BREVKASSEN: HVORDAN KAN JEG TILTRÆKKE DET JOB, JEG ØNSKER?

Kære Anja 

Jeg skriver til din brevkasse, da jeg har et spørgsmål som bliver ved med at trænge sig på. Så nu håber jeg på, at det er muligt for mig at få det besvaret. 

Der er ingen tvivl om, at universet (guider, engle og hjælpere)  søger at føre mig ind på det rette spor som jeg ikke formår at lande på. Jeg er socialpædagog og psykoterapeut og har altid arbejdet med udsatte familier, børn og unge. Jeg lander dog altid i projekter, som er tidsbegrænsede og som fører mig ud i ledighed og dårlig økonomi. Uanset hvor mange job jeg søger, så lander jeg altid i ovenstående. Egentligt meget tydelige tegn fra oven af, men jeg famler alligevel. 

Mit spørgsmål: Hvad er det som jeg ikke forstår og hvad er det rette spor for mig? At få skabt klarhed, vil gøre en umådelig forskel for mig og vil få mig til at lande i mig selv. Så jeg håber inderligt, at du vil hjælp mig <3

De bedste hilsner,

M. J.

Anja Dalby Spirituel Brevkasse

Kære M. J.

Mange tak fordi du skriver til mig.

Når jeg har udsagn i mig selv som dem du oplever at have lige nu, så undersøger jeg dem altid. For min erfaring siger mig, at det er mit ego, som har en mening om tingene, og at hvis jeg blot kan acceptere mit liv som det er, så har jeg reelt ingen problemer.

Hvordan kan du vide, at dine hjælpere forsøger at føre dig ind på et spor som du ikke lander på? Du skriver, at der ingen tvivl er om det, men hvordan kan du vide det med sikkerhed? Jeg spørger ikke for at være fræk, men af helt ren nysgerrighed. 

Hvis jeg havde det udsagn i mig, at jeg burde være på et andet spor, så ville jeg blive stresset og ked af mit liv. Jeg ville føle mig som en fiasko og som om jeg spildte mit liv med at gøre noget, jeg ikke burde gøre. Jeg ville nok også skamme mig over, at jeg ikke kan se hvad mit spor er på trods af, at jeg (som dig) tror, at jeg har mange hjælpere som vil vise mig vejen. Så hvis jeg var dig, så ville jeg undersøge i mig selv, hvordan det udsagn mærkes i mig. Og hvis det ikke mærkes fredfyldt, så ville jeg lave det om. Det er trods alt mig, der tænker det, så det kan jeg bestemme over. 

Det er rarere at være i ro der hvor man er, selvom man er klar over, at man gerne vil være i bevægelse og gå andre steder hen. Der er stor forskel på at være træt af ens situation og at acceptere den med fred og på at være træt af ens situation og kæmpe imod den. Når vi er i stand til at acceptere, så ændrer energien sig også omkring os og vi kan pludselig tiltrække helt andre ting og muligheder.

Hvad mener du er tydelige tegn, og hvad mener du, at de er tydelige tegn på? Hvis det var tydelige tegn, så ville du vel ikke have behov for at skrive til mig? Hvis jeg var dig, så ville jeg holde meget øje med den slags udsagn i mig selv. Fordi det nemt kan komme til at lyde som om vi skælder os selv en lille smule ud over, at vi ikke har forstået beskeden.

Det samme gør sig gældende med dit spørgsmål om, hvad det er du ikke forstår, og hvad det rette spor er for dig. Igen, så er det spørgsmål som stresser mig, når jeg har haft dem i mig. Så derfor er jeg begyndt at tænke, at jeg er lige der, hvor jeg skal være lige nu. At jeg kun kan forstå det, jeg kan forstå. Det giver ingen mening for mig at have en idé, om at jeg skal kunne forstå mere end jeg forstår, det er ganske simpelt ikke muligt.

