Lyver du?

At lyve overfor andre er ikke særligt pænt. Ikke engang små hvide løgne, desværre. Der er mange som har svært ved at sige sandheden, de er bange for at såre andre, at ende i en konflikt, men der er en nem måde at komme udenom det på. Hvis du lærer at mærke hvad der er ærligt overfor dig selv, mærke hvad der er bedst for dig, så stopper man ganske automatisk med at fortælle usandheder overfor andre.

Når du lyver overfor andre om hvad du ønsker, hvad du gerne vil have, hvem du er, så sender du en energi ud om at du selv ikke er noget særligt. At den du er, ikke er værd at tage alvorligt. Det er ikke det vi ønsker når vi lyver, så ønsker vi at behage, at andre skal kunne lide os, men faktisk sker der det modsatte i vores energi. Vi sender ud at vi egentligt ikke kan lide os selv nok til at være ærlige overfor hvordan vi selv har det.

Du kan tænke på hvem det er du skal være sammen med resten af dit liv? Partnere, familie, kollegaer, chefer, naboer, kan alle sammen forsvinde igen. Det er måske ikke så fedt at tænke på, ikke desto mindre er det sandt og du har nok også fået samme erfaring selv. Der er kun en person i hele verden som du skal være tro mod. Der er kun en du skal kunne se i øjnene, en som du skal vide altid har været der for dig, taget dig seriøst, bakket dig op og det er dig selv.

Når du er tro mod dig selv og dine værdier, så betyder det ikke at du er ligeglad med andres. Du kan sagtens respektere andre og samtidig respektere dig selv. Hvis du derimod ikke respekterer dig selv, så betyder det faktisk at du på et indre plan heller ikke respekterer andre og det er ikke så fedt. Du er dem og de er dig, vi er alle sammen forbundet, det er faktisk en lorte-tjeneste du gør folk, ved ikke at være ærlig omkring hvordan du har det.

Vær ikke bange for at være dig selv og udtrykke hvem du er. Det kan føles mega-skræmmende at fortælle hvordan man virkelig føler, især hvis man er usikker på hvordan det vil blive modtaget. Du kan føle at du kommer til at stå på en gyngende, ustabil bro over en stor kløft i nogle dage, men det er okay, for efter et stykke tid er du kommet over på den anden side og har igen fast jord under fødderne. Du vil kunne mærke et energiskift i dig, en ny kraft, det er kærligheden til og respekten for dig selv som har fundet plads i dit felt.

Vid i dig selv at når du slipper noget i dit liv, så giver du plads til noget andet. Hvis du har fyldt dit liv op med hvad andre ønsker sig for dig, så er der ikke plads til det du vil have. Måske ved du ikke engang hvad det er du ønsker, men kan du bare mærke at det her ikke er det, så vær ærlig og meld det ud. I første omgang overfor dig selv, dernæst overfor andre. Når du har skåret det væk som du er sikker på du ikke vil have, så kan du mærke hvad det så er du ønsker. Det er meget simpelt, man kan ikke fylde yderligere cocktails i et allerede fyldt glas. Ud med det som ikke smager godt, så der er plads til fest og farver, små paraplyer og frugt i skiver på kanten.

Den største transformation

Det du oplever i dit ydre liv er en reflektion af det der foregår i dit indre. Det kan være en ret irriterende ting at høre hvis man er et sted i sit liv hvor man oplever en masse tænders gnidsel, hænders vriden og ondt i maven over ens livs omstændigheder. For hvor skal man starte, hvis alt det modstand man møder i det ydre er et billede på noget i en selv, hvordan regner man så ud hvad der hører til hvad og hvordan får man ryddet op i det hele?

Den absolut nemmeste måde at transformere kedelige situationer er ved at øve taknemmelighed. Med følelsen af taknemmelighed kommer også en naturlig ydmyghed, respekt og ynde. Ved at være taknemmelig for det du har og det du er, så åbner livet sig for dig på en måde der kan virke helt magisk. Et magisk liv i overflod er et valg. Vi har vores egen frie vilje og det er vores valg hvordan vi vil reagere på det der foregår i det indre og det ydre.

