Erfaringer

Når jeg skriver at der ikke findes fejl, kun erfaringer, så kan det være nemt nok at godkende den påstand når vi tænker i små ting. Når vi tænker at så er det måske ikke nødvendigt at se det som en fejl at jeg bakkede ind i lygtepælen med bilen i sidste uge, men okay, en erfaring som gør mig klogere på den måde at jeg nu bruger bakspejlet mere. Når vi flytter tanken ud i de store ting i livet, så kan det være svært at acceptere tanken om at der kun findes erfaringer.

De ting som virkelig har gjort ondt, det ondt der er blevet gjort mod os og det ondt vi har gjort mod andre, er det så heller ikke fejl? Er vold, incest, mishandling ikke fejl? Er det ikke en fejl at nogle folk sulter, at nogle dør af kræft, at børn bliver kørt over? Er uretfærdighed, krig, terror ikke fejl?

Og er det så ikke ligegyldigt hvordan vi opfører os? Hvis alt bare er erfaringer i rygsækken, handler det så ikke om at have så stor en rygsæk som muligt når vi forlader jordplanet og skal vi så derfor ikke bare ud og hærge og plyndre alt det vi orker?

Hvis vi tænker at alt er erfaringer, så er det heller ikke synd for nogen og det kan være en ret stor mundfuld at sluge. Så er det ikke synd for os selv heller. Det er ikke synd for os at vi har oplevet det vi har oplevet. Det er ikke synd for andre at de sidder i det liv de sidder i. Uanset hvordan det er.

Der er en mening med alt. Med alt det vi oplever, med alt det alle oplever her på jordplanet. Det er ikke meningen at vi skal opsøge det som er ondt eller gøre andre ondt, for at få flere erfaringer. Det er meningen at vi skal være gode, at vi skal handle ud fra vores hjerter og at vi skal rejse os og tilgive når der er sket noget hvor de fleste nok ville mene at det ville være synd for os. Det er meningen at vi skal få det bedste ud af de situationer vi er i. At vi skal være taknemmelige for det vi har også selvom vi siger tak uden arme og ben.

Det er ikke meningen, at vi skal klynke og rulle os sammen i offerrollen og blive der. Det er heller ikke meningen, at vi skal gøre andre ondt fordi vi selv er blevet gjort ondt. Den slags vejer tungt i rygsækken vi forlader jorden med, måske så tungt at det bliver svært at rejse videre til andre større og kærlige erfaringsplaner. Måske kommer rygsækken til at veje så tungt af bitterhed og ondskab, at vi er nødt til at blive her og tage turen en gang til.

Det er vidunderligt den dag man virkelig mærker i sit hjerte, at det ikke er synd for nogen. Der er som regel en del vrede og forurettelse der skal arbejdes igennem først, fordi det er så svært et begreb at integrere. Men når det sker, så kommer der sådan en lethed ind i hjertet. En fantastisk frihed og en målløs respekt overfor hvad vi alle sammen går igennem her. Man kommer til at se på andre mennesker med ydmyghed og ærbødighed, fordi man ved at det ikke er synd for nogen. Man bøjer sig i støvet for deres styrke og evne til at fortsætte og beder for at de bliver ved med at le og sige tak. Det bliver nemmere for dem at rejse sig igen, når de bliver mødt med åndeløs beundring og ikke et hjerte som er ved at gå i stykker på deres vegne.

Vi vokser som mennesker når vi spejler hinandens mod og storhed, når vi opmuntrer til tilgivelse af dem som har givet os ar og tilgiver os selv de ar vi har givet andre. Verden kan kun blive et bedre sted hvis vi bliver ved med at insistere på at vi må handle ud fra hjertet. Et helt og kærligt hjerte ser klart, et hjerte der er forvredet i smerte (andres som ens egen) gør ikke.

