Den Stille Vej – Økologisk Spiritualitet

Den Stille Vej er en ren vej. Det er en vej i samklang med naturen, med energierne, med kraften. Det er en vej hvor alt det der hører egoet til, stille og roligt bliver luget fra.

Det er en holistisk vej, en vej hvor vi anerkender at det der er godt for os, det er godt for alle. Hvis det ikke er tilfældet, så er det ikke en sand vej vi går af, men en vej udstukket af egoet.

Det er en vej hvor alt det kunstige, alt glimmer, alt glam, alt glitter, bliver rystet af os, så vi står som dem vi virkelig er. Frie, nøgne, lysende væsner, smukke i al vores enkelhed og stærke i vores renhed.

Det er en vej uden råben om at vi går på den. Det er en vej vi går i hjertet, ægte spiritualitet er rent og uden behov for at skulle ses eller anerkendes.

Der er ingen kunstige vækstfremmere på Den Stille Vej. Ingen der bliver løftet i deres ego til at skulle være mere end andre, for vi er alle lige. På Den Stille Vej vokser du i det tempo du skal vokse i. Og du lærer at acceptere, at du er lige der hvor du skal være. Det kan aldrig være anderledes.

Der findes ikke genveje. Der findes det at tage et skridt af gangen, i ro og stilhed, i kontakt med sjælen og det Guddommelige. Der findes redskaber vi kan have med i rygsækken på vejen, som vi kan tage frem til at styrke og heale os selv med, så vi kan tage endnu et skridt frem mod frihed. Men genveje vil altid lede os på vildspor, den rene stille vej, vil altid lede os hjem til os selv.

Der er ingen pesticider på Den Stille Vej. Vi har alle ret til at være her og alles rejse er lige unik og fantastisk. På Den Stille Vej er der ingen grund til at prøve at kvæle andre med ukrudtsmidler, i form af nedgørelse og hævdelse af sig selv. For vi ved at alle er vores lærere og når vi åbner os for den erkendelse, så kan der aldrig findes fejl, kun erfaringer vi kan vokse og blive klogere og stærkere af.

Tænk på mælkebøtten. En mælkebøtte står ikke og råber om at den findes, at den er sej og fyldt med livskraft. Den står bare og lyser og er. Der er ikke noget palaver over at den eksisterer eller over at den vokser sig større og smukkere. Det er en naturlig måde at være i verden på, det er smukt og så enkelt at det næsten kan være svært at begribe.

Spiritualitet er ikke kompliceret. At det er blevet gjort til noget særligt, er en fælde egoerne har skabt. Spiritualitet er at leve et liv i overensstemmelse med din sjæl, med din intuition, med det Guddommelige. Et rent og økologisk liv. Der er intet som helst mystisk ved spiritualitet. At leve et spirituelt liv er bare at lytte på hvad dit hjerte siger og synger om frihed, og bevæge sig så den sang bliver tydeligere og nemmere at høre.

I kurset, Den Stille Vej, der lærer du at lytte på dit hjerte. Hele kurset er designet til netop det. Der er ingen andre agendaer end at fylde din rygsæk med redskaber, så du selv kan gå af vejen mod det, der er netop din frihed.

4 Comments

  1. gitte holm
    18. maj 2015 / 17:35

    Hej Anja det giver mening. Tror det bliver et godt kursus

    • Anja Dalby
      Forfatter
      18. maj 2015 / 17:50

      Tak Gitte! Det er jeg glad for at du skriver, tak! Og jeg tror faktisk også det bliver godt, indtil videre er det et kursus jeg selv ville elske at følge, så det glæder jeg mig meget til jeg kan dele med jer andre. Kh

  2. 18. maj 2015 / 13:50

    Hej Anja! Håber solen skinner på din vej :-) knus fra Ann

    • Anja Dalby
      Forfatter
      18. maj 2015 / 17:48

      Hej Ann! Tak :) Og i lige måde, men det ved jeg jo at den gør, hos os begge, vi er nogle heldige starutter os to. Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.