Hvis du oplever trælse følelser i dig selv, fx misundelse, så kan du i stedet for at enten føle dig skyldig over det eller lade dig rive med af det, takke for at du opdagede den følelse. Den følelse viser dig nemlig at der er noget du gerne vil have, et sted du gerne vil være, en forandring du faktisk ønsker. Så du takker for at den følelse viste dig noget om dig selv, noget du kan handle på og skabe forandringer.

Hvis du oplever vrede i dig selv, så kan du takke for at du fik muligheden for at se på om dine grænser blev overskredet, om du skal passe bedre på dig selv, eller om vreden drejede sig om et kontroltab. Hvis du oplever at andre retter følelser mod dig som ikke er videre behagelige, så se på om de er et spejl på en følelse i dig. Viser den ubehøvlede ekspedient dig hvordan dine egne skjulte følelser er, eller er det personens eget lort som de ikke havde kræfter til at holde inde den dag. Tak uanset for synet som gav dig en mulighed for at se indad og lære dig selv bedre at kende, uanset om det var dit eller deres.

Tag intet for givet i livet. Det kan være ovre om et sekund, alt hvad du har kan du miste så let som ingenting. Vær glad for det du har, ligemeget hvor meget du ville ønske det var anderledes, så har du stadig dit liv og det er så stort at det er tarveligt at brokke sig over en delle, en dårlig kop kaffe eller verdens tilstand generelt. Se neutralt på dine følelser, lær af dem, lad dem fortælle dig hvad du ønsker var anderledes, tak for dem.

En grundfølelse af taknemmelighed leder dig direkte videre til et liv i flow. Tak for alt. For dit åndedrag, din krop, din hjerne, dit hjerte, for endnu en chance til her på jorden. Tak for lortet som lærer dig så meget mere om dig selv, end alverdens selvudviklingskurser nogensinde kunne og tak for lagkagen når den kommer og vid at den også er dig. Faktisk findes der slet ikke lort, der findes kun muligheder for at lære, når du lever dit liv med taknemmelighed i hjertet vil du se at alt er lagkage.

Flow-Land

Flow i vores liv er ikke en magisk tilstand som vi først kan opnå når vi har arbejdet så og så længe med at gøre sindet stille og har lært at lytte på sjælen. Flow er en tilstand som er tilstede hele tiden, det er ikke noget vi skal gøre os fortjent til, det er ligeså naturligt som at solen står op og går ned hver eneste dag.

Vi kan tilgengæld sagtens holde flowet væk fra os. Det gør vi ved at skabe et energifelt omkring os af bekymringer, angst, vrede, forurettelse, offer, arrogance blandt andet. Forestil dig at du går i en boble af de følelser, så kan det Guddommelige blive ved med at prøve at servere smukke kager for dig, det kan bare ikke nå ind til dig. Det banker ligesom på din boble og bliver afstødt igen og igen. Det betyder dog ikke at det holder op med at prøve at nå dig, ligesom solen heller ikke lader være med at eksistere hvis vi ikke værdsætter den.

Det Guddommelige, Kilden, vil gerne have os tilbage. Det vil gerne vise os vejen. Det er den eneste grund, som jeg ser det, til at vi ustandseligt bliver ved med at få serveret ting for os, når vi altså er åbne for det, som kan synes som om det er ren magi.

I de perioder hvor jeg selv har mistet alt håb om noget godt her, hvor jeg har mistet troen på alt hvad jeg før vidste var sandt, så er jeg alligevel blevet ved med at arbejde med mig selv. For uanset meningen med at være her, så er jeg sikker på det Guddommelige findes og den dag jeg skal tilbage og se det i øjnene, så vil jeg helst ikke stå og prøve at feje en masse skygger ind under gulvtæppet, fordi jeg var for doven til at gøre noget ved dem i det her liv.

Og det er når jeg helt har mistet håbet, men alligevel er blevet ved med at arbejde med mit lort, med at dysse mit ego ned, at jeg igen og igen er blevet overrasket over det som vi kalder for Flow. Når ting hele tiden løser sig på uforklarlig vis. Det kan være helt lavpraktiske ting som at jeg får en uforudset regning og dagen efter en uforudset check som dækker den. Men det er også når jeg kan høre sjælen synge en sang, som jeg så kort tid efter får mulighed for synge med på, så jeg på den måde kan tage endnu et skridt i min udvikling.

