Distraktioner

Så. Hvis vi tænker os at det vi skal, er at lære at lytte på sjælen, hvis vi antager at det må være en af vores opgaver her på jorden, hvad skal vi så i virkeligheden med alt det andet? Hvis vi alle sammen satte os ned og lyttede indad, så er der selvsagt meget som ville løse sig her på jorden. Overbefolkning, krige, forurening. Hvis vi ignorerede alt hvad der har med kødet at gøre, så ville der ikke blive bagt særlig mange kager, lavet særlig mange flere børn, alkohol og stoffer ville udgå, ingen ville slåsse eller endsige skændes. Vi kunne dyrke og spise en gulerod og være tilfredse med det. Sindets krav på pomfritter, kongeligt porcelæn og faste baller ville virke ret ligegyldigt hvis vi var i stand til at åbne op for en flydende korrespondance med sjælen.

Det kommer til at lyde gammel-testamenteligt det her og det er helt sikkert ikke en populær tanke i den her tid hvor vi helst skal kunne manifestere de millioner af kroner vi vil have til nye tasker, men vejen til sjælen går gennem askese. Vi er mestre i at lade sindet skabe distraktioner i form af dramaer og konstant at længes efter noget andet og bedre. Både længsler i form af mænd og kvinder og også spirituelle længsler som tager os væk fra vores kerne. En konstant higen og søgen udenfor os selv, hvor vi i virkeligheden selv har alle svarene indeni.

Og udover distraktionerne i os selv, så behøvede vi faktisk ikke flere, for de er mere end rigeligt til at få et helt liv til at gå med at prøve at dysse dem ned. Men så er der alt det ydre. Hvis du ligesom mig er Facebook venner med en masse mennesker med meget omsorg i dem for verdens tilstand, så vil du nok også blive bombarderet dagligt med hvor skrækkeligt det ser ud her på jorden. Bare her i dag er jeg stået op til billeder af en massegrav med slagtede pandaunger, måge-lig viklet ind i plastik fra havene, homoseksuelle der er blevet pisket til døde pga deres seksualitet. Jeg behøver slet ikke se nyheder eller læse aviser for at få ondt i maven over verdens tilstand og hvis jeg ikke synes at jeg havde nok i at styre mine egne skygger, så kan jeg bare vælge en hvilken som helst sag i verden og blive bekræftet i at det hele er helt af lave. Der er lidelse nok her, jeg kan bare se ud af vinduet her hvor jeg bor og se på den hjemløse mand på trappen overfor i regnvejret. Han sad der også da jeg gik i seng i går aftes.

Men faktisk, selvom det ser sort ud, så er der håb. Det er ikke i form af politik, miljøorganisationer, Kirkens Korshær eller andet. Vi er håbet. Vi kan starte med at opføre os ordenligt selv. Tale pænt om og til vores nabo. Arbejde med at eliminere alle de sider i os selv som ikke opbygger i kærlighedens navn men som nedbryder i det modsatte. Der er håb for vores sjæls frelse (jeg ved godt hvordan det lyder, men tro mig, jeg har intet at gøre med kristendommen) og det betyder ikke at vi ikke kan have det dejligt mens vi er her. Det betyder bare at vi måske skal omdefinere dejligt. Dejligt skal måske vikles ud af alle de distraktioner vi kan finde for at undgå at mærke sjælen i os. Dejligt er lige nu meget forbundet med egoets krav og lyster, måske kunne dejligt også være at leve et liv i ro, med et hjerte der svulmer over en blomst, et træ, en baby der smiler, et æble som smager særligt sødt og parfumeret.

Det er fantastisk at være her. En kæmpe gave. Men det ville nok klæde os bedre at leve med lidt mere ærbødighed overfor den gave vi har fået end at lade vores egoer gå amok i hver en distraktion det kan finde, uanset om det så er snaps eller Amnesty. Der er kun et mål og det mål er at finde ro i dig, alt andet er designet til at lede dig på afveje.

Hvad du er

En ting som er meget vigtig at forstå, altså sådan virkelig forstå, det er at du er ikke et menneske med en sjæl. Du er en sjæl med en krop. Din krop er fantastisk, du har også en hjerne som kan alt muligt forskelligt. Men du er ikke din hjerne. Du er heller ikke appelsinhuden på dine lår, dellen på maven, den underlige hårvækst på skulderen. Din krop er dit hylster hvor igennem du kan få en forståelse af hvordan det er at være meget fysisk.