Det betyder ikke, at jeg ikke har omsorg for situationen, du er i og de gange jeg selv har været i den. Følelsen af at der er noget man glipper, den er simpelthen så ubehagelig. Da jeg havde haft kræft, da var min kernetanke i mange mange år bagefter, at jeg var så bange for at misse beskeden i kræften til mig. Det blev så stressende for mig, at have den tanke. Det blev til sådan et hårdt sted i mig. Det var sådan en pushy, maskulin energi. Sådan en energi af, at jeg “bare” skulle forstå beskeden, og så ville jeg kunne løse den og vupti, ville jeg være sikker på aldrig at få kræft igen.

Men da jeg så opdagede, at det som egentligt stressede mig allermest, faktisk ikke var, at jeg havde haft kræft, men tanken om at jeg ikke ville forstå hvorfor, så bestemte jeg mig for at slippe den tanke. Det er en måde at være sød og venlig over for mig selv på. Og ikke altid kræve, at jeg skal kunne forstå, og at jeg skal være på rette spor, og at mit liv skal være på en bestemt måde. Det er en måde at være blid over for mig selv og over for det, der sker i mit liv på.

Jeg kan sagtens forstå, at du er i en situtation, du gerne vil have skal være anderledes. Det jeg gerne vil invitere dig til, det er at slippe de tanker som for mig at se, skaber mere kaos end de skaber fred. Hvis du i stedet kan skabe tanker som f.eks., at dit liv er som det skal være. At du accepterer det, der er. At du er på rette spor (hvordan kan du ellers være andet? Jeg tror ikke der findes forkerte spor). At det du skal forstå ved dit liv, det er det du forstår. Hvis du kan begynde at erstatte de her tanker med dem som ellers skaber stress i dig, så vil du begynde at opleve, at der sker nye ting i dit liv.

For så vil din energi ændre sig. Fra at have en energi af en, der ikke er på rette spor, og som ikke forstår hvad der sker i dit liv, så skaber du nu en energi som vil være modtagende, tillidsfuld, selvkærlighed og selvstøttende. Det er lige præcis den type af energi, som meget hurtigt kan skabe forandringer i dit liv. Det er en energi, som tiltrækker og som meget nemt kan manifestere, det den ønsker sig. Det er en energi, som er meget modsat en energi, der ikke forstår og føler, at den er det forkerte sted i livet.

Kære M.J. Jeg håber, du fik svar på dit spørgsmål. Du er meget velkommen til at skrive tilbage til mig, hvis der er noget du gerne vil have uddybet eller hvis der er noget, jeg ikke har forklaret godt nok.

Alt det bedste til dig og rigtig god vind og masser af kraft!

Mange kærlige hilsner

Anja

Hvis du også går med spørgsmål i dig som du kunne tænke dig at få svar på, så er du meget velkommen til at skrive til mig igennem min nye brevkasse om spiritualitet.

FØRST LØJ JEG, NU OVERDRIVER JEG

 

Lyver du også?

Når vi har svært ved at stå ved os selv, når vi ikke tror, at vi er noget værd eller er gode nok som vi er, så kan det nemt ske, at vi kommer til at lyve.

Vi prøver at dække over, at vi egentligt ikke tror, at vi som personer har så meget at byde på, så derfor laver vi overdrivelser og pynter på historier.

Da jeg var barn løj jeg meget. Jeg lavede utrolige historier for at prøve at højne min værdi i andres øjne. Da de løgne begyndte at blive for gennemskuelige, så skiftede jeg dem ud med overdrivelser.

 

Da jeg byttede løgnen ud med overdrivelse

Jeg er meget, meget, MEGET god til at overdrive.

Jeg kan både overdrive det komiske og det tragiske. Selvom det lyder som to forskellige kategorier, så opdagede jeg på et tidspunkt at begge typer historier havde samme agenda. Det er nemlig meget sjældent, at jeg laver historier, eller overdriver, for at få mig selv til at se godt ud. Og lige som jeg skriver det her, tænker jeg, at det er noget af et statement. Og at jeg er klar over, at det må jeg hellere lige høre dem, der kender mig godt, om det nu virkelig også er sandt …

Men min oplevelse er altså lige nu, at jeg mest overdriver for at få sympati. Der er på en eller anden måde en gevinst i mig, ved at få andre til at synes, at det er synd for mig. Hvilket er meget underligt. For hvis det er noget andre kom og sagde til mit åbne ansigt, at de synes det var synd for mig, så ville jeg blive meget utilpas og føle mig meget forkert.

