Tre begravelser og et bryllup

 

Mit liv har ikke noget med mig at gøre

En virkelig vigtigt øvelse for mig, er hele tiden at minde mig selv om at mit liv ikke har noget med mig at gøre. Ting sker. Og det gør de hele tiden. Der kan opstå besynderlige og nervepirrende ting i mit liv, og de sker bare. Ligesom de ting jeg kalder for lykkelige og glædesfyldte også sker. Det hele sker hele tiden, helt af sig selv.

I foråret døde tre mennesker jeg kendte. Det var okay, hvis det er muligt at sige det sådan (altså det var “til tiden”, hvis det begreb overhovedet eksisterer …). Her i august blev jeg gift. Det var en dejlig dag, og tiden herefter har været så fin, sød og honeymoon-agtig på en måde som jeg slet ikke havde forventet, den ville være.

 

Anja Dalby

 

Tag ikke dit liv personligt

Selvfølgelig har jeg et vist for form ansvar, for min egen glæde. Men ikke i den forstand, at det er min egen skyld, at der sker gode ting i mit liv. Det er min skyld, hvis jeg ser på tingene der sker som gode, uanset om de er det eller ej. For det, der sker er altid neutralt. Uanset om det er bryllupper eller begravelser. Jeg behøver ikke tage mit liv personligt. Jeg kan ikke tage æren for de gode ting, ligesom jeg ikke behøver skamme mig eller føle skyld over de dårlige.

 

Anja Dalby

 

Det er egoet, der mener noget om dit liv. Ikke dig!

Livet er en konstant bevægelse for os alle sammen. Det er sammentrækning og udfoldelse. Det er holden fast og given slip. Det er en indånding og en udånding. Livet bliver levet igennem mig. Hvis jeg vælger at have en mening om mit liv, så vil den mening altid komme fra egoet. Men når jeg læner mig tilbage i den bløde stol, på første parket med en cola og popcorn og nyder forestillingen, så nyder jeg også dramaet, gyset, thrilleren, med et stort smil, for jeg ved at det hele kun er et show.

Jeg er deltager i begravelser og jeg deltager med tårer og sorg. Jeg er tilstede i mig selv, mens jeg mærker sorgen og føler tårerne trille. Jeg observerer, at det er det, der blev levet igennem mig nu. Sorgen og tårerne er ikke mig og har på den måde intet med mig at gøre.

Det er en meget frigørende følelse at deltage med alt, hvad jeg har af følelser og nærvær, i alt hvad der følger med en begravelse og så stadigvæk kunne mærke, at intet af det har noget som helst med mig at gøre. Hverken min sorg eller mine tårer. Den der græder, og den der sørger er ikke mig. Det er personen Anja, der giver slip og føler sorg ved tanken om den måde fortiden griber ind i nutiden på og derfor handler sorgen mest om savn og længsel efter noget der var og alligevel aldrig kan komme tilbage. Sorgen bølger ind over mig, på samme måde som glæden gør det.

 

Anja Dalby

 

Et styk liv med det hele, tak

Den dag jeg blev gift, da græd jeg også rigtig meget. Jeg hulkede ind i min mors hals før ceremonien, fordi jeg var så spændt, at jeg ikke havde andet valg end at ventilere i form af tårer.

Efter ceremonien fik jeg grædt ind i en del tilfældige nakker og skuldre, alt efter hvem der lige kom forbi mig og ville kramme tillykke. Lettelsen og glæden over brylluppet væltede ind over mig i en grad der gjorde det umuligt at foretrække en nydelig makeup, for i løbet af kort tid var min mascara grædt ud og fordelt på flere gæsters halspartier.

Jeg bliver ved med at sige til min mand at jeg er så heldig at jeg mødte ham. Men jeg ved godt det ikke er held, ligesom det ikke er uheldigt at mit forår var præget af tre begravelser. Det er sådan livet er. Det er sammentrækning og udfoldelse, holden fast og given slip, indånding og udånding.

Der er ikke andet at gøre end at spænde selen, holde godt fast og forberede sig på det vildeste man nogensinde kunne forestille sig, nemlig et styks liv på planeten Jorden.

Min egen private polterabend

Lørdag d. 11.08.2018 skal jeg giftes. I forbindelse med vielsen, har jeg naturligvis tænkt meget på hvilke ritualer jeg kunne tænke mig skulle indgå.

Min kæreste og jeg er i gang med at finde de ritualer som skal gælde for os begge. Vi skal giftes på rådhuset, men før og efter ceremonien, vil vi lave nogle ting sammen, som for os to skal udgøre et ritual der kan manifestere vores forbindelse og ikke mindst kærlighed til hinanden.

