Sidste år, foretog jeg et stort skift i mit liv. Jeg blev skilt, flyttede fra eget hus i økosamfund på landet, ind midt i Aarhus. Fra at være gift, bo i eget hus, dyrke mine egne grøntsager, være en del af et økologisk fællesskab, så stod jeg pludselig og var fraskilt, boede i lejlighed, og var kun en del af de fællesskaber jeg selv skabte. Helt klassisk så sov jeg på en enkelt madras på gulvet og havde næsten kun de møbler og ting jeg kunne skrabe sammen fra familie og venner. Alt det jeg kaldte for min identitet forsvandt. Selv det spirituelle fællesskab jeg havde været en del af, ved siden af mit andet liv, i virkelig mange år, sagde jeg farvel til.

Det var hverken særligt sjovt eller spændende. Det var megahårdt at sige farvel til et ægteskab, et fælles liv, alt det jeg på mange måder følte var mig. Jeg gav alt op i mig og det eneste jeg kunne, var at arbejde med at give slip. Alt den sorg der dukkede op, ikke kun over at sige farvel, men også gamle ting kom til overfladen og ville ses på, måtte jeg hele tiden arbejde med at slippe, slippe, slippe.

Mit eneste fokus var på, at gøre tingene så gode og ordentlige for min søn som jeg kunne. Indeni tænkte jeg, at jeg bare måtte være der for ham lige nu, og når han så ville flytte hjemmefra om ikke så længe, så ville jeg tage i kloster og meditere og bede bønner resten af mine dage.

Da jeg begyndte at tænke tanken om et kloster, så betød det også at jeg slap alle tanker om nogensinde at skulle være noget. At skulle blive nogen. Alle mine tanker om ønsker, håb og drømme slap i mig og det var en kæmpe befrielse at slippe for længslerne i mig.

Der var ikke mere jeg ville, hvis jeg bare kunne få lov til at gå stille og tale med det Guddommelige og tjene det ved at holde mit ego i ro gennem meditation, askese og bønner, så ville jeg være fuldt ud tilfreds. Da den tanke havde fæstnet sig i mig, følte jeg enorm lettelse og jeg begyndte at se hvordan vi alle sammen har muligheden for at få den ro i os, hvis vi bare tør give slip på alt det vores egoer kræver af os.

Her hvor jeg bor nu, virkelig inde midt i Aarhus, der ser jeg ofte to mænd. De er tilsyneladende hjemløse, deres tøj er i laser og de ser ikke ud som om de har et sted at soignere sig. Den ene mand sidder ved den kirke jeg bor ved siden af. Der sidder han hver dag på en bænk og ryger cerutter og drikker vand. Han er altid pakket godt ind og sidder med lukkede øjne og nyder solen når den er fremme. Vi er begyndt at hilse på hinanden og han nusser min hund når vi går forbi.

Den anden mand har jeg aldrig set i øjnene. Han gør sig selv meget usynlig og ser aldrig på menneskene i byen. Han sidder eller står som regel nede ved Åen i Aarhus, hvor han står eller sidder ubevægelig og ser ned i vandet. Eller på myggene der danser om aftenen. Begge mænd udstråler en tilstedeværelse og væren i nuet, der er usædvanlig at se så tydelig i mennesker. Når jeg ser dem, så bliver jeg mindet om, at alt hvad vi tror vi ønsker os, er en illusion. For det eneste der nogensinde kan være meningen med livet er at være tilstede i det, lige nu, lige her. De to mænd, har naturligvis nok andre ting at bøvle med, end karrierer, mål, og krav vi selv og samfundet omkring os har til vores liv. Men når vi skærer alt larmen væk, alt det der gør at vi aldrig er tilfredse i det nu vi er i, så kommer der en ro, zen ind, som vi kun hører om fra de store Mestres tekster.

Når vi mister alt, så får vi det hele. Det betyder ikke at vi allesammen behøver rykke på gaden og blive hjemløse, men at når vi slipper alt det vores egoer ønsker og identificerer sig med, så får vi roen og kontakten med det Guddommelige. Livet går fra at være noget vi nærmest kæmper mod, til at være en strøm vi flyder i, et liv i evigt flow.

Mine klosterdrømme er blevet sat lidt på standby. For pludselig ud af det blå dukkede en mand op. Han er flyttet ind og sengen er blevet opgraderet til at have ben og være i dobbeltstørrelse. Den måde jeg skulle tjene på (lige nu), var ikke igennem et liv alene. Jeg gør det gennem læsningerne og ved at leve et så simpelt og roligt liv som jeg kan. Herhjemme rydder vi op og smider ud hele tiden, vi taler om hvordan vi kan gøre tingene endnu mere simple. Vores drømme handler ikke om at få mere, men om at få mindre, så vi har endnu mere tid til ro og til bare at være.

Når mit kursus, Den Stille Vej, starter til efteråret, så kan det være jeg skal have de to hjemløse mænd ind som gæsteundervisere. Alle vil have godt af at lære hvordan man bruger en hel dag på en bænk i solen eller at lære hvordan man sidder stille og betragter vandet i timevis. Jeg køber cerutter og vand ind til alle.

Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!