Brevkassen uge 35

Kære Anja.

Faldt over din hjemmeside på en tur rundt i krogene på nettet i søgning efter inspiration/trøst/handling.

Jeg er på en måde der i livet, hvor frihed og nydelse burde være glæderne. Ungerne er flyttet hjemmefra, mit job er ok og med gode kolleger, bolig i orden og økonomien løber rundt.

Alligevel er jeg grundlæggede trist, og der er for meget gråd i mit liv. Som jeg ser det, er der tre punkter, jeg dagligt bruger kræfter på, og som jeg ønsker forandring på uden selv at være herre over det. Måske kan du se nærmere på det?

For det første har jeg en datter, der gennem flere år har været i dårlig trivsel og lever et ensomt og trist liv. Hun er dagligt i mine tanker med stor bekymring, og jeg bliver også “smittet” af hendes stemning , når vi er sammen.
Har jeg nogen mulighed for at hjælpe hende? Bliver tingene lettere på dette punkt?

Andet punkt er nogle uforklarlige smerter jeg har haft gennem de sidste 1,5 år. Smerterne sidder i tænder/kæber og har ikke kunnet forklares. I øjeblikket får jeg noget behandling hos en tandlæge, men det er lidt ud i det blå og har foreløbigt ikke hjulpet. Jeg har bestemt ikke lyst til at blive kronisk smertepatient, så kan du se, om der er udsigt til bedring?

Tredje punkt er ensomhedsfølelse og den svære kærlighed.
Jeg oplever et stort savn efter en partner, har dog været alene i lange perioder tidligere uden at være helt så miserabel som nu. Det er som om, at efter sidste forhold, som sluttede sidste år, er ensomhedsfølelsen blevet frygtelig insisterende.
Hvordan kan jeg handle på dette? Og bliver der en partner/kærlighed/forhold til mig med tiden?

Håber inderligt du har nogle ord til mig, da det er lidt mudderet det hele i øjeblikket.

Bedste hilsner

BO

Kære BO

Jeg går ind i rummet hvor jeg møder dig og de første ord jeg hører er: ”Søde skat.” Du sidder på gulvet og en masse dyr er i gang med at pakke dig ind i bløde tæpper. De hvisker alle sammen: ”Åh søde skat”, mens de pusler om dig og viser dig omsorg. Jeg har 5 dyr jeg kalder ind når jeg laver læsninger og de er alle sammen hos dig. De er i gang med at pakke dig ind i tæpper, du bliver viklet ligesom man gør med babyer.

Et af de dyr jeg kalder ind, men som sjældent viser sig, er en alligator. Jeg har ikke oplevet den deltage i en læsning på den her måde før. Den kom meget tydeligt ind da jeg kaldte på den og det plejer den heller ikke at gøre. Det er rørende at se hvordan den er omkring dig, den trækker tæpper rundt om dig med sine tænder og stopper op og ser på dig med meget omsorg i sine øjne. Alligatoren har en rå, primal, kraft, den står blandt andet for evnen til at overleve og være i kontakt med sine inderste kræfter, de helt basale og jordiske.

Nu er du pakket helt ind, som i en puppe af tæpper, du sidder med hovedet bøjet, kan jeg se på den måde som tæpperne er omkring dig. Alligatoren har lagt sig rundt om dig, den er så stor at den kan nå hele vejen rundt, så dens næse rører dens hale.

Jeg venter lidt for at se hvorfor det her billede viser sig for mig.

Nu begynder du at bevæge dig under tæppet og du er i gang med at krænge alle lagene af, dine bevægelser virker som om du er lidt desperat, som om du er ved at drukne i alle tæppe-lagene og vil op efter luft. Nu kommer du til syne og lægger hovedet tilbage og gisper efter vejret. Har du, eller har du haft, mange drømme om at drukne eller drømme om vand?

Selvom du skriver at du er et sted i dit liv, hvor alt tilsyneladende er godt, så er der noget du ikke vil se i øjnene, det hænger også sammen med smerterne i dine tænder og kæber. Der er noget du bider i dig og det hænger sammen med at føle sig som et offer, på den måde at du synes der er noget du ikke kan ”tillade” dig at gøre, at sige fra overfor. Din bekymring for din datter er også med til at holde hende fast i hendes situation, det allerbedste du kan gøre er at stole på at hun er lige der hvor hun skal være. Jeg føler at tankerne om din datters liv, dræner dig mere end du umiddelbart er klar over. Det er så svært at give slip på vores børn, og med at give slip, så mener jeg intet ravnemor-agtig. Men vi er nødt til at acceptere at de har deres egen rejse, ligesom vi har vores. Og at deres liv er deres ansvar. Selvfølgelig skal vi være der til at hjælpe, men ligesom dyrene, så skal vi også skubbe dem ud af reden på et tidspunkt og stole på at deres vinger kan bære dem og at de kan klare sig selv.

Modtager din datter hjælp fra nogen? En god healer der kan hjælpe hende med at se anderledes på sit liv, ville være rigtig godt for hende. Prøv at blive bevidst om hvilke tanker eller følelser du har, umiddelbart før det spænder og gør ondt i dine tænder og kæber. Læg mærke til hvad der sker i dig. Og vær ærlig overfor dig selv. En alligator har ingen kæbe-problemer. Den snapper ud når den skal og trækker sig når det er det den skal. Den har ingen problemer med at sige fra og tager den næring til sig som den skal have og sluger det i store mundfulde. Hvad får du næring fra? Opsøg det som nærer dig på dit sjælelige plan, se det og dig selv i øjnene og tag dig selv og dit liv alvorligt.

