Tak for lort hjerne

Indeni mig, føles det mere og mere som et valg jeg kan træffe, når mit ego præsenterer en mulig tanke og derefter følelse for mig. Det er som en vej jeg bliver vist, som jeg kan vælge at gå ud af, eller jeg kan blive hvor jeg er og håndtere situationen mere graciøst, end vejen viser mig.

Måske kender du selv de veje. De veje er asfalteret med alle de ulykker du kan forestille dig. Du kommer til at tænke på at miste en du holder af, børn, en partner, en ven, familie. For slet ikke at tale om den helt almindelige hverdagspanik tankerne kan lave, hvis der kommer en uventet regning, bilen bryder sammen, høsten slår fejl.

Det der er sjovt, det er, når jeg kan mærke at nu kan jeg vælge. Jeg kan vælge at gå med de her smertefulde tanker der dukker op i mig, og skabe en masse hurlumhej på den konto eller jeg kan lade være og forblive i fred.

Det lyder som et meget nemt valg. Det spøjse er at det kan være svært at tage det valg, at vælge at lade smerten passere. Det lyder totalt tosset, men ikke desto mindre er det sandt.

Det er for det meste ikke et valg jeg behøver tænke over, for det sker automatisk at jeg vælger den fredelige løsning, heldigvis, men nogle gange opdager jeg at jeg næsten ikke kan bære i mig selv, at gå glip af dramaet der ville følge med de tanker der er dukket op i mig.

Det er jo vanvittigt interessant at kunne vælge fred og så faktisk ikke have lyst til det. Når jeg står der, så hilser jeg altid på mit ego. For det er naturligvis egoet der insisterer på drama, insisterer på retfærdighed, pegen fingre udad og udsagn som “du sagde” og “du gjorde” og “sådan gør du også bare ALTID”.

I morges nåede jeg ud af en lang tangent i tankerne, hvor jeg til sidst nåede næsten at dø af hjertesorg, alene og forladt, en frygtelig grum skæbne led jeg. Et stakkels offer for en charlatan, som kun havde til hensigt at tage mig ved næsen og gøre mig ondt. Snif.

Tak for lort hjerne råbte jeg, da det gik op for mig at jeg var blevet bremset midt i at rede seng og stod og stirrede blankt ud i luften. Imens gik egoet agurk indeni mig, i et drama værdig for en Jane Austen karakter.

Det gode ved at opdage, at det nærmest kan mærkes smertefuldt og underligt tomt at vælge fred, det er at mit hjerte bliver større overfor alle de steder i verden, i alle de mennesker hvor fred ikke bliver valgt. For jeg kan jo mærke i mig selv, hvordan egoet hiver i en anden retning. Det kræver virkelig fødderne solidt plantet i jorden, ikke at blive revet med af det. Og jeg VIL fred. Indeni og udenfor mig. Og selvom jeg VIL, bliver jeg revet med nogle gange.

Tak for lort hjerne, tak for at vise mig at vejen mod fred er asfalteret med ydmyghed overfor mig selv og alle andre. Selvom den vej underligt nok kan være svær at vælge nogle gange, så er det den jeg helst vil gå på.

10 Comments

  1. 3. juni 2016 / 19:13

    Hallå hvor jeg da liiiige kan genkende mig selv (og mit irriterende ego!) i det, du skriver. Nøj, hvor har jeg kørt hen ad den der vej i min hjerne med alle de mest skrækkelige scenarier i hele verden, jeg kan forestille mig….og faktisk fysisk grædt ved tanken om alt det grufulde! (mens jeg har tænkt: hvad sker der dog i mit hoved?) Tænk sig hvis jeg kan blive god til at INDSE, at det er muligt at vælge noget andet helt bevidst…og tænk sig, hvad jeg så kunne bruge al den energi på i stedet for! Fred og venlighed – åh, det lyder så skønt :-) KH Lilly

