NY UDGAVE AF E-BOGEN OM UDESIDNINGER

I maj 2020 udgav jeg første udgave om e-bogen om udesidninger. Første udgave var specifikt rettet mod nybegyndere i feltet udesidning. E-bogen var fokuseret på det praktiske og om hvordan man håndterer egoet når man rent faktisk sidder ude om natten. I den nye udgave af e-bogen, har jeg tilføjet næsten 20 sider. Bogen er gået fra at være 28 sider til 46 sider lang. Det materiale der er blevet tilføjet handler i højere grad om den spirituelle side af udesidningen. Men jeg har også tilføjet flere praktiske informationer. Om hvilke lyde du kan høre i skoven om natten. Hvordan du finder den rigtige plads at sidde på, og mere om hvordan du håndterer frygten hvis den melder sig. Her under kan du læse uddrag af det nye materiale der er blevet tilføjet bogen. UDDRAG FRA DEN NYE UDGAVE AF E-BOGEN OM UDESIDNINGER Udesidninger bliver brugt som overgangsriter i hele…

læs videre

EN UDESIDNING ER EN GAVE TIL DIG SELV

Lørdag d. 14. august 2021 holder jeg årets sidste udesidning og så går jeg i hi for vinteren og venter helt til foråret, med at gå ud og sætte mig i skoven om natten igen. Måske. For jeg har lige genlæst Annette Høsts ‘Jorden Synger’ og der gik det op for mig, at jeg helt har vænnet mig, til at det er en hel nat i skoven eller ingenting. Sådan behøver det ikke at være. Annette skriver i sin bog, at vi jo altså sagtens kan sidde kortere tid i skoven, i takt med at nætterne bliver længere. Det havde jeg helt glemt i min helnats-udesidningsfrenzy. Jeg tror jeg vil lave flere kortere og mere spontane mini-udesidninger hen over vinteren. Det kræver ikke den store forberedelse, at gå ud i skumringen og så gå hjem når flyverdragten ikke kan modstå kulden længere. Det vil være en meget fin måde, at…

læs videre

SCENER FRA EN UDESIDNING

På årets første udesidning d. 12. juni var vi 4 kvinder som sammen drog i skoven. Det var i sandhed en mørk og stormfuld aften og nat i særdeleshed. Flere gange i løbet af udesidningen, overvejede jeg om det i virkeligheden var sikkert, at vi var draget ud i skoven i storm med orkanstyrke stød. Rundt omkring hvor jeg havde min plads, ved den lille sø som går ind i den store, lå store træer som var væltet med kæmpe rodnet. De var heldigvis ikke væltet lige den dag vi var i skoven, men bare det at det er muligt. At de kæmpe træer vi sad op af, kunne vælte med flere meter jord rundt omkring dem. Et kæmpe rodnet som pludselig ville ligge lodret op i luften. Vi var to som havde en meget særlig oplevelse, med de træer vi sad op ad. Vi sad begge op af store…

læs videre

HVORFOR TAGE PÅ EN UDESIDNING

Traditionelt set er en udesidning blevet brugt til at markere et skel i ens liv. At gå ud og søge råd og varsel i skoven om natten, er blevet brugt i forbindelse med alle mulige overgange i løbet af menneskets liv. Det er meget smukt, at se udesidningen som en markering af en overgang i ens eget liv. Selvom du måske ikke direkte står overfor en klar tærskel, så har vi alle chancen hver eneste dag, for at starte forfra. Vi kan alle vælge at lægge det gamle bag os, og at træde ind i en ny og mere kraftfuld version af os selv. Det kan være ret svært for mig, helt at beskrive hvad det er en udesidning kan. Det er ikke nemt at beskrive hvor transformerende det kan være, at tilbringe en nat i skoven. Der sker så mange ting i løbet af en udesidning og det er…