Men jeg overdriver dybest set for at andre skal synes det er synd for mig. Hvilket jo egentligt ikke er særligt lækkert. Egoet i mig ser sådan en stor gevinst i at få sympati. Så meget at det er villigt til at lyve (hvilket overdrivelser jo altså strengt taget er).

Det som jeg kan mærke, at jeg får ud af at andre får sympati for mig, er omsorg. Jeg har i mit ego en idé om, at kærlighed kun kan skaffes ved, at andre synes, det er synd for mig. Det er sådan en mærkelig underhunds-position som jeg simpelthen synes er så ucharmerende, at det er lige før jeg får kvalme bare ved at skrive om det her.

 

Gemmer dine mønstre også på et ønske om kærlighed og accept?

Den slags mønstre bliver ofte grundlagt tidligt i vores liv, men det betyder ikke, at de ikke kan ændres. Ligeså snart vi kan genkende et mønster i os selv som vi ikke er pjattede med, så kan vi gå i gang med at lede efter den bagvedliggende årsag.

Min erfaring siger mig, at den bagvedliggende årsag bag de fleste spøjse mønstre, vi går rundt med egentligt altid er et ønske om accept og kærlighed. Hvilket er helt okay. Da vi lærte de her mønstre var det vejen frem. Men med et større blik og en højere bevidsthed er det helt klart muligt at ændre alt, selv ting som ellers kan virke ret genstridige i vores personlighed.

 

Hvad du kan gøre for at ændre dine mønstre og din historie

Det jeg gør nu, hvor jeg er blevet bevidst om, hvad det er jeg har gang i, når jeg overdriver og fortæller historier, det er for det første, at jeg helt til at starte med registrerer, hvordan jeg har det. Hvis jeg er sammen med andre, hvor jeg bliver lidt utilpas eller hvis jeg er sammen med er en god ven eller veninde, hvor jeg af en eller anden grund føler mig lidt underligt til mode, så registrerer jeg det. Og mine alarmklokker begynder at røre på sig.

For så ved jeg nemlig, at nu er der en større sandsynlighed for, at jeg kan finde på at kaste endnu en utrolig offerhistorie op. Så de får sympati for mig, så jeg føler mig tryg, ved at tro på at de kan lide mig.

 

Nr. 1: Jeg bekræfter min kærlighed til mig selv

I stedet lader jeg mig selv vide, at jeg godt kan lide mig. I situationen sidder jeg altså og trøster mig selv lidt, inden offeret for alvor har rullet sig ud med en fantastisk historie. Offeret søger trøst og omsorg, så det giver jeg mig selv. Hvis jeg er skrap og skælder mig selv ud for at være så åndssvag, at jeg overhovedet har de her følelser i mig, så kan jeg garantere at offeret starter en tsunami af smerte.

Så får jeg helt sikkert rigtig noget at synes det er synd for mig selv over. F.eks. et skænderi med min mand eller jeg taler i en hård tone over for min søn. Ting som afføder, at dem jeg allerhelst vil have elsker mig, afviser mig og synes jeg er træls. Offeret finder en vej til at blive bekræftet i, at det virkelig er synd for det. Med mindre jeg altså kommer det i forkøbet og er kærlig over for det, uden nogen bestemt grund.

 

Nr. 2: Jeg stopper mig selv

For det andet, så bremser jeg mig selv. Selv midt i en sætning kan jeg finde på at stoppe op nu og sige: Nej det er ikke helt sandt. Det var ikke VIRKELIG koldt. Det var bare koldt.

 

Nr. 3: Jeg øver mig i at fortælle så neutralt som muligt

Jeg øver mig selv i at fortælle det, der skete, så neutralt som muligt. Det er selvfølgelig ikke muligt, fordi alt hvad vi oplever er farvet af dem vi er. Men jeg prøver at skabe en modpol i mig selv til den tendens i mig, som gerne vil male med den store dramatiske pensel.

 

Bliv venner med dit offer

Jeg er ikke helt venner med offeret endnu, men jeg arbejder på det. Vejen frem er forståelse, omsorg og kærlighed. Varme og tålmodighed, og ikke kulde og distance som jeg tidligere troede. Jo mere jeg kan holde af alle aspekter af mig selv, selv de virkelig gyselige som jeg synes offeret er, jo mere slipper mit behov for at andre skal kunne lide mig.