    • Anja Dalby
      Forfatter
      3. juni 2016 / 19:26

      Hahaha ja det er fantastisk Lilly! At kunne græde af en fantasi! Det er jo så totalt syret, men jeg er helt med på hvordan det kan lade sig gøre :) Du kan sagtens lære at skelne mellem virkelighed og fantasi og bremse dig selv, det eneste det kræver er at gøre det og gøre det igen og igen. Til sidst sker det helt automatisk og føles totalt mærkeligt at ville udsætte sig selv for den smerte, bare fordi egoet går agurk i vrangforestillinger. Men det kan jo smutte engang imellem, og det var det der lige skete for mig den dag… Kærlig hilsen
      Anja

  2. Laila
    2. juni 2016 / 09:50

    Kære Anja. Tak for dine fine ord. Jeg tror også, det helt er som din ven og du beskriver det: At man er, i forskellige aspekter af sit horoskop, igennem livet. Jeg har kun selvstuderet astrologi lidt, men det er også mit indtryk – og nogen gange wow og dybe indsigter.
    Jeg forstår, at du beskriver det med, at du føler, du er blevet venligere overfor kræfterne i din ild energi. Ordet venligere er så healende, Anja. Og det gør så mig glad på dine vegne, at du føler det sådan.
    Det er pudsigt, i dag har jeg netop modtaget et spirituelt billede fra Island med posten. Det er superflot og hedder: Ildkvinden. Deroppe bor der mange af jer stærke kvinder.
    De lever jo bogstaveligt talt på den energi.
    Det må være noget helt særligt for dem.

    Mange gode hilsner til dig.

    Fra Laila

    • Anja Dalby
      Forfatter
      3. juni 2016 / 06:16

      Kære Laila. Jeg håber du havde nogle gode dage hos din mor. Ordet Venlig virker også godt for mig, det kan jeg bedre høre af en eller anden grund og bruge det til at være mildere overfor mig selv. Ilden i kvinder bliver tit misforstået eller kommer ud som vrede, når den kan bruges som fx kreativ kraft og energi, så ændrer den udtryk hele vejen rundt. Det tror jeg at kvinderne på Island har forstået. Det er spændende…Tak for alle de her samtaler Laila, de giver mig noget at tænke over og det kan jeg rigtig godt lide. Ha en dejlig solskinsdag. Kærlig hilsen Anja

      • Laila
        3. juni 2016 / 11:49

        kære Anja. Tak for din tanke, det havde vi:)
        Hvor er det godt, du er mild overfor dig:)

        Jeg synes ikke, det gør noget, ild kommer ud som vrede – hvis den ikke er forfærdelig nedbrydende og skræmmende for andre. Så er den selvfølgelig ikke god. Og den findes jo den form, overalt i verden og i os. Men som grænsesætning er vreden god. Og som drivkraft frem – som jo er forbundet med kreativitet, som du skriver, er den også god. Der er intet smukkere end kvinder der danser flamenco, synes jeg. Og den dans afspejler jo livet – som det kan tage sig ud på én måde.
        Jeg synes, det er så smukt, at vi mennesker er så forskellige. Og som vi passer sammen som et stort billede, vævet engang i tidernes morgen.

        Jeg har usædvanlig lidt ild i mit horoskop. Til gengæld er det propfyldt med vand. Også den kraft er jo, som alle andre, både livgivende og destruktiv.
        Måske er de kræfter evig forbundne?

        Jeg synes også, det er rigtig dejligt, at skrive med dig, Anja:)

        Alt for nu/med mange sommerhilsner fra Laila

        • Anja Dalby
          Forfatter
          3. juni 2016 / 18:06

          Tak for alle dine ord Laila, dem vil jeg tænke over. Det er rigtigt fint den måde du skriver på og beskriver det du oplever…tak! Også mange sommerhilsner og kh Anja

  3. Laila
    25. maj 2016 / 15:11

    Hahaha, Anja, jeg kom sådan til at le af din Jane Austin figur. Ja, det går søreme ikke at forstyrre sig selv i sengeredning.
    Og jeg håber, du og I fandt en god vej, sammen igen.
    Og for søren hvor kan jeg godt følge dig: At vælge fredens vej. Jeg glæder mig sådan over, du kan det i nære relationer. Og: Tit gør vi det nok også på automatik. Ren og skær social kompetence. Og så tager livet over og blødgør hen af vejen – måske? Men at ville freden og kunne gøre det, er en kæmpe gave. Og et stort mod. Og et flot vilje. Alt muligt, synes jeg. Tillykke, Anja.
    Jeg har studeret noget esoterisk astrologi. Og jeg har en del skorpion i mit stjernebillede. Skorpionen er jo netop en kriger. Og den største kamp overhovedet for sådan én, i flg. esoterisk astrologi: Det er at lægge våbene.
    Og jeg er først lige begyndt at øve mig.
    God vind til dig, og tak for dine ord, fra Laila.

