Tre begravelser og et bryllup

 

Mit liv har ikke noget med mig at gøre

En virkelig vigtigt øvelse for mig, er hele tiden at minde mig selv om at mit liv ikke har noget med mig at gøre. Ting sker. Og det gør de hele tiden. Der kan opstå besynderlige og nervepirrende ting i mit liv, og de sker bare. Ligesom de ting jeg kalder for lykkelige og glædesfyldte også sker. Det hele sker hele tiden, helt af sig selv.

I foråret døde tre mennesker jeg kendte. Det var okay, hvis det er muligt at sige det sådan (altså det var “til tiden”, hvis det begreb overhovedet eksisterer …). Her i august blev jeg gift. Det var en dejlig dag, og tiden herefter har været så fin, sød og honeymoon-agtig på en måde som jeg slet ikke havde forventet, den ville være.

 

Anja Dalby

 

Tag ikke dit liv personligt

Selvfølgelig har jeg et vist for form ansvar, for min egen glæde. Men ikke i den forstand, at det er min egen skyld, at der sker gode ting i mit liv. Det er min skyld, hvis jeg ser på tingene der sker som gode, uanset om de er det eller ej. For det, der sker er altid neutralt. Uanset om det er bryllupper eller begravelser. Jeg behøver ikke tage mit liv personligt. Jeg kan ikke tage æren for de gode ting, ligesom jeg ikke behøver skamme mig eller føle skyld over de dårlige.

 

Anja Dalby

 

Det er egoet, der mener noget om dit liv. Ikke dig!

Livet er en konstant bevægelse for os alle sammen. Det er sammentrækning og udfoldelse. Det er holden fast og given slip. Det er en indånding og en udånding. Livet bliver levet igennem mig. Hvis jeg vælger at have en mening om mit liv, så vil den mening altid komme fra egoet. Men når jeg læner mig tilbage i den bløde stol, på første parket med en cola og popcorn og nyder forestillingen, så nyder jeg også dramaet, gyset, thrilleren, med et stort smil, for jeg ved at det hele kun er et show.

Jeg er deltager i begravelser og jeg deltager med tårer og sorg. Jeg er tilstede i mig selv, mens jeg mærker sorgen og føler tårerne trille. Jeg observerer, at det er det, der blev levet igennem mig nu. Sorgen og tårerne er ikke mig og har på den måde intet med mig at gøre.

Det er en meget frigørende følelse at deltage med alt, hvad jeg har af følelser og nærvær, i alt hvad der følger med en begravelse og så stadigvæk kunne mærke, at intet af det har noget som helst med mig at gøre. Hverken min sorg eller mine tårer. Den der græder, og den der sørger er ikke mig. Det er personen Anja, der giver slip og føler sorg ved tanken om den måde fortiden griber ind i nutiden på og derfor handler sorgen mest om savn og længsel efter noget der var og alligevel aldrig kan komme tilbage. Sorgen bølger ind over mig, på samme måde som glæden gør det.

 

Anja Dalby

 

Et styk liv med det hele, tak

Den dag jeg blev gift, da græd jeg også rigtig meget. Jeg hulkede ind i min mors hals før ceremonien, fordi jeg var så spændt, at jeg ikke havde andet valg end at ventilere i form af tårer.

Efter ceremonien fik jeg grædt ind i en del tilfældige nakker og skuldre, alt efter hvem der lige kom forbi mig og ville kramme tillykke. Lettelsen og glæden over brylluppet væltede ind over mig i en grad der gjorde det umuligt at foretrække en nydelig makeup, for i løbet af kort tid var min mascara grædt ud og fordelt på flere gæsters halspartier.

Jeg bliver ved med at sige til min mand at jeg er så heldig at jeg mødte ham. Men jeg ved godt det ikke er held, ligesom det ikke er uheldigt at mit forår var præget af tre begravelser. Det er sådan livet er. Det er sammentrækning og udfoldelse, holden fast og given slip, indånding og udånding.

Der er ikke andet at gøre end at spænde selen, holde godt fast og forberede sig på det vildeste man nogensinde kunne forestille sig, nemlig et styks liv på planeten Jorden.

Min egen private polterabend

Lørdag d. 11.08.2018 skal jeg giftes. I forbindelse med vielsen, har jeg naturligvis tænkt meget på hvilke ritualer jeg kunne tænke mig skulle indgå.

