Mørket jeg ser i verden

Alt det jeg med ord og tanker udtrykker, at jeg ikke under nogen omstændigheder vil have i mit liv, det binder jeg til mig i samme øjeblik.

Hver eneste gang jeg fordømmer noget eller nogen. Hver eneste gang jeg udtrykker forargelse, vrede, frygt, had, kulde, foragt, så knytter jeg mig selv endnu mere til det, jeg vil lægge afstand til.

Kærlighed er det eneste der løsner og det eneste der nogensinde kan frigive andre, fra at blive låst fast i en negativ energi fra mig.

Det er kun når vi bliver elsket som dem vi er, med alt det vi er, at vi har mulighed for at tage kraftfulde skridt ind i en ny og bedre version af os selv.

Alt det jeg er bange for. Alle dem jeg synes er forkerte. Som jeg ville ønske havde en anden holdning. Alle dem jeg på en eller anden måde udtrykker noget negativt overfor, enten i mig selv eller i tale, dem låser jeg fast i den energi jeg sender mod dem.

Så det er også min energi, der gør at onde mennesker er onde. Det er min energi, som holder dem fast. Jeg holder dem fast i et koldt og mørkt sted, med min kolde og mørke energi, som måske i mig kan være noget så “uskyldigt” som en forargelse.

Når jeg virkelig elsker. Fra et varmt og forstående hjerte. Fra et sted der ved at vi alle er et. At alt det hæslige jeg dømmer i verden, at det også er mig. Så sætter jeg andre fri fra deres fængsel.

Et fængsel bestående af deres egen skam. Deres egen vrede, som måske bliver rettet udad, for at kamuflere skammen. Når jeg virkelig elsker, uanset hvad det er skammen dækker over, så løsner jeg fængslets tremmer.

Når jeg elsker alle dem der er så grimme, at jeg væmmes og får kvalme, så giver jeg dem deres frihed og mulighed for at leve et liv i lys tilbage.

Når jeg dømmer og rynker på næsen, uanset altså om jeg udtrykker det i ord eller holder det i mig selv, så sætter jeg yderligere lænker på fødderne af dem der i forvejen har masser af dødvægt, i form af et virkelig bange ego, at slæbe rundt på.

Vi er alle forbundet energetisk. Det er både sindssygt skræmmende når jeg virkelig forstår og tænker den tanke til ende. Og det er rørende befriende, hjertehoppende håbefuldt, når jeg mærker mit bryst åbne sig for alle dem egoet i mig før har dømt.

Alt det jeg fodrer energetisk, det vokser. Hvis jeg fodrer et menneske jeg ikke kan lide, med modstand og fnysen, så vokser netop kulden og mørket i det menneske jeg dømte for det samme.

Hvis jeg fodrer med forståelse, ægte venlighed, omsorg eller ligefrem kærlighed, så smelter kulden i den andens energi og jeg giver personen en mulighed for at bryde ud af det fængsel af is, de har sat sig i og som andre har sat dem i.

Vi blev alle født som uskyldige børn her. Ingen blev født onde. Alle blev født med det største potentiale for at være gode og kærlige mennesker. Dem vi frygter i dag som voksne, har alle været børn, som er blevet formet af de mennesker der var omkring dem. Det er vigtigt at huske.

De mennesker, som jo egentligt fortjener min kærlighed og ikke min kulde, de får det ikke bedre, af at jeg sender min foragt afsted mod dem. Så jeg holder dem fast når jeg ikke formår at elske.

Og jeg kan spørge mig selv om hvordan jeg kan forvente, at det menneske jeg foragter, skal kunne elske alle uforbeholdent, når jeg ikke selv kan. Og om jeg, jeg der mener at jeg er bedre, har lyst til at trække den kolde energi til mig, ved at give energien en masse af min egen kraft, i form af hovedrysten og stramme læber.

Den kulde jeg som en ventilator blæser ud mod dem jeg synes er dumme, den gør kun at jeg energetisk binder dem til mig og at jeg energetisk holder dem fast i det sted i dem, som ikke er kærligt og kraftfuldt. Som om min kulde fryser dem fast i deres ego.

Når jeg varmer dem med kærlighed, så sætter jeg dem fri til at bevæge sig. Fri til at tilgive sig selv. Fri til at tilgive dem der har gjort dem ondt og skabt kulden i dem. Fri til at smelte sig ud af det iskolde sted deres ego har sat dem.