    • Anja Dalby
      Forfatter
      25. maj 2016 / 16:22

      Tak for alle dine smukke ord Laila! Esoterisk astrologi? Det har jeg aldrig hørt om, men ordene smager dejligt blødt på tungen. Hvad går det ud på?

      Ja at lægge våbene, det er så fint sagt. Forsvar er den første krigshandling og det tager altså lidt tid at aflære det igen. Sådan bliver det nemlig ikke opfattet af det samfund vi vokser op i. Kriger energien kender jeg udmærket selv, der er en del ild i mit system. Det spændende er at kanalisere den ud i kreativitet og kærlighed, så kan den virkelig rykke ting og sager.
      Selv tak for dine ord Laila, det er dejligt du skriver. Kærlig hilsen og god vind til dig også, Anja

      • Laila
        26. maj 2016 / 09:43

        Kære Anja. Tusinde tak for dine ord. Hm, ja, jeg er faktisk ikke mere klog på det, end det man læse på nettet om det, og det er ikke meget, man kan finde om det emne. Men du har ret, ordene smager dejligt blødt på tungen. Indenfor den astrologi er ascendanten det allervigtigste punkt i ens horoskop. Den angiver ens spirituelle vej. Og det er sådan lidt sjovt, fordi det jo på den anden side er så overfladisk – ascendanten – at den, i den konventionelle astrologi – ´kun´ viser hvem man er udadtil. Sådan har jeg i hvert fald altid regnet ascendanten. Omvendt er der ingen tvivl om, at ascendant, måne og sol er de stærkeste faktorer i et horoskop, også i den konventionelle astrologi. Jeg er begyndt også at lede efter måne aspektet og studere det. Efter at jeg læste om Dannie Druehyld, som definerede sig ud fra sit månetegn – og jeg tænkte:Ja, hvorfor definere vi os efter vores soltegn alle sammen? Som jo er det mere maskuline aspekt.
        Jeg synes, du har så ret: At gå på vejen og kanalisere den kriger energi ud i kærlighed og kreativitet – det er bare en stor åbning i verden, at opdage og begynde at leve sådan.
        Tak for gode ønsker. Det er også dejligt at skrive med dig, synes jeg:) Tak, Anja.
        Den næste tid er jeg hos min mor, som ikke har computer. Skriver det lige, så du ved, at det er derfor jeg ikke svarer.
        Alle bedste hilsner til dig. Fra Laila

        • Anja Dalby
          Forfatter
          26. maj 2016 / 16:03

          Kære Laila,

          Åh det lyder virkelig spændende med den måde at gå til astrologien på. En rigtig god ven af mig har lavet mit horoskop og jeg er begyndt at tænke på det på den måde, at jeg i forskellige perioder i mit liv, er meget i fx ascendanten, eller i månen, eller solen. Det er som om jeg trækker mere på et af aspekterne end andre i perioder og mit soltegn ligger mere som en strøm under de andre. Det er vildt spændende og jeg er sikker på at min ven kunne give mig de helt eksakte grunde til at det er sådan, pga den måde stjernerne står på… For ja, i de sidste år har jeg været meget mere i min ascendant end jeg ellers har oplevet at være det. Eller også er den bare blevet en mere accepteret del af mig, måske er det mere det, at jeg er blevet venligere overfor de kræfter som den har i sig og nemlig nu kan kanalisere dem ud i noget opbyggende og ikke nedbrydende som ilden jo også kan være.

          Du må have det rigtig dejligt hos din mor. Computerfri er fantastisk :) Kærlig hilsen og tak igen Laila.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.