BREVKASSEN: JEG ER FORVIRRET. KAN DU FORKLARE HVAD EGOET ER?

Hej Anja.

Ego. Lidt ego. Stort ego. Ja vi har alle sammen et ego, men f.eks når der er noget i livet man gerne vil, er det så også ego? Kan man snakke om et lille ego eller et stort ego? Selvfølgelig er det ego uanset hvad. Men kan man snakke om det dårlige ego og måske det bedre ego? Det at have brændende lyst til noget, hvor udspringer det fra? Ego? Måske det bedre ego eller hvad?

Nå ego, ego, ego og ego. Jeg håber, du forstår mit spørgsmål. Tak for dine dejlige initiativer. Skønt at læse dine tekster.

God weekend.

Kh E.

Anja Dalby Egoet

Kære E.

Mange tak for dit spørgsmål, og jeg forstår det rigtig godt! Det kan være en temmelig forvirrende snak om egoet, for vi er nemlig i vores kultur vant til at tale om egoet som noget, der også i en eller anden grad har en positiv betydning.

Min egen personlige erfaring er, at mit ego aldrig har drevet mig noget godt sted hen. Aldrig nogensinde. Og det er ikke egoet i mig, som driver mig fremad og som gør, at jeg vil ting og er ambitiøs på forskellige områder i mit liv. Hvis det er det, eller hvis jeg kan mærke, at egoet i mig sniger sig ind, så trækker jeg mig tilbage til jeg igen kan mærke, hvad det var, der drev mig frem.

Det som jeg mærker efter er lysten til at udvikle mig åndeligt. Det er lysten til uselvisk at hjælpe andre. Det er lysten til at være det bedste eksemplar af Kraften her, som er muligt for mig. Det er altid min intuition og min livslyst, som bærer mig fremad. Det er en meget mere blid energi end egoets energi, som altid føles hård i mig, som med det samme giver mig uro i maven.

Efter min bedste overbevisning, så er egoet ikke nødvendigt her på Jorden. Det er en forældet instans, som jeg virkelig krydser fingre for at vi får udviklet os ud af, inden det når at skabe uigenkaldelig ravage her. Hvilket er selvmodsigende, for hvis jeg virkelig var uden ego ville jeg ikke behøve have en mening om, hvordan tingene er her på Jorden …

Det er klart, at der er en grund til, at egoet opstår, når vi er små børn. Men i virkeligheden behøver det ikke være så fremtrædende som mange af os oplever, at det er i os. Egoet opstår som en måde at beskytte os selv på for at sikre os vores overlevelse. Som små børn er vi afhængige af andres kærlighed og egoet hjælper os til at lære, hvordan vi bedst muligt får den kærlighed.

Men man kan sagtens forestille sig, at nogle mennesker, f.eks. oprindelige folk rundt om på Jorden, kan vokse op stort set uden egoer. Hvis alle ens behov bliver mødt med venlighed hele tiden, hvis der ikke findes programmeringer eller krav, udover, at man skal kunne fungere i det samfund der er, så vil det bestemt være muligt ikke at støde på egoet.

Egoet er en konstant (i os hvor det er tilstede). Jeg synes ikke, vi kan tale om et stort eller et lille ego, men vi kan tale om, hvor hvor meget vi tillader, at det fylder i os. Vi kan tale om, hvor bevidste vi er om det.

Personligt tror jeg ikke, at mit ego er mindre end andres, selvom jeg har arbejdet så meget med det. Men jeg har en høj grad af bevidsthed om, hvad der er egoet i mig, og derfor vil det måske virke mindre fremtrædende i mig end i andre, som ikke har den samme opmærksomhed på det.

Jeg kan mærke præcis de samme mekanismer i mig selv som alle andre kan mærke. Men jeg tillader dem ikke at styre mit liv. Det betyder ikke, at mit ego er mindre, det betyder blot, at jeg har erfaret, at der er noget andet i mig, som er meget klogere end egoet. Det ‘andet’ har jeg opdaget træffer alle de gode valg (også dem egoet stritter imod). Når jeg lytter på det ‘andet’, så er jeg gladere. Jeg er ‘heldigere’. Tingene flyder for mig på en ubesværet og let måde.

