Indre barn øvelse

Hvordan ser du dig selv? Prøv at lægge mærke til hvordan du beskriver og tænker om dig selv. Ikke kun sådan som du er nu, men prøv at se tilbage. Hvilke ord vil du sætte på dig selv som barn, teenager, i 20´erne? Prøv at mærke den følelse du får, når du tænker på dig selv i de forskellige aldre. Synes du at du var lidt pinlig, lidt for vild, fyldte lidt for meget, lidt for lidt? Kan du ligefrem finde på at bruge ord om dig selv som at du var lidt en taber, et offer, en nørd, en ballademager, lidt for dukset, for kedelig?

Hvad for nogle historier har du fortalt om dig selv, om sådan som du var som barn, ung o.s.v.? Hvilket billede tegner de historier af dig som person? Hvor kommer de ord og følelser fra, som du forbinder med dig selv, som yngre menneske?

Meget meget ofte, så er der en stor forskel på sådan som det føles indeni og på de ord, som omverdenen sætter på os. Vores forældre, lærerne, pædagogerne, venner o.s.v. sætter forskellige ord og følelser på os og vores måde at være på, som kan komme til at definere resten af vores liv, på en lidt uheldig måde.

Prøv som en øvelse at gå ind i dig selv som barn og mærk hvordan det føles i dig. Følte du dig virkelig som en taber? Som en bølle? Som en duks? Hvis du gør det, så gå længere tilbage i tiden og mærk i dig selv der. Du skal tilbage til den tid hvor du ikke har taget andres ord om dig for gode varer, gå tilbage dertil hvor du stadig er dig, DEN DU ER. Mærk den person. Mærk om de ord andre har brugt om dig og som højest sandsynligt også er blevet dine egne om dig selv, om de er i overensstemmelse med det du mærker indeni dig.

Det kan være en ret foruroligende øvelse, så er du advaret. For det som måske vil ske, er at du vil se at du ikke er blevet set som den du er inderst inde. Det kan være meget smertefuldt, for en ting er at vi godt kan forstå at vores forældre og dem der ellers har været omkring os, kun har gjort det de troede var bedst og kun har kunne handle ud fra hvor kloge de har været på det tidspunkt. Men noget helt andet er, at vi har tilladt os selv at tage de ord med os, ind i os selv, og har brugt dem mod os.

Mod det lille barn, den teenager og unge vi også er indeni. Mod dem har vi taget ord fra andre som nok ikke altid har været de mest støttende og styrkende og vi har brugt dem mod os selv. Som om det ikke er slemt nok for det barn at få de ord sat på sig på det tidspunkt, så fortsætter vi som voksen med at gå og kalde os selv for fx “en utilpasset bølle som lille” mens der indeni sidder et barn og græder over at stadig ingen forstår at den adfærd handlede om at være helt utrolig ked af det.

Og de ord, de bliver stadig ikke sagt. Det bliver stadig ikke sagt højt og dermed accepteret, at jeg var helt vildt ked af det som barn. Derfor reagerede jeg udad. Jeg var ked af det fordi jeg følte mig alene, fordi ingen forstod min følsomhed, eller hvad det nu kan være. Vi har talrige etiketter at sætte på os selv og hinanden og de dækker næsten alle sammen over den samme følelse, af ikke at blive set og elsket som den vi er.

Så altså, ind og mærk den du virkelig er og tag hånd om den forskel der måske er i sådan som du er inderst inde og de ord og etiketter der blev sat på dig dengang. Det kan godt ske du bliver virkelig vred og dernæst virkelig sorgfyldt over at have ladet et lille barn sidde i dig selv, i så mange år, alene med sine følelser af ikke at blive forstået. Men det er aldrig for sent at gå tilbage og tage hånd om det barn. At lære dig selv at kende, som den du er helt inderst inde, under alle de andres ord, som måske ikke beskrev dig helt korrekt.

Lidelse og glæde

Lidelse er en sjov størrelse, fordi den udelukkende opstår på grund af modstridende ønsker. Egoet ønsker en ting, en anden ting sker, så har vi balladen. Lidelse og glæde er to sider af samme sag. Begge to er reaktioner på en begivenhed. Strengt taget, så kan enhver besked vendes således at man ikke behøver tude over den. Det betyder at man faktisk er fri til at vælge den reaktion man vil have, når man bliver mødt med hvad som helst i livet. Man kan faktisk selv vælge om man vil se negativt, neutralt eller positivt på det som livet bringer en. For det som livet bringer, er det som livet bringer. Der findes hverken straf eller præmier i livet, det som sker, er det som sker. Hvilken effekt vi vælger det skal have på vores følelsesliv er op til os selv.

Således er det altså vores eget valg om vi vil være offer eller vinder i en situation eller om vi bare vil være i den uden nogle af disse mærkater. Er det muligt at vinde i Lotto uden at hyle og skrige af glæde? Er det muligt at køre ind i et træ uden at hyle og skrige af sorg?