Ritualer polterabend

I forbindelse med at jeg skal giftes, har jeg bestemt mig for at lave en udesidning for mig selv.

Jeg vil lave udesidningen som en del af et overgangsritual, sådan som udesidninger også er blevet brugt i mange tusinder af år, både her i Norden men også i resten af verdenen.

Det bliver min egen private polterabend, at sidde ude i skoven en nat. Det bliver en rolig og højtidelig måde for mig at markere, at jeg nu går ind over denne tærskel i mit liv og bliver en del af et ægteskab.

Jeg vil lave udesidningen i forbindelse med vores vielse, fordi det er vigtigt for mig at markere på et åndeligt plan også, at nu skal jeg giftes med David. Udover de ritualer vi altså laver sammen, kan jeg mærke en stærk trang til at gå ud og lave en udesidning, som et ritual for mig.

Udesidningen laver jeg for at markere at jeg nu for alvor er bundet til David. Vi indgår nu i et officielt ægteskab, en kontrakt med hinanden. Selvom vi begge ved at vi alligevel er forbundet, så betyder ritualet noget. Vielsen har en kraft og den kraft styrker vi sammen og hver især med ritualer vi finder meningsfulde for os.

Jeg vil lave en udesidning for at:

  • Bede om kraft til at jeg kan blive ved med at se ærligt på mig selv (jeg kigger direkte på dig her Ego) i mit ægteskab med David.
  • Bede om kraft til at blive ved med at stå ved den jeg er inderst inde.
  • Bede om at jeg kan blive ved med at udvikle mig som person i fællesskab med David.
  • Bede om kraft til at jeg kan blive ved med at holde mit hjerte åbent og stort i vores liv sammen.
  • Bede om at få åndernes velsignelse på denne nye vej jeg nu går ind på.

 

Ritualer Udesidning Poleterabend

Alle kan lave en udesidning som en del af en overgang i deres liv.

Det er en virkelig kraftfuld måde at markere nye begyndelser og afslutninger på. Det er sådan en fantastisk smuk oplevelse at sidde i naturen om natten, så selve oplevelsen er sådan set stor nok. Men det er altså også muligt at bede om kraft og styrke, at bede om råd og vejledning i forbindelse med en udesidning.

Hvis du har lyst til at lære hvordan du selv laver en udesidning, så er du meget velkommen til at deltage i den workshop jeg holder d. 18.08.2018. Lige nu er der 3 pladser tilbage og du kan læse meget mere om den her. 

Gud der betragter Gud

En aften i sidste uge, hvor jeg sad udenfor i haven, her i skoven hvor jeg nu er flyttet ud, der mærkede jeg pludselig det her store sug af forbindelse imellem alting.

Jeg så insekterne, alle de millioner af insekter, som én stor organisme. Èn stor organisme som har udtrykket: Mange små og vidt forskellige insekter. Jeg så den store ‘insektorganisme’ delt op i en hel masse små underarter. I en helt masse forskellige udtryk, liv, former, farver, lyde, reaktioner, levemåder og med hver deres individuelle udtryk, som et billede på den store Kraft.

På samme måde så jeg alle pattedyrene, alle fuglene, alle krybdyrene, alle fiskene.

Som om de hver især hørte til og var del af den samme store organisme, delt ud i alle de her ‘underarter’: Ko, gris, laks, salamander, ræv, ravn, solsort, gedde o.s.v. ud i det uendelige jo nærmest…

Det samme så jeg om træer, buske, planter, bjerge, jord, klitter, hav, strand, vulkaner, sten, grus, græs, blomster, floder, søer o.s.v. o.s.v.

Jeg så hvordan at fordi naturen og alt i den, er helt uden ego, så gør det aldrig ondt på naturen. Den er uden mening om død, om smerte. Den er.

Måske har du selv oplevet, at slå din tå så hårdt, at du ikke kan andet end at være helt tilstede i den smerte du oplever og pludselig opdager du, at det ikke længere er smerte.

For du har mistet alle dine programmeringer om smerte, når du virkelig er tilstede i den og bare føler den. Pludselig er smerten en kilden, en summen, en dunken.

Idéen om smerte forsvinder fra sindet, fordi det der skete, opleves helt rent.

At slå sin tå rigtig hårdt kan virkelig bringe en tilbage til nuet og hel ren væren og observation af det der er!

Det var på samme måde jeg så alt det vi mennesker forstår som ‘lidelse’ i naturen. Lidelse eksisterer ikke i naturen. Fordi alt i naturen er i nuet hele tiden og derfor opleves det vi mennesker kalder for smerte eller lidelse altså på en helt anderledes måde.