Det gør det aldrig, når jeg er i egoet. Også selvom jeg kan overbevise mig selv om, at noget ego må være godt. Når jeg retrospekt ser på de beslutninger som jeg helt bevidst traf ud af egoet, så viser det sig altid, at det ikke var godt alligevel. Der findes naturligvis ikke fejl, men jeg støder altid på modstand og bøvl i en eller anden form, når jeg er i egoet.

Brændende lyst kan sagtens komme fra egoet, men det kan også sagtens komme fra din bevidsthed eller din intuition. Når jeg oplever at have brændende lyst til noget, så undersøger jeg altid, hvilke bevæggrunde jeg har for den lyst.

Er det brændende lyst til chokolade? Så siger min erfaring mig, at det ikke nødvendigvis er min intuition, der taler. Er det brændende lyst til at tage et kursus, til at flytte, til at gøre noget helt andet i mit liv, så ser jeg på, hvad der kan være bag den lyst. Er jeg i gang med at flygte fra noget, jeg skal tage hånd om, noget egoet i mig helst ikke vil stå til ansvar for? Eller er der bag min lyst en glad og rolig følelse? En følelse af, at den her brændende lyst skal jeg tage alvorligt, for det er min intuition, der taler til mig?

Problemet er ikke egoet. Men problemet er, at vi ikke ved, hvad der er ego og hvad der er bevidsthed i os. Hajer er ikke et problem. De er kun et problem, hvis vi ikke ved, hvor de bor og hvis vi tror, at vi kan bade der, hvor de gerne vil finde mad.

Ved at lære egoet at kende, være helt ærlig omkring, hvad jeg indeholder, så kan jeg så meget nemmere mærke, hvordan mit ego føles i mig. Af den vej kan jeg så vælge at gå udenom egoets ønsker fordi min erfaring som sagt siger mig, at der aldrig kommer noget godt ud af at følge dem.

Jeg håber, det gav dig svar på dit spørgsmål og igen, mange tak for det! Jeg er helt vild med egoet, og det kan jeg være, fordi jeg har set hvad det er og fordi det ikke har magten over mig og mit liv.

Mange kærlige hilsner

Anja

Hvis du også går med spørgsmål i dig som du kunne tænke dig at få svar på, så er du meget velkommen til at skrive til mig igennem min nye brevkasse om spiritualitet.

PLAY THE GAME

Hvilken leg er du en del af?

Min mand David og jeg, taler tit om, at vi leger legen David og Anja. Mand  kone. Far og mor. Bror og søster. Søn og datter. 

Vi indgår allesammen i forskellige konstellationer, hvor vi tager diverse roller på os. Jeg er klar over, at alt det jeg tror, jeg er ikke er sandt.

Jeg er jo ikke Anja. Anja er en rolle, en model, en skabelon jeg er trådt ind i, i dette liv. At Anja så har alle de her forskellige roller at spille, som mor, kone, datter o.s.v. gør dem ikke mere virkelige.

Det sjove er faktisk, at jeg kan mærke, at jeg er endnu mere nærværende og autentisk i min måde f.eks. at være mor på, når jeg er bevidst om, at jeg leger en leg. At jeg leger legen at være Tues mor lige nu. 

Leg dit liv nemmere

Når jeg er klar over, at jeg leger legen, så er jeg meget mere tilstede i det der sker. Jeg er ikke optaget af tanker om, hvordan min søn skulle være, hvordan jeg skulle være, om bekymringer eller meninger. 

Når jeg leger legen, så handler jeg. For jeg ved, at intet af det, der sker har noget med mig at gøre. Ligesom min egen rolle som mor ikke har det.

Så jeg leger legen, der hedder, at jeg er Anja, som er gift med David og vi bor i en skov på Syddjursland. Jeg leger legen, at jeg er mor til Tue og bonusmor til Davids børn. Jeg leger legen, at jeg er datter til mine forældre og søster til mine søstre. Jeg leger legen at livet er let og dejligt, at ‘Verden er Venlig’. Jeg leger, at jeg selv kan skabe mig det liv, jeg har lyst til at skabe og imens jeg leger, så skaber jeg og handler. Præcis som det var tilfældet med rolle – og klæd-ud-legene da jeg var barn.

Jeg skaber min virkelighed – og det er enorm lettelse

Som voksen har jeg bare magten til at påvirke min virkelighed, i en anden grad end jeg havde mulighed for som barn og det føles helt fantastisk.