Jeg er glad for at se at du gisper efter vejret, du bliver ikke siddende i din puppe af tæpper. Du skal altså nok komme ”ovenpå” igen, men det kræver altså af dig at du tager kontakt til din rå kraft. Den urgamle kraft som alligatoren symboliserer. Lige nu er det som om du også holder din datter fast i et energifelt af bekymringer og det er meget forståeligt, ingen mor ønsker at opleve at hendes barn er trist. Men din datter kan også nemmere rejse sig ud af den her situation, hvis du bestemmer dig for at slippe dine bekymringer for hende. Og din kraft, vil smitte hende. Det kan være så hårdt at slippe og du skal naturligvis heller ikke bare lade din datter sejle sin egen sø. Men nogle gange skal vi synke lidt mere, før vores egne instinkter om overlevelse træder ind og tager over og vi selv begynder at baske med armene for at komme op til overfladen igen. Når vi så tilgengæld har oplevet at vi selv kom op, måske med hjælp af en professionel der kan se på os uden følelser af medlidenhed, men kun af omsorg, så bliver vi så meget stærkere og kan nemmere rejse os igen, fordi vi nu har erfaringen med om at vi kan gøre det.

Du vil også have godt af at tale med nogen om dine følelser og bekymringer for din datter. Find en god behandler som kan se det hele ovenfra og hjælpe dig til at slippe og også slippe dine spændinger i kæbe og tænder. Det ville være godt hvis du kan finde en behandler som kan se din situation ud fra et sjæleligt plan også og ikke kun ud fra personlighedens. Alligatoren står også for klarsyn og det har du faktisk masser af. Jeg får en følelse af at hvis du virkelig SER direkte på tingene, så kan du selv se rigtig meget af det som sker, men lige nu ser du væk. Men godt din krop fortæller dig at det her skal du se på, at der er noget der ikke er som det skal være, det fortæller den med spændingerne i dine tænder og kæber. Du er god til at se. Men du ser også tingene fra mange sider, du skal tilbage i dig selv og mærke hvad det er du vil, og ikke bide noget i dig. Når jeg skriver det her til dig, så oplever jeg en stor lethed og humor i dig. Du griner af billedet af alligatoren, ikke på en hånlig måde, men fordi du kan mærke den rå legende kraft der er i den. Hvis du er bange for alligatorer, så undersøg i dig selv hvorfor. Hvad symboliserer de for dig. Hvad er du bange for i dig selv?

Det føles som om du skal være alene lidt tid endnu. Det handler om at du skal have tid og ro til at arbejde med de her ting og ikke blive distraheret af en kæreste. Så brug din ensomhedsfølelse som en kraft, for den er ikke dårlig, når vi bare forstår at den også er en energi vi kan bruge til at rykke os med.

Alle mine 5 dyr er stadig hos dig. De trøster dig ikke mere ved at sige ”søde skat”. Det er fordi der kommer til at ske en forandring, du kommer til at gispe efter vejret og trække det dybt ned i dig igen, der kommer masser af liv ind i dig nu. Dyrene sidder roligt og observerer dig, de er ikke urolige for dig. Alligatoren bliver dog liggende som den var, den vil ikke lige slippe og det er fint nok, den giver dig styrke og kraft til at gå igennem de her ting. Der er meget trøst for dig at hente, så megen omsorg for din rejse her og så meget omsorg for dit moderhjerte.

Jeg er nødt til at stoppe læsningen nu, jeg håber du fik nogle ting med fra læsningen, som du kan arbejde videre med. ”Søde skat”, det var så fine ord du fik, der er masser af støtte og omsorg til dig.

Jeg skriver mens informationerne kommer til mig, så det går meget stærkt med at skrive ned, hvis der er noget der virker uklart så er du meget velkommen til at kontakte mig.
Alt er skrevet så rent som muligt og uden antagelser af nogen slags. Mange tusind tak til dine hjælpere og mine.

Kærlig hilsen
Anja

Feedback på Brevkassen Uge 35: “Jeg blev meget rørt over dyrene og deres omsorg, jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide, hvilke dyr det er, de fem du kalder på? Alligatorer er sådan set ikke min favorit, men jeg kan sagtens føle styrken i at være omringet af netop denne her. Jeg har ikke direkte drømme om at drukne, men vand har aldrig været mit element, og jeg har i nogle henseender vandskræk! For eksempel har jeg altid været mega-nervøs, når ungerne har badet ved stranden, og jeg har vidst, jeg ikke ville kunne springe i og redde dem, hvis de kom i problemer….
Jeg ved, du har ret, når du skriver, jeg skal slippe min datter mere. Jeg prøver til stadighed, men er viklet ind i dilemmaet med, at hun kun har kontakt til sin far og mig, udover det lever hun helt isoleret og bor alene. Jeg vil følge dit råd med at finde nogen at tale med (igen….) om det – og arbejde på min egen kraft. Dine ord om, at man af og til skal synke dybere før men føler sit overlevelses instinkt, giver en form for mening – selv om det er trist at erkende, at tingene måske skal blive en tand værre for hende.
Jeg kan god lide din vending med, at jeg ikke skal distraheres af en kæreste :) for jeg ved jo godt, at det er det, der lynhurtigt sker, så godt at kunne tænke ensomhedsfølelsen kan være konstruktiv.
Du er ikke den første, der mener, mine tand-problemer bunder i noget følelsesmæssigt……lige i dette øjeblik føles det fuldstændigt som om, den årelange , konstante og dybe bekymring for min datter farver hele mit liv. En svær erkendelse med meget sorg og gråd. -BO”

PS. Hvis du har et spørgsmål du gerne vil have svar på via dine og mine åndelige hjælpere, så kan det sendes her i Brevkassen.

Hvis du ønsker en længere, større og meget mere uddybende læsning, en læsning hvor du som person også bliver meget mere beskrevet, så kan den bestilles her.