Kærlighed

Alt hvad alle vil, er at blive elsket. Dem der er for dumme, dem der er for søde, dem der er for irriterende, dem der er for arrogante, dem der driller, dem der slår, dem der krammer alt for længe, dem der klistrer, dem der er ligeglade. Vi er meget simple. Det eneste det kræver for at forstå andre og sig selv, er at forstå at vi kun vil elskes. Uanset hvor tåbeligt vi så måtte opføre os, så er det det eneste vi vil.

Nogle menneskers kærlighedshul er så enormt at det kan være svært at holde af dem. De mennesker skejer ud på alle mulige og umulige måder og uanset hvor meget vi knokler for at vise dem at vi elsker dem, så vil vi aldrig kunne fylde det hul op. Hullet skulle være fyldt op af de menneskers forældre, men de forældre har måske haft endnu større huller indeni og har ikke kunne gøre det bedre end de gjorde.

Den eneste måde som voksen at fylde det kærlighedshul op på, er ved at arbejde intens med at elske sig selv. Acceptere alt hvad man er og se på det med kærlighed og mildhed.

Det er normalt at prøve at fylde det kærlighedshul med sukker, alkohol, stoffer, for meget arbejde, for mange pligter, for meget tv, for meget drama. Hullet virker uoverskueligt stort, det er alt for voldsomt at mærke det, at dykke ned i det og virkelig føle hvor meget kærlighed der mangler. Men der er ingen vej udenom. Det kan også være svært at mærke det hul, fordi vi har vænnet os til at bedøve os selv, for at undgå smerten der er i at føle hvor lavt vores selvkærligheds-barometer faktisk er. De fire m´er hjælper. De hjælper til at mærke hvem vi er, hvor vi har vores sår, mærke tomheden.

Hvis vi ikke mærker den tomhed, så kan vi ikke heale den. Vi elsker os selv ved at være søde ved os selv. Tale ordenligt om os selv, holde op med at skælde os selv ud, blive bevidste om vores egen indre dialog og høre hvad det er den siger. Rette hver eneste gang vi taler nedværdigende om os selv, tænker dårligt om os, prøver at indgyde skyld og skam i os. Vi skal være vores egne bedste forældre.

Vi skal elske os selv på samme måde som man elsker hundehvalpe og babyer. Helt uden forbehold og med et åbent hjerte. Hvor man siger “pyt” af fejltagelser og griner af dem, hvor man er støttende og kærlig også når vi hyler og skriger, eller tisser på gulvet.

Kærlighed

De fire M´er

Når jeg skriver om at det kan være svært at høre hvad ens intuition siger, hvad ens sjæl hvisker, hvad verden omkring en viser en i form af synkronisitet, fordi ens ego larmer så meget med tanker drømme og bekymringer om fortiden og fremtiden, så vil jeg også gerne fortælle hvad man kan gøre for at skrue mere ned for den ego-larm, som gør det svært at se og høre de andre lag omkring os.

De fleste af os arbejder med sundhed i vores liv på flere måder. Vi er rimeligt bevidste om hvad der skal til for at holde vores krop i god form og ved hvad vi skal spise for at den fungerer optimalt. Vi ved også hvad der skal til for at gøre os stressede og hvad vi skal undgå for at komme i mental ubalance. Selvom det kan være op og ned med hvor gode vi så rent faktisk er til at undgå at sætte os selv i stressede situationer, fysisk og mentalt, så ved vi godt hvad vi skal gøre for at komme på ret køl igen. Efter en periode med Haribo i sofaen, så ved vi godt at det kræver grøntsager og motion for at få det godt igen. Efter en periode med stress i hjemmet og på jobbet, så ved vi godt at vi skal tage et par weekender hvor vi er helt i ro, for at komme i balance mental igen.

Mad, motion, meditation og masser af natur er de 4 ting som vi kan arbejde med for at komme i kontakt med vores sjæl igen. Vi behøver ikke arbejde 100% hele tiden med alle 4 emner, men så længe vi ved hvad det er vi skal skrue op for når vi kan mærke at kontakten glipper, så er vi på rette vej.

