Et yndefuldt liv

Mennesker er ret fantastiske. Denne tirsdag i november er stadig forholdsvis ny og jeg er allerede blevet rørt over adskillige eksempler på mennesker, der har gjort sig umage overfor hinanden og livet.

En ældre dame med rollator stopper et ungt par fra Afrika på gaden. Hun gør sig umage med at vise at hun vil dem det godt. Hun spørger hvor de kommer fra, hvor gammel deres baby er, om de ikke synes det er ved at blive koldt nu i Danmark. Hun nusser babyen på kinden, spørger ind til trivsel, ønsker dem en god dag og går videre.

En lastbilchauffør som er ved at læsse varer af til supermarkedet, stopper op og står og ser på solsorten i træet. Han står længe og kigger og lytter på dens sang.

Pakkeposten som jeg kender fra dengang jeg havde butik, hilser hjerteligt i en sidegade. Han stopper op og taler med min hund og ligner næsten en som vil give mig et knus til farvel.

Flere jeg slet ikke kender, har allerede på denne tirsdag smilet og sagt godmorgen, også selvom det ikke rigtig er stilen, her i en større by i Danmark.

I supermarkedet ser den unge mand ved kassen mig ind i øjnene og smiler ægte. Da han siger “du må have en rigtig god dag” føles det virkelig som om han mener det.

4 hjemløse tog sig god tid til at stoppe op og tale med mig og min hund, da vi var ude kl 05.30 i morges. Også selvom de frøs og var på vej for at finde en varmestue.

En asiatisk kvinde som samler flasker i det nabolag hvor jeg bor, står hver dag og fodrer ænderne på sin rute rundt i byen. Hvis det regner og hun går forbi en cykelkurv med en cykelhjelm i, så vender hun den om, så der ikke kommer regn ind i den, men ovenpå den.

Mennesker gør sig umage. De gør deres bedste. Man kan især se det på at der ikke er nogen gevinst ved at de opfører sig venligt. Alle dem jeg har set, bare i dag, har ikke haft noget de skulle opnå ved at vise blidhed overfor andre eller livet. Der har ikke været tilskuere til deres opførsel. Intet der skulle bevises. Der var ingen grund til deres venlighed, udover at de ikke kunne lade være.

Prøv som en øvelse at gøre gode gerninger som du aldrig fortæller nogen om. Det er noget jeg har praktiseret som en spirituel øvelse i mange år, fordi det virkelig sætter egoet under lup. Det lyder meget nemt, men det er faktisk ret svært for egoet ikke at “komme til” at fortælle om de gode ting man har gjort for andre, uden at de vidste det.

Man kan sprede god energi om andre ved at tale kærligt om dem. Måske i situationer hvor man ved, at det vil gavne personen man taler om. Man kan hjælpe andre uden at de ser det eller ved det, på et utal af måder. Putte penge i en vens jakkelomme. Lave ansigter til barnet på cyklen som er utilfreds med at sidde der, så forældrene foran får en lille pause fra brokkeriet. Invitere en teenager som er træt af sine forældre i biografen, eller bare ud og gå en tur, uden at gøre et stort nummer ud af det. Træde tilside i køen for dem der har brug for at komme hurtigt frem, lade andre komme først ind af døren, holde den for dem, også uden at de ser det eller gengælder gestussen med et smil eller et tak. Tilbyd din hjælp til en fremmed.

Ægte venlighed forventer ikke tak. Et ægte kærligt hjerte laver ikke regnskaber, hverken overfor fremmede eller dem der er tæt på. Det giver af sin kærlighed, fordi det ikke kan andet.

Hæld te op til andre før dig selv. Vær opmærksom. Vær ikke ligegyldig overfor nogen. Heller ikke manden på bænken. Eller personen der ekspederer dig i butikken. Måske gengælder de din venlighed, måske ikke. Men din venlighed planter sig i dem og det kan være at det smil og godmorgen du gav, bliver givet videre til andre der har brug for det.

Spiritualitet er kun noget værd når vi kan bruge det til at vise kærlighed, uden at forvente noget til gengæld eller at vi får en præmie for vores opførsel. Du kan meditere nok så meget, men hvis du ikke kan have et åbent hjerte overfor dine medmennesker, så er det ikke noget værd.