Der eksisterer naturligvis modstand på smerte og død i naturen, fordi Kraften vil leves. Men ikke på den måde som egoet forstår den modstand på. For modstanden er uden mening i naturen. Det er ikke helt tilfældet i egoet…

Overlevelsesinstinkterne handler ikke om et personligt ønske om ikke at dø, men fordi Kraften er vild med at blive levet i alt liv, så derfor udtrykker den sig som det vi forstår som modstand. Men det er kun bevægelse, løb, “kamp” i en eller anden form, for at leve.

Den store organisme, som indeholder alle de andre små og mindre suborganismer, er planeten, som er inde i en større organisme som vi kalder for universet. Alt er et billede på Kraft, på det vi kalder for Gud eller for det Guddommelige.

Alt er altså Gud der betragter Gud.

En Kraft der betragter Kraften blive udfoldet i et paradis af de vildeste dimensioner. Temmelig mindblowing hvis du giver det lov til at synke ind!

Universet er altså i gang med at erfare sig selv på tusind millioner måder. Igennem alt det vidunderlige liv her.

Egoet er blevet skabt et eller andet sted i det her vidunderlige virvar af liv. Det har givet anledning til en del spekulationer om hvorfor, lige siden og sikkert også før, både Buddha og Jesus gav deres mening til kende om tingenes tilstand her.

Hvad egoet har at gøre i det her fabelagtige paradis er der mange forskellige holdninger til. Måske synes Kraften eller Universet, at det er en interessant oplevelse at transcendere egoet og det er det som det altid vil søge at gøre.

Vi bliver født uden ego og opbygger det stille og roligt. Når vi lærer at elske og acceptere egoet 100% så slipper smerten i os og vi bliver lige så frie og glade som dyrene er det, bare med den bevidsthed vi som mennesker er i besiddelse af. En bevidsthed egoet i høj grad også har været med til at bygge op gennem alt det smerte det har påført os og sig selv.

Vi lærer nemlig sindssygt meget af smerte, af at lide! Lidelse åbner os faktisk, gør os til større mennesker, når vi husker ikke at gøre os selv til offer gennem egoet…

Måske er det det, det Guddommelige, Kraften vil her, at åbne sig endnu mere for sig selv, ved at transcendere egoet. At blive endnu større, ved at opleve alt den lidelse egoet påfører os alle sammen.

Når en bevidsthed oplever, at være helt tilstede her uden at egoet blander sig i oplevelsen, føles det som tusind blomster der springer ud på en gang i et festfyrværkeri af stille lykke. Måske føles den lykke endnu større, fordi bevidstheden har oplevet egoets lidelse, og det kan være at det er dét som er meningen med det hele…

Er du også interesseret i at lære mere om dit ego og af den vej gå ud af det? Så kan jeg lære dig det gennem No Ego Mentoring 1:1, se mere lige her.

Mørket jeg ser i verden

Alt det jeg med ord og tanker udtrykker, at jeg ikke under nogen omstændigheder vil have i mit liv, det binder jeg til mig i samme øjeblik.

Hver eneste gang jeg fordømmer noget eller nogen. Hver eneste gang jeg udtrykker forargelse, vrede, frygt, had, kulde, foragt, så knytter jeg mig selv endnu mere til det, jeg vil lægge afstand til.

Kærlighed er det eneste der løsner og det eneste der nogensinde kan frigive andre, fra at blive låst fast i en negativ energi fra mig.

Det er kun når vi bliver elsket som dem vi er, med alt det vi er, at vi har mulighed for at tage kraftfulde skridt ind i en ny og bedre version af os selv.

Alt det jeg er bange for. Alle dem jeg synes er forkerte. Som jeg ville ønske havde en anden holdning. Alle dem jeg på en eller anden måde udtrykker noget negativt overfor, enten i mig selv eller i tale, dem låser jeg fast i den energi jeg sender mod dem.

Så det er også min energi, der gør at onde mennesker er onde. Det er min energi, som holder dem fast. Jeg holder dem fast i et koldt og mørkt sted, med min kolde og mørke energi, som måske i mig kan være noget så “uskyldigt” som en forargelse.

Når jeg virkelig elsker. Fra et varmt og forstående hjerte. Fra et sted der ved at vi alle er et. At alt det hæslige jeg dømmer i verden, at det også er mig. Så sætter jeg andre fri fra deres fængsel.

