Erfaringer

Når jeg skriver at der ikke findes fejl, kun erfaringer, så kan det være nemt nok at godkende den påstand når vi tænker i små ting. Når vi tænker at så er det måske ikke nødvendigt at se det som en fejl at jeg bakkede ind i lygtepælen med bilen i sidste uge, men okay, en erfaring som gør mig klogere på den måde at jeg nu bruger bakspejlet mere. Når vi flytter tanken ud i de store ting i livet, så kan det være svært at acceptere tanken om at der kun findes erfaringer.

De ting som virkelig har gjort ondt, det ondt der er blevet gjort mod os og det ondt vi har gjort mod andre, er det så heller ikke fejl? Er vold, incest, mishandling ikke fejl? Er det ikke en fejl at nogle folk sulter, at nogle dør af kræft, at børn bliver kørt over? Er uretfærdighed, krig, terror ikke fejl?

Og er det så ikke ligegyldigt hvordan vi opfører os? Hvis alt bare er erfaringer i rygsækken, handler det så ikke om at have så stor en rygsæk som muligt når vi forlader jordplanet og skal vi så derfor ikke bare ud og hærge og plyndre alt det vi orker?

Hvis vi tænker at alt er erfaringer, så er det heller ikke synd for nogen og det kan være en ret stor mundfuld at sluge. Så er det ikke synd for os selv heller. Det er ikke synd for os at vi har oplevet det vi har oplevet. Det er ikke synd for andre at de sidder i det liv de sidder i. Uanset hvordan det er.

Der er en mening med alt. Med alt det vi oplever, med alt det alle oplever her på jordplanet. Det er ikke meningen at vi skal opsøge det som er ondt eller gøre andre ondt, for at få flere erfaringer. Det er meningen at vi skal være gode, at vi skal handle ud fra vores hjerter og at vi skal rejse os og tilgive når der er sket noget hvor de fleste nok ville mene at det ville være synd for os. Det er meningen at vi skal få det bedste ud af de situationer vi er i. At vi skal være taknemmelige for det vi har også selvom vi siger tak uden arme og ben.

Det er ikke meningen, at vi skal klynke og rulle os sammen i offerrollen og blive der. Det er heller ikke meningen, at vi skal gøre andre ondt fordi vi selv er blevet gjort ondt. Den slags vejer tungt i rygsækken vi forlader jorden med, måske så tungt at det bliver svært at rejse videre til andre større og kærlige erfaringsplaner. Måske kommer rygsækken til at veje så tungt af bitterhed og ondskab, at vi er nødt til at blive her og tage turen en gang til.

Det er vidunderligt den dag man virkelig mærker i sit hjerte, at det ikke er synd for nogen. Der er som regel en del vrede og forurettelse der skal arbejdes igennem først, fordi det er så svært et begreb at integrere. Men når det sker, så kommer der sådan en lethed ind i hjertet. En fantastisk frihed og en målløs respekt overfor hvad vi alle sammen går igennem her. Man kommer til at se på andre mennesker med ydmyghed og ærbødighed, fordi man ved at det ikke er synd for nogen. Man bøjer sig i støvet for deres styrke og evne til at fortsætte og beder for at de bliver ved med at le og sige tak. Det bliver nemmere for dem at rejse sig igen, når de bliver mødt med åndeløs beundring og ikke et hjerte som er ved at gå i stykker på deres vegne.

Vi vokser som mennesker når vi spejler hinandens mod og storhed, når vi opmuntrer til tilgivelse af dem som har givet os ar og tilgiver os selv de ar vi har givet andre. Verden kan kun blive et bedre sted hvis vi bliver ved med at insistere på at vi må handle ud fra hjertet. Et helt og kærligt hjerte ser klart, et hjerte der er forvredet i smerte (andres som ens egen) gør ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.