Min kæreste og jeg er i gang med at finde de ritualer som skal gælde for os begge. Vi skal giftes på rådhuset, men før og efter ceremonien, vil vi lave nogle ting sammen, som for os to skal udgøre et ritual der kan manifestere vores forbindelse og ikke mindst kærlighed til hinanden.

Ritualer polterabend

I forbindelse med at jeg skal giftes, har jeg bestemt mig for at lave en udesidning for mig selv.

Jeg vil lave udesidningen som en del af et overgangsritual, sådan som udesidninger også er blevet brugt i mange tusinder af år, både her i Norden men også i resten af verdenen.

Det bliver min egen private polterabend, at sidde ude i skoven en nat. Det bliver en rolig og højtidelig måde for mig at markere, at jeg nu går ind over denne tærskel i mit liv og bliver en del af et ægteskab.

Jeg vil lave udesidningen i forbindelse med vores vielse, fordi det er vigtigt for mig at markere på et åndeligt plan også, at nu skal jeg giftes med David. Udover de ritualer vi altså laver sammen, kan jeg mærke en stærk trang til at gå ud og lave en udesidning, som et ritual for mig.

Udesidningen laver jeg for at markere at jeg nu for alvor er bundet til David. Vi indgår nu i et officielt ægteskab, en kontrakt med hinanden. Selvom vi begge ved at vi alligevel er forbundet, så betyder ritualet noget. Vielsen har en kraft og den kraft styrker vi sammen og hver især med ritualer vi finder meningsfulde for os.

Jeg vil lave en udesidning for at:

  • Bede om kraft til at jeg kan blive ved med at se ærligt på mig selv (jeg kigger direkte på dig her Ego) i mit ægteskab med David.
  • Bede om kraft til at blive ved med at stå ved den jeg er inderst inde.
  • Bede om at jeg kan blive ved med at udvikle mig som person i fællesskab med David.
  • Bede om kraft til at jeg kan blive ved med at holde mit hjerte åbent og stort i vores liv sammen.
  • Bede om at få åndernes velsignelse på denne nye vej jeg nu går ind på.

 

Ritualer Udesidning Poleterabend

Alle kan lave en udesidning som en del af en overgang i deres liv.

Det er en virkelig kraftfuld måde at markere nye begyndelser og afslutninger på. Det er sådan en fantastisk smuk oplevelse at sidde i naturen om natten, så selve oplevelsen er sådan set stor nok. Men det er altså også muligt at bede om kraft og styrke, at bede om råd og vejledning i forbindelse med en udesidning.

Hvis du har lyst til at lære hvordan du selv laver en udesidning, så er du meget velkommen til at deltage i den workshop jeg holder d. 18.08.2018. Lige nu er der 3 pladser tilbage og du kan læse meget mere om den her. 

Den lille død

Når man går til de fleste mennesker, og spørger dem hvad de virkelig ønsker sig i deres liv. Hvad det er de inderst inde helt ærligt allerhelst vil have, altså ud over det sædvanlige med flere penge, slankere lår, mere hår på hovedet end på ryggen, så er det de fleste ønsker sig, at føle sig som om de er et med det Guddommelige.

Måske er det ikke lige den ordlyd der bliver brugt, men det de fleste af os ønsker os, er at høre til, at føle os forbundet, at føle at der rent faktisk er en mening med at være her.

I virkeligheden er det ret nemt at gennemskue, at det er det som de fleste af os ønsker os, hvis ikke os alle. For igennem vores adfærd søger vi hele tiden at miste os selv, på den ene eller anden måde. Når vi får følelsen af at miste os selv, så føler vi os som et med alt.

At føle sig som et med alt, er det samme som at føle sig som et med det Guddommelige, fordi det Guddommelige, Kraften, er alt.

Når vi mister os selv, så er det egoet vi mister. Så er vi i en tilstand hvor vi bare er og er i en stille jubel over hvor fedt det føles.

Det er en lille død. Egoet dør for et kort øjeblik, eller bliver sat tilstrækkeligt meget ud af spillet, til at vi er helt rent tilstede. I sådan en zenbuddhistisk tilstand af ren fryd over øjeblikket. Det er det der sker i meditation og mindfulness.

