I am not I

I am not I

 

I am this one

walking beside me whom I do not see,

whom at times I manage to visit,

and whom at other times I forget;

who remains calm and silent while I talk,

and forgives, gently, when I hate,

who walks where I am not,

who will remain standing when I die.

 

Juan Ramón Jiménez

 

Æret være egoet!

Siden jeg begyndte at bruge The Work som selvudviklingsredskab, så er jeg simpelthen blevet så vild med egoet. Ikke kun i mig selv, men også i alle andre. Det opfører sig totalt skørt, irrationelt som bare pokker, helt vildt syret og surrealistisk og næsten intet af det som det gør, giver ægte og sand mening.

Jeg har tidligere brugt andre selvudviklingsredskaber. Været på kurser hvor ego-bashing var et punkt på dagsordenen og jeg har deltaget i shamanistiske ceremonier, hvor vi har drukket ayahuasca. Jeg har set virkelig alvorligt på mit ego i de sammenhænge. Det har alt sammen været helt fantastisk og intet af det ville jeg være foruden.

Men The Work har gjort, at jeg nu i endnu højere grad kan grine af egoet, slet ikke på en kynisk og latterliggørende måde, men på en hjertelig og kærlig måde. For egoet er altså simpelthen så skørt og fjollet og det skriver jeg med den venligste stemme.

Det er næsten som om, at jo mere jeg spotter egoet, jo mere insisterende bliver jeg på at være venlig og smilende overfor det. Også når jeg møder det i andre. Der er ingen medlidenhed med egoet, for medlidenhed er en nedladende følelse i mig. Der er ægte omsorg og en kæmpe forståelse for det. Der er smil og latter til egoet, som jeg møder med kram og kærlighed.

Egoet er ikke min fjende. Hvordan kan noget som i virkeligheden ikke eksisterer og som aldrig kan være mig eller være ægte, være min fjende.

Egoet er en konstruktion, for at jeg og vi og os, kunne vokse op her på jorden. Det er en vidunderlig tjener. Det er barnet i mig, det er min lillesøster, min lillebror. Det har hjulpet mig med at overleve, indtil jeg blev voksen og selv begyndte at kunne tage over.

Mit ego gør skøre ting. Det får min krop til at rødme. Det skaber svedige hænder. Hjertebanken. Varme i kinderne. Og jeg ler og ler, af at jeg sidder her i min krop og mærker det hele. Egoet giver mig alle de her sjove oplevelser. En tudetur midt på en eftermiddag. Irritation på min teenagesøn. Frygt for fremtiden. Alt det får jeg lov til at opleve. Alt det der hører til at være menneske.

Og alt det som giver for meget uro, som ikke er til at slippe igen med latter og en rystetur, det laver jeg The Work på og hver gang kommer jeg til et sted med venlighed overfor mig selv og alle andre. Hver gang ender jeg med milde og bløde øjne, på det der før var noget der nev og måske endda skabte smerte i mig.

Ernest kommer til Aarhus igen. Det gør han i november i år. Du kan læse mere på Ernests hjemmeside lige her.

Jeg glæder mig allerede helt vildt. Det bobler i maven på mig, over at blive endnu bedre til at holde af egoet. For i den holden af, er der opstået en frihed, til at jeg så ellers bare kan være mig. Og det er helt vidunderligt. Tænk sig, at kunne være sig selv uden skam. Det er en rimelig ubeskrivelig og vild følelse. Men den kan virkelig anbefales! Håber vi ses i november i Aarhus.

At leve i en verden bestående af zen buddhistiske supermodeller

Når alt i verden i virkeligheden er mig og når alt i verden i virkeligheden er dig, så åbner den sig på en måde som føles ret magisk. Magisk bliver næsten et tamt og lidt for brugt ord; Verden åbner sig på en måde som føles freaking brilliant!

Pludselig er alle mennesker meget smukke og alle er i fuldstændig zen. Når jeg er i mig, hele tiden, så er jeg tilstede overfor andre på en meget mere nærværende måde, end når jeg er ude i andre for at tilpasse mig dem. Så er jeg logisk nok ikke tilstede overfor andre. Og jo slet ikke overfor hvad der foregår i mig.