læs videre

ANMELDELSE AF E-BOGEN OM UDESIDNING

Maria fra Hyldemors Have har læst og lavet en anmeldelse af e-bogen om udesidning. Den kan du læse på Marias hjemmeside lige her. Maria har en lille anke, i forhold til at jeg i e-bogen tilbyder en oversigt over hvad nogle af de mest almindelige dyr i den danske natur kan ‘tolkes’ som. Jeg var godt klar over, at lige præcis den oversigt ville kunne skille vandende. Mange i den shamanistiske tradition vi oftes benytter os af i Danmark, er nemlig af den overbevisning, at man ikke skal tolke i dyrets ‘form’. Men at man skal tage direkte kontakt til dyrets ånd og spørge hvad det er dyret vil fortælle eller hjælpe med. Bogen jeg har skrevet er en bog for begyndere udi udesidning. Selvom mange andre der er mere erfarne indenfor feltet har skrevet, at de også har haft god gavn af den. Med vinklen på begynderne, så valgte…

læs videre

BEDSTE RÅD FRA ERFARNE UDESIDDERE: BARE GØR’ DET!

Tre kvinder, der sidder i skoven om natten Jeg har talt med tre kvinder om de oplevelser, de har haft i forbindelse med at lave udesidninger. En af de ting, de alle tre siger er: Bare gør det. Altså, lav en udesidning! Endda på trods af de meget forskellige oplevelser, de alle tre har haft. Pernille og Helle er kollegaer, og bestemte sig for at lave en udesidning sammen i starten af september 2020. De havde begge købt min e-bog om udesidning for begyndere og deltaget i en workshop, jeg lavede om intuition i august. På workshoppen kom de i kontakt med deres intuition og kunne mærke et stærkt kald efter at sidde ude i skoven en nat. Herunder kan du høre deres meget forskellige oplevelser af, hvordan det var at lave en udesidning. Pernille havde en smuk og forholdsvis rolig nat fyldt med indsigter, og hun følte virkelig, at…

læs videre

DANSER MED MYG

Udesidningsworkshop hos mig I lørdags holdt jeg udesidningsworkshop for en gruppe kvinder, der kom hjem til mig her i skoven, hvor jeg bor. Det var den smukkeste nat. Det var lunt i vejret, helt vindstille og en rigtig ægte, dansk midsommernat. Hvad der også hører med til den nordiske midsommer er myg. Derudover blev vi også beæret med selskabet af gigantiske mængder ‘mites’, hvis navn jeg ikke kender på dansk. Når jeg oversætter det, så bliver det til ‘mider’, men tanken om små, flyvende mider, der bider, så man råber højt AV er ligesom ikke så lækker. Er der nogen, der kender det danske ord for dem? Jeg har aldrig selv oplevet, at der var så mange myg og ‘mites’ på en udesidning før. Jeg har endda siddet ved skovsøer om natten, hvor der ikke var nær så mange. Og normalt er min oplevelse, at insekterne falder til ro efter…

læs videre

DEN SIDSTE DAG I 2019: I GRÆVLINGENS TEGN

Når David og jeg fejrer nytårsaften, så gør vi det på en meget stille og rolig måde. Vi starter dagen med at gå en lang tur og tale om alt det, vi gerne vil give slip på fra året, vi er på vej ud af. Og hvad vi gerne vil have mere af i det år, vi er på vej ind i. I går havde vi bestemt os for at gå en tur ved Øhoved på Mols. Det område af Djursland kender vi ikke så godt. Vi gik i lang tid ud over meget våde, sumpede enge med store områder, der lå helt under vand. I horisonten kunne vi se en høj med træer på og på skråningen af højen ramte solens stråler så fint. Der ville vi sidde og drikke te. Efter vi havde siddet der lidt tid og talt på skråningen, opdagede vi et ret stort hul i…

læs videre

DUERNES KOMPAS

At indstille sit kompas En aften stod min mand David og jeg ude i vores have her i skoven, hvor vi bor og så op i træerne. Det gør vi meget tit. Nogle gange tror jeg de træer, der er her omkring os er nogle af de mest nedstirrede træer i verden. Vi bruger vildt meget tid på bare at gå rundt og se på dem. Der bor mange duer her i skoven, og vi opdagede den aften, at de havde samlet sig i en stor flok lige over vores hoveder i haven. Flere og flere duer kom til og de fløj alle sammen opad i en spiral i himlen. Til sidst var der omkring 100 duer, måske flere, som fløj længere og længere opad, i den her store, spiralerende bevægelse. De var langt, langt oppe i himlen. Hverken David eller jeg har set duer gøre sådan før. Min far…

