Der er ikke noget galt med dig.
Prøv at mærke hvad der sker i dig når du tænker den tanke; Hvad nu hvis der ikke er noget galt med mig? Hvad nu hvis alt hvad jeg er, alt hvad jeg indeholder, alt hvad jeg har oplevet, ikke bare er okay, men er fuldkomment?
Sid med den tanke. Der er ikke noget galt med mig. Luk øjnene og læg mærke til hvad der sker i dig.
Den smerte du har forvoldt andre. Den smerte de har forvoldt dig. Kunne du have gjort det anderledes? Med den viden, med den bevidsthed, med den tro på hvordan virkeligheden var, på det tidspunkt, kunne du så virkelig have gjort det anderledes? Vil du netop ikke altid have gjort det bedste du gjorde ud fra hvem du var? Hvordan er det overhovedet muligt at gøre tingene anderledes end man gør dem. Tænk over det. Er det ikke tilfældet med andre også?
Den smerte egoet forvolder os, den kan drive mange til ting, som udefra bestemt ikke ser særligt venligt eller kærligt ud. Det er ikke nogen undskyldning. Men det kan hjælpe til at slippe gamle ting, når vi ser at der hvor vi ikke synes vi handlede helt optimalt, eller der hvor andre ikke gjorde det, der var det fordi egoet hviskede løgne i vores ører og gjorde os blinde af smerte.
Hvad er det du er? Er du egoet? Er du sjæl? Hvad er du? Egoet dør når kroppen dør, det vil sige at vi kan ikke være vores ego. Egoet er en ekstra lille krølle vi har med som mennesker. Det er sjælen der går videre, du er bevidsthed og sjæl lige nu. Sjælen er Guddommelig. Sjælen kommer fra eller af den store kraft der er livet og kærligheden her. Den kraft kan aldrig være forkert. Der kan aldrig være noget galt med den.
Du kan ikke se på det Guddommelige og tænke, at her er der noget der skal fixes, her er noget som ikke fungerer totalt optimalt. Du ser ikke på naturen i al sin storslåethed og tænker at den burde være en tone lysere grøn, himlen en smule mere blå, fuglene burde synge lidt lavere. Naturen tager pusten fra dig, i al sin skønhed. I den ærbødighed du føler overfor naturen, ligger også en viden om at grunden til at du føler netop ærbødighed, er fordi du ved at naturen er fuldkommen.
Hvem skulle være dig hvis du ikke var det? Hvem skulle være dig, med det liv du har oplevet, med arret over venstre knæ, modersmærket på ryggen, de små krøllede hår i din nakke? Hvem ville kunne leve det liv du har levet og så stadig stå her? Det er kun dig der kan gøre det. Der er ikke to af dig. Der er dig. Hvordan skulle du ikke være fuldkommen?
Og alt det du har lært af den smerte som egoet har forvoldt dig og andre. Al den smerte andres egoer har forvoldt dig og dem selv. Ville du virkelig bytte al den viden, alt den visdom ud, som du har lært af den smerte? Det ville betyde at du ikke længere var dig så. Er du sikker på at du for at slippe for al den smerte, ville give slip på at være dig? Dig som der kun er en af. Fuldstændig fuldkomne dig. Hvem skulle så være dig? Jeg kan ikke, jeg har rigeligt i at være mig. De fleste har nok at gøre med at være dem selv.
Så du er nødt til at være dig. Du er nødt til at se hele dig i øjnene, med egoet og hele cirkusset. Og mærk det så; Der er ikke noget galt med dig. Det er ikke muligt. Eftersom vi alle sammen er nødt til at være dem vi er, at der så skulle være nogle eksemplarer af os, som ikke fungerer helt optimalt. Som kører på halv kraft og med masser af fejl. Det giver ingen mening, sådan fungerer naturen ikke, sådan kan det Guddommelige ikke være.
Vi er alle sammen fuldkomne, det kan ikke være anderledes. Der er ikke noget galt med dig.