Når jeg er i mig og mærker alt det der foregår i mig af tanker og følelser, så kan jeg tage ansvaret for det. For jeg ser det og mærker det der er. Jeg er ikke længere bange for det der er, for jeg har set at det der er, bare er tanker og følelser, idéer og historier og intet som helst af det kan skade mig.

Når jeg oplever, ikke længere at være bange for noget af det jeg selv indeholder, så er jeg heller ikke bange for andre. I mødet med andre er jeg 100% tilstede og alt hvad det møde måtte bringe af tanker og følelser i mig, det kan jeg undersøge og bruge, til at lære mig selv endnu bedre at kende med.

Da jeg var yngre var jeg ikke bare træt af egoet i mig, jeg var rædselsslagen for hvad det kunne finde på. Lige pludselig blev det bange og snappede vredt af andre. Lige pludselig blev det såret og lavede en Maude i sengen i et par dage. Lige pludselig blev det rastløst og drak en flaske snaps. Jeg havde en følelse af konstant, at skulle gå og rydde op efter egoet. Et liv med evige moralske tømmermænd. Egoet gjorde noget underligt og jeg måtte leve med konsekvenserne.

Det var da jeg begyndte at forstå at egoet ikke er mig. At egoet er noget vi som mennesker bliver udstyret med for at kunne vokse op i denne her verden, det var der jeg begyndte at kunne slippe skylden over overhovedet at have et ego. Da jeg kunne mærke, at jeg ikke var egoet, men en anden bevidsthed, så kunne jeg mere aktivt vælge at lade være med at gå ind i det egoet tilbød. Tanker og følelser som alligevel aldrig rigtig skabte nogen positiv bevægelse i mit liv, dem kunne jeg nemmere lade være i egoet og så observere dem nøgtern udefra.

Så begyndte jeg at kunne se det sjove i egoet og det var en ret stor ting for mig, eftersom jeg virkelig altid havde frygtet hvad det kunne bringe mig udi af problemer. Når egoet virkelig ikke er mig, så er det også så meget nemmere at grine af hvor åndssvagt det kan opføre sig. Det bliver meget nemmere hurtigt at grine, af at det tager sig selv så frygteligt seriøst. Det blev meget nemmere at grine, når det ville lege alle de roller det kendte. Præcis som da jeg var lille og legede “klæd-ud”, sådan tog egoet også forskellige roller på; Tudefjæs, Skrappe Mor, Kontrollanten… Det er bare noget nemmere, at se det sjove i udklædningen når jeg havde forstået at ingen af rollerne virkelig var mig. Og dem jeg ikke kunne lide at være i, dem kunne jeg lade være med at lege igen.

I det øjeblik egoet bliver set for hvad det er, noget som altså i virkeligheden er intet, så bliver det legende morsomt at gå på opdagelse i det. Og resten af verden omkring mig, er en del af min leg. Alle spejler noget som egoet i mig enten reagerer på eller ej. Hvis jeg reagerer, så kan jeg undersøge hvad det drejer sig om og så kan jeg lære mig selv endnu bedre at kende, så jeg kan blive endnu mere fri. Alt i livet bliver til en vindersituation.

Alle andres egoer bliver ligesom mit eget, noget meget morsomt at observere. Alle er mine lærere. Alle viser mig gennem dem de er, hvem jeg er. Og skønheden blæser mig omkuld. Stramme munde, smalle øjne, vrede ord, intet er smukkere, for alt viser mig hvor jeg selv er sådan og alt er selvoptaget ego, som bare er så gavmildt at blive ved med at give mig noget at le af.

Verden bliver fyldt med zen buddhistiske supermodeller. Alle er lige der hvor de skal være lige nu. Sådan som jeg også er. Alt er læring og alt er en gave. Alt er skønhed, det kan ikke være andet.

En guide udi venlighed overfor dig selv

Jeg prøver hele tiden, at træffe venlige valg overfor mig selv. Som regel opdager jeg, at ægte venlighed, er det modsatte af hvad egoet vil have. Prøv at læse listen herunder og undersøg så i dig selv, hvornår du gør det modsatte af det jeg beskriver her og se så, hvordan det bare sandsynligvis bare er egoet og ikke andet.