læs videre

EN MAGISK NAT I SKOVEN

Den store healer Efter jeg havde afholdt min sidste udesidning sendte jeg en mail ud til deltagerne. Både jer der selv laver udesidninger, og de af jer som overvejer at tage med mig på en guided udesidning, vil måske også gerne høre mere om, hvad vi oplevede den nat i skoven. At sidde en nat i naturen, gør noget ved os, også selv om vi måske ikke lige er bevidste om det. Vi får jordforbindelse af at sidde direkte på jorden og så i så mange timer. Jordforbindelse giver ro, en følelse af at høre til og er kraftigt stress-reducerende. Uanset om det er følelsesmæssig stress, eller relateret til arbejde f.eks. Der er en grund til at læger før i tiden anbefalede det som en behandling (mod hvad som helst) at lægge sig på jorden og helst i flere timer af gangen. Det er meget sundt for hele vores system,…

læs videre

HVAD FÅR JEG UD AF DET?

Jagten på gevinsten For et stykke tid siden, var jeg til frisør og hun spurgte mig, hvad jeg laver til daglig. Jeg fortalte om hjemmesiden her og jeg fortalte om de workshops i udesidninger, jeg har planlagt for i år. Det spørgsmål som dernæst kom fra min frisør fik mig til at tænke rigtig meget. Hun spurgte nemlig: Hvad får jeg ud af det? (Altså i dette tilfælde af at deltage i en udesidning). Og det er jo et rigtig godt spørgsmål. Det er så godt et spørgsmål, at det er det man prøver at besvare i al markedsføring. Hvad får du ud af det? Hvad får du ud af at købe det her produkt, og hvordan kan det bidrage positivt til dit liv. Det er jo sådan alt salg er og det er ikke nogen hemmelighed eller stor afsløring. Når jeg fortæller om alle fordelene ved at lave en…

læs videre

SKOVEN, FULDMÅNEN & DET MAGISKE ARBEJDE

Sådan valgte jeg skoven vi skal sidde i På lørdag skal jeg lave en udesidning hele natten. Jeg skal ud at sidde i en skov her på det sydlige Djursland og du er inviteret med. Jeg har lavet udesidninger de sidste mange år. Hvordan og hvorfor jeg begyndte på den praksis kan du læse mere om her. På lørdag d. 18. maj er vi så heldige, at det også er fuldmåne. Den skov jeg har valgt, vi skal sidde i vender ud mod en stor åben eng, som igen ender i en skov på den anden side. Det er en meget fin skov med en helt særlig energi. Når jeg vælger de steder, vi skal sidde til udesidningerne, så prøver jeg så vidt muligt, at vælge skove, som er rimeligt uberørte af mennesker. Ikke at der ikke må være stier og andre spor af, at mennesker bevæger sig i dem.…

læs videre

EN FØRSTE-GANGS UDESIDDERS BEKENDELSER

I går var Sanne Lindhardt og jeg i skoven for at optage en video om Sannes oplevelser med at være på en udesidningsworkshop sidste år. Sanne er min partner i vores fælles firma ‘To the Woods’, og i denne video kan du høre Sanne fortælle om sine tanker om, hvordan det ville være at lave en udesidning. Hvordan det rent faktisk var at være med, og hvordan hun føler, at udesidningen har haft en effekt på hendes liv efterfølgende. Du kan læse mere om de workshops, vi laver i udesidninger lige her: https://anjadalby.dk/workshops/ Jeg har udgivet en e-bog om udesidning. Den hedder ‘Magisk arbejde i skoven. Udesidning for begyndere’. Du finder den i shoppen.