Det er først, når jeg har en mening om mit liv, om mine forskellige roller og andres roller, at jeg kan mærke, at jeg distancerer mig selv fra det, der er. For når jeg er bevidst om, at jeg leger legen, så slipper jeg mig selv. Så er jeg til stede, er legende og let i mine roller og derfor også i mine relationer.

Jeg tager ikke tingene alvorligt, når jeg leger. Eller jo, lige præcis så alvorligt som situationen eller som legen kræver det. Men alvoren er anderledes, når jeg ved jeg leger. Det betyder, at jeg nemmere kan slippe alvoren igen og ikke bliver hængende i den. Det betyder, at jeg ikke tager livet personligt, hvilket er sådan en kæmpe befrielse, at jeg slet ikke kan beskrive det.

Jeg er ikke mig

Mit liv har jo intet med mig at gøre. Min bevidsthed fylder den her krop, de her roller ud. Hvis jeg tror, at jeg er “mig”, så er det først, at jeg får problemer. Så bekymrer jeg mig. Så vil jeg have ret. Så føler jeg mig skrøbelig. Så får jeg mindreværdstanker og følelser.

Når jeg leger legen, der hedder ” At være Anja”, så bliver jeg konstant forbløffet over, hvor vidunderligt, hvor skørt, hvor absurd, hvor surrealistisk, hvor fjollet og helt fantastisk livet er.

Så ser jeg det flow, der eksisterer omkring mig, og jeg har nemt ved at træde ind i det. For jeg har ingen modhager i mig selv i form af meninger om, hvordan tingene virkelig skulle være. Jeg leger og når jeg leger, så er jeg smidig. Så har jeg nemt ved at give slip, og jeg har meget nemmere til latter, end, når jeg tror, at livet har noget med mig personligt at gøre.

I videoen herunder fortæller jeg mere om hvordan jeg leger legen der hedder at være Anja. Alan Watts talte meget om at ‘Play the Game‘. Der er mange inspirerende videoer på Youtube hvis du har lyst til at høre mere om legen Livet.

VORES VEGANSKE JULEMIDDAG

For dyrene, klimaet, sundheden – og min skotske mand

Hjemme hos os spiser vi plantebaseret, men egentligt spiser vi vegansk, og der er en forskel selvom det også er det samme. At være veganer er nemlig et valg, man træffer af hensyn til dyrene, hvor det at spise plantebaseret som regel er et valg, man træffer for klimaet og sundhedens skyld.

Jeg bliver ofte spurgt, hvad vi spiser juleaften. Og det vil jeg rigtig gerne dele. Hvem ved, måske kan du endda blive inspireret til at prøve nye retter til din julemiddag, som både er bedre for din krop, klimaet og helt sikkert bedre for dyrene.

Min mand David er fra Skotland, så vi laver altid en julemiddag, hvor alles ønsker bliver tilgodeset. Vi laver mange retter, men vi laver dem i meget små portioner. Så er vi nemlig sikre på, at de bliver spist op i dagene efter juleaften, og så står vi ikke med en masse madspild.

Vi hylder kartoflerne med fire retter

Det er en ret skæg tendens, der er kommet i vores samfund. Den drejer sig om at kartofler er farlige. På grund af årtiers statslige sundhedskampagner er det faktisk blevet mere legalt at spise bacon end at spise denne helt vidunderlige grøntsag som kartoflen er. For mig er det ret underligt, at mange har mere lyst til at spise dyrehud med fedt på end det er at spise en grøntsag, men sådan har det været længe i Danmark. Det sidste års tid er den plantebaserede livsstil dog hurtigmodnet, og her passer bacon ikke ind som en favorit. Fremtiden for grøntsagerne og dyrene ser lysere ud end længe.

Juleaften laver vi almindelige hvide, kogte kartofler. Derudover laver vi roasted potatoes og mashed potatoes fordi det hører sig til, når skotter holder jul. Det er nemt at bruge helt almindelige opskrifter, bare erstat smør og de andre animalske forslag med veganske alternativer. Den fjerde slags kartofler, vi skal have med til middagen er kartoffelchips, eller ‘crisps’ som min mand forvirrende nok kalder dem. Det er ikke svært at finde veganske chips (desværre, sukkede mine deller). Det giver sig selv, at de skal være uden mælkepulver og barbecuesmag som kommer fra en ko-fond, men ellers er der mange muligheder. Hvis man er vild med brunede kartofler, så er det også nemt at lave dem vegansk. Selvom vi er kartoffeltossede, synes vi alligevel at fem slags er i overkanten, så vi undværer de brunede i år.