Mad. Det er ikke svært at mærke hvilken mad der får os i ro. Det her skal ikke blive en opskrift på den gode kost, men vi kan alle sammen mærke hvordan en pose m&m´s og en flaske cola får os til at føle. Det sitrer i os, vi bliver emotionelt ustabile, har nemmere til gråd eller irritabilitet. Helt modsat når vi har spist en skål grønkål, med gode fedtstoffer i form af olie eller kerner. Så kommer kroppen i ro og det samme gør tankerne. Sund mad (og masser af vand) er med til at skrue ned for tankemylderet, vi kommer tættere på en meditativ tilstand når vores kost er nærende og ikke drænende.

Motion. Motion behøver ikke være fitnesscenteret 4 gange om ugen. Motion er bare at bevæge kroppen. Gå en tur, strække sig, arbejde i haven, danse i stuen, mosle med ungerne. Motion er at komme i kontakt med kroppen. Mærke spændinger, blive bevidst om en spændt nakke og begynde at være omsorgsfuld overfor den. Vores emotionelle tilstand bliver direkte spejlet i kroppen, det er meget nemt at se på en krop og så læse hvordan personen har det mentalt og i følelseslivet. Kropsbevægelse tvinger os også ud af tankerne. Når kroppen danser vildt, så er det svært at tænke noget som helst. Når den går en lang tur, så er der rigtig meget uro i hovedet som falder på plads.

Meditation. Meditation behøver ikke være en stor kunst som vi går på kursus for at lære, selvom det bestemt også er en god indgang til det. Meditation er at bestemme sig for hver eneste dag at bruge tid alene, på at bringe hovedet helt i ro. At sætte sig ned og trække vejret dybt, ind af næsen, ud af munden. Du behøver hverken lotusstilling eller røgelse. En stol, en rank ryg og en vilje der bestemmer at nu sidder du her i ro i 20 minutter eller længere. Når der kommer tanker, for det gør der, så lad dem bare passere. Katten skal fodres, vasketøjet er sikkert tørt nu og hvor mange har mon liket min Facebookopdatering? Bare se på det som tanker, skyer der farer over et bjerg, du lader dem flyde forbi, du fanger dem ikke ind og begynder at vurdere dem, du lader dem bare flyde. Du er bjerget. Rolig sidder du og trækker vejret. Måske tager det 30 dage hvor du efterhånden synes at du spilder din tid lidt ved at sidde der og tankerne bliver ved med at vælte frem, men så pludselig en dag, så ringer uret efter 30 minutter og du kan ikke forstå at de 30 minutter er gået. Du har ikke tænkt noget, du har bare siddet og været helt i ro. Voila, du har mediteret. Og det vil ske. Tro mig. Og den dag det sker, så er det helt fantastisk og det vil ikke længere være en kamp for dig at sætte dig igen og meditere. Dermed ikke sagt at du så aldrig mere får en tanke under en meditation, for det er som en muskel du skal blive ved med at træne. Hvis du er presset i hovedet eller følelserne, så kan det føles som om man starter forfra. Ligesom kroppen nogen gange føles som om den helt har glemt at den nogensinde har bevæget sig før, også selvom den gjorde det fint dagen i forvejen.

Moder Jord. Naturen er en fantastisk heler. Når du er i naturen, så vil automatisk komme ned i gear. En gåtur i naturen er et virkelig godt supplement til meditation. Når du begynder at meditere, så vil du hurtigt kunne mærke hvordan din hjerne begynder at svinge i lavere svingninger når du er i naturen. Svingninger der minder om den tilstand din hjerne er i når du mediterer. Når du går udenfor, så se om det er muligt at være tilstede i det der er. Se på naturen. Mærk vinden, regnen, solen, kulden, varmen. Mærk jorden under dine fødder. Se på dyrene, træerne, buskene, blomsterne. Læg mærke til det hele. Se om du ligesom i meditationen kan skubbe tankerne væk og bare være helt tilstede i at gå og observere, ikke dømme eller tænke over det du ser, bare se på det der er. Når du kommer tilbage fra sådan en gåtur, så vil din hjerne være meget roligere og kun tænke på kål til aftensmad og ikke en othellolagkage som den ellers synes var en glimrende idé tidligere.

