GODE RÅD TIL DIN AYAHUASCA-REJSE

7 vigtige overvejelser

Mine oplevelser med drikke ayahuasca er allerede blevet til en hel lille serie, læs mine tidligere indlæg her ‘Min oplevelse med ayahuasca’ del 1, del 2, del 3 og del 4. I dette indlæg vil jeg dele, hvad der kan være godt at have med sig af viden, hvis du selv overvejer at bruge denne medicin til healing i dit liv.

100% trygge rammer

Det kan selvfølgelig ikke understreges nok, at det er alfa og omega, at du ikke drikker ayahuasca i rammer som er mindre end 100% trygge for dig. Selvfølgelig vil dit ego flippe ud i dig. Men det er de andre alarmklokker i dig selv, du skal være opmærksom på. Det er altså godt, at du kender dig selv. At du ved hvilke mekanismer, der kommer på spil i dig, når du på normal vis bliver udfordret og er usikker på hvad der skal foregå. Når du kender dig selv på den måde, så er det også nemmere for dig at mærke om det er fordi du ‘bare’ er nervøs fordi du bevæger dig ind på ukendt grund eller om det er fordi, at der egentligt er noget at være nervøs for. Gå med din rationelle og logiske sans her. Hvis noget sådan logisk set virker for skørt, for underligt eller for grænseoverskridende, så hold ved det. Vi kan så nemt komme til at køre os selv rundt i et loop, hvor vi ikke kan mærke om det er vores ego, der bliver bange eller om det er fordi der rent faktisk er noget at blive bange for. Gå med logikken i det her tilfælde.

Dit ego vil måske komme på tværs

Det kan være en temmelig skræmmende affære for egoet at blive udsat for ayahuasca. Der vil måske opstå tanker i dig undervejs, efter du har drukket medicinen, om at nu er du blevet hijacket til en kult. Eller at hvis du nu bare løber i en tilfældig retning, så kommer du ud i civilisationen igen og kan slippe for de her ting, du bliver konfronteret med på din ayahuasca-rejse. De tanker er helt normale. Se om du ret hurtigt kan slippe dem igen. Der er ingen grund til at sidde på en hel ayahuasca-rejse og prøve at regne ud om du er blevet lemmet ind i en sekt uden at vide det. Det er ikke muligt at regne den slags ud, mens du er på medicinen. Sig til dig selv, at det vil du se på igen bagefter, og så kan du der tage stilling til, hvordan virkeligheden er. Den kan du ikke forholde dig til, imens medicinen virker. Og derfor er det også helt afgørende, at du drikker medicinen med mennesker, du stoler på. For du skal kunne give helt slip mens ayahuasca virker. Det duer ikke at sidde og blive opkørt over ting, der faktisk kan gøre en nervøs og utilpas, så kan man få en rigtig ubehagelig rejse.

At vælge cirkel

Brug din sunde fornuft når du ser efter en cirkel eller undersøger dem, der faciliterer ceremonierne. Gå efter dem, der taler om kærlighed og om hjertet, om healing. Jeg har hørt om ceremonier, hvor ayahuascaen bliver spicet op med syntetisk DMT. Den slags er efter min mening ikke tilrådeligt. Ayahuasca er en hellig medicin. Den behøver ikke hjælp fra noget kemisk fremstillet. Kontakt dem du overvejer at deltage i cirkel hos og stil alle de spørgsmål, du har brug for at stille. Hvis du støder på et ego i dem du spørger, hvis de f.eks. bliver irriterede over dine spørgsmål, så find andre der fasciliterer ceremonier. Det er meget vigtigt at være tryg. Både fordi det giver en hel anden type rejser, men også fordi det er vigtigt at være tryg. Det skal ikke nedtones, at ayahuasca er en heftig medicin. Der skal ikke foregå noget som er det mindste smule skummelt eller grænseoverskridende.

Vær ærlig overfor dig selv, når du mærker efter hos dem, der laver ceremonierne. Hvis du bliver utryg, så hold dig til det og led efter et andet sted. Lad være med at tolke for meget i om det har noget med dig at gøre. Du kan altid vende tilbage og mærke efter igen senere, og så kan du undersøge om det var dig eller dem. Gå efter anbefalinger fra andre du kender eller nogen de kender. Det gælder både, hvis du vælger cirkler her i Europa eller i andre steder af verden, f.eks. Sydamerika.