læs videre

UDESIDNING DEL 2: ANGSTEN FOR ANGSTEN

Hvad er du bange for? Noget meget sjovt jeg har opdaget omkring frygt i mig selv, det er at jeg faktisk meget sjældent er bange for en situation. Det jeg som regel er bange for er at blive bange. Det har jeg hørt fra mange mennesker er derfor de ofte er nervøse for en udesidning. Så jeg er f.eks. bange for at tale foran mange mennesker, fordi jeg er bange for at blive nervøs. At min stemme kommer til at ryste. At jeg mister tråden. At jeg bliver rød i hovedet og får svedige hænder. Det er altså ikke selve handlingen med at stå og tale foran mange mennesker, der gør mig nervøs, det som gør mig mest nervøs er tanken om at gøre det og så blive nervøs. Da jeg skulle lave min første udesidning fik jeg at vide af min daværende lærer, at det jeg ville møde var…

læs videre

UDESIDNING DEL 1: DET KRÆVER MOD AT MØDE SIG SELV

Min allerførste udesidning Da jeg kørte hjem om morgenen fra den første udesidning, jeg lavede i 2010, så var jeg glad og lettet. Jeg gjorde det! Jeg havde overlevet at sidde alene ude i skoven fra solnedgang til solopgang, også selvom jeg synes jeg havde hørt både voldtægtsforbrydere og øksemordere luske rundt i skoven samme nat som jeg sad der. Men den tanke, der fyldte mest i mig var: Nu behøver jeg ALDRIG gøre det igen! Det var mit held, at jeg som et led i min træning i clairvoyance skulle sidde ude i skoven en hel nat alene. Uden anden forberedelse end disse ord fra min lærer: Det du vil møde er din største frygt. Angsten Æh okay … Fedt nok at vide det i øvrigt. For jeg synes sådan set, at jeg var ret fyldt med frygt og på det tidspunkt havde jeg også næsten ugentligt et angstanfald.…

læs videre

Min alternative polterabend (dit eget private ritual i naturen)

Jeg skal giftes Lørdag den 11. august 2018 skal jeg giftes. I forbindelse med vielsen har jeg naturligvis tænkt meget på, hvilke ritualer jeg kunne tænke mig, der skal indgå. Min kæreste David og jeg er i gang med at finde de ritualer, som skal gælde for os begge. Vi skal giftes på rådhuset, men før og efter ceremonien, vil vi lave nogle ting sammen, som skal udgøre et ritual, der kan manifestere vores forbindelse og ikke mindst kærlighed til hinanden. Jeg holder min polterabend i skoven I forbindelse med at jeg skal giftes har jeg bestemt mig for at lave en udesidning for mig selv. Jeg vil lave udesidningen som en del af et overgangsritual, sådan som udesidninger også er blevet brugt i mange tusinder af år både her i Norden, men også i resten af verdenen. Det bliver min egen private polterabend at sidde ude i skoven en nat. Det…

læs videre

DEN LILLE DØD

Når man går til de fleste mennesker, og spørger dem hvad de virkelig ønsker sig i deres liv. Hvad det er de inderst inde helt ærligt allerhelst vil have, altså ud over det sædvanlige med flere penge, slankere lår, mere hår på hovedet end på ryggen … Så er det de fleste ønsker sig, at føle sig som om de er et med det Guddommelige. Måske er det ikke lige den ordlyd der bliver brugt. Men det de fleste af os ønsker os, er at høre til. At føle os forbundet. At føle at der rent faktisk er en mening med at være her. I virkeligheden er det ret nemt at gennemskue, at det er det som de fleste af os ønsker os, hvis ikke os alle. For igennem vores adfærd søger vi hele tiden at miste os selv, på den ene eller anden måde. Når vi får følelsen af at…

læs videre

HVORDAN DU LAVER EN UDESIDNING

Året rundt Du kan lave en udesidning hvornår du vil året rundt. Jeg synes, det er dejligt om sommeren, fordi nætterne er så korte og lyse, og de føles så kraftfulde og magiske heroppe nordpå. Men det er naturligvis også muligt at sidde ude i december måned, det bliver bare en lang nat, fordi man sidder ude fra solnedgang til solopgang. Faste Når jeg laver en udesidning, så faster jeg dagen før jeg går ud. Nogle gange kun fra kl. 12 middag, men det kan du mærke, hvad du har det bedst med. Hvis du let får det skidt af ren vandfaste, så kan du lave en frugt-, grøntsags- eller juicefaste. Men uanset, spise ikke store, tunge kulhydratrige måltider den dag, du vil ud at sidde om natten. Find dit sted på forhånd På forhånd har jeg fundet det helt præcise sted, jeg gerne vil sidde, så jeg skal ikke…

læs videre

INSTAGRAM