De her fire m´er, det er fire redskaber som du kan bruge til at få din hjerne i ro med. Når du begynder at inkorporere dem i dit liv, så vil det gøre det meget nemmere for dig at fx at se synkronisiteten omkring dig. Du begynder at kunne høre hvad din intuition siger, for din hjerne blabrer ikke konstant længere. Du kan få den i ro, ikke 100% hele tiden, det er heller ikke meningen til at starte med, men bare lidt, for når du så får den klare fornemmelse af at du ved hvad du skal, hvad din sjæl fortæller dig dybt indefra, så bliver du så meget mere motiveret til at fortsætte med de fire m´er. Der er ikke noget mål, der er kun en rejse, den bliver bare så meget sjovere når du har kontakten til din sjæl med på sidelinjen. God tur!

Identiteten

Hvis man forestiller sig vores kerne, vores sjæl, den vi er inderst inde, så svæver vores identitet ligesom rundt om kernen som en sky. Det er den sky som man kan som clairvoyant kan tappe ind i og få informationer om personen. Hvad er deres job, interesser, hvordan er deres familierelationer, hvilke drømme og ambitioner har personen. Det er ikke specielt svært at tappe ind i identiteten, det er noget vi alle sammen gør hele tiden, mere eller mindre ubevidst. Det som jeg synes er interessant er at høre hvad sjælen har at sige. Kernen som er inde bag identiteten. Hvad er vores virkelige formål her, se det store potentiale, mærke sjælens kraft og den umådelige store mængde kærlighed vi alle sammen indeholder.

Når jeg laver læsninger, så taler jeg ikke så tit om identiteten. Identiteten får kun plads hvis den giver mening i forhold til at komme til bunds i nogle mønstre og problematikker som er direkte forbundet med sjælen. For vores identitet er så flygtig. Identiteten er som en sky der lynhurtigt kan skifte form og farve og retning.

Når vi oplever store forandringer i vores liv, så er det vores identitet som lider. Det er aldrig vores sjæl. Vores sjæl synes at alle forandringer er fantastiske, uanset omfanget af størrelsen på udfordringen. Alle vores udfordringer er fra sjælens perspektiv nemlig en mulighed for at blive klogere på hvad det vil sige at være menneske på jorden. Når alt bliver set på den måde, at alt hvad der sker er en erfaring, hverken negativ eller positiv for det findes ikke, så er det nemmere at forstå hvordan vores sjæl jubler når der hænder os ting som vores ego ikke umiddelbart er helt okay med.

Vi lider når der sker forandringer fordi vi tror at vi er vores identitet. Og det er jo klart nok. For hvis vi tror at vi er identiteten, så giver det meget god mening at gå i panik når vores identitet skifter. Vi kalder det kriser og vi kan blive så stressede over de kriser at vi kan få det meget skidt psykisk. Vi tror vi mister os selv når vi bliver skilt, når vi bliver fyret, når huset brænder, når nogen tæt på os dør, når kroppen pludselig opfører sig anderledes og bliver syg fx. For hvem er vi så? Hvem er vi uden job, partner, forældre, en rask krop, et helt hus? Vi er dem vi altid har været, det er bare identitets-skyen udenom os som skifter form.

Det er meget meget sundt når skyen gør det. Når vi mister alt det vi troede vi var. Når vi skal til at se på hvem vi er hvis vi ikke længere er en ansat, en med en rask krop, en med en ægtefælle og et smukt hus i et attraktivt kvarter. Vores ego lider måske og egoet får os til at hoppe under dynen i et halvt år og prøve at finde frem til hvem vi så er, men det behøver vi slet ikke. Vi kan “bare” lytte på vores sjæl og høre hvordan den sprudler af glæde over erfaringerne, så bliver det så meget nemmere at gå igennem identitetskriser.

