Row your Boat

Ritualet

Nogle gange misunder jeg kristne deres kirke. Deres sted hvor de kan mødes med andre som deler deres tro. Jeg misunder dem præsten, tiden til fordybelse. Ritualet i at gå i kirke om søndagen, til et sted hvor der er ro og rum til bønner, sang og sjælelig inspiration.

Kirken og kristendommen som vi kender den i Danmark, er ikke for mig. Mit tempel er naturen. Mine salmer er fuglenes sang. De ord fra præsten som er ment til at opløfte og inspirere, dem finder jeg ved at gå hen af vejen, ud på marken, hen til træet eller bækken. Jeg går ud hele tiden. Jeg går ud når jeg er let og når jeg er tung. Når jeg vil dele sorg, glæde, lys eller mørke. Når jeg savner og når jeg elsker. Når jeg synger og når jeg græder.

Selvom jeg har naturen, så kan jeg godt savne rummet hvori man kan mødes med andre som deler ens tro og overbevisning. Jeg savner ritualet og det konstante ved at gøre den samme ting, på et bestemt tidspunkt, på en bestemt dag. Jeg savner kraften det giver til handlingen, at vide at det jeg er ved at gøre nu, det ligger der et ritual bag. Et ritual der åbner mig for nærvær og fordybelse.

Ritualet skal ikke eksistere alene for ritualets skyld. Ritualet skal eksistere for at minde os om ærbødighed, respekt, disciplin. For at skabe en tilstand, hvor vi nemmere kan synke ned i et andet lag af os selv og kan opleve ro og kærlighed og er mere åbne og bedre i stand til at dele ud af det bagefter.

Ritualet for ritualets skyld giver ingen mening. Men ritualet for at minde os om det som vi er en del af, den store kærlighed, kan give os lige præcis det mange af os savner i vores liv. På samme måde som kroppen genkender stillingen og åndedrættet vi bruger til meditation, og belønner os ved nemmere at kunne synke ned i et nu med ro og intethed, på samme måde kan ritualet skabe en nemmere indgang til en følelse af en sammenhæng med noget større i vores liv.

Tea With Hitler

Te med Hitler er et fantastisk redskab som Stuart Wilde har opfundet. Det er et redskab til at slutte fred med sine dæmoner, sine fjender, dem man trænger til at tilgive og sætte fri.

Konceptet går i Stuarts version ud på at man forestiller sig at man skal drikke te med Hitler. Man sidder med Hitler, og småsnakker om hans kunst, hans fascination af Tibet, hans kæreste Eva og hans lille hund. Man nævner på intet tidspunkt krigen. Man rummer og ser mennesket foran sig, fokuserer på det man har tilfælles og bringer oprigtig omsorg og nærvær ind i samtalen. Man er tilstede, neutral og ikke-dømmende. Hvis man kan hyggesludre med Hitler uden at komme med spidse kommentarer om hans politik, så er man kommet ret langt i processen med at neutralisere den side af én, som dømmer, er vred og forurettet.

Te med Hitler redskabet kan man bruge i alle mulige situationer. Te med svigermor bliver meget nemmere, når man tvinger sig selv til at være lyttende, åben og uden forbehold. Når man tvinger sig selv til at være den bedste version af sig selv. Te med Hitler er et fantastisk koncept som kan bruges i alle sammenhænge.

Når man opdager i sig selv at det er muligt at være kærlig, eller i det mindste neutral, overfor en person som man ikke er særlig vild med normalt, så sker der en healing inde i en selv. Der sker det, at de sider af en selv, som faktisk, helt ærligt, nogen gange får Hitler til at virke blødsøden, de får mindre magt.

Man kan lave et teselskab med alle sine skygger, rumme dem, se bag dem, forstå hvorfor de er opstået. Møde angst, vrede, kontrol, misundelse, jalousi, frygt, arrogance, drikke te med dem og holde af dem så godt som man kan. Se på skyggerne med milde øjne, le med dem, møde dem med hjertet. Det er uden tvivl et af de bedste redskaber jeg kender til at arbejde med skyggerne i en selv og skyggerne i alle andre.

