Fascisten i dig

I mit liv har jeg mødt mange former for fascisme, steder hvor jeg blev virkelig overrasket over at møde den, fordi fortegnet for mig var lig med frihed til at vælge selv. Men man kan være fascistisk med alt har jeg fundet ud af. Øko-fascisme. Vegetar/veganer-fascisme. Spirituel fascisme. Anarkist-fascisme.

Fascisme er bare frygt. Det er meget simpelt. Hver eneste gang vi dømmer nogen eller noget, så er det fordi vi bliver bange. Så hold nøje øje med hvornår du dømmer og mener noget er forkert.

Når vi dømmer andre, så er det som oftest fordi vi er bange for at deres u-perfektion smitter af på os. Så hvem dømmer du? Dømmer du dem der går på Mac Donalds? Dem der handler i Aldi? Dem der serverer store sukkerkager til børnefødselsdage? Dem der ryger? Dømmer du dem der mediterer? Spiser vegetarisk? Handler i helsekost? Ikke har tv? Ikke læser avis?

Hvis du er i stand til at rumme alt det du selv indeholder, så slipper du behovet for at skulle dømme andre. Hvis du kan rumme at du selv kan være en nar nogle gange, så er det meget nemmere at lade være med at gøre et stort nummer ud af det, når andre opfører sig mindre heldigt.

Fascisme findes alle steder. Ikke kun som et overordnet tema i samfundet. Værst af alt, er nok at vi agerer politi overfor os selv og andre. Ret ind. Væk med de store armbevægelser. Skil dig endelig ikke ud. Hverken i det du gør, siger eller er.

Hvis du nu virkelig forstillede dig at ingen andre i hele verden, ikke havde en mening om dig, hvem ville du så være? Ville du gøre alt hvad du gør nu? Ville du skrue mere ned, for der er ingen grund til alt det drama, når der ikke er nogen til at se det? Eller ville du skrue mere op for dig selv, være sjovere, vildere, med meget mere pang på?

Hvor meget er du og gør du, fordi du tror det forventes af dig? Hvis vi nu kunne blive enige om at din frihed er til vores alles bedste, ville du så slappe af og være dig selv? Hvis du nu troede, dybt inde i dig selv, at den bedste måde at hjælpe andre på, er at være dig. Så de også kan slappe af og være sig selv, ville du så give los og tage fjerboaen på på arbejde?

Hvis vi skal komme fascisme til livs i det ydre, så er vi nødt til at starte i det indre. Grin af din indre fascist. Fascisten er mega selvhøjtidelig, så at grine kærligt af den, hjælper den til at slappe mere af. Den mister sin magt på den måde. Stryg den over håret og sig “jaja, det er også for dårligt at folk ikke er bedre til at sortere deres affald” samtidig med at du trækker i dit gøglertøj og stiller dig op på strøget med 3 små bolde og en tuba.

Lær din indre fascist så godt at kende, at du altid kan mærke hvornår den dukker op. Når den gør det, så går du ud foran spejlet og tegner et Hitler-moustache på dig selv. Fascisten kan nemlig ikke lide at den bliver set som det den er. Og jeg lover dig, at efter ret mange fester, hvor du vender tilbage fra toilettet med en sort klat på overlæben, så holder fascisten snart op med at vise sig og du er fri til at være dig selv, fri af frygt og fascisme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.