Hvorfor det er nødvendigt for en sjæl at få den forståelse er der utrolig mange meninger om. For mig er det ikke længere så vigtigt at kende det store billede. Jeg kan gisne og gætte og tolke og lytte på de beskeder jeg får, men jeg kan ikke vide 100% sikkert hvorfor vi skal være her på jorden. Men jeg ved at det er vigtigt at forstå at vi ikke er vores kroppe, vores hjerner, vores emotioner. Sorg, vrede, glæde er ting mit sind oplever. Min sjæl oplever de emotioner igennem mit sind. Sjælen er ikke vred, sorgfyldt, glad. Den er bare.

Vores hjerner narrer os til at tro at den er gud. Hjernen tror den ved alt og kan regne alting ud. Hvis bare den får lov til at køre uafbrudt, så tror vi at vi kan finde løsningerne på alt. Når der så sker det, som der sker i de fleste menneskers liv, at de oplever noget helt uden mening (tilsyneladende mening) så bliver de ofte kastet ud i en stor krise. Hvis du ikke har en kontakt til den sande del af dig, sjælen, så kan det være virkelig hårdt at komme ud i sådan en krise, nogle mennesker kommer aldrig ud af den igen. De hænger fast i et dødsfald, en ulykke, en sygdom, fyring, skilsmisse og lader det definere dem og resten af deres liv på en uheldig måde.

Når du først virkelig forstår at du ikke er en krop med en hjerne, men at du er en sjæl, så sker der et skift i dig. Det er både enormt befriende, men også angstprovokerende, at opdage at alt det du troede du var, er løgn. Du troede du var din stilling, du troede du var den rolle du har i familien, med vennerne. Du troede du var dine tanker, at du var sådan en med meget vrede, sorg, glæde i dig. Når du først giver slip på alt det der er dig, din identitet, så er du fri. Så er du fri til at være sjæl. Så forstår du så meget mere af det der foregår her, du kan se dig selv og dit liv oppefra og sige pyt. Alt det du troede var vigtigt kan du nu give slip på og bevæge dig hen mod et liv hvor du kun handler ud fra hjertet.

Det du føler med hjertet er det du føler med sjælen. Måske kender du fornemmelsen af at dit hjerte for lang tid siden har tilgivet, men dine emotioner bliver ved med at føle sig forsmået og tænke på hævn. Lyt på dit hjerte, det er en direkte indgang til sjælen. Når du først begynder at handle ud fra hvordan du føler i dit hjerte, så åbner verden sig for dig på en helt anden måde. Sig det til dit ego og din hjerne. At lige nu har det tunnelsyn og når du begynder at lytte på sjælen, så forsvinder det smalle syn. Du kan nu se 360 grader. Det er fantastisk og giver dig selvsagt et meget større perspektiv på livet. Du mister kun din identitet, men hvad er den egentligt værd? Der er milliarder af identiteter her og hvad gavner de? Det der gavner dig og alle andre, er at du forstår at du er så meget større end det her jordelige liv.

Du er en sjæl som oplever at have en krop, en hjerne, et liv her. Giv din tak for det, men glem aldrig hvem du rigtig er og du vil allerede være et godt skridt i den rigtige retning.

Det guddommelige forældreskab

De af os som er forældre eller er så heldige at have med børn at gøre, vi ved godt at det bedste for barnet ikke er at forkæle det ved at give det sin vilje hele tiden. Vi ved at vi må ruste barnet til en verden udenfor hjemmet ved at stille krav til det og ofte må vi gå imod barnets vilje ved at sætte regler op for det. Vi gør det i kærlighed og for at passe på barnet, vi lader det ikke spise 20 is, vi lader det ikke gå på rækværket af broen, vi hjælper det med lektier, sund mad, motion, en god og sund tilgang til livet.

Barnets idé om hvad der er godt for det, er meget ofte helt anderledes end vores. Og selvom vi virkelig kan have godt af at se tingene i barneperspektiv og selv hoppe med i vandpytten og finde ud af at vi overlever våde sko og strømper uanset hvor bøvlet vi som forældre mener det er, så er vores fornemste opgave faktisk at sætte regler op som styrker barnet. Vi kender godt de børn der er grænseløse, vi ved godt hvilke voksne de bliver. Børn uden fornemmelse for deres egen krop, deres egen sjæl, deres eget bedste. Vi synes faktisk det er synd for de børn at de ikke har fået sat rammer op for dem i deres hjem.