Et fængsel bestående af deres egen skam. Deres egen vrede, som måske bliver rettet udad, for at kamuflere skammen. Når jeg virkelig elsker, uanset hvad det er skammen dækker over, så løsner jeg fængslets tremmer.

Når jeg elsker alle dem der er så grimme, at jeg væmmes og får kvalme, så giver jeg dem deres frihed og mulighed for at leve et liv i lys tilbage.

Når jeg dømmer og rynker på næsen, uanset altså om jeg udtrykker det i ord eller holder det i mig selv, så sætter jeg yderligere lænker på fødderne af dem der i forvejen har masser af dødvægt, i form af et virkelig bange ego, at slæbe rundt på.

Vi er alle forbundet energetisk. Det er både sindssygt skræmmende når jeg virkelig forstår og tænker den tanke til ende. Og det er rørende befriende, hjertehoppende håbefuldt, når jeg mærker mit bryst åbne sig for alle dem egoet i mig før har dømt.

Alt det jeg fodrer energetisk, det vokser. Hvis jeg fodrer et menneske jeg ikke kan lide, med modstand og fnysen, så vokser netop kulden og mørket i det menneske jeg dømte for det samme.

Hvis jeg fodrer med forståelse, ægte venlighed, omsorg eller ligefrem kærlighed, så smelter kulden i den andens energi og jeg giver personen en mulighed for at bryde ud af det fængsel af is, de har sat sig i og som andre har sat dem i.

Vi blev alle født som uskyldige børn her. Ingen blev født onde. Alle blev født med det største potentiale for at være gode og kærlige mennesker. Dem vi frygter i dag som voksne, har alle været børn, som er blevet formet af de mennesker der var omkring dem. Det er vigtigt at huske.

De mennesker, som jo egentligt fortjener min kærlighed og ikke min kulde, de får det ikke bedre, af at jeg sender min foragt afsted mod dem. Så jeg holder dem fast når jeg ikke formår at elske.

Og jeg kan spørge mig selv om hvordan jeg kan forvente, at det menneske jeg foragter, skal kunne elske alle uforbeholdent, når jeg ikke selv kan. Og om jeg, jeg der mener at jeg er bedre, har lyst til at trække den kolde energi til mig, ved at give energien en masse af min egen kraft, i form af hovedrysten og stramme læber.

Den kulde jeg som en ventilator blæser ud mod dem jeg synes er dumme, den gør kun at jeg energetisk binder dem til mig og at jeg energetisk holder dem fast i det sted i dem, som ikke er kærligt og kraftfuldt. Som om min kulde fryser dem fast i deres ego.

Når jeg varmer dem med kærlighed, så sætter jeg dem fri til at bevæge sig. Fri til at tilgive sig selv. Fri til at tilgive dem der har gjort dem ondt og skabt kulden i dem. Fri til at smelte sig ud af det iskolde sted deres ego har sat dem.

Det hele starter i mig. Altid. Et konstant valg. Mørke eller lys. Kulde eller varme. Frygt eller kærlighed.

Er du også blevet væltet af Spiritualitet?

Da jeg begyndte min spirituelle rejse, på en bevidst måde, for alle rejser og bevægelser er jo strengt taget spirituelle, så blev jeg blæst ret meget omkuld, af alle de informationer og forskellige religiøse og spirituelle retninger der fandtes.

Som jeg skrev i sidste indlæg, fandt jeg virkelig ro og mening i det som Stuart Wilde skrev. Men meget af det han skrev eller henviste til, gjorde mig også totalt forvirret og gjorde, at jeg mistede jordforbindelsen rigtig godt og grundigt.

Det skete meget ofte på min spirituelle rejse. Det var dybt ubehageligt, at føle at jeg mistede mig selv og min jordforbindelse.

Nogle gange kunne jeg næsten helt fortryde, at jeg var begyndt på den her rejse ind i det spirituelle, for ofte følte jeg nærmest, at det gjorde mig virkelig ulykkelig og jeg kunne føle et stort mindreværd, når jeg læste ting jeg ikke forstod og ikke kunne mærke som værende sande. Jeg var sikker på at der var noget galt med mig og jeg følte mig helt vildt dum.

Jeg ville gerne forstå alt hvad jeg læste på en måde, så jeg kunne mærke det dybt inden i mig og fordi spiritualitet ligesom handler om essensen af det at være menneske her, så følte jeg nærmest at jeg dumpede i spiritualitet og i at være menneske, når jeg ikke forstod vanskelige esoteriske tekster om metafysik, energier og spiritualitet.