Prøv som en øvelse at give, uden at sige det til nogen. Giv af dig selv, din tid, din venlighed, dit kærlige hjerte. Hold øje med om dit ego kan holde ud, at det ikke må dele med andre hvor god du er. Det er en meget interessant øvelse, som man kan udvide til alle områder af livet. Hvor venlig er du overfor dem der ikke kan sige tak? Overfor dyr og børn? Lær af dem. Se på hvor kærlige de er. Uden at have egoer der forventer gengældelse, men bare fordi de er kærlige som grundtilstand.

Gør det til den måde du er i livet på. Vær yndefuld i dine gerninger, elegant i din væren og kærlig i hele dit væsen.

Who You Gonna Trust?

Der er mange måder at være intuitiv på. Nogle får en bestemt følelse i hele kroppen, de mærker ind i ting og mærker efter kulde eller varme. Nogle får helt klare beskeder, ord, sætninger, der kommer til dem ud af det blå. Andre igen ser, de ser andre lag af virkeligheden. Der er ligeså mange måder at være intuitiv på som der er mennesker og man kan nærmest tale om forskellige intuitive intelligenser, som man taler om intelligens normalt, hvor man deler den op i musisk/matematisk/sproglig/social o.s.v.

Det siger sig selv at der ikke er nogen korrekt måde at være intuitiv på. Så længe du kan bruge de svar/beskeder du får på en måde til at vide hvilken vej du skal gå, hvilket skridt du skal tage, hvad du skal arbejde med for at komme videre i din udvikling, så er det naturligvis hip som hap om du føler intuition i tæerne eller ser svaret for dig som et stor banner i himlen.

Men én ting der er fælles for os alle, det er at vi kan begynde at arbejde med at stole på vores mavefornemmelse. Mavefornemmelse er et andet ord for den intelligens der sidder i Solar Plexus. Solar Plexus sidder et stykke over navlen og hedder rigtig Celiac Plexus. Punktet er fordelingscentral for en kæmpe mængde nerver.

Punktet er ikke kun et chakra, det er også fysisk i kroppen et meget følsomt sted. Man taler om at Solar Plexus på mange måder er mere følelsesmæssigt intelligent end hjernen er det, fordi punktet fornemmer intuitivt på en helt anden måde end vores hjerne kan.

Gut feeling, et stød i mellemgulvet og selvfølgelig mavefornemmelse, er ord vi bruger dagligt for at beskrive det der sker i maven, når vi mærker noget vi måske ikke kan forklare med fornuften. Solar Plexus er punktet for din intuition og dine følelser. Måske kender du fornemmelsen af at være sammen med en person som du med tankerne godt kan lide. Du synes at ham/hende er sød og venlig, de opfører sig pænt, smiler og ser dig i øjnene. Men det er som om du er lidt øm i den øverste del af maven når du er sammen med dem. Der er en uro i maven, som du ikke kan bortforklare med for meget kål eller kaffe.

Nogle gange finder vi ikke ud af hvorfor der var uro i maven, i forbindelse med den pågældende person og vi må bare erkende at sådan er det, nogle gange skal vi ikke vide alt. Andre gange er der kontant afregning og den uro vi følte, får vi bekræftet var sand, fordi personen vender på en tallerken og den søde person vi før kendte, viser pludselig en ny, ikke særlig rar side af sig selv.

Uro i Solar Plexus kan være et tegn på at du skal være klar til at tage benene på nakken. Her er ikke trygt at være, sabeltigeren sover rævesøvn og du skal være parat til at tonse afsted så hurtigt du kan. Uro i punktet viser dig at nu skal du være på vagt, her er noget som gør dig usikker. Og her, her kan du være helt sikker på at det ikke er dit ego som snyder dig. Solar Plexus arbejder helt udenom egoet, usikkerhed i det punkt har intet at gøre med det du har skygger på eller skal arbejde med, på den måde i dig selv.

Du kan tydeligt mærke når du er sammen med nogle mennesker hvor du har det godt og føler dig helt tryg. Så er du varm og blød i maven, du har let til at le og slippe følelser ud af dig, du er helt i ro i maven, i tillid til at det er okay at være dig, lige nu med det her menneske, i den her situation.