Det vigtige bliver om jeg kan lide mig, og jeg kan helt klart bedst lide mig, når jeg står ved mig selv. Når jeg er den, jeg er. Når jeg ikke pleaser eller søger anerkendelse hos andre. Når jeg stoler på mig selv og holder af mig selv. Derfor holder jeg øje med mine overdrivelser, der er nemlig ingen løgne, der får mig til at få det ægte godt med mig selv.

 

Anja Dalby Løgne

BREVKASSEN: HVORFOR FÅR JEG IKKE SOLGT MIT HUS?

Hej Anja.

Du er bare den bedste engel der er til. Elsker at læse din side.

Jeg kunne godt tænke mig at spørger om, hvordan jeg gør mit liv meningsfuldt sådan så vi eventuelt vil kunne få vores hus solgt efter det har været til salg i snart 5 år? Forstår ikke hvorfor det ikke bliver solgt, når det et nyt hus fra 2006.

Jeg tror på alt og lytter meget til mit indre og mærker efter. Endnu engang, tusind tak fordi du er til og god dag.

Kh A.

Spirituel brevkasse Anja Dalby

Kære A.

Mange tak fordi du skriver og mange tak for dine ord, det er sødt af dig at skrive.

Jeg forstår udmærket, at det må være en frustrerende situation at være i, at ønske at sælge sit hus og bevæge sig videre, og så at der ikke sker noget. Jeg må indrømme, at jeg ikke selv altid håndterer den slags situationer særligt elegant, da jeg ikke er verdens mest tålmodige menneske. Men noget af det, jeg har fundet ud af virker, det er for det første at flytte mit fokus. Og det er jeg godt klar over lyder nemmere sagt end gjort. 

Men prøv at forestille dig at du står og støder hovedet imod en stor sten på din vej, i håbet om at den går i stykker. På et tidspunkt er det dit hoved der giver efter, det er ikke stenen. Når jeg har haft store sten på min vej, som jeg ikke har kunne se nogen vej udenom, så begynder jeg at se mig omkring. 

Hvordan kan jeg gøre den her situation holdbar lige nu? Jeg begynder at stille spørgsmål som: Hvordan kan jeg vide, at jeg skal flytte? Det kan jeg i virkeligheden ikke vide. Hvad gør jeg, hvis jeg skal bo her resten af mine dage? Og hvad vil konsekvenserne være, hvis jeg virkelig ikke kan holde ud at bo her og ingen vil overtage mit hus? Kan jeg gå hen og aflevere nøglerne i banken (da det som regel alligevel er dem, der ejer vores huse) og finde et sted at leje? Hvordan vil mit liv så være? Vil det alligevel være bedre end det er nu, så kan det være værd at overveje. 

Jeg er altid opmærksom på at al bevægelse som regel er godt. Så det vil sige, at jeg altid har tillid til at tingene vil løse sig. Det kan godt ske, at det ikke løser sig sådan som jeg ville ønske mig det, f.eks. i form af et hussalg. Men at når jeg f.eks. afleverer nøglerne til huset i banken, eller måske lejer huset ud, så frigiver jeg en masse energi. Det gør det energetiske omkring mig meget hurtigt ændrer stemning og helt nye og uforudsete ting kan ske. Noget af det jeg virkelig med sikkerhed ved, det er at jeg aldrig selv kan regne tingene ud. Men jeg kan starte en bevægelse ved at tage det første skridt, jeg ender altid steder, jeg aldrig havde troet jeg ville ende, og som altid er meget mere fantastiske end jeg havde forestillet mig.

Noget andet jeg gør når jeg er i en situation som din, det er at jeg som sagt flytter mit hoved fra stenen og prøver så vidt muligt at holde op med at stå og pine mig selv ved kun at fokusere på den. Så jeg gør, hvad jeg kan for ikke at brokke mig, at tale om det, at være ked af, at den sten er på min vej (altså som i dit eksempel i form af et hus, der ikke kan sælges lige nu). Jeg bruger muligheden for at træne min tålmodighed. At øve mig i at være med det, der er. 