Det kan være en provokerende tanke for mange at vi selv bestemmer om vi vil være offer af en situation. Fordi vi har vænnet os til at tænke at ting er gode eller dårlige. Men det er de ikke. Kræftceller er fx ikke onde. Det er bare celler som af forskellige grunde muterer i kroppen. Det er vores idé om at det er dårligt hvis vores kroppe bliver syge, der bestemmer det. Hvis vi ikke så døden som noget dårligt, men bare for hvad det er, nemlig en overgang til noget andet, så ville vi heller ikke have brug for at legmeliggøre kræftceller på den måde som vi gør det, ved at sige at de er dumme.

Det som næsten kan være mere provokerende er tanken om at noget faktisk heller ikke er godt. I det øjeblik vi definerer noget som værende godt, så har vi også bestemt at så må der være noget som er dårligt. Og hvem ved hvad der er godt? Mange af os har erfaret at det som umiddelbart lignede en ulykke, det var i stedet for en gave i forklædning. Ligesom det omvendte også har været tilfældet. Det som lignede en kage var i stedet for en forklædt lort. Kage eller lort, lykke eller ulykke, det er same same. Det er kun vores behov for at dømme situationerne, som gør dem til det ene eller det andet. Situationen er den den er. Ikke andet.

Det betyder ikke at livet bliver til en beige fornøjelse, når vi stopper med at have en mening om det og stopper med at ride med på bølgerne af smerte og glæde, det betyder faktisk overraskende nok det modsatte. Når vi gør os fri af at forholde os enten negativt eller positivt til det der er, når vi stopper med at be – og fordømme det der sker, så bliver vi fri. Den frihed betyder at vi er fri til bare at være tilstede. Livet bliver til en evig dans i nuet, en evig forundren over dets magi, en evig og rolig konstant lykkefølelse. Ikke en lykke defineret af omgivelserne og hændelserne i vores liv, men en lykke som kommer indefra. Som en konstant strøm af lys, en strøm som ikke ændrer sin styrke selvom der sker ”lykker” og ”ulykker” i vores liv. Når man ikke er knyttet emotionelt til begivenhederne, så bliver de til det de er, begivenheder, som vi kan vælge ikke at engagere os i.

Ikke at engagere sig emotionelt er ikke koldt. Det er varmt. Det gavner ingen om vi skriger eller hepper med. Det der gavner er accept og ro. Accept af at livet er som det er. Det byder på de ting det byder på. Solen står stadig op og går stadig ned. Selvom det kan føles som om verden stopper når vi virkelig bliver ramt hårdt i nakken af uventede hændelser, så gør den det ikke. Oftes er det næsten det sværeste at acceptere. At hele verden ikke stopper med at bevæge sig, fordi man selv har oplevet noget man fandt hæsligt. Men den stopper ikke. Den stopper heller ikke når vi forsvinder herfra. Så hvad kan vi gøre? Hvilke muligheder har vi egentligt? Vi har ikke andre end at stoppe for at dufte til roserne, kysse børnenes kinder, klemme en vens hånd. Den eneste mulighed er at blive ved med at hylde dette vidunderlige, magiske, totalt for vildt eventyrlige liv gennem vores konstante accept og væren tilstede i det.

Tea With Hitler

Te med Hitler er et fantastisk redskab som Stuart Wilde har opfundet. Det er et redskab til at slutte fred med sine dæmoner, sine fjender, dem man trænger til at tilgive og sætte fri.

Konceptet går i Stuarts version ud på at man forestiller sig at man skal drikke te med Hitler. Man sidder med Hitler, og småsnakker om hans kunst, hans fascination af Tibet, hans kæreste Eva og hans lille hund. Man nævner på intet tidspunkt krigen. Man rummer og ser mennesket foran sig, fokuserer på det man har tilfælles og bringer oprigtig omsorg og nærvær ind i samtalen. Man er tilstede, neutral og ikke-dømmende. Hvis man kan hyggesludre med Hitler uden at komme med spidse kommentarer om hans politik, så er man kommet ret langt i processen med at neutralisere den side af én, som dømmer, er vred og forurettet.

Te med Hitler redskabet kan man bruge i alle mulige situationer. Te med svigermor bliver meget nemmere, når man tvinger sig selv til at være lyttende, åben og uden forbehold. Når man tvinger sig selv til at være den bedste version af sig selv. Te med Hitler er et fantastisk koncept som kan bruges i alle sammenhænge.

Når man opdager i sig selv at det er muligt at være kærlig, eller i det mindste neutral, overfor en person som man ikke er særlig vild med normalt, så sker der en healing inde i en selv. Der sker det, at de sider af en selv, som faktisk, helt ærligt, nogen gange får Hitler til at virke blødsøden, de får mindre magt.

Man kan lave et teselskab med alle sine skygger, rumme dem, se bag dem, forstå hvorfor de er opstået. Møde angst, vrede, kontrol, misundelse, jalousi, frygt, arrogance, drikke te med dem og holde af dem så godt som man kan. Se på skyggerne med milde øjne, le med dem, møde dem med hjertet. Det er uden tvivl et af de bedste redskaber jeg kender til at arbejde med skyggerne i en selv og skyggerne i alle andre.

Vær med dem. Rum dem og accepter dem for hvad de er. Elsk dem hvis det er muligt og hvis ikke, så har Schweiz ret, neutralitet er vejen frem.

Tea With Hitler