Det hele starter i mig. Altid. Et konstant valg. Mørke eller lys. Kulde eller varme. Frygt eller kærlighed.

Er du også blevet væltet af Spiritualitet?

Da jeg begyndte min spirituelle rejse, på en bevidst måde, for alle rejser og bevægelser er jo strengt taget spirituelle, så blev jeg blæst ret meget omkuld, af alle de informationer og forskellige religiøse og spirituelle retninger der fandtes.

Som jeg skrev i sidste indlæg, fandt jeg virkelig ro og mening i det som Stuart Wilde skrev. Men meget af det han skrev eller henviste til, gjorde mig også totalt forvirret og gjorde, at jeg mistede jordforbindelsen rigtig godt og grundigt.

Det skete meget ofte på min spirituelle rejse. Det var dybt ubehageligt, at føle at jeg mistede mig selv og min jordforbindelse.

Nogle gange kunne jeg næsten helt fortryde, at jeg var begyndt på den her rejse ind i det spirituelle, for ofte følte jeg nærmest, at det gjorde mig virkelig ulykkelig og jeg kunne føle et stort mindreværd, når jeg læste ting jeg ikke forstod og ikke kunne mærke som værende sande. Jeg var sikker på at der var noget galt med mig og jeg følte mig helt vildt dum.

Jeg ville gerne forstå alt hvad jeg læste på en måde, så jeg kunne mærke det dybt inden i mig og fordi spiritualitet ligesom handler om essensen af det at være menneske her, så følte jeg nærmest at jeg dumpede i spiritualitet og i at være menneske, når jeg ikke forstod vanskelige esoteriske tekster om metafysik, energier og spiritualitet.

Der begyndte at dukke mennesker op i mit liv, som var ældre end mig og som kunne fortælle, at de også engang i deres ungdom havde interesseret sig for spiritualitet, men at det ikke havde bragt nogen glæde med sig for dem, så derfor var de stoppet igen. Det var slet ikke en fremmed følelse, det de beskrev, men tanken om at DROPPE spiritualiteten igen, var overhovedet ikke en mulighed for mig.

Det ville svare til at finde ud af at jorden var rund, efter altid at have troet at den var flad. Men fordi det ville blive for bøvlet, at tro på at den var rund, skulle jeg gå tilbage til at tro at den var flad. Det var på ingen måde en mulighed for mig. Jeg havde jo mærket at det var her jeg skulle finde min sandhed i livet. Men det stod også klart for mig, at meningen med at interessere sig for spiritualitet, ikke kunne være at jeg skulle blive endnu mere forvirret over mit liv her som menneske.

Spiritualiteten skulle helst give mig ro, jordforbindelse og åbne op for en kærlighed til mig selv og alle andre. Men i stedet oplevede jeg altså også virkelig sorte nætter og at den meningsløshed jeg var flygtet fra, ind i spiritualiteten nærmest kunne blive forstærket.

På et tidspunkt hvor spiritualitet blev mere allemandseje og den begyndte at blive spredt endnu mere ud, både i kraft af internettet, men også fordi der kom et stort boom af nye spirituelle lærere i hele verden, så følte jeg mig nærmest bombarderet med spirituelle informationer alle steder fra. Og jo flere oneliners, citater og billeder af solnedgange med fine ord på, jeg så eller hørte, jo mere rystet følte jeg mig. Som om min energi rent fysisk blev angrebet, af alle de spirituelle informationer der var og stadig er tilgængelige, et angreb i totalt overload.

En dag gjorde jeg en vigtig opdagelse i mig selv. Jeg bestemte mig for, at for at jeg kunne vide hvad der var sandt og falsk i denne NEW New Age verden af vidunderlige udsagn og informationer alle steder fra, så ville jeg teste selv om de var rigtige.

Så hver eneste gang jeg hørte, læste eller så en video om noget, hvor jeg ikke umiddelbart kunne mærke om det var sandt og derfor gik og blev forvirret og følte mig forkert, så ville jeg selv teste det. Så jeg har afprøvet alle mulige forskellige lærers ord. Alle mulige teser, idéer og versioner om hvad der er sandheden. Sandheden for hele jorden og for os som mennesker her.