Når du føler uro, så døm endelig ikke det andet menneske, hvis det er sammen med en anden person du føler den uro. Den uro kan bare være fordi, at her er ikke et godt match. Den her kvinde, mand, chef, kollega, ven, veninde kan være perfekt for en masse andre, men ikke for dig. Og det er megameget okay, du skal bare ikke ignorere den følelse.

Lad os sige at du kommer ind på en bar en sen aften og ikke bevidst kan se at her er noget galt, hvis det giver et stort sug i maven, så gå et andet sted hen. Hvis du får tilbudt noget, et job, en kæreste, en bakke æg og du får ondt i maven over navlen, så sig nej tak. Stol på den følelse. Jo mere du øver dig i at stole på den, jo tydeligere vil du kunne føle den og naturligvis også når maven bare føles helt blød og dejlig rolig.

Du kan begynde at teste hvordan det føles at gå ud i en stor menneskemængde og hvordan det føles at gå ud i naturen. Du vil sandsynligvis føle et sug i maven i menneskemængden, for du samler så meget op på alle de energier du er sammen med, i naturen vil du nok føle dig helt rolig i maven, med mindre der er en gruppe bisonokser på vej over bakken imod dig.

Vi kan ikke undgå alle situationer hvor vi får sug i maven. Men vi kan blive bevidste om dem og vælge til og fra, så vi ikke dræner os selv udnødvendigt. Stressede situationer viser sig ofte som akut mavepine, find de situationer hvor den pine forsvinder fra dig og prioriter dem mere i dit liv, hvis du fx har et job du gerne vil beholde, men som nogle gange giver dig en mavepuster.

Træk vejret dybt ned i maven, ned i Solar Plexus. Pust ud med munden, pust alt det luft ud du kan. Giv slip på de spændinger der sidder der, hvis du fx har oplevet noget der gav dig ondt i maven. Slip det igen og læg mærke til hvorfor det var du følte uro.

Så, who you gonna trust? Din egen fine lille mave såmænd. Det er meget meget simpelt og meget meget fint. Solar Plexus er et smukt kompas du kan bruge til at mærke ind i dine omgivelser og du kan bruge den følelse du får, til at navigere efter, så dit liv bliver smidigere, mere i flow og uden synderligt mange sabeltigere i låret.

Jeg er okay, du er okay

Nu er det snart weekend og jeg synes at jeg vil minde dig om at du skulle tage at holde en fest for dig selv. Fordi du er dig. Fordi du er lige den du er. Fordi der ikke findes nogen ligesom dig i hele universet. Tillykke med at du er dig! Hurra for at du er lige præcis den du er!

Tillykke med at du har en krop. Tillykke med at du er inkarneret lige nu og her i disse spændende tider på jorden. Tillykke med alt det du har lært indtil nu i dit liv og prøv lige et øjeblik at tænke på hvor meget du endnu har tilbage at lære. Det er jo helt fantastisk. Helt fantastisk spændende at være inkarneret her i denne Jord-skole. Der er masser af ting der er svære at lære, der er masser af ting der er nemme. Men de er stadig bare det de er, lektioner, ikke andet.

Hold en fest for dit store hjerte. Fejr at du er i stand til at elske. At du kan føle kærlighed til en hundehvalp, en solopgang, en blomstrende syren-busk. At du stadig kan elske også selvom det nogle gange har gjort ondt at gøre det. Det er da pissesejt at blive ved med at kunne det. Køb den største æske chokolade du kan finde, åbn en flaske champagne. Inviter dine venner og familie over og fortæl dem at det eneste I skal fejre er at I stadig elsker hinanden, uanset forskelligheder, fnidder og hverdagsdrama.

Hvor mange gange har du ikke smilet til nogen du ikke kendte? Hvor mange gange har du ikke gjort dig umage med at være venlig overfor fremmede? Hvor mange gange har du ikke gået ud over din komfortzone for at hjælpe andre, løfte dem en lille smule? Bare fordi du ikke kunne lade være, ikke fordi du ville blive anerkendt for det eller få en præmie, men alene af den grund at du har et kærligt hjerte.