Vi prøver alle at opnå den lille død hele tiden, faktisk er det en bevægelse vi hele tiden er i gang med. Vi søger hele tiden øjeblikket hvor vi ikke har egoet med som kommentator på sidelinjen, øjeblikket hvor hovedet er slået fra og vi zapper ud og sidder og er helt saglige med åbne øjne og hjerter.

Vi søger den lille død gennem alle former for nydelse: Alkohol, stoffer, cigaretter, sukker, nydelsen ved overspisning, nydelsen ved at sulte sig selv. Vi søger den lille død igennem sex og orgasme, igennem meget hård fysisk træning, igennem ekstremsport, når vi udsætter os selv for “farlige” ting, som f.eks. bungee jump og den slags.

En mindre skadelig måde, end de ting der er nævnt her ovenfor, for at føle at man mister sig selv, kan naturligvis være at meditere. I meditation er det det samme vi søger at opnå, tilstanden hvor vi bare er og tankerne ikke længere plager os på samme måde som de plejer at gøre det.

Det kan også opnås gennem yoga, mindfulness og mange andre spirituelle praksisser.

Vi søger også at ophæve grænserne for os selv igennem kærlighed. Længslen efter kærlighed er i høj grad forbundet med at føle sig som ét med et andet menneske, for i den forbindelse kan egoet også få lov til at slippe og vi mister os selv i kærligheden.

Kærligheden finder vi naturligvis i en partner, men også til vores børn og kæledyr og andre dyr vi møder.

Det er sådan en mærkelig ting, at egoet i virkeligheden søger at ophæve sig selv. At vi er villige til at bedøve os i alkohol, stoffer, sukker og sex på måder der nok ikke altid er lige gavnlige for os, for at få de få sekunders/minutters oplevelse af at være kommet hjem.

Det må betyde at det egoet i virkeligheden allerhelst vil, er at ophæve sig selv. At vende hjem til den store kærlige favn af en Kraft eller Gud.

Egoet er også træt af smerten. Egoet er også træt af at være vred, jaloux, misundelig, være sorgfuld, at føle mindreværd. Der er jo ingen af os som i virkeligheden nyder at gakke ud i et eller andet hysterisk anfald. Vi er jo godt klar over at det føles meget dejligere at være i ro og acceptere livet som det er.

Det smarte er, at når vi kender mekanismerne i egoet, så kan vi til enhver tid ændre dem. Så kan vi blive bevidste om hvorfor vi nu søger en bedøvelse i en eller anden form. For udover at give sig selv lov til at føle tilfredsstillesen ved at miste sig selv, at lige mærke egoet slippe i en rus af det ene eller andet, så kan vi holde øje med om vi i virkeligheden er i gang med en flugt fra følelserne i egoet.

F.eks. har jeg selv opdaget at hver eneste gang (og jeg mener virkelig hver eneste gang) jeg tænker en tanke hvor jeg efterfølgende kommer til at skamme mig, så er den næste tanke der altid kommer op i mig: Jeg er sulten.

Så i mig er der en mekanisme der hedder at skam kan spises væk. Hvilket det jo ikke kan.

I andre kan det være mekanismer om at vrede kan drikkes væk, at sorg kan bolles væk, at angst kan sultes væk, eller hvad som helst!

Undersøg i dig selv hvordan dine egne mekanismer er. Hvornår opdager du at du er i gang med at flygte fra en såkaldt ubehagelig følelse, ved at dulme den med dit foretrukne bedøvelsesmiddel.

Det er kun igennem bevidstgørelse at vi kan ændre ting. Alt det vi ikke vil se i øjnene, det ender med at styre os.

Alle de følelser vi ikke vil anerkende at vi indeholder, ender med at sætte dagsordenen for hele vores liv. For hvordan vi spiser, drikker, vælger partnere, bruger vores tid gennem flugt på alle mulige måder.

Utallige timer foran Netflix forsvinder fordi vi ikke tør mærke vores egne følelser, men på en uskadelig måde hellere vil mærke andres vrede, sorg, lyst, osv i serier der bliver mere og mere ekstreme i deres udtryk alt efter hvor langt væk vi er fra at kunne mærke os selv.

De fleste af os vil hellere bare være glade, end behøve bedøve os for at blive det.

Det er meget nemmere at springe over alt det som faktisk har en del negative konsekvenser for os, os så gå direkte til at være tilfredse med vores liv, uanset formen af det.