Jeg bragte med andre ord Jordforbindelse ind i det som ellers havde været så flyvsk for mig, at det fik mig til at blive blæst helt omkuld.

Jeg vil anbefale dig at gøre det samme, hvis du også har oplevet, at blive endnu mere forvirret i stedet for at opleve den ro du søgte i det spirituelle.

Test det hele selv. DU er din egen mester. Det er DIN erfaring du skal leve efter. Ikke andres. Det er DINE følelser og fornemmelser der skal guide dig. Ikke en andens ord.

Spiritualitet skal leves. Det gør du ved at teste alt det som du er i tvivl om er rigtigt. En god idé er at kende det som du på forhånd ved er sandt for dig. F.eks. har jeg altid følt mig dybt forbundet med naturen, så når jeg testede andre måder at føle sig forbundet med en større kraft på, så kunne jeg holde det op mod den forbindelse med naturen, som jeg allerede kendte som værende god og stærk. På den måde havde jeg en slags sandhedsbarometer for mig i mit testarbejde.

Det er ærgerligt at lukke sig ned for nye informationer, fordi det kan føles alt for overvældende og fordi skrækken for at blive blæst ud af sin jordforbindelse er stor, fordi vi så også lukker os af for nye erfaringer, som kan hjælpe os videre i vores udvikling. Så på samme måde som det altså er vigtigt at teste spiritualiteten selv, så duer det heller ikke at være alt for dogmatisk omkring hvad vi tror og ikke tror på, fordi vi ikke kan håndtere alle de nye informationer.

Du skal selv gå din vej. Gå på opdagelse. Gå på eventyr. Leg med det hele. Du er den eneste Mester for dig. Ligesom jeg er det for mig. Men derfor kan vi sagtens teste og afprøve hinandens redskaber, til at åbne os for endnu mere kærlighed, venlighed og tillid til at vi alle vil hinanden det bedste.

De redskaber jeg præsenterer i mine YouTube videoer, dem vil jeg anbefale, at du selv prøver af. Så kan du nemlig mærke, om de virker for dig og du bliver skarp på hvad det er der er godt for dig, at have med i rygsækken af redskaber til et liv i i kærlighed, et liv i frihed fra egoet.

Stuart Wilde

Da jeg mødte den lærer, som har betydet mest for mig i mit liv, oplevede jeg en lettelse uden lige. Jeg oplevede, at føle mig forstået også selvom jeg kun mødte ham gennem hans ord i de første mange år.

Hans bøger reddede mit liv. Det ved jeg med sikkerhed. For det var i hans ord, at jeg søgte trøst når følelsen af meningsløshed over hvad det her liv drejede sig om, overvældede mig og var i gang med at slå mig helt omkuld. Det var i hans ord jeg fandt mening med livet og de gav mig et anker i hav af angst, lavt selvværd og depressioner.

Jeg blev af en veninde præsenteret for Louise Hay da jeg gik på Animationsværkstedet i Viborg i start halvfemserne. Hendes bog “Helbred dit liv”, gav mig forståelsen af min første bevidste spirituelle oplevelse.

En dag forsvandt min krop, mens vi sad til undervisningen i Viborg og jeg blev et med alle i lokalet. Jeg oplevede, at blive fyldt med en enorm kærlighed til mig selv og alt omkring mig, en kærlighed af en størrelse som jeg aldrig før havde mærket. Jeg var klar over, at det havde noget med det at gøre som hun talte om.

Louise var dejlig, men hun satte ikke ild i mig med sine ord. Så jeg begyndte at lede efter andre lærere. Jeg prøvede med Wayne Dyer og Deepak Chopra, det var de tre lærere som var ret populære dengang i slutfirserne og starthalvfemserne. Det hele var lidt for fimset synes jeg. Jeg kunne ikke mærke forfatterne. Lidt for New Age, pastelfarvet, og det de talte om var udenfor mig, aldrig indeni.

En dag læste jeg en bog, af en fyr ved navn Stuart Wilde og jeg var hjemme.

Selv når jeg skriver det nu, næsten 30 år efter, bliver jeg helt rørt og får tårer i øjnene. Stuart talte et sprog jeg kunne forstå. Hans bøger, kassettebånd og senere cd’ere, sprudlede af humor. Jeg var ovenud lykkelig for at have fundet en lærer, som kunne skrive om og få mig til at forstå, de mest indviklede metafysiske emner, og samtidig få mig til at klukke af grin.