Jeg behøver ikke 10 millioner på min bankkonto, det ville være åndssvagt at de stod der. For jeg ved at lige meget hvad jeg har brug for, så kommer det til mig, både mad i mine skabe men også i form af at få vist vejen til det sjælen har brug for nu. Det eneste jeg skal gøre er at arbejde med at rydde op i de følelser som blokerer for at jeg kan modtage det der kommer.

Jeg beder ikke om hjælp mere. Det virker mere og mere blasfemisk at gøre det. At bede om hjælp, mens jeg ligger i en mudderpøl af selvretfærdighed og offer, det er ikke særligt smukt eller respektfuldt overfor det Guddommelige. Jeg siger tilgengæld tak konstant. Tak for al den hjælp jeg får, for det Flow jeg oplever. Tak fordi jeg må få en chance til, at jeg må være her igen, at jeg får en mulighed for at rydde op i min bagage.

Når jeg arbejder med at stilne sindet og høre sjælen i stedet, så ved jeg at det er nu jeg skal gå en tur hen af den gade. Eller tage telefonen og ringe til en ven. Jeg følger mine indskydelser, selvom mit ego ikke altid er lige vild med dem. Sjælen leder mig hele tiden derhen hvor jeg skal være, for at kunne modtage det jeg har brug for. Men det kræver at jeg arbejder med mig selv, så mit ego ikke får ført mig på afveje. Så får jeg tilgengæld følelsen af at leve i et magisk eventyr, det er et udmærket bytte.

Bid i gulvtæppet

Hvis du lige nu er nede og bide i gulvtæppet af en eller anden grund, så må du gerne blive liggende. Bliv endelig liggende til du kan alle fibrene af tæppet udenad, til du kan mærke dem i søvne. Til du kender duften til hudløshed, lyden af din krop mod tæppet. Til du kan høre pulsen i dit øre når du lytter og tæppet ikke siger noget. Bliv endelig liggende og mærk hvordan det er virkelig at bide i det. At være så langt nede at du ikke er sikker på at du nogensinde kan rejse dig igen.

Måske er en del af dig faktisk ude og oppe og sender ungerne afsted, passer jobbet, vasketøjet, spinning, husker mors dag, fars dag. Mens en anden del af dig ligger og bider løs i gulvtæppet. Du bider over alt muligt. Hvorfor var det mig der blev syg? Hvorfor var det mig der blev forladt? Hvorfor er det mig som er ensom? Hvorfor har jeg også oplevet det og det? Hvorfor var mine forældre ikke bedre? Hvorfor var jeg ikke selv?

Og når du så har ligget der i lang tid nok, når du har klynket, blevet ynket, svælget i din smerte, så vil du en dag rejse dig igen. Du vil opdage at verden fortsætter selvom du ligger og bider. Du vil se dig omkring og opdage at alle har bidt i det skide tæppe. At man ikke kan sammenligne smerte. At det som føles invaliderende for dig, det svarer til en dag ved stranden for en anden.

Du vil rejse dig op og børste fnulleret af dit tøj, den del af dig som du gav lov til at ligge og hyle, den har hylet færdig. Den del af dig tænker: Nå. Hvad kan jeg så lære af den her erfaring. Hvis det nu ikke er alle andres skyld. Hvad kan jeg så lære. Hvordan kan jeg som menneske komme videre og måske undgå at ligge helt så længe næste gang jeg bliver slået omkuld. Hvis jeg nu blander alle følelser af at være et offer ude af det her, hvad kan jeg så lære. Hvordan kan det her gøre mig til et større, bedre, kærligere menneske. Overfor mig selv ikke mindst.

Du rejser dig op som den kriger du er inderst inde. Du tørrer øjnene, tager en dyb vejrtrækning og går ud i verden mere styrket end før, fordi det har du bestemt dig for at du gør. Det er ikke synd for dig. Det er ikke synd for nogen. Du er meget stærkere end du tror og ansvaret for dit liv ligger udelukkende i dine egne hænder. Hold det liv som en kriger ville gøre det, pas på det, ær det. Vær ydmyg overfor det og tilbyd det din respekt. Dit liv er en storslået rejse, fyldt med eventyr og magi, hvis du vil det. Det kan også være syntetisk og støve i næsen, det er helt dit eget valg.