Jeg øver mig i taknemmelighed for, at jeg trods alt har det jeg har. Jeg er ikke et barn, der arbejder i en kulmine i Sydamerika (det er det billede, jeg altid bruger over for mig selv). Jeg har tag over hovedet. Mad i køleskabet, en seng, vand i vandhanen osv. Det kræver virkelig en bevidst beslutning at træne taknemmelighed og tålmodighed i den type situationer, og selvfølgelig falder jeg igennem og bliver vildt pylret og synes at det er synd for mig at tingene er som de er. Men så er bare op på hesten igen, så snart jeg har fået tudet ud, spist en is og sovet lidt.

Det er godt at skifte energien omkring en situation, og det kan du altså gøre ved at træne tålmodighed og taknemmelighed. Det giver en helt anderledes og blid energi omkring dig og dit hus. Modsat energien, hvor man går og er træt af tingene. Det er meget nemmere at tiltrække forandringer, når man er i den blide, taknemmelige energi.

Mange tak for dit spørgsmål A., jeg ønsker dig alt det bedste på din videre færd.

Kærlig hilsen

Anja

Går du også med spørgsmål som du kunne tænke dig at få svar på, så er du meget velkommen til at skrive til mig igennem min nye brevkasse om spiritualitet.

UNDGÅ KONFLIKTER I DIT LIV (DET ER MÅSKE NOGET ANDET END, DU TROR)

 

Har du styr på dine basale behov?

Når jeg arbejder med at være venlig over for mig selv, så hjælper det mig at tænke på mig selv som en baby. Jeg har fundet ud af, at det er en god måde, hvor jeg kan drage omsorg for mig selv plus, at jeg kan støtte og give mig selv kærlighed.

At jeg i virkeligheden er en baby, det opdagede jeg fordi jeg lod mærke til, at jeg tit bliver meget urimelig over for dem omkring mig (og bestemt også over for mig selv), når jeg er træt. Hvis jeg så ovenikøbet både er træt, overstimuleret og sulten, så er det ret kedeligt at være i min omegn.

Præcis som med babyer, når de skriger og er utilpasse, så tjekker vi om bleen skal skiftes, om de er sultne eller trætte. Vi holder øje med om de trænger til ro, om deres behov for nærvær og kropskontakt er opfyldt. Om de er for overstimuleret af indtryk.

Da jeg fandt ud af, at hvis jeg blot som minimum sørger for at mine basale behov er opfyldt, så er det meget nemmere for mig at holde øje med om jeg var okay. Måske har du det også sådan?

 

Tjekliste til at undgå baby-syndromet (vi kunne også kalde det urimelig)

  • God og nærende kost (Ikke for meget bras som du heller aldrig ville give til en baby).
  • Prioritere en ordentlig søvn (Det vil sige at holde en ordentlig sengetid og sove nok timer).
  • Få nok væske (Enten igennem frugt eller vand).
  • Et godt bad (Med ro og tilstedeværelse .. af dig, andre behøver ikke deltage).
  • Sørge for at du har taget dig af dine behov (For f.eks. at være alene og lade op igennem dit eget nærvær).
  • Frisk luft (Det er sådan lidt et ekstra plus. For hvis de ovenstående ikke er opfyldt, så er det klart at frisk luft ikke kan klare jobbet alene. Til gengæld kan det være cremen på kagen, når de andre behov er tilfredsstillede).

 

Fantastisk (og nem) metode til at undgå konflikter i dit liv

Lige så snart jeg er pylret og pjevset, så bliver jeg den voksne overfor mig selv og tager en time-out til at tjekke om noget af ovenstående mangler. Og det er faktisk altid tilfældet. Måske skal jeg lede lidt, for jeg kan godt ligge mæt og hydreret på sofaen og pive og heller ikke føle, at jeg er træt.

Men så kan jeg komme i tanke om at jeg faktisk har været sammen med mange mennesker over lang tid. Eller at jeg ikke har haft alenetid længe. Tid hvor jeg hverken skal arbejde, være mor eller kone. Tid hvor jeg helt selv må bestemme om jeg går i seng kl. 19 med en bog eller Youtube. Eller tillader mig selv at gå en tur alene, uden familien. Eller sætter mig til at tegne kun for min skyld og uden tidsfrist på.