Det gør det meget nemmere, at vælge venligheden overfor os selv i alle tilfælde. Når vi ser at det kun er egoet som kan finde på at vælge anderledes end venligt.

Det er venligt overfor mig selv, at motionere. Det er venligt at spise sundt. Det er venligt at holde min sengetid. Det er venligt at drikke masser af vand. Det er venligt, at passe på min krop og mit sind.

Det er venligt overfor mig selv, at gøre mit hus rent. At rydde op. Det er venligt at vaske tøj. At gøre det hyggeligt og rart at være i mit hjem.

Det er venligt, at gøre ting jeg elsker. At opholde mig i naturen. At meditere. At tegne. At høre musik. At grine. At se venner og familie.

Det er venligt overfor mig selv, at mærke hvad jeg har lyst til og formulere min lyst til andre. Det er venligt, at respektere den jeg er og hvad jeg indeholder. Det er venligt overfor mig selv, at udtrykke mine ønsker og behov klart og tydeligt. Det er i særdeleshed venligt overfor andre, at jeg er klar og tydelig overfor dem.

Det er venligt, at tage hensyn til mig selv først. Det er venligt, at vise andre, at det er muligt at være mig og udtrykke det eller den jeg er, uden at det behøver gå ud over dem. At jeg kan være mig og de kan være dem og at der ikke behøver opstå krig af den grund. At vi alle kan være dem vi er, så længe vi er det ud af venlighed til os selv.

Det er venligt overfor mig selv, at arbejde. At tjene penge så jeg kan betale mine regninger. Så jeg har et sted at bo og mad at spise.

Det er venligt at styre mit forbrug. Så jeg har penge på kontoen sidst på måneden. Så jeg slipper, for at bekymre mig om økonomi. En bekymring som aldrig føles særligt venlig overfor mig selv. Det er venligt, ikke at skabe gæld lige nu, som ikke vil føles venligt, at skulle betale af i fremtiden.

Det er venligt overfor mig selv, at elske andre. Det føles fantastisk i mig, at elske andre mennesker og at få lov til at vise det med knus og kram og kys, omsorg og nærvær.

Det er venligt overfor mig selv at rydde op i relationer, hvor der er ting der hænger og trænger til at blive tilgivet og sat fri. Det gør at jeg sover roligere om natten og slipper for pludselige sug i maven af skyld eller vrede.

Mit selvudviklings og spiritualitets arbejde er venligt overfor mig selv, fordi det sætter lys på de områder hvor jeg ikke altid er så venlig overfor den jeg er.

Det er venligt at dele komplimenter ud. Det er meget venligt overfor mig selv, at se hvor glade andre bliver, af at blive set med kærlighed.

Det er venligt overfor mig selv, at være venlig. Imødekommende. Kærlig. Overfor alle jeg møder, for det føles helt vidunderligt i mig, at være på den måde.

Det er venligt overfor mig selv, at få ting gjort. At sørge, for at jeg får gjort det jeg gerne vil. Det er venligt, at fuldføre de mål jeg sætter mig. Det er venligt, at tage mine drømme alvorligt og lave planer for hvordan jeg kan udføre dem.

Det er venligt, at jeg mærker hvem jeg er. At jeg tager mig selv seriøst. At jeg mærker hvad det er, der gør mig rigtig glad. Det er venligt, at gå efter det som bringer mig den glæde.

Det er venligt, at være mig. Det er venligt, at mærke alt hvad jeg har med. Alle mine følelser og tanker. Det er venligt, at være med det der er i mig. At være der for mig. At lytte på mig selv og tage vare på mig. Det er venligt at passe på mig.

Vil du være endnu mere fri fra egoet?

Da jeg begyndte at interessere mig for selvudvikling, var jeg heldig at falde over lærere, som var ret skrappe hvad angik egoet. Der var ikke meget pjat og dillerdaller i forhold til ego-arbejdet. Det var noget med at smøge ærmerne op og så ellers bare klø på med krum hals.