Regler og disciplin skal ikke til bare for at nære en sær sadistisk side i sig selv. Men sådan er de fleste forældre heller ikke. Disciplin skal til for at lære barnet selv at kunne stå op en dag, selv at kunne gøre sit hjem rent, lave mad, vaske tøj. Tjene penge, passe på sig selv, sin krop, menneskene og dyrene omkring det.

For som voksne at kunne nærme os det Guddommelige, for at lære at leve i overensstemmelse med vores sjæl, så er vi nødt til at se på os selv på samme måde. Mange af os har et ego som lever som om det aldrig har fået sat en grænse op. Et ego som tuder hvis det ikke får en stor bil (for det har alle de andre), et ego som laver forbrugslån og fastlåser os i evig gæld, fordi det vil have nye sko hver uge. Vores egoer opfører sig som de børn vi har sværest ved at holde af. Dem der kræver og kræver hele tiden. Hvor der aldrig er noget der er nok. Et barn som forkaster det sidste nye legetøj for straks at kræve noget andet.

Egoet er ikke vores fjende. Slet ikke. Men ligesom et lille krævende og meget forkælet barn, så kræver det en indsats at holde af det. Og ligesom vi kan sidde nok så meget med sådan et barn på skødet og sige at vi elsker det præcis som det er, så er det som virkelig rykker at vi siger: Nu er det nok. Nu er der ikke noget nyt legetøj, der er ingen is, der er ikke ubegrænset iPad tid. Vi sætter barnet til at rydde op efter sig selv, lærer det at tage ansvar for sit liv og tage hensyn til dem omkring det.

Hvis vi ser vores ego for hvad det er, et forkælet barn, så er det også meget nemmere at forstå at vi ikke bare kan lade det køre friløb. Nok er aldrig nok for et ego. Uanset om det så er spirituelle kurser (for så bliver jeg så og så god og det kan alle andre også se at jeg er) eller om det er Chanel parfume. Vi får kun styr på egoet ved at sætte discipliner op for det. Gennem motion, en ordenlig kost, tid i naturen og meditation, tid i stilhed. Lære at tøjle emotionerne, så de ikke render af med os og skaber kaos i vores omgivelser og i os selv.

Det er ligesom med det umulige barn, det er den eneste måde vi kan få egoet til at slappe af. Ligesom et barn bliver trygt af at kende reglerne og de rammer det kan bevæge sig indenfor, jo mindre vil et ego også gakke ud når det ved at vi holder hvad vi lover. Vi står op kl. 5 om morgenen og mediterer. Vi løber den tur. Vi spiser faktisk grøntsager i stedet for kage. Vi stopper op for at se på et træ i stedet for at se på vores smart phone.

Det Guddommelige vil gerne have os tilbage igen. Men det gider ikke en flok snotunger der skriger og hyler over ikke at må få endnu en is. Vores opgave her er at lære at holde egoet i skak, så vi bedre kan lytte på sjælen. Sjælen ved godt hvad der er sandt. Ligesom den kærlige forælder ved det. Sjælen er en del af det Guddommelige og vi kan få et fantastisk liv i glæde, ro, overflod og flow når vi får tøjlet egoet nok til at kunne lytte på det Guddommelige som hele tiden guider os og som en god forælder, vil os det allerbedste.

Skam er det eneste der står mellem dig og Gud

Skam er den ting som jeg igen og igen oplever forhindrer os i at turde træde ind i et liv i et naturligt flow med overflod på alle planer. Vi føler os ganske simpelt ikke værdige til at tro at der er mere end det vi ser her i denne 3D verden. Vi har igennem vores liv oplevet at blive gjort forkerte for at være dem vi er og det vi føler. Vi har ikke oplevet tilgivelse når vi har trådt ved siden af status quo, men tværtimod ofte at blive skældt ud for at være menneske.

Prøv at forestille dig hvem du ville være hvis du aldrig skammede dig. Hvis du på et øjeblik kunne slette alt skam fra dig, al den skam du har ophobet i dig igennem dit liv. Du ville føle dig elsket som den du er. Du ville ikke tænke i fejl og mangler, du ville tænke i erfaringer, i måder at lære at blive et bedre menneske.

Tilgiv dem der har indgydt skam i dig. De gav det videre fordi det var det de selv havde lært. Tilgiv dig selv for at have givet dig selv skam. Skam invaliderer os, skam gør at vi tror at vi ikke selv er Gud. At vi er separeret fra Gud, at Gudskraften står udenfor os. Skam gør at vi ikke tør tro på os selv, at vi tror at vi ikke er gode nok som dem vi er.