Sæt en klar intention for din ayahuasca-rejse

Hav en klar intention for din rejse. Ayahuasca skal ikke bruges for sjov. Det siger ligesom sig selv, for der er ikke så meget, der er sjovt ved det ubehag, der følger med at drikke det. Men gør det heller ikke til en manddomsprøve eller noget du bare skal prøve at gøre én gang før du dør. Ayahuasca er lige som andet naturmedicin helligt og det skal tilgås med en følelses af ærbødighed. Den følelse styrker du ved at vide, hvorfor du tager medicinen, altså hvad er din grund til det? Hvad er din intention? Når du har den klar i dig, så giver det dig også den åbenlyse fordel, at du kan have den med som pejling, når du bagefter tænker på, hvad der skete på din ayahuasca-rejse.

Kvalmen

Det hjælper mig til at kaste op at tænke på at drikke et nyt glas ayahuasca. Tanken om, at jeg når min kvalme er allerværst, ved jeg skal drikke et nyt glas af det som i første omgang gav mig kvalmen, gør at jeg kan kaste op. Og tro mig. Du vil gerne kaste op. Den der kvalme er ulidelig. Desuden er det også modstand, du kaster op, at ‘rense’ alt det ud, som gør at du ikke kan give slip og lade medicinen virke. Nogle kaster aldrig op, andre gør det hele tiden. For nogle tager det mange ceremonier før de pludselig kan give slip. Det er meget forskelligt, så husk ikke at dømme dig selv for hvor du er. Hvis du er i en cirkel, hvor du bliver tilbudt rapé, så kan det også hjælpe til at kaste op. Det kan være godt at tage imod det, selvom det kan virke ret uoverskueligt i situationen. Som jeg skriver om længere nede i indlægget, så ser jeg ofte en stor grøn anakonda, når jeg har meget kvalme. Den lokker mig til at kaste op, så den er sådan set på min side. Engang så jeg personen der skulle give mig rapé, altså blæse tobak op i min næse, blive forvandlet til anakondaen. Det er altså en spøjs oplevelse at se en over 10 meter lang, lårtyk, grøn anankonda sidde foran en selv og venligt spørge om jeg ikke ville have rapé, så jeg kunne slippe af med kvalmen, jeg tydeligvis havde kæmpet med. Det kunne jeg faktisk ikke overskue lige der. Det var alligevel for meget af det gode at få en anakonda til at blæse tobak op i min næse for fulde hammer. Heldigvis skulle jeg bare have et glas ayahuasca til og så kom der ellers gang i ‘renselsen’.

Anja Dalby Ayahuasca

Sæt dig op hvis du føler dig overvældet visuelt

Sæt dig op hvis det bliver for meget. Som jeg skrev i det her indlæg så fik jeg selv det råd at sætte mig op hvis rejsen bliver for overvældende. Det kan virkelig være en god idé. Efter min første rejse i 2011, så lagde jeg mig først ned igen i 2018! Det var efter jeg havde fået min “åbenbaring” omkring hvad egoet havde gang i, i mig selv . Men så turde jeg også ligge mig ned og ligge og lade mig flyde med i et stort rum af kærlighed og smukke visioner. Det kan føles så naturstridigt at sidde op. Hele ens krop vil bare ligge og smelte ned i madrassen. Men prøv at se om det ikke er muligt for dig at sidde op, du må gerne læne din ryg op af en væg eller en meditationsskammel eller andet. Det hjælper bare så meget til at have en fornemmelse, af ikke blot at blive kastet rundt i et vildt hav af det mest sindssyge trip overhovedet, men at man faktisk har en lille smule styring med hvad der foregår. Hvis du kan, så sæt dig op!