Det var ikke nemt for mig at vokse op her og ikke nemt at vokse videre og være ung og ung voksen. Stuarts ord var en guide i en verden, jeg virkelig ikke forstod en klap af. En verden hvor jeg kunne mærke, at der var ting på spil i mig selv og andre, som ikke just bidrog til at gøre den her oplevelse dejligere.

Stuart lærte mig om Egoet og om Ånden eller Bevidstheden og det hele gav så meget mening for mig. Nu begyndte jeg at kunne ændre på de ting der var smertefulde i mig selv, for jeg havde fået et sprog for det. Med sproget fulgte en forståelse, et kort over mit indre, så jeg begyndte at kunne navigere i alt det der skete i mig. Min famlen i blinde var slut.

Det første seminar jeg deltog i med Stuart Wilde var i København i år 2000. Min søn var et par måneder gammel og jeg var alene med ham, men jeg bestemte mig for at tage med alligevel. Sammen med en veninde, tog vi afsted til en hel dag med Stuart.

Jeg ammede min søn igennem det meste af seminaret og jeg var bare glad. Glad for at den mand hvis bøger betød alt for mig, var ligeså sjov, totalt for meget og flamboyant (han havde en stor sort kappe på og smukke kvinder med, som bragte ham drinks igennem hele dagen) som jeg havde håbet på. Og så læste han energien i lokalet så smukt. Han var så klog, så fuld af ild og liv og jeg var lykkelig.

Senere rejste jeg rundt, til en del andre workshops i andre dele af verdenen, for at høre ham tale, arbejde med hans metoder, danse med ham og de andre kursister på barer og til slut i hans liv, for at blive healet af ham, som han begyndte at gøre de sidste år her.

Mit hjerte er fyldt med minder om ham. Varme, sjove, skøre, kærlige minder. Han havde de fineste blå øjne, som knitrede af lys når de så ind i mine.

Sidste gang jeg så ham var i Irland. I løbet af de dage jeg var på workshop hos ham og Khris Krepcik, var jeg så heldig at komme til at køre med Stuart i hans bil flere gange. Han kørte som en vild mand af små veje i bjergene, dyttede af fårene som blokerede det hele, spiste nachos og hørte irsk folkemusik for fulde hammer, mens han grinede til mig i bakspejlet til bagsædet hvor jeg sad og var ved at sprænges af lykke, over at få lov at møde sådan et menneske i det her liv.

Da han døde i 2013 troede jeg, at jeg mistede min bedste ven. Men det gjorde jeg ikke, for jeg havde igennem de mange år jeg havde kendt til ham, vænnet mig til at have en dialog med ham i mig selv. Dialogen kom bare tættere på.

Fra at vi havde været adskilt som mennesker, flyttede han nu helt ind i mit hjerte og alt det han repræsenterede og var for mig, smeltede sammen med mig selv. Jeg forstod, at nu var jeg min egen lærer. Selvom jeg stadig har lyst til at spørge ham om ting, stadig kan savne ham sådan så det helt hiver i mit bryst, så blev jeg voksen da han døde.

Selv hans død var en kæmpe gave til mig, ligesom hans liv og arbejde havde været det.

Alt hvad Stuart skrev kan jeg på det kraftigste anbefale at give sig i kast med at læse. Han udgav virkelig mange bøger og havde en hjemmeside, hvor han gavmildt delte ud af sin viden lige til det sidste. Derudover ligger der også rigtig meget materiale med Stuart på YouTube, både interviews og lydbøger.

Rigtig god fornøjelse og rejse ind i Stuarts Wilde fantastiske univers.

Relationsarbejde med naturen!

Teksten herunder er fra det nyhedsbrev jeg sender ud. I det nyhedsbrev har jeg det sidste stykke tid beskrevet hvordan det har føltes for mig, at min søn er flyttet hjemmefra i forbindelse med at jeg er flyttet i skoven.

Derfor virker indledningen måske en lille smule indforstået, men det er det jeg hentyder til når jeg skriver, at jeg har haft det svært. Selvom teksten her allerede er sendt ud på nyhedsbrev, ville jeg dele den her også, da det nok kan være relevant for flere, at arbejde med at styrke deres kontakt med naturen.