Det var rigtig godt for mig, at gå til egoet på den måde. For egoet i mig, skabte en del ravage i form af angst, selvmedlidenhed og manglende selvværd. Senere fandt jeg lærere, som viste mig hvordan det også er muligt at arbejde med egoet, på en kærligere måde. Ego-militærlejren i mig selv, fandt et mere roligt leje.

Men jeg er altid på udkig efter nye måder, at gå til egoet på. Min taske med redskaber er rigtig godt fyldt og jeg føler mig efterhånden virkelig godt beredt. Så næsten lige meget hvad egoet finder på, så har jeg lige den ting med mig nu, som kan hjælpe til at få dysset det ned igen.

Meditation er et af mine rigtig gode redskaber blandt andet.

Her i oktober måned, var jeg så heldig at tilbringe en weekend med Ernest Holm Svendsen. Ernest er (blandt meget andet andet) uddannet facilitator i The Work. The Work er et redskab som Byron Katie har udviklet, til netop at sætte spot på egoet og alle de spøjse historier det bærer rundt på.

The Work virker på den måde, at det er et arbejde man laver i sig selv. Og det er en af grundene, til at jeg rigtig godt kan lide det. For det er ikke nødvendigt, at jeg skal ud og have fat i en terapeut for at løse en problemstilling i mig selv. Jeg kan sidde hjemme, med min besynderlige overbevisning om noget og så kan jeg stille spørgsmålstegn ved, om det nu virkelig er sandt.

The Work er for mig et redskab i min rygsæk, der hjælper mig til at blive et menneske, som er endnu mere fri af egoet. Det fungerer fantastisk med alle mine andre redskaber, for det er ligesom alt det andet jeg har taget til mig, fri fra dogmer og skøre religiøse regler.

The Work er bare et ærligt og rent redskab som jeg kan bruge, til at sætte spot på mit ego. Som en arkitektlampe jeg drejer ind på egoet og kærligt spørger: Kan det nu også passe? Kan det nu være sandt, at du skal påføre mig så meget smerte, fordi du tror at verden er på den og den måde? Det kan det aldrig. Det kan aldrig passe det egoet tror. Derfor bliver jeg lynhurtigt mere og mere fri, til at kunne gynge og spise is, mens egoet stille og roligt lister ud af bagdøren.

Ernest er et af de mest ordenlige mennesker jeg har mødt. Dem der kender mig, ved at ordet Ordenlig hos mig, er lig med den højeste udmærkelse. At være Ordenlig, er at være så godt som uden ego. Være nærværende. Være rummelig. At være uden dom overfor andre.

At være Ordenlig er at vide, at vi alle sammen bære rundt på det samme. Ingen er over eller under hinanden. Vi er alle sammen lige og vi bærer alle på de samme historier.

Jeg kan virkelig kun give Ernest mine største anbefalinger. Og fordi hans arbejde virkede så vildt godt i mig på den workshop jeg var på i København, så spurgte jeg Ernest om han ikke havde lyst til at komme til Aarhus og gentage succesen. Det havde han heldigvis.

Så til februar 2017, kommer Ernest til Aarhus. Hvis du har lyst til at få høvlet lidt mere af dit ego, så skal du være meget velkommen. Personligt glæder jeg mig rigtig meget til selv at få arbejdet endnu flere spøjse ting igennem i mig selv, (ja der er stadig et par stykker tilbage) og det ville være dejligt hvis du havde lyst til at være med.

Workshoppen kræver intet forudkendskab til The Work. The Work er at meditere på de tanker vi bærer rundt på og i sidste ende opdage, at de ikke er sande. Det er nemt og let forståeligt. Det kræver ikke andet end at turde være ærlig overfor sig selv, men så lover jeg også, at du kan rykke dig rigtig meget på en enkelt weekend.

Du kan læse mere om Begivenheden her på Facebook

Her på min hjemmeside

Eller læse mere om Ernest lige her hos ham selv.

Du er velkommen til at skrive til mig på anja@anjadalby.dk hvis du har spørgsmål til workshoppen du gerne vil have svar på.