Det visuelle er ikke virkeligt. Det kan godt være meget overvældende visuelt at drikke ayahuasca. Nogle mennesker nyder meget at observere det visuelle, men jeg har på fornemmelsen at det er de mennesker, der har prøvet at drikke det rigtig mange gange og som derfor ikke længere flipper ud over det de ser. Du kan risikere at se en masse uhyggelige ting. Monstre og ghouls i et sådan omfang at det kan være svært at forestille sig, at man kan vende tilbage til verden med et normalt syn på den. De første gange jeg så hære af irgrønne skelet-zombies (det lyder sjovt, det var det ikke) komme imod mig for fulde hammer, så var jeg ret tæt på at forlade min plads i cirkelen og løbe skrigende bort. Hold øje med om det visuelle også har en forbindelse med kvalmen i dig eller med dine tanker. Jeg har oplevet mange gange, at hvis jeg ikke har kunne skræmme mig selv med hæslige tanker, så har tankerne forvandlet sig til monstre i stedet. Sådan nogle som ville få Ridley Scotts ‘Alien’ til at se nuttet ud. De er dog forsvundet med det samme jeg opdagede oprindelsen til dem. Måske kan det være tilfældet for dig også og du behøver ikke sidde og mosle med frygten for dem på dine rejser. Når min kvalme er allerværst, så kommer der en stor skriggrøn anakondaslange imod mig med gule øjne, skarpe tænder og en stor tunge, der hvisler af mig. Den kommer altid. Den hvisler og lokker og smisker med ord som giver mig endnu mere kvalme. I starten synes jeg ikke den var så sjov at se på. Nu ved jeg at den kommer for at lokke, sådan rasle kvalmen op af mig. For i det øjeblik jeg så har kastet op, så forvandler den sig altid til noget der er meget mere behageligt at se på. Sidst det skete blev den til hundrevis af små brune rottweilerhvalpe, som lå en en stor nuttet bunke med blottede bløde maver og store smil på. Det tror jeg ikke har den store betydning. Jeg tolker det ikke som at mit kald i livet er, at jeg skal opdrætte rottweilere. Det er blot et eksempel på, hvordan det visuelle kan følge det fysiske, altså her kvalmen. Det er nemlig ikke altid, at det visuelle betyder det store. Jeg kender til mennesker og har hørt om folk, som har fået store syn på deres ayahuascarejser. Syn som de virkelig har kunne bruge til noget. Men vær forsigtig med at tolke dem, for ofte kan vi komme til at tolke dem til, at vi er noget særligt. At vi er udvalgte, at Madre Ayahuasca og alle guderne og gudinderne har udvalgt os til en speciel mission. Det er vi ikke. Det er noget, der sker i et usikkert ego, hvilket leder mig videre til næste punkt.

Kend dit ego

Kend dig selv, kend dit ego. Det er desværre ikke et ukendt fænomen, at egoet i sin forskrækkelse over hvad der foregår på en ayahuascarejse, udnævner sig selv til at være den nye messias. Den kærlighed man kan føle på en rejse med den her medicin, den er så ‘totally mindblowing’, at egoet godt kan tage det personligt. Så egoet kan tro at det er noget særligt, siden det får lov til at føle den her kæmpeenorme kærlighed. Det er ikke usædvanligt at folk tager fra en ayahuascarejse og nu vil de ud og bedyre for resten af verden, de ‘sandheder’ de fik på deres rejser. Det kan godt blive lidt Moses på Bjerget-agtigt og det har aldrig været særlig kønt. Så det er den ene ting. Uanset hvad du bliver fortalt af lækkerier om, hvordan DU er den eneste i hele verden der kan gøre en forskel, og som kan heale hele Jorden, så er det ikke sandt. Du er en vigtig brik, men det er vi alle. Prøv at tage egoet ud af historien og så vil du opdage, at du er præcis lige så vigtigt og ikke-vigtig som alle os andre. Noget andet i forhold til egoet, det er at det er godt at kende det en smule på forhånd. Det er altså godt at kende til dine egne følelser af utilstrækkeligheder, af usikkerheder og af skam inden du drikker ayahuasca. Det er ikke en rar overraskelse at blive konfronteret med alt sit lort, mens man drøner derudaf med 150 km/t på et gigatrip. Det er godt at have en fornemmelse af, at det trods alt ikke er helt nyt det hele, så man også ved at det altså er en selv. Der sidder ikke en udefra og fodrer ens hjerne med ubehageligheder. Det hele sker i dig selv. Det er kun dit ego, der går bananas ikke andet. Det er også en virkelig værdifuld viden at have med sig på en rejse.

Har du spørgmål, kommentarer eller andet? Er der noget du kunne tænke dig at høre mere om eller få uddybet i forhold til mine indlæg om at drikke ayahuasca? Jeg vil meget gerne høre fra dig.

UGENS TO PINLIGE EPISODER

Selvhøjtideligheden er egoets forsvar

Noget jeg har opdaget er rigtig godt medicin mod egoet, er at dele pinlige episoder. Selvhøjtidelighed er et af egoets fine forsvarsmekanismer, mod at resten af verden opdager at det er præcis ligeså banalt som alle andre. Selvhøjtidelighed dækker over frygt, angsten for at andre ser at jeg er et uperfekt menneske.

Jeg er heldig, at jeg har gode venner (og en god mand) som jeg kan fortælle når jeg opfører mig mindre end helgenagtigt. Mine veninder og jeg deler troligt alle de gange hvor vi er gakket ud og har været trælse koner og kærester. Vi gør det for at tage luften ud af ego-ballonen. Ballonen som er fyldt med “jeg har ret og desuden er det faktisk andres skyld når jeg ikke opfører mig eksemplarisk”.