 


 

Når jeg har det svært, som jeg har haft det i de sidste par måneder, så arbejder jeg med emnet (i dette tilfælde sorgen) på flere planer. For det første har jeg jo opdaget at The Work virker fremragende på mit ego.

Kærlighed er altid svaret og med The Work får jeg muligheden for at erfare det helt ned på micro-planet. Det er virkelig et redskab jeg kan bruge til at transformere mørke til lys i mig.

Men noget andet jeg også gør, det er at jeg går i Naturen.

Det har været helt oplagt at gå i skoven, nu hvor jeg var flyttet ud i den. Men i de sidste par måneder, har jeg følt mig mærkelig afskåret fra den Natur jeg ellers føler virkelig er mig. Mig på sådan en måde, at det normalt næsten føles som om det er Naturen der trækker vejret i mig og får mit hjerte til at slå.

Når jeg ikke føler mig forbundet, så er jeg klar over at det er mit ego der er på spil. Det er kun egoet der står i vejen for mig og Kraften der er her.

Og jeg var godt klar over, at mit ego havde gang i en voldsom omgang selvynk. Det kunne jeg ligesom fornemme på alle de tanker der fulgte med den helt naturlige sorg der kan opstå i forbindelse med at give slip (i dette tilfælde på min søn).

Egoet benyttede, som jeg også skrev tidligere, lige muligheden for at smide lidt ekstra i puljen med sorg og jeg tog også lige en omgang Skyld, Skam og Svigtfølelser med også. Alle sammen følelser som er ligeså “muntre” at være i selskab med, som en 4-årig på Coca Cola og M&M´s.

Så jeg gjorde det som jeg gør i alle de relationer jeg gerne vil styrke eller genopbygge; Jeg gør mig umage med at være venlig og jeg tager bevidst kontakt.

Så jeg er gået i skoven og har talt med den, også selvom den var tavs. Jeg har talt med svampene, givet bladene et high five når jeg er gået forbi. Hilst på træerne med klap og nus og jeg indledt større samtaler med de træer jeg følte var mest åbne for det. Jeg har siddet og ligget på jorden. Duftet skovbunden og er med alle mine sanser gået på opdagelse i dens uendelige rigdom, i form af en kæmpe diversitet af dyr, planter og svampe.

Efter lidt tid uden svar fra Naturen, blev jeg lidt ked af det og begyndte at tænke på om jeg mon havde mistet min ven for altid. Det er ikke så opmuntrende, at prøve at gøre et forhold godt igen og så blive mødt med koloenorm tavshed.

Men for to dage siden svarede Naturen mig endelig igen.

Jeg kørte i bil gennem skoven og jeg blev fyldt af en taknemmelighed i mig, der var så stor at jeg fysisk kunne mærke mit hjerte og min brystkasse åbne sig.

Taknemmeligheden opstod af ingenting. Af bare at føle at jeg er. At jeg har fået lov at få et liv her. At få lov at opleve det hele. Glæde, sorg, ego og ingenting.

Da jeg sad der i bilen og smilede af lykke over hele hovedet og jeg næsten ikke kunne være i min krop af brølende taknemmelighed, så vinkede et træ til mig fra en mark.

En skovkant gik i selvsving og jublede tilbage til mig. Glenten skreg Velkommen Hjem da jeg åbnede vinduet på bilen og så den svæve lige over mig.

Sådan har det været lige siden. Naturen svarer mig igen og den svarer mig med ligeså stor begejstring og kærlighed som jeg har været vant til fra hele mit liv.

Det var taknemmeligheden der var nøglen, til at jeg kunne åbne op og se at Naturen havde været i kommunikation med mig hele tiden.

Jeg havde bare ikke været været åben for at kunne høre den. Alt for opfyldt af min tristhed, til at jeg kunne mærke den.

Taknemmeligheden åbnede mig op, så jeg igen kunne forstå sproget og mærke den uendelige kærlighed der altid er tilstede, når jeg er åben for at kunne modtage den.

 

May The Force Be With You – Et indlæg om Kraft

Indenfor shamanisme, bliver begrebet Kraft brugt som en måde at beskrive Åndelig Styrke, Åndelig Energi. At være fuld af Liv, fuld af den universelle Kraft vi alle er en del af og kommer fra her.