Når jeg skriver bare i anførelsestegn, så er det naturligvis fordi jeg godt ved at det ikke altid er så nemt at undgå at falde ned i identitetskrisens mudder. Jeg ved godt at det kræver noget lidt ud over det sædvanlige at kunne se en krisesituation oppefra og more sig over ens hylen og skrigen og ikke kun se det ud fra det perspektiv at den her lortesituation er god for min sjæls udvikling. Når jeg hjælper i clairvoyancer, så er det ofte netop for at få et andet perspektiv på en potentiel identitetskrise, det er for at hjælpe til at forstå hvorfor det her sker og hvorfor det faktisk er en god situation, selvom det ikke umiddelbart ser sådan ud.

Du skal vide at alt er ligesom det skal være. Alt er virkelig godt. Alt det der sker skal ske. Slap af og nyd det, spis en is og grin, livet er vidunderligt magisk og utroligt eventyrligt og ingen behøver tage det særligt alvorligt. Vi bestemmer selv om denne drøm er et mareridt eller en glædesfyldt rejse, det hele handler om perspektivet.

Fuldkommen

Perfektionisme er noget de fleste af os i mere eller mindre grad kæmper med. At skulle være perfekt ligger i vores opdragelse, i vores opvækst, i vores samfund. Det kan være en rimelig hård nød at knække at arbejde med at vi faktisk er perfekte sådan som vi er. Vores normer kommer med det samme ind over og råber en masse eksempler på hvordan det ville have været perfekt at have handlet/været/opført sig i en masse forskellige tilfælde af vores liv.

At være fuldkommen er noget ganske andet. Det er faktisk ikke så svært at acceptere at man er fuldkommen, selvom det er præcis det samme som at være perfekt. At være fuldkommen er rummeligt og blødt og ikke hårdt og kantet som perfekt. Ordet perfekt er det samme som ordet Gud. Et ord som er ladet med så meget besynderlig energi, ikke kun fra os selv og vores egen historie, men også fra historien op igennem alle tider, at det kan være svært at mærke den ægte betydning af ordet.

Virkelig at forstå at man er Gud er det samme som virkelig at forstå at man er perfekt, eller fuldkommen. Virkelig at acceptere dybt ind i ens kerne at der findes ikke fejl. Der findes kun erfaringer. Hvordan vi så vælger at tackle de erfaringer er helt op til os selv. Om vi bruger dem til at blive klogere og stærkere ikke kun på os selv, men også på andre mennesker. Eller om vi vælger at bruge de erfaringer til at blive forkrøblede i vores følelser og tillid til verdenen.

Gud kan ikke være uperfekt. Gud kan ikke være ufuldkommen. Vi er det samme som alt andet her på jorden. Vi er det samme som træerne, som vinden, som blomsterne og dyrene. Vi er ikke anderledes. Vi er et billede på kraften som alt andet er det. At tro at vi er anderledes, er enten ufatteligt arrogant eller ufatteligt lamt. Vi ville heller aldrig se på et træ og tænke at det godt kunne være lidt mere perfekt. Eller se på en jaguar og tænke at den godt kunne være lidt mere fuldkommen. Den er som den er og vi er som vi er og det er godt nok. Det er det virkelig. Godt nok.

Det vi gør er det vi kan lige nu. At skælde sig selv ud over at det ikke er godt nok, det ville svare til at tigeren skulle gå og slå sig selv oveni hovedet med at den ikke er tilstrækkelig som tiger. Eller at solopgangen altid ville måle sig med solnedgangen og ønske at den var lidt anderledes. Solopgangen er fantastisk som den er og det er vi også. Vi er fuldkomne. Vi er tiptop. Top notch. Vi er fuldendte og det er faktisk temmelig freaking amazing at være menneske.