Det virker forbløffende godt. Vi kommer til at grine højt og længe af os selv og af hvor latterlige vi kan være. Når jeg deler med andre, at jeg f.eks. har været en sur kone, eller en skrap mor, så mister det magten over mig. For noget af det værste ved ikke at være den mest optimale version af mig selv, er skammen der følger med.

Tag luften ud af pinlighedens ballon

Skam elsker hemmeligheder. Skam elsker når jeg går med tingene selv, så kan det rigtig få lov til at vokse mens jeg forestiller mig hvordan alle andre er meget bedre mennesker og jeg må være et dårligere eksemplar end resten af menneskeheden tilsammen.

Så vi deler med hinanden. Vi opdager i fællesskab at vi er ens. At uanset hvor dejlige vi ellers er, hvor udviklede vi er, hvor bevidste, hvor spirituelle, så er vi altså også bare mennesker. Hvis du har mulighed for at gøre det samme med nogen i dit liv, så gør det endeligt. Egoet mister magten en lille smule mere hver eneste gang. Så næste gang det står i baggrunden og bjæffer sure kommentarer, så er det meget nemmere at grine af det indeni og lade være hvor det er. Indeni.

Det er godt at dele både de ting som er decideret skamfulde og de ting som ‘bare’ er pinlige. I denne uge oplevede jeg to tåkrummende ting, som jeg bestemte mig for at dele med min mand, selvom jeg faktisk mest havde lyst til at tage de to episoder med mig i graven. Nu får I dem også her, bare for rigtig at tage energien ud af pinligheden der stadig rumsterer i maven.

Kan I høre mig: KAMPRÅÅÅÅB!!!!

I mandags var jeg til karate og jeg stod sammen med min Sensei og trænede slag. Min Sensei er en lille tæt mand, lavet af stål. Så når vi træner med ham, så forventer han at vi giver den gas og for det første virkelig slår igennem med kraft. For det andet, så opfordrer han til at vi sætter lyd bag vores slag.

Det er rimeligt grænseoverskridende for mig, at slå på et andet menneske. Også selvom det menneske opfodrer til det og roser mig når jeg rigtig giver den gas. Noget andet er at råbe høje råb samtidig, det er ikke rigtig noget der sådan ligger naturligt til mig, at gå rundt og brøle på den måde.

Sensei sagde: ‘Når du slår på mig, så skal du sætte et højt ‘kiai’ på!’ Okay tænkte jeg, så råber jeg igennem nu! Jeg brølede så højt jeg kunne da jeg slog imod ham: KIAIIII!

Min Sensei så meget overrasket ud og så stillede han sig helt tæt på mig og sagde: ‘Anja, kiai er det japanske ord for ‘kampråb’. Så når du råber kiai til mig, så råber du altså: KAMPRÅÅÅÅB!

Hvilket lige fik mig til at blive en smule varm i kinderne. Jeg troede jo at jeg endelig gjorde det rigtigt og jeg gav virkelig slip og brølede højt ud i hallen med alle de andre karatedeltagere. Men altså, det havde så svaret til at jeg på dansk gik og råbte ordet ‘kampråb’. Det jeg skulle have gjort var at råbe en tilfældig høj brølelyd. Min Sensei foretrak ikke en mine. Hvilket jeg synes var meget sødt af ham. Jeg tog tilgengæld fra karate med den der mærkelige følelse i maven af at have været helt vildt pinlig.

Anja Dalby Pinlig

For 5 kr. cool, tak

Torsdag skulle jeg i trommegruppe i Aarhus og jeg havde et par timer fri inden, hvor jeg glad tullede rundt i byen. Jeg havde en rigtig god dag. Jeg følte mig fri og godt tilpas. Solen skinnede og jeg tænkte at jeg ville gå ind og se på en gave til min mand, som har fødselsdag om lidt. Da jeg gik ind i butikken, så var der kun unge mænd derinde og jeg følte skiftet i butikkens energi, af at nu kom der en voksen dame gående. Det medvirkede til at jeg sådan lige følte mig lidt sej faktisk. Jeg synes selv lige at jeg var ret cool. At jeg turde gå ind i sådan en butik, som ellers havde hipster skrevet ud over det hele.

Glad (og med lidt ekstra rank ryg) gik jeg hen til disken og bad om at få vist noget der lå i en glasmontre. Den venlige unge ekspedient tog en bakke ud med de ting jeg gerne ville se på. Jeg nåede lige at tænke: ‘Det går godt. Sikke en dejlig dag. Og nu står jeg endda her og ser på gaver til David.’ Da jeg bøjede mig ned over bakken med ting, sammen med den venlige unge mand, så skete der det underlige, at jeg tabte et stykke hud.