I vores almindelige sprog bruger vi begreber som at være Kraftfuld, eller indeholde meget Livskraft.

Ordet Kraft er beslægtet med noget åndeligt. En Kraft som er større end f.eks. almindelig styrke eller magt, ord der hører til det fysiske og til egoet.

Når vi skal beskrive det vi kalder for Gud eller Det Guddommelige, bliver ordet Gudskraften også brugt, The Godforce. Altså en allestedsværende energi, en Kraft som er i og omkring alt.

Uanset hvor du kommer fra i din spirituelle eller åndelige overbevisning, kan du bruge begrebet Kraft i din praksis. Kraft er neutralt og er ikke hæftet på nogen bestemt religion eller spirituel retning. Kraft er Kraft, ligesom det Guddommelige er Guddommeligt, uanset om det bliver kaldt for Gud, Allah, Buddha, Krishna o. s. v.

 

Du kan bede om Kraft

 

For nogle mennesker kan det være svært, at finde ud af hvad det er de skal bede om, hvis de føler sig kaldet til at bede en bøn. Enten i svære stunder i livet, eller hvis der er noget de ønsker sig forandret. For hvem ved hvad der er det bedste for alle og hvordan beder man bønner udenom egoet?

Hvis du er i en kompliceret situation med andre, så kan du bede om at den bliver løst på den bedste måde for alle implicerede. Det er en fin neutral måde at bede om god energi på.

Men du kan også bede om at alle får Kraft og bliver styrket bedst muligt. Kraft forstærker ikke negative energier. Kraft er livsenergi og selvom Kraft er “neutral”, så kobler den sig på kærlighed og ikke på vrede.

Så mennesker du måske mener burde opføre sig anderledes end de gør, dem kan du også bede om Kraft til.

Når de mennesker bliver Kraftfulde, så betyder det at det gode i dem vokser og egoet bliver mindre. De får mere energi, overskud og jordforbindelse. Det betyder, at de begynder at handle anderledes og på den måde kan en svær situation med et andet menneske løses med Kraft og ikke magt.

Du kan bede om Kraft til mennesker som lider af Krafttab. Måske er de syge, har det svært psykisk, eller står i en eller anden træls situation i deres liv.

Du kan bede om Kraft til dig selv. Tag hver dag en stille stund hvor du lige mærker ind i hvordan du har det og bed så om at du må få Kraft til dagen i dag.

Bed om at Kraften må være med dig og du kan også bede om at få Kraften bekræftet for dig. Så kan du holde øje med små tegn, der kan vise dig at du er blevet hørt og at Kraften virkelig bliver intensiveret i dig og dit liv.

 

Naturen er Kraft

 

Naturen er Kraft i sin reneste form og er så smukt et eksempel på at Kraften er tilstede alle steder. I fødslen og i døden bliver Kraften brugt til tranformationen på fineste vis.

Kraften er i de nye fine skud på træerne og tilstede når bladene senere på året komposterer og bliver til jord og Kraft til træerne igen.

Når du begynder at se Kraften i naturen, så kan du også åbne for en dialog med den. Du kan bede om Kraft fra Jorden, Luften, Vandet, Ilden, Dyrene, Træerne. Alle former for Planter og Liv.

Du mærker regnen på din kind og du beder stille i dig selv om Kraft fra regnen. Eller vinden rammer din krop, solen stråler på dig, du bliver pludselig bevidst om Jorden du træder på.

At bede naturen om Kraft, er at minde dig selv om at det er det du er. Du er natur og du er Kraft. Når du kontakter Kraften i naturen, så åbner du dig for det Guddommelige.

Du bliver automatisk mere ydmyg, mere taknemmelig, når du åbner dig for at der er større kræfter på spil her, end dem der findes i egoet.

Så mens Kraften styrker alle de gode, smukke kvaliteter i dig, og giver dig mod til at være endnu mere venlig, så bliver egoet automatisk mindre.

Når egoet bliver mindre, bliver du mere taknemmelig og glad og husker nemmere på hvilket vidunder det er at være i live.

Så kommer du i tanke om Kraften og det hele bliver til en smuk spiral mod evig lyksalighed.