Et liv i lys

Når vi lever vores liv ud fra logik og rationel tænkning, så lever vi et liv i mørke. Hvis alle vores handlinger kommer ud fra hvad vi kan tænke os til med hjernen, så afskærer vi os fra et liv i flow og ynde. Vi lever ligesom muldvarpe, i mørke under jorden, hvor vigtige dele af vores sanser er afskåret os. Selvom vi nogle gange skulle være heldige at nå op til overfladen til lyset, så er vi blevet blinde af vores liv under jorden og forstår ikke hvad det lys er og hvad det vil os. Ofte skynder vi os tilbage under jorden, i stedet for at prøve at få skærpet den sans som gør at vi kan kan finde ud af hvad det er det lys indeholder og hvad det kan betyde for vores liv.

Vi finder ud af hvad lyset vil os ved at ære det i os selv og i andre. Vi lærer det at kende ved at arbejde med at se på vores skyggesider, acceptere dem og lade være med at dømme dem. I andre som i os selv. Vi ærer lyset ved at være venlige, kærlige, rolige og lade vores følelser være hvad de er, emotioner som kan skylle ind over os, men som vi ikke lader sætte nogle spor i os.

Vi ærer lyset ved at bede til det. Ved at tro på at det er der for os. Lyset er vores sjæl, vores højere selv, vores hjælpere, som kan løfte os ud af mørket til et liv i ro og tillid til at alt er ligesom det skal være. Som kan fjerne sløret fra vores øjne, få jorden ud af ørerne, så vi kan høre hvad der konstant bliver givet at vejledning til os

Det er ikke løsningen at blive ved med at grave rundt i jorden i blind frustration og tro at der ikke er nogen hjælp til os. Hjælpen er lige på den anden side. Men det kræver at vi tør tro på den og bevæge os i retningen af den. Støtte lyset i os selv og andre. Være kærlig i vores relationer, ikke kun til andre men i høj grad også til os selv. Nære os selv med tid i ro, tid til meditation, en kærlig kost, tid i naturen, ære vores krop gennem bevægelse. Aldrig lade skyggerne og mørket fylde, aldrig tale nedsættende om os selv eller andres rejse her. Vi har alle sammen masser af mørke med som vi sagtens kunne fokusere på. Det er et valg om det er mørket og skyggerne i os vi vil fokusere på, eller om vi vil fokusere på lyset. Jo mere vi fokuserer på lyset, jo mere kontakt får vi til det i vores liv.

Når sløret begynder at løfte sig fra dine øjne så kan det føles som om du vågner op i en ny verden. Du kan faktisk have svært ved at genkende den i starten. Du er ikke længere bange for hverken dig selv, eller andre. Du ser mørket men du ser lyset skinne så uendeligt meget skarpere, alt det der før trak dig ned, det ser du nu på med en kærlig overbærenhed. Du har accepteret at den eneste guide du behøver i dit liv er din indre stemme, din intuition, din kontakt til det lys vi alle er en del af og omgivet af.

Du kan give slip på en angstbaseret logisk sans, du lytter på din krop, på dine fornemmelser, på din mave og dit hjerte. Et liv uden slør for øjnene kan føles som et liv hvor barnemagien er tilbage. Det kan være svært at tro på at det er sådan det er meningen det skal være at være menneske her på jorden. At det ikke skal være en blind kamp i mørket. Men at det faktisk kan føles som om miraklerne står i kø, tilfældet taler hele tiden til din fordel, du oplever støtte hvor end du vender dig.

Når du lytter på lyset og handler ud fra et liv i ære til det, så bliver det ikke bare meget nemmere og meget sjovere at være menneske her på jorden, du løfter også sløret en lille smule for alle os andre. Det bliver nemmere for andre at se lidt mere af lyset hvis du viser at du lever dit liv i overensstemmelse med det. Hvis du står på overfladen og smiler og kalder, så er det nemmere for andre omkring dig at turde bevæge sig op igennem mørket, misse med øjnene og se den fagre vidunderlige verden som vi alle sammen lever i uden at vide det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.