Kærlighed

Kærlighed

KærlighedKærlighed

 

Kærlighed

Vi er alle et

Personlig udvikling, eller selvudvikling, giver sig selv, det er noget vi gør for vores egen skyld. Nogle gange kommer vi ud i en situation hvor vi føler os tvunget til at vælge os selv og vores egen udvikling, over samværet med andre. Vi kan blive nødt til at sige farvel, til at lukke døre, gå andre veje, for at kunne tage vores udvikling i egne hænder.

Når vi tager beslutninger om at rykke os selv fri af en situation hvor vi ikke trives, så kan det være godt at huske at vi alle sammen er et. Det kan være svært at bestemme sig for at forlade jobbet, ægteskabet, foreningen, fordi en masse skulle/burde tanker kommer ind over. Nogle mennesker er så defineret af deres skulle/burde tanker at de bliver i stagnation hele livet. Skulle/burde kommer af frygt, ikke andet. Der er ingen moralsk overdommer i det vi kalder livet. Der sidder ingen og klapper og uddeler flidspræmier, fordi vi har tilbragt et liv i lidelse.

Når vi bevæger os, når andre bevæger sig, så kan vi vælge at se på den bevægelse med forargelse eller med fornøjelse. Forargelsen er naturligvis et virkelig godt pejlemærke på, om det var en bevægelse vi inderst inde selv godt kunne tænke os. Fornøjelsen er et spejl på at vi selv er gode til at håndtere forandringer.

Uanset vores reaktion på forandringer eller bevægelser omkring os, så er handlinger foretaget fra hjertet godt for os alle sammen. Det sender bølger gennem det æteriske felt og dem vi observerer som bevæger sig og de bevægelser vi selv laver, det bevæger alle. Vi er alle et. Vi er alle en del af samme lys, vi er alle forbundet med samme energi.

Det smertefulde ved forandringer er egoet der klager sig. Ikke andet. Det er vigtigt at huske det. Hvis nu andres smerte over at man selv bevæger sig, bliver så højlydt at det kan være svært at høre hvad det egentligt var ens eget hjerte sang.

Men hvis vores hjerte synger om forandringer, så er det ikke kun til glæde for vores egen personlige udvikling, det er til glæde for alles, at vi lytter og bevæger os i den retning sangen vil have os hen. Selvudvikling foretaget fra hjertet, er kærlighed til os alle sammen. Vi er alle et.

Glæde

Rå uspoleret glæde er en af vores bedste navigatører. Den glæde vi føler når vi ser på vores børn, vores elskede, vores dyr, familie, når vores hjerte hopper og det giver et sug i maven. Det er den følelse som aldrig forvirrer, den er bare helt ren i sit udtryk og det er den følelse vi til alle tider skal gå efter.

Den følelse har ingen skjulte agendaer. Den har ingen hemmelige planer. Den er livskraft i sin fineste form. Det er kærlighed i sit smukkeste udtryk. Den er naiv, tilstede og ikke bange. Du kan mærke den i maven uanset hvor kynisk din hjerne måtte være. Bare lad hjernen være. Bare lad hjernen sidde og komme med angste sarkastiske bemærkninger, imens er du ude og hoppe på trampolin med ungerne, eller har stillet dig i kø til rutsjebanen igen.

Når du mærker glædessuget i maven, så husk det. Luk øjnene i et sekund og mærk det. Lav et aftryk i din krop af den følelse af skrigende glæde. Mærk glæden ud i alle celler. Smil. Husk hvordan glæde føles. Hvordan ren uspoleret glæde føles i dig. Det bliver nemlig meget nemmere at genkalde sig den følelse af sprudlende liv i hjertet, når vi øver os i at huske den. Kroppen husker. Kroppen er vidunderlig og jo mere den bliver mindet om den type glæde som får den til at gispe lidt, jo nemmere er det naturligvis for den at genkalde den følelse.

Et foto af en meget glad gnaver gjorde udslaget for mig i dag. Det behøver ikke være så avanceret, glædesgisp er ligeglade.

Husk det nu

Husk det nu

Du er elsket.

Forståelse og Følelser

Det er vigtigt at forstå at der ikke er noget at forstå. At vi faktisk ikke kan forstå ret meget. At livet er et mysterie og at det vi møder ofte er mystisk.

Vi kan blive helt blinde og døve af altid at prøve at forstå. Vi kan prøve at forstå så meget med vores hjerne at vi helt glemmer at lytte på hvad vores følelser, vores fornemmelser fortæller os. Hvorfor sker det her? Hvordan kan det være at han/hun opfører sig på den måde? Hvad vil den her oplevelse fortælle mig?

Så længe vi prøver at regne ting ud med vores intellekt, så misser vi pointen. Vi sidder fast i uforståelighedens mudder og plager os selv og andre med utallige tanker og gisninger om hvorfor/hvordan/hvorhen?

En ting er at vi i sandhed aldrig rigtig kan forstå andre mennesker. Vi kan ikke med vores hjerne nogensinde rigtig forstå hvorfor de gør som de gør. Der er ikke nogen grund til at blive ved med at plage os selv med at prøve at forstå dem, for deres liv og deres opgave her er deres.

De eneste som er værd at blive ved med at prøve at forstå er os selv. Når vi virkelig kender os selv, kender mekanismerne i os, kender vores lys og vores skygge, så slipper vi også behovet for at prøve at regne resten af verden ud. Vi bliver fri til at være os selv, uanset hvor uforståelige alle andre er.

At ville forstå er en form for misforstået omsorg. Når vi sidder overfor et andet menneske som er uendeligt ulykkeligt, så hjælper det ikke det menneske at vi bliver ved med at prøve at forstå, at sætte os i deres sted. Det skaber frustration hos begge parter og trøster ikke den ulykkelige. Det som trøster er accept.

At acceptere at tingene er som de er, både i os selv, i menneskene og verden omkring os, gør os voksne. At acceptere at det eneste vi overhovedet kan gøre, er altid at handle ud fra hvordan tingene føles, gør at vi tager magten over vores eget liv. At vi trækker energien hjem i os selv og navigerer ud fra følelsen i stedet for forståelsen.

Når vi insisterer på at prøve at forstå, så giver vi magten fra os. Vi giver andre og andet vores energi. Vi kan ikke vide hvorfor noget er som det er. Men når vi virkelig accepterer det, at vi intet ved og intet forstår, så er vi fri til at begynde at handle ud fra hvad der føles godt og sandt for os. Det der er godt og sandt for os er i sidste ende også det eneste rigtige for alle andre mennesker, også selvom det kan virke uforståeligt for dem.