Husk det nu

Husk det nu

Du er elsket.

Vækker en kriger i dig

Nogle dage er kaffe bare ikke nok.

Nogle dage er kaffe bare ikke nok

Kriger-Energien

Kriger-energien er en målrettet, disciplineret og nådesløs energi, især når det kommer til egoets evindelige klagesang. Kriger-energien gider ikke noget pis. Men tag ikke fejl, for kriger-energien er også både venlig og kærlig. Det er faktisk muligt at være kærlig og fast på samme tid.

At nære sig selv med kærlighed i form af god kost, motion, alene-tid, meditation. Det kan føles som en straf af egoet, når det bliver hevet op af sofaen og ud på en løbetur. Det kan føles som en straf at sige nej til lagkagestykke nr. 3. Eller når det bliver placeret i en stol og skal tie stille under en meditation. Ikke desto mindre ved vi at det er de ting som gør os godt. Nogen gange kan det være svært at finde ind i den meget faste energi, som kriger-energien er.

Men så er det godt at der findes fotos af sådan nogle dejlige damer som hende her:

Kriger-Energien

 

Det her er den energi jeg mener. Den brutale energi, som er så ren og smuk i sit udtryk. Hvor egoet giver op med det samme og ikke laver en lang hylen og skrigen over, hvorfor i alverden det nu skal have broccoli til morgenmad. Vi har ikke tid til klynkeri, det er nu vi skal rykke.

Tåge

I tæt tåge er det eneste at gøre enten at stå helt stille og vente på at den letter, eller at bevæge sig meget meget varsomt fremad. Tåge kan føles så massivt at det kan trykke på hovedet, i ørerne, på kroppen, for øjnene, og hvis det er sådan det føles, så giver det endnu mere mening at stå stille og trække vejret roligt og vente på at den letter.

For tåge letter altid. Pludselig bryder solen igennem og alt det som var mudret og uklart er nu det nemmeste i hele verden at se. Hvis man i tågen har insisteret på at ignorere den, så kan man ende steder hvor man slet ikke ønskede at være når solen skinner igen. Man har famlet sig frem i blinde og ignoreret alle tegnene omkring en som sagde “stå helt stille og vent”. Man har lyttet til sit ego som har buldret løs om at man ikke bare kan stå her i denne her ubehagelige tilstand, hvor man ikke kan se en hånd frem for sig. Man har villet have svar, klarhed, et mål at gå efter. Men det man skulle var at stå helt stille i en stor grå sky og være i den.

Stå helt stille i tågen. Mærke sig selv og mærke trykket fra den. Lade den gennemvæde ens krop med dens fugtighed og damp. Det giver ingen mening at stå stille og hyle og skrige i en tåge. Når tågen letter og man kan se at enten er man lige der hvor man skal være, eller også er det bare 10 skridt til højre, så føles det åndssvagt at tænke tilbage på at man stod og skabte sig over at man ikke fik de svar man ville have, når man ville have dem.

Hvis der er noget som er uklart for dig nu, hvis en del af dit liv er tåget og du ikke ved hvad vej du skal gå, så stop op og stå stille. Lad være med at give det mere energi ved at blive ved med at diskutere det med dig selv og dine nærmeste. Bestem dig for at du vil stå i den her tåge med værdighed, som en voksen. Du vil ikke tude over du ikke kan se hvad du skal. Du tier helt stille og står roligt og trækker vejret dybt, med en indædt tillid til at solen altid får tågen til at lette. Tågen forsvinder ikke fordi man famler rundt i den. Måske risikerer man at ende et sted hvor tågen er endnu tykkere og det er endnu sværere for solen at nå.

Stå stille og stol på solen.

Tak

Jeg er glad for at der tilsyneladende er en enstemmig tillid, til at jeg kan håndtere de situationer jeg kommer i. Jeg prøver at håndtere det med værdighed, med respekt overfor opgaven. Jeg trækker vejret dybt, går lange ture i skoven, mediterer som en gal. Alt sammen for at blive ved med at beholde en hvis form for elegance i lortet, selvom en del af mig allerhelst ville hyle og skrige og opføre sig særdeles uværdigt.

Så jeg siger tak.
Tak for tilliden til at jeg har styrken til at gå igennem situationen.
Tak for alle de andre opgaver jeg har fået, som jeg har overlevet, som jeg er blevet stærkere af.
Tak for tilliden, det betyder meget for mig at vide at der åbenbart er nogen som mener at jeg kan klare det jeg går igennem, for ellers blev jeg ikke præsenteret for det.
Tak fordi der er tillid til min styrke. Det bekræfter mig i den og gør at jeg kan blive ved med at bevæge mig fremad med ro.

Tak.