Hvor mange gange har du ikke grinet af dig selv og dine fjollede personlighedstræk? Bøjet dig ned for at stryge en kat på vejen over ryggen? Smilet til et storgrinende barn i en barnevogn uden at forældrene så det? Hvor mange gange har du ikke holdt tilbage for at lade andre komme først, hvor mange gange har du ikke givet dig, selvom du vidste du havde ret? Hvor mange gange har du ikke vist smidighed og varme, selvom du ikke vidste om du fik stivhed og kulde tilbage?

Du er god nok. Virkelig. Det er en underdrivelse. Du er fantastisk.

Jeg er okay, du er okay

 

Lidelse og glæde

Lidelse er en sjov størrelse, fordi den udelukkende opstår på grund af modstridende ønsker. Egoet ønsker en ting, en anden ting sker, så har vi balladen. Lidelse og glæde er to sider af samme sag. Begge to er reaktioner på en begivenhed. Strengt taget, så kan enhver besked vendes således at man ikke behøver tude over den. Det betyder at man faktisk er fri til at vælge den reaktion man vil have, når man bliver mødt med hvad som helst i livet. Man kan faktisk selv vælge om man vil se negativt, neutralt eller positivt på det som livet bringer en. For det som livet bringer, er det som livet bringer. Der findes hverken straf eller præmier i livet, det som sker, er det som sker. Hvilken effekt vi vælger det skal have på vores følelsesliv er op til os selv.

Således er det altså vores eget valg om vi vil være offer eller vinder i en situation eller om vi bare vil være i den uden nogle af disse mærkater. Er det muligt at vinde i Lotto uden at hyle og skrige af glæde? Er det muligt at køre ind i et træ uden at hyle og skrige af sorg?

Det kan være en provokerende tanke for mange at vi selv bestemmer om vi vil være offer af en situation. Fordi vi har vænnet os til at tænke at ting er gode eller dårlige. Men det er de ikke. Kræftceller er fx ikke onde. Det er bare celler som af forskellige grunde muterer i kroppen. Det er vores idé om at det er dårligt hvis vores kroppe bliver syge, der bestemmer det. Hvis vi ikke så døden som noget dårligt, men bare for hvad det er, nemlig en overgang til noget andet, så ville vi heller ikke have brug for at legmeliggøre kræftceller på den måde som vi gør det, ved at sige at de er dumme.

Det som næsten kan være mere provokerende er tanken om at noget faktisk heller ikke er godt. I det øjeblik vi definerer noget som værende godt, så har vi også bestemt at så må der være noget som er dårligt. Og hvem ved hvad der er godt? Mange af os har erfaret at det som umiddelbart lignede en ulykke, det var i stedet for en gave i forklædning. Ligesom det omvendte også har været tilfældet. Det som lignede en kage var i stedet for en forklædt lort. Kage eller lort, lykke eller ulykke, det er same same. Det er kun vores behov for at dømme situationerne, som gør dem til det ene eller det andet. Situationen er den den er. Ikke andet.

Det betyder ikke at livet bliver til en beige fornøjelse, når vi stopper med at have en mening om det og stopper med at ride med på bølgerne af smerte og glæde, det betyder faktisk overraskende nok det modsatte. Når vi gør os fri af at forholde os enten negativt eller positivt til det der er, når vi stopper med at be – og fordømme det der sker, så bliver vi fri. Den frihed betyder at vi er fri til bare at være tilstede. Livet bliver til en evig dans i nuet, en evig forundren over dets magi, en evig og rolig konstant lykkefølelse. Ikke en lykke defineret af omgivelserne og hændelserne i vores liv, men en lykke som kommer indefra. Som en konstant strøm af lys, en strøm som ikke ændrer sin styrke selvom der sker ”lykker” og ”ulykker” i vores liv. Når man ikke er knyttet emotionelt til begivenhederne, så bliver de til det de er, begivenheder, som vi kan vælge ikke at engagere os i.

Ikke at engagere sig emotionelt er ikke koldt. Det er varmt. Det gavner ingen om vi skriger eller hepper med. Det der gavner er accept og ro. Accept af at livet er som det er. Det byder på de ting det byder på. Solen står stadig op og går stadig ned. Selvom det kan føles som om verden stopper når vi virkelig bliver ramt hårdt i nakken af uventede hændelser, så gør den det ikke. Oftes er det næsten det sværeste at acceptere. At hele verden ikke stopper med at bevæge sig, fordi man selv har oplevet noget man fandt hæsligt. Men den stopper ikke. Den stopper heller ikke når vi forsvinder herfra. Så hvad kan vi gøre? Hvilke muligheder har vi egentligt? Vi har ikke andre end at stoppe for at dufte til roserne, kysse børnenes kinder, klemme en vens hånd. Den eneste mulighed er at blive ved med at hylde dette vidunderlige, magiske, totalt for vildt eventyrlige liv gennem vores konstante accept og væren tilstede i det.