Et stykke hud. Et hvidt stykke skæl fra mit ansigt dalede ligeså stille ned i bakken med de fine ting. Den unge mand så det. Jeg så det. Han så sådan lidt underligt op på mig, som om han lige skulle undersøge mit ansigt for flere frithængende stykker skind.

Hudskæl(v) og den rette ego-medicin

Altså, jeg har ikke tør hud. Jeg har da aldrig nogensinde før tabt et stykke hud på den måde, men en gang skal åbenbart være den første.

Jeg panikkøbte en ting fra bakken, noget var jeg ligesom nødt til at gøre, for at veje op for at jeg havde stået og skællet ned i deres inventar. Megaflov tænkte jeg resten af dagen på hvordan jeg var gået fra at føle mig som en cool voksen dame, til en lidt snusket type som stod og tabte stykker af mit ansigt ned i en hipsterbutiks montre.

Tak fordi jeg måtte dele de her ting med dig. Jeg kan mærke, at mine tæer allerede er i gang med at rette sig ud. Når jeg deler så tager alvoren jeg ud af det som ellers var ret pinligt for mig. Måske har du også steder, hvor du kan dele dine pinligheder, det er fantastisk ego-medicin!

FRIE VINGER

Røde og hvide hønserier

Herude hvor vi bor i skoven, der er vi nabo til en stor ejendom med masser af jord og dyr. Vores naboer er stort set selvforsynende, og det er meget inspirerende, at være vidne til hvordan et ‘rigtigt’ gårdmandsted må have fungeret i gamle dage, men som alligevel ikke er for så længe siden.

Vores naboer har mange høns. De har røde høns, som er meget tamme og snakkesaglige. De røde er blide i deres temperament, og det er muligt at nusse dem igennem hegnet, hvis jeg lokker dem med frisk skvalderkål. De røde høns er dog blevet flyttet nu. Så de har ikke længere hønsegård direkte op mod vores grund.

De rødes hønsegård er blevet overtaget af 10 hvide høns, og de hvide høns har en helt anden karakter. De er noget mere bryske i deres attitude, og de har sådan en nervøs energi. Modsat de røde høns, så taler de hvide rigtig meget. De kagler uroligt hele dagen, og vi er ikke i tvivl om, hvornår vores kat (Jonna) går for tæt på deres hegn, når der lander en musvåge eller bare en krage i deres gård eller om natten mod morgenen, så ved vi alle, at ræven også har kigget forbi. De hvide høns har MEGET at sige, og de gør det gerne virkelig højt!

Anja Dalby Frie Vinger

Én hvid højdespringer

De røde høns er rolige damer, som tuller rundt og hygger sig i deres gård. De hvide er vilde og bryder hele tiden ud af deres indhegning. Vi ser dem gå ude på vejen, i vores have, i skoven render de rundt og lader som om de er en fast del af inventaret. Vores nabo-kone stækkede fjererne på de hvide høns, så de ikke længere kunne hoppe over deres hegn. Med undtagelse af en enkelt hvid høne. Hun kan hoppe mange meter lige op i luften, på en hegnspæl, hvor hun sidder og svajer lidt frem og tilbage, til hun tager springet ud i friheden, som for det meste er ind på vores grund.

Vi gik og synes, det var så hyggeligt med den hvide høne i vores have. Vi synes, hun var sej, sådan at kunne hoppe og flyve lidt med så korte vingefjer. Hun kom herind til os hver dag og blev mere og mere modig og fik mere og mere tillid til os. Vi snakkede med hende, kastede brød til hende og (må vi indrømme) opmuntrede hende til at besøge os.

Lige indtil en dag hvor det blev for meget.

Helt ned til kineserne …

Den hvide høne havde nemlig opdaget, at vores store hügelkulturbede, som består af blød lækker kompost fra genbrugsstationen, indeholdt rigtig mange orme og insekter. Så hun gik i gang med at grave. Og det var hun virkelig god til. Huller som var så dybe, at de kunne skjule at hun stod i dem og spiste vores orm. Det duede jo ikke. Vi skal bruge vores hügelkulturbede til at dyrke grøntsager i, igen i år, som vi også gjorde det sidste år. Vi kan ikke dyrke grøntsager i bede, som er gennemhullede.