Der begyndte at dukke mennesker op i mit liv, som var ældre end mig og som kunne fortælle, at de også engang i deres ungdom havde interesseret sig for spiritualitet, men at det ikke havde bragt nogen glæde med sig for dem, så derfor var de stoppet igen. Det var slet ikke en fremmed følelse, det de beskrev, men tanken om at DROPPE spiritualiteten igen, var overhovedet ikke en mulighed for mig.

Det ville svare til at finde ud af at jorden var rund, efter altid at have troet at den var flad. Men fordi det ville blive for bøvlet, at tro på at den var rund, skulle jeg gå tilbage til at tro at den var flad. Det var på ingen måde en mulighed for mig. Jeg havde jo mærket at det var her jeg skulle finde min sandhed i livet. Men det stod også klart for mig, at meningen med at interessere sig for spiritualitet, ikke kunne være at jeg skulle blive endnu mere forvirret over mit liv her som menneske.

Spiritualiteten skulle helst give mig ro, jordforbindelse og åbne op for en kærlighed til mig selv og alle andre. Men i stedet oplevede jeg altså også virkelig sorte nætter og at den meningsløshed jeg var flygtet fra, ind i spiritualiteten nærmest kunne blive forstærket.

På et tidspunkt hvor spiritualitet blev mere allemandseje og den begyndte at blive spredt endnu mere ud, både i kraft af internettet, men også fordi der kom et stort boom af nye spirituelle lærere i hele verden, så følte jeg mig nærmest bombarderet med spirituelle informationer alle steder fra. Og jo flere oneliners, citater og billeder af solnedgange med fine ord på, jeg så eller hørte, jo mere rystet følte jeg mig. Som om min energi rent fysisk blev angrebet, af alle de spirituelle informationer der var og stadig er tilgængelige, et angreb i totalt overload.

En dag gjorde jeg en vigtig opdagelse i mig selv. Jeg bestemte mig for, at for at jeg kunne vide hvad der var sandt og falsk i denne NEW New Age verden af vidunderlige udsagn og informationer alle steder fra, så ville jeg teste selv om de var rigtige.

Så hver eneste gang jeg hørte, læste eller så en video om noget, hvor jeg ikke umiddelbart kunne mærke om det var sandt og derfor gik og blev forvirret og følte mig forkert, så ville jeg selv teste det. Så jeg har afprøvet alle mulige forskellige lærers ord. Alle mulige teser, idéer og versioner om hvad der er sandheden. Sandheden for hele jorden og for os som mennesker her.

Jeg bragte med andre ord Jordforbindelse ind i det som ellers havde været så flyvsk for mig, at det fik mig til at blive blæst helt omkuld.

Jeg vil anbefale dig at gøre det samme, hvis du også har oplevet, at blive endnu mere forvirret i stedet for at opleve den ro du søgte i det spirituelle.

Test det hele selv. DU er din egen mester. Det er DIN erfaring du skal leve efter. Ikke andres. Det er DINE følelser og fornemmelser der skal guide dig. Ikke en andens ord.

Spiritualitet skal leves. Det gør du ved at teste alt det som du er i tvivl om er rigtigt. En god idé er at kende det som du på forhånd ved er sandt for dig. F.eks. har jeg altid følt mig dybt forbundet med naturen, så når jeg testede andre måder at føle sig forbundet med en større kraft på, så kunne jeg holde det op mod den forbindelse med naturen, som jeg allerede kendte som værende god og stærk. På den måde havde jeg en slags sandhedsbarometer for mig i mit testarbejde.

Det er ærgerligt at lukke sig ned for nye informationer, fordi det kan føles alt for overvældende og fordi skrækken for at blive blæst ud af sin jordforbindelse er stor, fordi vi så også lukker os af for nye erfaringer, som kan hjælpe os videre i vores udvikling. Så på samme måde som det altså er vigtigt at teste spiritualiteten selv, så duer det heller ikke at være alt for dogmatisk omkring hvad vi tror og ikke tror på, fordi vi ikke kan håndtere alle de nye informationer.

Du skal selv gå din vej. Gå på opdagelse. Gå på eventyr. Leg med det hele. Du er den eneste Mester for dig. Ligesom jeg er det for mig. Men derfor kan vi sagtens teste og afprøve hinandens redskaber, til at åbne os for endnu mere kærlighed, venlighed og tillid til at vi alle vil hinanden det bedste.

De redskaber jeg præsenterer i mine YouTube videoer, dem vil jeg anbefale, at du selv prøver af. Så kan du nemlig mærke, om de virker for dig og du bliver skarp på hvad det er der er godt for dig, at have med i rygsækken af redskaber til et liv i i kærlighed, et liv i frihed fra egoet.