Spring over alt det der giver deller og skrumpelever og som alligevel ikke gør dig ægte glad og gå direkte ud i skoven og føl dig forbundet og et med alt.

Jo mere du dyrker de ting som føles sande, jo mere vil du af dig selv begynde at vælge dem. Det behøver ikke være en kamp. Start i det små med at blive bevidst om dine valg af bedøvelse og sæt i stedet ind med selvkærlighed, frisk luft og tid med træerne. Så vil følelsen af at være kommet hjem indfinde sig meget hurtigere end du tror…

D. 18.08.2018 holder jeg en workshop i udesidning på Djursland. Du er velkommen til at deltage, hvis du har lyst til at læse mere om det, så kan du gøre det her. I en udesidning får du skov og kontakt for alle pengene, det er en meget særlig og smuk oplevelse og jeg ville elske at have dig med.

Drøm en anden drøm

Shamaner har altid talt om The Dream World. Altså den her verden vi er i, som vi mennesker drømmer.

Drømme Verdenen er en drøm, fordi alt hvad vi ser udenfor os, er en projektion af det der foregår i vores indre. Vi ser vores egne programmeringer og tror at det er sandheden. Men det er ikke andet end en drøm og alle drømme kan ændres.

Billedet med at de fleste af os lever i en drøm, en drøm vi selv drømmer, er ikke et nyt billede, shamaner har talt om det i årtusinder. Det er også deraf at begreber eller ord som “spiritual awakening” er opstået fra. Vi har altså en mulighed for at vågne af drømmen.

De fleste af os drømmer de samme drømme. Vi bliver født ind i en drøm der allerede er i gang med at blive drømt af andre, af vores forældre, af vores øvrige familie, af dem der skal passe os og undervise os.

Vi bliver født ind i en virkelighed der allerede definerer os. Som dreng eller pige, efter social status, efter kunnen, efter udseende, efter race, alle mulige programmeringer bliver vi født ind i.

De fleste af os bliver født ind i en drøm, som er kapitalistisk, selv i de lande hvor man ikke er det.

Så det er meningen med vores liv at vi skal i skole, så vi kan blive uddannede til at få arbejde og så skal vi føde flere børn, købe huse, stifte gæld, arbejde og arbejde, så vi kan bruge penge. Lige indtil vi skal herfra igen.

Groft sagt kan man sige at den model, den drøm vi bliver født ind i nu, er en drøm hvor meningen med det hele er at tjene og bruge penge.

Mange af os føler, at vi er blevet lokket i en fælde. At der er blevet talt så meget til vores egoer igennem vores opvækst, at det er egoet vi har brugt til at træffe alle valg i vores liv med.

De fleste af os er ikke engang klar over at vi kan vælge anderledes. At vi f.eks. kan vælge at følge vores intuition i stedet for.

Som små bliver vi rost når vi præsterer og det gør vi hele vejen op igennem uddannelsessystemet. Det er virkelig guf for et ego der som grundtilstand altid er bange for om andre nu kan lide det.

Så når det bliver rost, bliver det glad, lige i lidt tid, indtil det opdager at rosen kun ligger på overfladen. At rosen aldrig stikker dybt, at rosen ikke tilfører ægte styrke til personens indre.

At det vi bliver rost for altid er for det vi GØR istedet for det vi ER.

Egoet finder på en strategi, som minder om at tisse i bukserne for at holde sig varm. Ros mig ros mig ros mig. Se hvor god en studerende jeg er, en god borger, en god skatteyder.

Se hvor rigtigt jeg gør det hele. Jeg tager uddannelsen, jeg køber huset, jeg får børnene, jeg arbejder hele mit liv.

Men de fleste af os begynder stille og roligt at vågne lidt op når vi bliver ældre og så opdager vi, at vi sidder i fælden. For hvornår var det at den store gevinst blev udløst? Hvornår var det så vi skulle være glade, nyde livet, bare være?

Ligesom musen som grådigt er gået efter osten i musefælden, så gik vi også grådigt efter rosen, efter pengene, efter huset, efter skiferien, efter den store bil og alt det vi ikke lykkedes med at få, findes som en skam i os, i stedet for en lettelse.

Når osten så er spist og fælden er klappet, så er der kun tilbage at vente. Så sidder vi der og venter, venter på pensionen, for så skal vi sørme leve livet. Så har vi tid til at hygge os og gøre alt det vi virkelig drømte om.