Erfaringer

Når jeg skriver at der ikke findes fejl, kun erfaringer, så kan det være nemt nok at godkende den påstand når vi tænker i små ting. Når vi tænker at så er det måske ikke nødvendigt at se det som en fejl at jeg bakkede ind i lygtepælen med bilen i sidste uge, men okay, en erfaring som gør mig klogere på den måde at jeg nu bruger bakspejlet mere. Når vi flytter tanken ud i de store ting i livet, så kan det være svært at acceptere tanken om at der kun findes erfaringer.

De ting som virkelig har gjort ondt, det ondt der er blevet gjort mod os og det ondt vi har gjort mod andre, er det så heller ikke fejl? Er vold, incest, mishandling ikke fejl? Er det ikke en fejl at nogle folk sulter, at nogle dør af kræft, at børn bliver kørt over? Er uretfærdighed, krig, terror ikke fejl?

Og er det så ikke ligegyldigt hvordan vi opfører os? Hvis alt bare er erfaringer i rygsækken, handler det så ikke om at have så stor en rygsæk som muligt når vi forlader jordplanet og skal vi så derfor ikke bare ud og hærge og plyndre alt det vi orker?

Hvis vi tænker at alt er erfaringer, så er det heller ikke synd for nogen og det kan være en ret stor mundfuld at sluge. Så er det ikke synd for os selv heller. Det er ikke synd for os at vi har oplevet det vi har oplevet. Det er ikke synd for andre at de sidder i det liv de sidder i. Uanset hvordan det er.

Der er en mening med alt. Med alt det vi oplever, med alt det alle oplever her på jordplanet. Det er ikke meningen at vi skal opsøge det som er ondt eller gøre andre ondt, for at få flere erfaringer. Det er meningen at vi skal være gode, at vi skal handle ud fra vores hjerter og at vi skal rejse os og tilgive når der er sket noget hvor de fleste nok ville mene at det ville være synd for os. Det er meningen at vi skal få det bedste ud af de situationer vi er i. At vi skal være taknemmelige for det vi har også selvom vi siger tak uden arme og ben.

Det er ikke meningen, at vi skal klynke og rulle os sammen i offerrollen og blive der. Det er heller ikke meningen, at vi skal gøre andre ondt fordi vi selv er blevet gjort ondt. Den slags vejer tungt i rygsækken vi forlader jorden med, måske så tungt at det bliver svært at rejse videre til andre større og kærlige erfaringsplaner. Måske kommer rygsækken til at veje så tungt af bitterhed og ondskab, at vi er nødt til at blive her og tage turen en gang til.

Det er vidunderligt den dag man virkelig mærker i sit hjerte, at det ikke er synd for nogen. Der er som regel en del vrede og forurettelse der skal arbejdes igennem først, fordi det er så svært et begreb at integrere. Men når det sker, så kommer der sådan en lethed ind i hjertet. En fantastisk frihed og en målløs respekt overfor hvad vi alle sammen går igennem her. Man kommer til at se på andre mennesker med ydmyghed og ærbødighed, fordi man ved at det ikke er synd for nogen. Man bøjer sig i støvet for deres styrke og evne til at fortsætte og beder for at de bliver ved med at le og sige tak. Det bliver nemmere for dem at rejse sig igen, når de bliver mødt med åndeløs beundring og ikke et hjerte som er ved at gå i stykker på deres vegne.

Vi vokser som mennesker når vi spejler hinandens mod og storhed, når vi opmuntrer til tilgivelse af dem som har givet os ar og tilgiver os selv de ar vi har givet andre. Verden kan kun blive et bedre sted hvis vi bliver ved med at insistere på at vi må handle ud fra hjertet. Et helt og kærligt hjerte ser klart, et hjerte der er forvredet i smerte (andres som ens egen) gør ikke.