Så vi begyndte at bede hende om at gå hjem til sig selv og lave huller. Det tog hun ikke umiddelbart ret pænt. Faktisk var hun totalt ligeglad med vores ord. Som om hun vidste, at vi er bløde veganere og derfor aldrig kan udgøre en reel trussel …

At løbe som en gal med en shamanistisk tromme.

Nå, men jeg begyndte at løbe efter hende og jage hende tilbage til sin hønsegård. Jeg råbte og løb med store grene i hænderne for at skræmme hende væk. Men lige meget hjalp det. Fem minutter efter jeg havde fået hende til at hoppe tilbage til sin hønsegård, stod hun igen med hele kroppen begravet i et hügelbed.

En dag blev jeg ret frustreret. Så jeg tog min store rammetromme, som jeg bruger i mit shamanistiske arbejde, ned fra væggen og løb ud efter hende. Jeg trommede så højt jeg kunne og råbte som en vanvittig. Pudsigt nok, så fik jeg ikke den ventede reaktion. Hun stod bare stille og lod sig overhovedet ikke påvirke af trommen. Som om trommen alligevel er sådan en naturlyd, at det ikke betød det store for hende.

Jeg fik hende først til rigtig at spæne hjemad, da jeg med fuld fart løb og trommede direkte imod hende. Jeg løb efter hønen i vores have, mens jeg trommede og råbte som en gal. Endelig lykkedes det mig at få hende til at hoppe tilbage til sin gård.

Anja Dalby Frie Vinger

Et øjeblik senere …

Da jeg så op fra det buskads, jeg havde fået viklet mig og trommen ind i, i mit desperate forsøg på at tromme lidt fornuft ind i hønens hoved, så kunne jeg se direkte ind i min nabos køkkenvindue. Hvor min søde ældre nabokone stod og meget forbløffet så på, hvordan jeg var i gang med at skræmme livet af hendes høns med tromme og råb …

Næste dag satte min nabo et hegn op på 2,5 meter omkring hele de hvide høns´ gård. Den friske, hvide hønedame kan stadigvæk godt hoppe over det. Men det sker heldigvis ikke så tit mere, og nu har hun forstået, at det ikke duer, at hun spiser hos os. Så vi behøver nærmest bare rømme os ved køkkendøren, og så drøner hun hjem igen.

Adopter en burhøne

Vi har faktisk selv overvejet om, vi skulle have høns. Der findes nemlig en virkelig fin hønseredningstjeneste, Frie Vinger, som giver burhøns et nyt liv. Som veganere spiser vi ikke nogle af hønsenes efterladenskaber, men derfor kunne vi godt give dem en god pension her i skoven, hos os og Jonna. Nu ved vi bare, at hvis vi vil have høns til at bo hos os, så skal vi skal hegne dem virkelig godt ind, hvis vi vil have vores grøntsager for os selv …

PAS PÅ MED AT VILLE VÆRE OPLYST

Mine løgne

Jeg holder meget øje med de løgne, jeg skaber i mig selv, om mig selv. Det kan være løgne som:

Jeg mediterer hver dag. Jeg spiser kun raw og kun frugt. Jeg løber jævnligt. Jeg har ingen konflikter i mit liv. Jeg … Listen er faktisk ret lang over ting, jeg mener, at jeg gør. Ting der er med til at definere mig som person og give mig identitet.

Men sandheden er, at jeg lige for tiden kun spiser frugt til aftensmad, hvor jeg så spiser normalt, vegansk mad. Nogle dage spiser jeg kun frugt til morgenmad. Jeg mediterer slet ikke hver dag. Ofte er det kun en gang om ugen eller sjældnere. Jeg løber ikke lige for tiden, det har jeg ikke gjort i over et halvt år, så den kan jeg sådan set også godt droppe. Jeg har en konflikt i mit liv, som gør meganas og jeg aner ikke hvordan jeg skal komme ud af den. Jeg føler mig fanget i den, og uanset hvordan jeg går til den, så kommer jeg ingen vegne med den. Så når jeg fortæller mig selv, at jeg svæver på en stor selvudviklet sky af ren glæde og kærlighed, så er det løgn. For jeg tænker på konflikten hver dag og bliver ked af det.

Alle de løgne vi fortæller os selv og hinanden om uperfekthed

En veninde fortalte mig forleden dag, at hun inderst inde synes, at man kun må sige noget højt, når man er oplyst. Sådan har jeg det faktisk også. Det skaber en konflikt i mig, for jeg siger jo noget her på min blog. For at holde ved den tanke, at man først må sige noget højt om spiritualitet og selvudvikling, når man er helt perfekt og man har haft en ‘awakening’, så er jeg jo nødt til at lyve.