Men fældens dør åbner sig ikke fordi vi bliver pensioneret. Vi sidder stadig fast i det samme bevidsthedslag som vi gjorde før. Ingen er blevet “oplyste” mennesker alene af den grund at de er blevet 67 år.

Shamaner over hele verden beder folk om at drømme en anden drøm. Det er måden hvorpå vi kan ændre noget her. Vi skaber nemlig med vores bevidsthed den verden vi er i, drømmen vi drømmer.

Når vi vågner op af drømmen, så opdager vi for det første, at vi selv gik ind i fælden for at spise af osten. Og så opdager vi også at fælden slet ikke eksisterer. At vi kan drømme anderledes. At vi kan aflevere nøglerne til huset i banken (fordi det alligevel er deres), at vi kan pakke cykeltraileren med unger og trangia og cykle ud i den verden som vi selv drømmer.

Vi kan jo starte med at drømme at verden er venlig. Prøv at forestille dig hvordan det ville være at eksistere her, hvis vi alle sammen drømte det.

Vi kan starte med at drømme at vi godt kan selv. At vi kan skabe liv vi elsker. Vi kan drømme at vi er frie, at vi selv kan vælge. Vi kan drømme at vi er okay. At vi er mere end det. At vi er fantastiske smukke væsner, som lever på denne planet, dette paradis med overflod på alle planer.

Det er kun vores egoers usikkerhed der lokker os i fælderne, som tror at vi skal drømme den samme drøm som vores forældre troede, at de skulle drømme.

Når vi tager kraften tilbage til os selv, når vi ser at der ikke er nogen fælde, at vi har ubegrænset potentiale, så bliver vi stærke. Så er det ligemeget at egoet er usikkert, for det vil det altid være. Det er et vilkår ved at være her.

Så kan vi se bort fra egoets usikkerhed og vi kan tydeligt høre vores egen indre kompas, vores intuition. Vores intuition vil så gerne lede os videre til andre drømme. Drømme der er sjove, fyldt med eventyr. Drømme der udvikler os åndeligt i stedet for at gøre os til dumme mus som spiser sig tykke i ost, rødvin og romkugler foran diverse former for skærme, skærme der fortæller os hvilken drøm vi skal drømme.

Drøm din egen drøm. Væk dig selv af den drøm du allerede drømmer og drøm en ny. Drøm om en dejlig, smuk, venlig, imødekommende verden. Drøm at der ikke er noget at være bange for. Drøm at du er Gud. Drøm at du er en del af alt, at du er Gud der betrager Gud.

Når du drømmer det, så bliver egoets ængsteligheder pludselig så banale og egoet mister sin magt over dig. Du vågner og ser hvor vidunderlig du er og alting er.

Når du er i naturen, så kan du tydeligere høre din intuition. Når du kan høre din intuition, så begynder du automatisk at drømme en anden drøm. Det hele starter med dig og med mig.

Jeg tilbringer tid i naturen om natten, på udesidninger. Det gør jeg blandt andet også for at få skrællet flere lag af mit ego, så intuitions stemme nemmere kan nå mig. Sådan tror jeg nemlig at vi en for en kan ændre verden.

Lørdag d. 18.08.2018 laver jeg en workshop i udesidning, hvor vi mødes her på Syddjurs hvor jeg bor og tilbringer nogle timer i skoven sammen. Hvis du har lyst til at læse mere om det, så kan du gøre det lige her.

Jeg ville elske hvis du var med.

Hvorfor du skal gøre tid i Naturen til en del af din spirituelle praksis

Naturen gør dig naturlig. Den åbner dine sanser og din intuition.

Alt hvad du omgiver dig med, påvirker dig. Det er der ikke noget hokus pokus i. Vi ved alle sammen godt, at hvis vi er omgivet af stress, af larm, af høj hastighed, af for mange stimuli, så bliver vi utilpasse. Konstante påvirkninger fra miljøet omkring os, uden at vi rigtig får mulighed for at komme ned i gear, gør os både angste, depressive og stress er en naturlig reaktion på det.

Selvom du er et menneske, så er du stadig natur. Du er stadig kød og blod og et pattedyr som alle de andre pattedyr her. Selvom du har en anden bevidsthed end dyrene og ovenikøbet også har et ego, selvom du drikker kaffe og kan køre bil, så betyder det ikke at du ikke er jordisk.