At følge ovenstående er verdens bedste metode til at undgå, at jeg skaber kæmpestore konflikter i mit liv, ved at kaste skylden for min utilpashed udad, hvilket er det som oftest sker.

 

Hvordan skelner du mellem egoets og intuitionens behov?

Du kan faktisk bruge den samme tjekliste, så nemt er det. Jeg bruger også denne metode, når jeg vil undersøge om der rent faktisk er noget helt grundlæggende, jeg skal ændre på i mit liv. Men hvordan skelner jeg så mellem om det er egoet, der gerne vil lave ravage i tingene eller om det rent faktisk er min intuition, der kalder.

Det gør jeg ved først at høre egoet. Og det er altså egoets behov, de basale behov som dem jeg nævner i tjeklisten ovenfor, jeg tjekker først. Og når jeg har tjekket dem i et stykke tid og min utilpashed stadig ikke har ændret sig, og jeg synes jeg har kunne sætte flueben ved alt på tjeklisten, så er jeg klar over at det er min intuition, der har noget at sige.

 

Anja Dalby Baby

SKAB DIT EGET HVERDAGSRITUAL PÅ 2 MINUTTER

 

Mærk dig selv hver dag

Der er ting, du kan gøre hver dag for at holde din forbindelse med dig selv, din kerne, din essens. Så du ikke mister dig selv i det her virvar som et moderne liv ofte er.

Det er en rigtig god idé at skabe nogle hverdagsritualer, som du gør til små øjeblikke, hvor du lige tager en time-out til at mærke dig selv. Eller måske bare trækker vejret lidt dybere. Eller er tilstede i det nu du er i.

 

2 minutters time-out på toilettet er nok

Hverdagsritualer kan være alt muligt. Hvordan formen er ligemeget i det her tilfælde. Det kan være ligeså effektivt at tage sig 2 minutter til at være til stede, når man sidder på toilettet som det kan være at sætte sig ned i lotusstilling og messe Om.

Det som det gælder om er at finde noget, du gør hver dag. Det skal ikke være kompliceret, og du har sikkert heller ikke brug for endnu en ny vane, du skal integrere i dit liv. Så vælg noget, du allerede gør og som er simpelt.

 

Beslut dig for at finde 2 min. hver dag – og gør ikke som mig!

I starten kan du nøjes med at gøre én ting til et ritual. Eller det vil jeg bestemt anbefale. Personligt har jeg ofte en tendens til at ville gøre alting ALT for godt. Så jeg kunne finde på at aftale med mig selv, at ALT hvad jeg gør skal udføres med den højtidelighed, der ligger i et ritual. Det er den sikre vej til at fejle, allerede inden morgenmaden.

Så vælg én ting, du gerne vil gøre til et ritual i dit liv.

  • Det kan være, at det er 2 minutter i frokostpausen, hvor du lige går udenfor og står og trækker vejret.
  • Det kan være en kop af den te, du virkelig elsker kl. 14.
  • Det kan være noget så simpelt som et stort glas vand, du drikker på samme tid hver dag. Hvor du virkelig mærke vandets vej ned gennem dit svælg og ud i din krop.
  • Det kan være lige det øjeblik, hvor du har puttet dit barn i overtøjet, og du samler det op og står og krammer det ind imod dig selv.
  • Det kan også være, at du tænder et stearinlys og lige sidder, når du er hjemme fra arbejde, og trækker vejret roligt.
  • Det kan være du har mulighed for at stå ved det samme træ hver dag, ved den samme sø eller ved det samme hav.

Det kan være titusinde forskellige ting, men vælg én og sørg for, at det er en, som er mulig at gentage hver dag på ca. samme tidspunkt. Hvis du kan bringe naturen med ind i dit hverdagsritual, så er det et ekstra plus, men det er ikke et krav.