Så derfor, så lyver jeg overfor mig selv om hvor god jeg rent faktisk er. Jeg har lagt mærke til, at det ikke kun er mig, der gør det. Faktisk er det jo nok også det parameter hele Instagram (og andre sociale medier) er bygget op omkring. Løgn. Hvilket er helt fint, så længe vi ikke selv tror på løgnen og så længe vi er klar over at vi gerne må være her alligevel og fortælle om vores oplevelse af at være menneske. Også selvom vi har sure tæer, røg en cigaret og råbte af katten.

Anja Dalby Oplyst

Læn dig ind i din perfekte, uperfekte menneskelighed

De lærere vi har, de falder ofte dybt, når vi opdager, at de er helt almindelige mennesker. Stuart Wilde var/er den største lærer, jeg har haft, bortset fra naturen og kraften (altså Gud). Da jeg engang var på retreat med ham og sad på bagsædet af hans bil, mens han kørte rimeligt stærkt rundt på de små, irske bjergveje, hørte irsk folkemusik med vilde violiner for fulde skrald og samtidig spiste en stor pose nachos, så blev jeg så glad. For han var jo bare et menneske. Det var da vidunderligt! Der var ikke noget ophøjet og helligt over ham i det øjeblik. Der var ikke en eller anden perfekt tilstand at stræbe mod, udover det perfekte som findes i at være helt og fuldt tilstede i den her oplevelse, vi kalder at være menneske.

Prøv at se på de mennesker, du ser som dine lærere. Vær ærlig i dig selv om du har sat dem på en uopnåelige piedestal. For den eksisterer ikke. Jeg hørte engang en forarget historie om Dalai Lama, der havde vrisset af en assistent. Så derfor var han nu utroværdig som åndelig leder. Den slags historier, som vi samler i os selv, om store mennesker der falder, fordi de sådan set jo også bare er mennesker, de historier er med til, at vi tror at vi aldrig selv kan blive ‘oplyste’. Så vi kan ligeså godt lade være med at prøve. For når selve Dalai Lama kan have en kort lunte og blive irriteret, så kan jeg ligeså godt lade være med overhovedet at prøve at rykke mig selv i en spirituel retning.

Vågn op, vær dig, vær oplyst

Det er rigtig godt at holde øje med de løgne, vi fortæller os selv (og måske også andre) om dem vi er. Det er ikke så vi kan skælde os selv ud over, at vi lyver. Men det er for at se, hvad løgnen dækker over. Vi er alle sammen oplyste. Nogle gange tror vi bare så meget på virkeligheden og vores egoer, at vi glemmer det. Og så kommer vi til at vrisse af en assistent. Eller være sur på børnene eller brokke os over vores chef.

At være oplyst, at være vågen, er ikke andet end at åbne sine øjne og smile over, hvor skørt, hvor vidunderligt, hvor smukt og hjerteskærende det er at være her. Det er det.

Lev livet for pokker

Pas på med at sætte livet som et spirituelt menneske op på en piedestal, som kun er for fastende, mediterende, 100% harmoniske mennesker. For det betyder, at du enten skal lyve om, hvordan dit liv egentligt er og den løgn vil gøre, at du så synes du skal dække over dig selv. Det betyder, at du inderst inde skammer dig over, at du spiste pomfritter med mayonnaise til aftensmad. For det kan oplyste mennesker umuligt gøre. Skam har aldrig fået nogen mennesker til at gøre noget bedre, eller til at turde prøve igen næste dag.

Og hvis du ikke lyver om, hvor yogaudøvende og smoothiedrikkende du er, så risikerer du at falde i den modsatte grøft, hvor det også bare kan være lige meget. For hvis selv Dalai Lama vrisser, hvor lang vej har du så ikke? Men du er ligeså oplyst som han er. Du har bare ikke opdaget det endnu, fordi du tror, at det er en tilstand af evig lyksalighed. At være oplyst er bare at se dig omkring og glæde dig over, hvor mindblowingly fantastisk og totalt fjollet det er at være her. Og så engang imellem blive hevet ud af det og blive ked af noget og så tilbage igen. Det er det.

NYE TRADITIONER, STORE SAMTALER OG STOR KÆRLIGHED (OGSÅ TIL JAM TARTS)

Nye traditioner når året skifter

Som jeg har skrevet om her, så er vi i gang med at finde på nye traditioner i vores familie. Traditioner som passer os i stemning, er i overensstemmelse med vores idealer og med hvad vi tror på som mennesker.