Du kom ind i denne verden på samme måde som andre pattedyr og når du skal herfra foregår det også på samme måde. Din krop, bliver opslugt af jorden igen og indgår i det her store naturlige kredsløb, som vi ofte tænker er udenfor os, men som vi er en ligeså stor del af som træerne, insekterne, dyrene og alt det andet her.

Så når du går ud i naturen, så “genkender” dit dna det miljø du er i. Det er det samme miljø som det du faktisk rigtig er. Du er ikke en kontorstol og en computer og en bunke opgaver på dit skrivebord. Du er vind og sol og regn og jord. Du er det hele.

At være i naturen får dig til at falde til ro, så du kan mærke dig selv. Du åbner dig og bliver naturlig, på samme måde som de andre dyr her på Jorden er det. Du kan mærke hvad der føles rigtigt og godt for dig, du kan mærke hvor det føles sandt og naturligt at lade dig lede hen af din intuition.

Naturen renser din energi, renser de blokeringer du måtte have i dit energifelt. Du bliver renset for tankeskyer/tankemylder. Du bliver forfrisket og vil opleve at du får mere energi af at være i naturen.

Det er videnskabeligt bevist, at vores blodtryk, puls, spændinger i musklerne og produktionen af stresshormoner falder betydeligt når vi er i naturen.

I solen får du både forhøjet d-vitaminet i din krop (som hjælper dig til ikke at føle dig stresset, udbrændt og depressiv) og derudover så øger du også melatoninindholdet i din hjerne, som gør at du nemmere kan sove om natten og at du føler dig forfrisket af søvnen.

Frisk luft giver dig ny energi, det regenererer dig og bringer nyt liv til alle dine celler. Det kan mærkes som om du nærmest bliver “kodet om” når du er i naturen og trækker den friske luft ned i dine lunger. Som om din energi simpelthen skifter. Luften som er omkring dig og som du indånder, forfrisker ikke kun din krop på ydersiden men også på indersiden.

I naturen er det ikke muligt at multitaske på samme måde som når du ellers er hjemme eller på arbejde. Hvis du lader telefonen blive i lommen og bare er tilstede i din krop og i dine tanker og giver det hele lov til at flyde i bevægelse og tankeflow, så bliver du genopladet og afstresset.

Naturen minder dig om at du ikke er hovedpersonen her. Du er en del af alt, af ånd og en kæmpe levende organisme.

Du bliver altså meget gladere når du er i naturen, ikke kun fordi der sker en masse kemiske processer som modvirker almindelig tristhed og rodløshed, men også fordi naturen bare er så pissefed. Fordi naturen er smuk. Fordi naturen dufter fantastisk. Fordi den stimulerer alle dine sanser. Fordi du kommer til at føle dig forbundet, som om du ikke er alene.

Du bliver automatisk et bedre menneske af at være i naturen. Du får mere lyst til at passe på naturen når du kender den og du træffer derfor naturligt positive valg for dig selv og resten af planeten, også når du ikke lige er ude i den.

Du bliver et mere omsorgsfuldt menneske, føler mere empati med andre. Du forstår andre bedre, fordi dine sanser er åbne og du registrerer verden på mange flere planer end når du kun er i dine tanker, i dit ego.

Naturen giver dig lyst til at lege og have det sjovt. Hvis der er noget der både er videnskabeligt og åndeligt bevist, så er det at netop leg og sjov er med til at forbedre både vores almene velvære, vores humør og vores livsglæde i det hele taget.

Fordi alle dine sanser bliver åbnede i naturen, fordi din krops kemi bliver forbedret, fordi din hjerne bliver afstresset af at se på naturlige og ikke menneskeskabte ting, så bliver du af dig selv et mere roligt og tillidsfuldt menneske.

Det betyder at du bliver mere generøs i dit væsen.

Generøsitet er lig med at være taknemmelig og de energier kombineret, er lige præcis dem som skaber endnu mere flow og gør at du meget nemmere kan manifestere det du ønsker dig i dit liv.

Så at være i Naturen gør dig altså så naturlig, at Flow bliver din naturlige tilstand. Det er da en bonus der kan rykke enhver rumpe op af sofaen!

Rigtig god fornøjelse med at gøre tid i Naturen til en del af din spirituelle praksis.