Bid i gulvtæppet

 

Distraktioner

Så. Hvis vi tænker os at det vi skal, er at lære at lytte på sjælen, hvis vi antager at det må være en af vores opgaver her på jorden, hvad skal vi så i virkeligheden med alt det andet? Hvis vi alle sammen satte os ned og lyttede indad, så er der selvsagt meget som ville løse sig her på jorden. Overbefolkning, krige, forurening. Hvis vi ignorerede alt hvad der har med kødet at gøre, så ville der ikke blive bagt særlig mange kager, lavet særlig mange flere børn, alkohol og stoffer ville udgå, ingen ville slåsse eller endsige skændes. Vi kunne dyrke og spise en gulerod og være tilfredse med det. Sindets krav på pomfritter, kongeligt porcelæn og faste baller ville virke ret ligegyldigt hvis vi var i stand til at åbne op for en flydende korrespondance med sjælen.

Det kommer til at lyde gammel-testamenteligt det her og det er helt sikkert ikke en populær tanke i den her tid hvor vi helst skal kunne manifestere de millioner af kroner vi vil have til nye tasker, men vejen til sjælen går gennem askese. Vi er mestre i at lade sindet skabe distraktioner i form af dramaer og konstant at længes efter noget andet og bedre. Både længsler i form af mænd og kvinder og også spirituelle længsler som tager os væk fra vores kerne. En konstant higen og søgen udenfor os selv, hvor vi i virkeligheden selv har alle svarene indeni.

Og udover distraktionerne i os selv, så behøvede vi faktisk ikke flere, for de er mere end rigeligt til at få et helt liv til at gå med at prøve at dysse dem ned. Men så er der alt det ydre. Hvis du ligesom mig er Facebook venner med en masse mennesker med meget omsorg i dem for verdens tilstand, så vil du nok også blive bombarderet dagligt med hvor skrækkeligt det ser ud her på jorden. Bare her i dag er jeg stået op til billeder af en massegrav med slagtede pandaunger, måge-lig viklet ind i plastik fra havene, homoseksuelle der er blevet pisket til døde pga deres seksualitet. Jeg behøver slet ikke se nyheder eller læse aviser for at få ondt i maven over verdens tilstand og hvis jeg ikke synes at jeg havde nok i at styre mine egne skygger, så kan jeg bare vælge en hvilken som helst sag i verden og blive bekræftet i at det hele er helt af lave. Der er lidelse nok her, jeg kan bare se ud af vinduet her hvor jeg bor og se på den hjemløse mand på trappen overfor i regnvejret. Han sad der også da jeg gik i seng i går aftes.

Men faktisk, selvom det ser sort ud, så er der håb. Det er ikke i form af politik, miljøorganisationer, Kirkens Korshær eller andet. Vi er håbet. Vi kan starte med at opføre os ordenligt selv. Tale pænt om og til vores nabo. Arbejde med at eliminere alle de sider i os selv som ikke opbygger i kærlighedens navn men som nedbryder i det modsatte. Der er håb for vores sjæls frelse (jeg ved godt hvordan det lyder, men tro mig, jeg har intet at gøre med kristendommen) og det betyder ikke at vi ikke kan have det dejligt mens vi er her. Det betyder bare at vi måske skal omdefinere dejligt. Dejligt skal måske vikles ud af alle de distraktioner vi kan finde for at undgå at mærke sjælen i os. Dejligt er lige nu meget forbundet med egoets krav og lyster, måske kunne dejligt også være at leve et liv i ro, med et hjerte der svulmer over en blomst, et træ, en baby der smiler, et æble som smager særligt sødt og parfumeret.

Det er fantastisk at være her. En kæmpe gave. Men det ville nok klæde os bedre at leve med lidt mere ærbødighed overfor den gave vi har fået end at lade vores egoer gå amok i hver en distraktion det kan finde, uanset om det så er snaps eller Amnesty. Der er kun et mål og det mål er at finde ro i dig, alt andet er designet til at lede dig på afveje.