og stadig se på det med et smil, så er du et meget heldigt menneske. Du er heldig, fordi det betyder at du kan se dig selv på samme måde, elske både det smukke og det grusomme i dig selv. Og din familie er heldig, fordi du elsker dem, selvom de nogle gange reagerer ud af deres smerte og ikke altid ud af deres kærlighed.

At være forelsket i verden, kan i starten være en beslutning du tager aktivt i dig. Senere kommer følelsen af brusen i kroppen over at få lov til at opleve alt dette. Altså bare alt dette liv.

Det er ligesom når du bestemmer dig for at skabe andre forandringer i dit liv. I starten er det heller ikke sjovt at dyrke motion, leve uden sukker, koffein, nikotin osv. Men du ved at du ved bedst. Uanset hvor meget dit ego skaber sig i dig. Du tager en beslutning om en forandring som du ved er god for dig. I starten holder du bare ved, fordi du vil forandringen. Senere kommer alle de positive sidegevinster som er resultatet af et liv uden forskellige former for stimulanser. Og det bliver så de positive sidegevinster som gør at du ikke længere skal kæmpe med din vilje, for nu er det bare dejligere at leve på den måde, leve et renere liv.

At være forelsket i verden er også et vågent liv. Det er ikke et bedøvet liv, som er den type liv rigtig mange mennesker vælger at leve. Det er et liv hvor du holder øje, du er bevidst, du SER. Du er tilstede, du registrer nuet hele tiden. Og med den måde at være i livet på, så kommer din kriller i maven over den store variation af mange forskellige typer af liv, som også er her, til at fylde dig hele tiden.

Det er meget fantastisk at få lov til at være menneske. Det er meget fantastisk at få lov til at elske. Også at elske alt det som er svært, som er udfordrende, som er tungt, som kan være direkte frygteligt, det er også smukt at elske alt det.

At være forelsket i livet, være forelsket i verden og alt det som er, det er ikke bare vidunderligt at have det sådan, det får mit hjerte til at udvide sig, det bliver større og kan rumme og elske endnu mere. For hver eneste sug jeg får i maven, af glæde over hvor skør og smuk verden er på en og samme tid, hver eneste gang bliver mit hjerte en lille smule blødere, mine øjne ser med et lidt blidere blik.

Verden har ikke brug for mere hårdhed, mere kamp, mere frygt for hvad det er den indeholder. Den har brug for at blive elsket for hvad den er, præcis som vi selv har det. I den kærlighed sker healingen og dernæst transformationen, igen, præcis som det gør det i os selv.

Lad os blive så forelsket i verden, at den tør give slip på alt det mørke og ryster sin hårde skal af sig. Lad os kramme den langt over kvalmegrænsen og blive ved med at insistere på at den er smuk og kærlig, også når den ikke er det.

Uh verden! Uh liv! Jeg elsker dig!

2 Comments

  1. 9. november 2015 / 13:25

    Jeg bliver så glad på dine vegne , så glad for der findes mennesker i denne verden, der tænker, føler og handler som du :) Vildt inspirerende :)

    • Anja Dalby
      Forfatter
      9. november 2015 / 14:03

      Tak Miri, hvor er det sødt af dig at du tager dig tid til at skrive netop det. Og i lige måde, jeg nyder også sådan din blog, den besøger jeg hver eneste dag, dine indlæg gør mig altid blød og rolig indeni. Så tak fordi du også inspirerer hos mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.