Nytårsaften 2018 havde vi således planlagt at fejre med vores egne nye ritualer. Vi ville tage en tur i skoven med madpakke, og mærke hvordan overgangen til det nye år føltes ude i naturen den dag.

Mens vi gik i skoven, talte vi om det liv, der er gået og alt det nye der kommer og ikke mindst alt det nye, vi kunne tænke os, der skulle komme. Vi gik og drømte om egne og fælles projekter. Fik os sporet ind på, hvor hinanden er i vores eget og fælles liv.

Det var rigtig godt at gå og tale med et formål at få set hinanden dybt i øjnene og bekræfte (eller afkræfte, hvis det var sådan det var), at vi er på samme spor. At vi ønsker de samme ting for os selv og hinanden.

Naturen kan løfte dine drømme ud af deres hi

Det er meget nemt at glemme de her “store” samtaler i hverdagen. Eller de kan godt dukke op som små brudstykker. En drøm kan blive fortalt med lav stemme over opvasken, og måske når den anden ikke at gribe den og give sin mening til kende, for så var der også lige vasketøjet, forberedelsen til næste dags arbejde osv. Hverdagen er vidunderlig, men den fungerer endnu bedre, når vi tager timeout engang imellem og får set hinanden dybt i øjnene. Får mærket, at vi stadig vil det her, de samme ting, det samme liv, med hinanden.

En gåtur i naturen er fantastisk til den slags samtaler. Der er ingen distraktioner, og det er lettere at turde åbne sit hjerte for drømme i det rum, hvor der er uendeligt højt til loftet og hvor der ikke eksisterer nogen dom. I naturen er der ingen løftede pegefingre eller ordsprog som “Ved jorden at blive, det tjener os bedst”. I naturen må man flippe ud i de store fantasier, få blanke øjne af forventning og hamrende hjerte over øjeblikkets lykke.

Skotske jam tarts

Min mand er fra Skotland og derovre har de en fantastisk ting, som hedder ‘jam tarts. Jam tarts er som navnet siger: Tærter med marmelade i. Det er en helt almindelig tærtebund bestående af vegansk smør, hvedemel, en smule sukker og det er det. Ovenpå kan man variere med den type marmelade, man lige har ved hånden. Det smager vidunderligt, hvilket er spøjst for det er godt nok en simpel opskrift. Men den virker, og alle er glade når min mand laver dem.

Anja Dalby Nytårsaften Ritual
I skoven drak vi te og spiste jam tarts, lå på ryggen og så op i trækronerne og drømte.
Anja Dalby Nytårsaften Ritual

Se bevægelsen i dit liv: Se alt er muligt.

Da vi kom hjem fra skoven, så skrev vi hver især ned i vores egen notesbog, de ting som vi takkede for fra det gamle år. Alt det der var sket, også de ting som måske var sværere at takke for. De blev alle sammen nævnt.

Det som er rigtig godt ved den øvelse, det er at jeg har bøger med takketaler til året, der er gået, som er 10 år gamle. Når jeg læser tilbage i dem, så kan jeg se bevægelsen. I mig og mit liv. Det er livsbekræftende og det gør mig altid meget glad at se, hvordan mit liv er i konstant forandring.

Når jeg så skal til anden del af min skriveøvelse, så gør det det også så meget lettere at lave den, når jeg ved, at alt faktisk er muligt og at der ofte sker meget store forandringer i mit liv.

Husk at sige farvel

Anden del af skriveøvelsen består nemlig af, at vi skrev de ting ned, vi ønskede os for det nye år. Alt det vi havde talt om i skoven, det blev skrevet ned. Både alt det vilde og såkaldt “urealistiske” og også helt almindelige lavpraktiske ting som at huset skal males i år …

Til slut skrev vi hver især de ting ned som vi gerne ville slippe og ikke tage med os ind i det nye år og så brændte vi dem. Det kan både være personlige ting, som at jeg gerne vil slippe min lidt kedelige, kontrollerende side, eller at jeg gerne vil slippe min dårlige relation til et familiemedlem f.eks. Det kan igen også være mega-lavpraktisk. Man må gerne skrive på et stykke papir, at man nu er klar til at slippe sin gamle bil, så der kan lande en ny og ting i den dur.

Det regnede da vi skulle til at lave et bål i haven, og vi var også sultne, så derfor brændte vi de ting, vi ikke ville have med os ind i 2019 i brændeovnen. Har du ikke adgang til ild på den måde, så kan du sagtens brænde over et stearinlys og smide det i håndvasken, når du ikke kan holde ved papiret mere. At lave nye traditioner skal ikke bremses af praktiske stopklodser, husk at livet er en leg.