Distraktioner

Så. Hvis vi tænker os at det vi skal, er at lære at lytte på sjælen. Hvis vi antager, at det må være en af vores opgaver her på jorden, hvad skal vi så i virkeligheden med alt det andet? Hvis vi alle sammen satte os ned og lyttede indad, så er der selvsagt meget som ville løse sig her på jorden. Overbefolkning, krige, forurening.

Hvis vi ignorerede alt hvad der har med kødet at gøre, så ville der ikke blive bagt særlig mange kager. Lavet særlig mange flere børn. Alkohol og stoffer ville udgå. Ingen ville slåsse eller endsige skændes. Vi kunne dyrke og spise en gulerod og være tilfredse med det. Sindets krav på pomfritter, kongeligt porcelæn og faste baller ville virke ret ligegyldigt. Hvis vi var i stand til at åbne op for en flydende korrespondance med sjælen.

Det kommer til at lyde gammel-testamenteligt det her og det er helt sikkert ikke en populær tanke i den her tid hvor vi helst skal kunne manifestere de millioner af kroner vi vil have til nye tasker. Men vejen til sjælen går gennem askese. Vi er mestre i at lade sindet skabe distraktioner i form af dramaer og konstant at længes efter noget andet og bedre. Både længsler i form af mænd og kvinder og også spirituelle længsler som tager os væk fra vores kerne. En konstant higen og søgen udenfor os selv, hvor vi i virkeligheden selv har alle svarene indeni.

Og udover distraktionerne i os selv, så behøvede vi faktisk ikke flere, for de er mere end rigeligt til at få et helt liv til at gå med at prøve at dysse dem ned. Men så er der alt det ydre. Hvis du ligesom mig er Facebook venner med en masse mennesker med meget omsorg i dem for verdens tilstand, så vil du nok også blive bombarderet dagligt med hvor skrækkeligt det ser ud her på jorden.

Bare her i dag er jeg stået op til billeder af en massegrav med slagtede pandaunger. Måge-lig viklet ind i plastik fra havene. Homoseksuelle der er blevet pisket til døde pga deres seksualitet. Jeg behøver slet ikke se nyheder eller læse aviser for at få ondt i maven over verdens tilstand. Og hvis jeg ikke synes, at jeg havde nok i at styre mine egne skygger, så kan jeg bare vælge en hvilken som helst sag i verden og blive bekræftet i at det hele er helt af lave. Der er lidelse nok her. Jeg kan bare se ud af vinduet her hvor jeg bor og se på den hjemløse mand på trappen overfor i regnvejret. Han sad der også da jeg gik i seng i går aftes.

Men faktisk, selvom det ser sort ud, så er der håb. Det er ikke i form af politik, miljøorganisationer, Kirkens Korshær eller andet. Vi er håbet. Vi kan starte med at opføre os ordenligt selv. Tale pænt om og til vores nabo. Arbejde med at eliminere alle de sider i os selv som ikke opbygger i kærlighedens navn men som nedbryder i det modsatte. Der er håb for vores sjæls frelse og det betyder ikke, at vi ikke kan have det dejligt mens vi er her.

Det betyder bare at vi måske skal omdefinere dejligt. Dejligt skal måske vikles ud af alle de distraktioner vi kan finde for at undgå at mærke sjælen i os. Dejligt er lige nu meget forbundet med egoets krav og lyster. Måske kunne dejligt også være at leve et liv i ro. Med et hjerte der svulmer over en blomst. Et træ. En baby der smiler. Et æble som smager særligt sødt og parfumeret.

Det er fantastisk at være her. En kæmpe gave. Men det ville nok klæde os bedre at leve med lidt mere ærbødighed overfor den gave vi har fået, end at lade vores egoer gå amok i hver en distraktion det kan finde. Uanset om det så er snaps eller Amnesty. Der er kun et mål og det mål er at finde ro i dig. Alt andet er designet til at lede dig på afveje.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.