Hvis alt skam var væk fra dit sind så ville du være i verden som et lille barn. Åbent, tillidsfuldt, legende. Intuitivt og med en stærk tro på dit eget værd. Du ville vide at du var Gud, som børn ved de er det. Ikke på en egoistisk måde, men på en kærlig måde hvor man er klar over at alle andre også er Gud og behandler dem med samme respekt, som man behandler sig selv.

Hvis skam er det eneste der står mellem dig og Gud, så se på hvor det stammer fra i dit liv. Se ærligt på det, både den du har fået påduttet og den du har givet dig selv. Og giv så slip. Tilgiv. Tilgivelse betyder at se på tingene med kærlighed. Når vi ser på tingene med kærlighed, så forsvinder alle andre følelser. Så se på din skam med kærlighed. Vid at du ikke kunne have gjort anderledes end du gjorde, for så havde du gjort det. Vid at dem der gav dig skam heller ikke kunne gøre det anderledes. Ingen ønsker hinanden ondt, men vi overfører ofte vores egen smerte til dem omkring os. Se på den smerte med kærlighed og giv slip. Tilgiv.

Skam sætter sig som vrede og sorg i os. Vi prøver at skjule skammen fordi den gør så ondt. Det kan komme til udtryk i at vi prøver at holde andre væk med vrede, så de ikke opdager hvor hæslige vi er, for det har skammen fortalt os at vi er. Eller vi kan blive meget sorgfyldte, deprimerede, miste lysten til livet, fordi skammen fortæller os at vi ikke er værdige til et godt liv med glæde. Så det skammen skaber er et liv i lidelse, separeret fra følelsen af at være Gud.

Gør intet forkert i dig. Ikke engang skammen. Skammen gav dig også værdifulde lektioner. Den lærte dig det modsatte af tilgivelse. Nu kender du den følelse og nu er det tid til at give slip, så du kan leve resten af dit liv med den værdighed og ynde der kommer med at vide at man er en del af lyset og at det er alle andre også.

Jeg er okay, du er okay

Nu er det snart weekend og jeg synes at jeg vil minde dig om at du skulle tage at holde en fest for dig selv. Fordi du er dig. Fordi du er lige den du er. Fordi der ikke findes nogen ligesom dig i hele universet. Tillykke med at du er dig! Hurra for at du er lige præcis den du er!

Tillykke med at du har en krop. Tillykke med at du er inkarneret lige nu og her i disse spændende tider på jorden. Tillykke med alt det du har lært indtil nu i dit liv og prøv lige et øjeblik at tænke på hvor meget du endnu har tilbage at lære. Det er jo helt fantastisk. Helt fantastisk spændende at være inkarneret her i denne Jord-skole. Der er masser af ting der er svære at lære, der er masser af ting der er nemme. Men de er stadig bare det de er, lektioner, ikke andet.

Hold en fest for dit store hjerte. Fejr at du er i stand til at elske. At du kan føle kærlighed til en hundehvalp, en solopgang, en blomstrende syren-busk. At du stadig kan elske også selvom det nogle gange har gjort ondt at gøre det. Det er da pissesejt at blive ved med at kunne det. Køb den største æske chokolade du kan finde, åbn en flaske champagne. Inviter dine venner og familie over og fortæl dem at det eneste I skal fejre er at I stadig elsker hinanden, uanset forskelligheder, fnidder og hverdagsdrama.

Hvor mange gange har du ikke smilet til nogen du ikke kendte? Hvor mange gange har du ikke gjort dig umage med at være venlig overfor fremmede? Hvor mange gange har du ikke gået ud over din komfortzone for at hjælpe andre, løfte dem en lille smule? Bare fordi du ikke kunne lade være, ikke fordi du ville blive anerkendt for det eller få en præmie, men alene af den grund at du har et kærligt hjerte.

Hvor mange gange har du ikke grinet af dig selv og dine fjollede personlighedstræk? Bøjet dig ned for at stryge en kat på vejen over ryggen? Smilet til et storgrinende barn i en barnevogn uden at forældrene så det? Hvor mange gange har du ikke holdt tilbage for at lade andre komme først, hvor mange gange har du ikke givet dig, selvom du vidste du havde ret? Hvor mange gange har du ikke vist smidighed og varme, selvom du ikke vidste om du fik stivhed og kulde tilbage?

Du er god nok. Virkelig. Det er en underdrivelse. Du er fantastisk.

Jeg er okay, du er okay