Vær med dem. Rum dem og accepter dem for hvad de er. Elsk dem hvis det er muligt og hvis ikke, så har Schweiz ret, neutralitet er vejen frem.

Tea With Hitler

Et Blødt Hjerte

I virkeligheden handler det hele om hvorvidt vi har et blødt eller et hårdt hjerte. Om vi taler og handler ud af kærlighed til os selv, menneskene og jorden omkring os. Eller om vi handler og taler ud fra egoets egoisme, som lukker vores hjerte helt i.

Et åbent og blødt hjerte er ikke nødvendigvis et sårbart hjerte, sådan som flere af os har troet i mange år og derfor har gjort vores hjerte mere eller mindre hårdt for at beskytte det. Et blødt hjerte er et hjerte som ser på alt gennem kærlige briller også de ting som potentielt kunne såre det. Et blødt hjerte har meget nemmere ved at mærke sine egne grænser, end et hårdt hjerte har, de sunde og naturlige grænser og ikke de stive og rigide rammer et hårdt hjerte sætter op.

Vores forskellige historier skaber lag over hjertet, som gør at det kan være svært at se kærligt på alt. Vi ser på verdenen gennem lag af glas der er farvet af hvad vi nu end måtte have oplevet. Det kan virke som en ret umulig opgave at begynde at se kærligt på alt, med et blødt hjerte, når man først bliver bevidst om hvor mange lag man ser, handler og føler igennem normalt.

Men der er ting man kan gøre for at få et blødt hjerte. Ting som går udenom alle lagene af sårethed og mistillid til vores omgivelser. Det handler meget simpelt om at øve sig. Som med alt andet. Så må man øve sig i at have et blødt hjerte. Jo mere man øver sig, jo nemmere bliver det at finde det bløde kærlige hjerte frem, også i situationer hvor man mest er tilbøjelig til at det bliver stenhårdt.

Dyrebørn. Det er så simpelt og så banalt at det er svært at tro at det virker. Men prøv at google billeder af dyrebørn. Bare gør det, selvom om kynikeren i dig sidder og slår en hånlig latter op. Måske har du et yndlingsdyr, så er det oplagt at søge på billeder af det. Eller videoer.

Dyrebørn blødgør hjertet. Mærk hvordan dit hjerte udvider sig, hvordan chakraet omkring det begynder at pulsere og vibrere. Det er dit hjerte som er i gang med at blive blødere, venligere, kærligere.

Se bare her:

Et blødt hjerte

Et blødt hjerte

Et blødt hjerte

Et blødt hjerte

Skønhed

En virkelig nem måde at føle kontakt med Gudskraften på, er at gå ud i naturen og studere det som er lige for næsen af os. Naturen behøver hverken være specielt storslået eller ekstravagant, for at kunne give os en følelse, af at være en del af noget større end os selv.

Prøv at sætte dig ned og se på en hvilken som helst plante. Det kan fx bare være et græsstrå. Lad være med at hive det op, men sæt dig ned og vær helt tilstede i at studere strået. Se alle detaljerne på det. Alle strukturerne. Se nøje på alle de forskellige farver. De forskellige nuancer af grøn. Mærk forsigtigt hvordan et græsstrå føles i hænderne, mellem fingrene. Mærk det fine fine lille liv som et enkelt lille græsstrå er.

Mærk strået helt ind i dit hjerte. Lad dig fyldes af respekt og ærbødighed overfor det ene lille strå som du sidder med. Mærk kraften i strået. Mærk i dit hjerte hvor fantastisk det er. At det lige er det her lille strå, som er vokset op lige her. Mærk hvor forunderligt tilfældigt det føles, men også som om det hele er lige som det skal være. Bliv i den følelse, og lad den sprede sig fra dit hjerte til hele din krop.

Se dig derefter omkring. Se på alle de andre planter, deres former og farver. Se på jorden, se på himlen, se på dyrene. Se på dig selv. Som sidder her på jorden. Mellem alt det her liv. Imellem millioner milliarder græsstrå. Aom alle sammen er helt enestående, og udtryk for så meget skønhed, at det næsten kan være svært at rumme.

Gør denne øvelse til en vane. Til en måde at være tilstede i livet på. Fyldt med undren over dets vidunder, glæde og taknemmelighed over dets kraft.