Anja Dalby Vegansk Jul

Ingen skotsk jul uden rosenkål

En skotsk tradition er at spise rosenkål juleaften eller til ‘Christmas dinner’. Denne her version, hvor de bliver vendt på panden med sesam og hvidløg er fuldstændig himmelsk, og det er sådan, vi plejer at servere dem. Derudover får vi dampede gulerødder i appelsinjuice og selvfølgelig varm, syltet rødkål. Rødkålen laver jeg med ribsgele og vegansk smør, og der freestyler jeg og er vild uden opskrift.

Sovsen (og her får jeg næsten tårer i øjnene)

SOVSEN! Den var jeg lige ved at glemme. Den er ikke vigtig for min mand, men jeg kan godt blive lidt pylret, hvis jeg ikke får lavet sovs den ene gang om året. Jeg har brugt denne her totalt skudsikre brun sovs opskrift i alle de år jeg ikke har spist dyr (det er snart 25 år). Den er helt fantastisk og selv min søn, som spiser dyr vil hellere have denne her sovs end den, der er lavet på and.

Anja Dalby Vegansk Jul

The roast

Vi laver små mushroom pies  i muffinforme, og pensler med plantemælk i stedet for æg som det bliver foreslået i opskriften, og derudover så laver vi også en nøddesteg. Denne her cashew nut roast with parsley stuffing smager fuldstændig vidunderligt. Lad dig ikke narre af, at der mangler fancy billeder, den er helt fortryllende. Rose Elliot som har lavet opskriften (og også opskriften på den brune sovs) er en slags Kirsten Skaarup for briterne. Hun ved, hvad hun har med at gøre og laver habil vegansk og vegetarisk mad. De danske Plantepushere laver også virkelig gode opskrifter. De har blandt andet begået det famøse veganske morsbrød (ikke farsbrød), og det kan virkelig også anbefales. I det hele taget er Plantepushernes side en rigtig god rundtur værd, hvis du trænger til inspiration ud i det veganske madunivers.

Juleaftens dessert rimer (også) på pie

Til dessert skiller vandende sig virkelig herhjemme. Der kan naturligvis ikke herske nogen tvivl om at risalamande er det eneste rigtige at spise til dessert juleaften. Den ret er heldigvis virkelig nem at oversætte til vegansk. Den bliver utrolig lækker og meget bedre end den originale med komælk, som alligevel altid gav mig ondt i maven og en dårlig smag i munden …

Min skotske mand er dog ikke så imponeret over “ris i fløde” som vi andre er det, og derfor laver vi også hans yndlings juledessert, som er en bærtærte. Jo syrligere tærten er, jo bedre synes han om den. Så han skifter tit blåbærrene ud i tærten med den skovbærblanding, du kan købe på frost. Han spiser den syrlige tærte med syrlig, vegansk cremefraiche. Sur med sur på. De er skøre, de skotter. Vi andre kan godt lide den syrlige tærte med vegansk flødeskum eller vegansk is, og begge dele kan nu nemt købes i de fleste større supermarkeder.

Selvom jeg ikke er så pjattet med jul, så er jeg ret vild med at lave (og spise) mad. Det er sjovt og hyggeligt at lave mad, vi ikke plejer at få og når den sidste rest risalamande er spist, så er jeg tilbage på min elskede frugt.

FEJRER DU VINTERSOLHVERV?

Vintersolhverv med min trommegruppe

De sidste mange år har jeg fejret vintersolhverv med min trommegruppe. Trommegruppen er en shamanistisk gruppe, hvor vi mødes en gang om måneden. Vi trommer og laver rejser til over-, under- og mellemverdenen (de verdener man arbejder med indenfor shamanisme, vil jeg fortælle mere om i et andet blogindlæg).

Vi har også haft en tradition for at mødes til vintersolhverv 21. december. Vi fejrede dagen med snacks, mjød, hygge og et ritual som er meget kendetegnende for nordisk shamanisme.