 

Anja Dalby Hverdagsritualer

 

Det tager kun et øjeblik at skabe en kontakt til dig selv, der sætter spor

Husk, det kun er 2 minutter det drejer sig om, eller mindre. Et lille øjeblik er også nok til, at du kan mærke dig selv. Bare det at du kan mærke og er bevidst om, at nu er du faktisk i gang med at udføre et vigtigt ritual for dig selv. Det er meget kraftfuldt at vide det om sig selv. At nu er man sådan en, der lige tager sig tid til at skabe et lille, hyggeligt ritual, for at forbinde sig med sig selv. Den energi, der åbner sig, når vi ændrer vores billeder af hvem vi er og hvad der er muligt for os, den er mere transformerende end vi kan forestille os.

Det som er væsentligt i denne her øvelse, det er for det første, at du rent faktisk udfører ritualet, men selvfølgelig også, at du så faktisk er til stede, mens du gør det. At du lige trækker vejret lidt dybere. Mærker hvordan din mave føles. Er den spændt eller afslappet? At du måske mærker jorden eller gulvet under dine fødder. At du sanser med alle dine sanser. At du stopper op og er helt til stede i nuet. Måske kan du lukke dine øjne i 5 sekunder og gøre dig selv bevidst om, hvordan det egentligt føles at være dig, i den situation, du står i lige nu.

Og det er det! Easy Peasy!

 

Spiritualitet er som at gå en tur – alle kan gøre det, men ofte kommer man ikke ud af døren

Så hvis du bare er lidt som mig, så vil du nok synes, at det her er for nem en øvelse. At du da godt kan bygge lidt oven på. Bare et simpelt mantra, lidt røgelse og en krystal i tasken …

Jeg har en tendens til at tro, at jo mere indviklede tingene er, jo bedre virker de! Jo mere kompliceret alt det her med spiritualitet og selvudvikling er, jo mere effektivt må det være. Hvilket i virkeligheden giver uendelig lidt mening. Der er ingen grund til, at det skal være svært. Tværtimod. Hele vores liv er en stor bevægelse tilbage til at opdage, at vi i virkeligheden er perfekte fuldstændig som vi er. Så det giver ingen mening, at der ville blive sat hindringer op i form af besynderlige spirituelle redskaber, vi skal lære at bruge.

Træk vejret dybt. Det er det eneste, der kræves. Se lige med åbne øjne hvor du er. Mærk dig selv. Mærk dit liv. Men gør det én gang hver dag på samme tidspunkt. Efter et par måneder, så kan du bygge et nyt ritual på og flere senere igen, hvis du har lyst. Men gør det kun, hvis det føles sjovt og dejligt, der er ingen af os som har brug for flere ting at putte på vores to-do-lister eller slå os selv oven i hovedet med at vi ikke får gjort.

 

Saml din kraft omkring dig via ritualet

Hold dine hverdagsritualer for dig selv. Gør dem hellige. Del ikke på de sociale medier at du laver dem, men hold dem for dig selv. Du samler energien og kraften i dit ritual ved ikke at sprede det ud for alle vinde. Hold dit ritual for dig selv, det bliver mange gange mere kraftfuldt, når du gør det.

Det her handler kun om dig og din egen forbindelse til dig selv. Ligesom det du gør, når du laver BE LIKE BATMAN – øvelsen. Der er ingen, der behøver vide om dig, at du nu laver et lille ritual hver dag til at forbinde dig med dig selv og den kraft, du kommer fra.

Jo mere helligt du holder det, jo mere vil energien samle sig om det, du gør. Jo mere den samler sig, jo mere bundet bliver den her i det jordiske. Det vil sige, at det energetiske skift, du efter noget tid kan mærke ved at lave et enkelt lille hverdagsritual, det manifesterer sig her på det jordiske plan. Det vil betyde, at du får lettere ved at høre og kunne følge din intuition, og du får meget nemmere ved at manifestere det, du virkelig ønsker dig i dit liv. Alt sammen på grund af at du tager 2 minutters tid til at udføre dit ritual hver dag. Tænk på det som om du er en mindful kriger. I gang med at holde din energi hellig ved at holde den hemmelig.

Et spirituelt liv, hvor du føler, at der er en mening, og at du har en forbindelse med din kerne, din inderste essens, det er ikke et svært liv. Start med et enkelt, 2-minutters hverdagsritual og se miraklerne udfolde sig.