Et yndefuldt liv

Mennesker er ret fantastiske. Denne tirsdag i november er stadig forholdsvis ny og jeg er allerede blevet rørt over adskillige eksempler på mennesker, der har gjort sig umage overfor hinanden og livet.

En ældre dame med rollator stopper et ungt par fra Afrika på gaden. Hun gør sig umage med at vise at hun vil dem det godt. Hun spørger hvor de kommer fra, hvor gammel deres baby er, om de ikke synes det er ved at blive koldt nu i Danmark. Hun nusser babyen på kinden, spørger ind til trivsel, ønsker dem en god dag og går videre.

En lastbilchauffør som er ved at læsse varer af til supermarkedet, stopper op og står og ser på solsorten i træet. Han står længe og kigger og lytter på dens sang.

Pakkeposten som jeg kender fra dengang jeg havde butik, hilser hjerteligt i en sidegade. Han stopper op og taler med min hund og ligner næsten en som vil give mig et knus til farvel.

Flere jeg slet ikke kender, har allerede på denne tirsdag smilet og sagt godmorgen, også selvom det ikke rigtig er stilen, her i en større by i Danmark.

I supermarkedet ser den unge mand ved kassen mig ind i øjnene og smiler ægte. Da han siger “du må have en rigtig god dag” føles det virkelig som om han mener det.

4 hjemløse tog sig god tid til at stoppe op og tale med mig og min hund, da vi var ude kl 05.30 i morges. Også selvom de frøs og var på vej for at finde en varmestue.

En asiatisk kvinde som samler flasker i det nabolag hvor jeg bor, står hver dag og fodrer ænderne på sin rute rundt i byen. Hvis det regner og hun går forbi en cykelkurv med en cykelhjelm i, så vender hun den om, så der ikke kommer regn ind i den, men ovenpå den.

Mennesker gør sig umage. De gør deres bedste. Man kan især se det på at der ikke er nogen gevinst ved at de opfører sig venligt. Alle dem jeg har set, bare i dag, har ikke haft noget de skulle opnå ved at vise blidhed overfor andre eller livet. Der har ikke været tilskuere til deres opførsel. Intet der skulle bevises. Der var ingen grund til deres venlighed, udover at de ikke kunne lade være.

Prøv som en øvelse at gøre gode gerninger som du aldrig fortæller nogen om. Det er noget jeg har praktiseret som en spirituel øvelse i mange år, fordi det virkelig sætter egoet under lup. Det lyder meget nemt, men det er faktisk ret svært for egoet ikke at “komme til” at fortælle om de gode ting man har gjort for andre, uden at de vidste det.

Man kan sprede god energi om andre ved at tale kærligt om dem. Måske i situationer hvor man ved, at det vil gavne personen man taler om. Man kan hjælpe andre uden at de ser det eller ved det, på et utal af måder. Putte penge i en vens jakkelomme. Lave ansigter til barnet på cyklen som er utilfreds med at sidde der, så forældrene foran får en lille pause fra brokkeriet. Invitere en teenager som er træt af sine forældre i biografen, eller bare ud og gå en tur, uden at gøre et stort nummer ud af det. Træde tilside i køen for dem der har brug for at komme hurtigt frem, lade andre komme først ind af døren, holde den for dem, også uden at de ser det eller gengælder gestussen med et smil eller et tak. Tilbyd din hjælp til en fremmed.

Ægte venlighed forventer ikke tak. Et ægte kærligt hjerte laver ikke regnskaber, hverken overfor fremmede eller dem der er tæt på. Det giver af sin kærlighed, fordi det ikke kan andet.

Hæld te op til andre før dig selv. Vær opmærksom. Vær ikke ligegyldig overfor nogen. Heller ikke manden på bænken. Eller personen der ekspederer dig i butikken. Måske gengælder de din venlighed, måske ikke. Men din venlighed planter sig i dem og det kan være at det smil og godmorgen du gav, bliver givet videre til andre der har brug for det.

Spiritualitet er kun noget værd når vi kan bruge det til at vise kærlighed, uden at forvente noget til gengæld eller at vi får en præmie for vores opførsel. Du kan meditere nok så meget, men hvis du ikke kan have et åbent hjerte overfor dine medmennesker, så er det ikke noget værd.

Prøv som en øvelse at give, uden at sige det til nogen. Giv af dig selv, din tid, din venlighed, dit kærlige hjerte. Hold øje med om dit ego kan holde ud, at det ikke må dele med andre hvor god du er. Det er en meget interessant øvelse, som man kan udvide til alle områder af livet. Hvor venlig er du overfor dem der ikke kan sige tak? Overfor dyr og børn? Lær af dem. Se på hvor kærlige de er. Uden at have egoer der forventer gengældelse, men bare fordi de er kærlige som grundtilstand.

Gør det til den måde du er i livet på. Vær yndefuld i dine gerninger, elegant i din væren og kærlig i hele dit væsen.

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.