Når sløret mellem verdenerne er tyndere

Vintersolhverv er årets korteste dag. Inden for shamanisme taler man om, at sløret mellem verdenerne er tyndere ved solhverv. Det vil sige, at det er lettere at blive hørt og at få kontakt med de andre verdener. Det hedder sig, at det er en fortryllet tid. Mørket indbyder til at se indad og mærke, hvad det er vi ønsker for os selv, andre og også for hele Jorden. Det er derfor et oplagt tidspunkt her til vintersolhverv at se frem og blive bevidst om, hvad det er, vi brænder efter i vores liv.

Anja Dalby Vintersolhverv

Mit ritual (og lige om lidt, hvordan du skaber dit eget)

Ritualet vi laver til vintersolhverv består i at lave et bål (udenfor), og så synger vi og holder bålet helligt ved at rette vores fokus på det. På forhånd har vi på et stykke papir skrevet de ting, vi gerne vil give slip på. Det papir brænder vi i ilden, mens vi hver især siger højt, hvad det er vi gerne vil slippe. Hvis det er for privat er det okay kun at sige det i sig selv. Men det er altid meget kraftfuldt at sige tingene højt.

Når vi så har stået, en efter en, og har set vores papir og de ting vi gerne vil slippe, brænde op i ilden, så er det tid til at vende sig mod det nye, vi ønsker os. Det gør vi ved at vi hopper over ilden! Af samme grund er det smart at lave et lavt bål, og at bålet på det tidspunkt, hvor man hopper over det, har brændt så længe, at det ikke længere har kæmpe flammer.

Ved hvert hop over bålet, så råber man højt sit ønske. Med så meget kraft i stemmen og hop som man har lyst til at give sit ønske med sig. Jo mere power, der er bag begge dele, jo nemmere er det for de andre verdener at høre ønsket. 

Mit ønsker for min søster gik i opfyldelse

Sidste år hoppede jeg kun på én ting, men du er meget velkommen til at hoppe på så mange ting du har lyst til. Jeg hoppede på, at min søster, som i mange mange år har prøvet at blive gravid, ville få sit ønske opfyldt i 2018. Jeg hoppede og hoppede og hoppede. Jeg fik de andre til at hoppe med mig på mit ønske. Jeg ønskede det bare helt rent. At min søster ville få en baby.

Omkring maj måned i år blev min søster gravid. Jeg siger ikke, at det kun er min  fortjeneste :D Min søster og hendes kæreste har også to meget vigtige roller at spille i det mirakel. Men uden at gå for meget i detaljer her, så har det virkelig været svært i mange år for min søster at blive gravid. Og lige pludselig lykkedes det. Jeg er helt sikker på, at der er en forbindelse mellem hendes pludselige graviditet og hjælperne, som hørte min hoppen og råben.

Anja Dalby Vintersolhverv

Skab dit eget vintersolhvervs-ritual

I år kunne det ikke lade sig gøre for os at mødes i trommegruppen til vintersolhverv, så derfor vil jeg lave mit eget ritual hjemme med David. Vi er jo heldige at have en have, hvor vi kan lave bål, men hvis det regner eller du bor et sted, hvor du ikke har adgang til bål 21. december, så er det også muligt at lave det her ritual ved et stearinlys.

Du tager et ildfast fad af en eller anden art, hvor du lægger det stykke papir i som du har sat ild i med et stearinlys. Dernæst kan du lave en lille kreds af fyrfadslys på en ildfast overflade og sætte dem på gulvet. Hvis du kan springe over dem er det fint, men vær selvfølgelig altid megaforsigtig, når du har med ild at gøre indenfor. Hvis du ikke har plads eller mulighed for at springe over lysene,  så kan du også sætte dig foran dem og sige dine ønsker højt.

Dit ritual skaber kraft, der giver ønsker liv

Min søsters baby ankommer her i starten af det nye år. Vi glæder os alle sammen rigtig meget til at møde hende. Nu skal jeg så finde ud af, hvad jeg vil hoppe over bålet på. Lige pludselig har det at ønske fået en hel anden alvor. Det kan jo risikere at blive hørt og gå i opfyldelse …

MONTHLY UNWANTED: JUL

Jeg vælger fra. Ikke til.

‘Monthly Unwanted’ er mit bidrag til blogverdenens sædvanlige ‘Monthly (eller Weekly) Wanted’. Med Unwanted vil jeg gerne sætte fokus på alt det, vi også kan vælge fra. Jeg har nemlig opdaget, at der er en stor frihed i alt det, jeg ikke vil, ikke vil have eller ikke vil bruge tid på eller ikke vil bidrage med energi til. Den frihed gør mig grundglad og giver mig nemlig følelsen af at være fri (surprise). Modsat alt det, jeg er programmeret til at ville have, som sætter sig som tungere og tungere lænker om mig.

Da julen begyndte at gå mig på

Før jeg blev mor, som jeg gjorde da jeg var 24 år, var jeg allerede begyndt at blive noget lunken ved alt det her julehalløj. Faktisk startede det i min barndom, hvor jeg blev skidt tilpas og kastede op i julen, fordi der var så mange nerver i min lille barnekrop. Nerverne kom af spænding over julen. Jeg kunne næsten ikke klare december måned og slet ikke kulminationen omkring den 24.

Mine forældre holdt fantastiske, store og dejlige juleaftener. Jeg er heldig at komme ud af en stor familie, så jeg husker kun de her bjerge af pakker under juletræet og bjerge af mad. Vi havde ikke mange penge, da jeg voksede op, så for os var julen også en tid, hvor vi gav den gas og spiste mad (og slik!), vi normalt ikke fik.

Men samtidig med alt det som jeg forbinder med noget magisk og helt vidunderligt, så var jeg også bevidst om den programmering, jeg blev udsat for. Jeg kunne se presset på mine forældre. Pengene! Alle de penge, der skulle bruges i julen. Jeg var bevidst om programmeringen fra fjernsynet. Med julefilm fra Hollywood og Disney, hvor alt var større og bedre og mere eventyrligt end vi nogensind kunne mønstre i et lille, semifattigt, socialistisk parcelhus på Djursland.

Selvfølgelig havde jeg ikke formuleret det så klart for mig selv som barn. Jeg blev blot påvirket af presset alle steder fra og presset på mine forældre også.

Anja Dalby Monthly Unwanted Jul

Jul og kapitalisme, rimer det for dig?

Som ung synes jeg mere og mere, der var noget skummelt ved at julen i den grad var blevet kuppet af kapitalismen. At det der med hjerternes tid vist bare betød, at hjerterne skulle pumpe ekstra meget på grund af både præstationspres og stress alle steder.

Men så blev jeg jo mor, og jeg holdt jul for min søn, sådan som mine forældre havde holdt jul for mig. Med fuld skrald på hygge, konfekt og overtræk på kontoen. Men det føltes stadig ikke godt. Det var som at blive presset ned i en form, jeg slet ikke passede i. Hvor det føltes som om jeg løj med alt, hvad der var mig. Ved at lade som om, at jeg synes, at det var hyggeligt og en rar måde at være sammen på. At bruge nærmest EN HEL MÅNED (HVERT ÅR!) på noget, som i virkeligheden føles som pjat og ren ego i så mange former …

Jeg elsker min minimalistiske jul

Nu har jeg fået julen ned på et niveau, der er tåleligt for mig. Stort set intet pynt eller gaver. Derudover spiser vi en nøddesteg 24. december og giver de børn, som gider at fejre “jul” med os et par gaver, og det er det. Jeg har meldt fra til alle julearrangementer i min familie de sidste par år. Det føles helt vidunderligt bare at have fri. Så alle de andre dage i december er bare dage. De er dage i en dejlig mørk måned, hvor jeg fejrer, at lyset vender tilbage 21. december.

Fejr den jul DU ønsker dig

Der er intet galt i at fejre jul, hvis det gør en edderspændt af lykke. Men jeg blev kun ked af det. Tænkte på overforbrug af penge, ressourcer og dyr. Og underskud af ægte glæde. En glæde, som ikke kom fra egoet, der fik nye ting og alt for meget sukker og fedt.

Julen blev for mig et helt karikeret billede på egoet i aktion. Det gjorde mig meget trist. Det var trist at opdage, at jeg selv var så hardcore programmeret til at føle, at julen er en god idé. Selvom den i virkeligheden for mig er essensen på alt det, jeg ikke kan lide i egoet. Derfor er denne måneds ‘Monthly Unwanted’: Julen.

Anja Dalby Monthly Unwanted Jul